Studie' retnings' projektet00
Andet fag(angiv niveau): Historie A Elevens navn: Anders Max Rasmussen

Nyborg Gymnasium Skolebakken 13 5800 Nyborg
Tlf. 65 31 02 17 År 2014/2015

Studieretningsfag på A-niveau: Samfundsfag A

Klasse: 3c

Vejleder: Marie-Louise Bach
(underskrift)

Område: Finanskriser før og nu i USA Opgaveformuleringen: Redegør kort for optakten til samt omfanget af de økonomiske kriser i 1930’er og i slutningen af 00’er i USA. Inddrag statistisk materiale, der dokumenterer omfanget af kriserne. Sammenlign hvilke økonomiske politikker USA har anvendt for at komme ud af hhv. kriserne i 1930’erne og slutningen af 00’erne. Diskutér, med udgangspunkt i de økonomiske skoler, konsekvenserne af den førte økonomiske politik i hhv. 1930’erne og slutningen af 00’erne. Forventet omfang: 15-20 sider Opgaven afleveres fredag den 19. december 2014 kl. 10.00 i elektronisk form i Lectio. ”Når opgaven afleveres elektronisk, bekræfter jeg ved afleveringen, at opgaven indeholder et resume på engelsk, og at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.”

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Indholdsfortegnelse Indledning Optakten og omfanget af de økonomiske kriser Optakt til krisen i 1930’erne Omfanget af krisen i 1930’erne Optakt til krisen i slutningen af 00’erne Omfanget af krisen i 00’erne Opsamling USA’s politiske håndtering af kriserne Franklin D. Roosevelts ”New Deal”-­‐tale 1933 Barack Obamas ”Remarks by the president on the economy ”-­‐tale 2009 Statens rolle Finanspolitiske indgreb Keynesianistiske træk Pengepolitik Ligheder og forskelle Konsekvenserne af de førte politikker Konsekvenser af den ekspansive politik Alternativet Den finansielles sektors problemer Konklusion Bibliografi Bøger: Artikler i aviser: Dokumenter fra websteder: Taler: Websteder (statistisk materiale): Websteder: Bilag Bilag A: Udviklingen i Dow Jones Industri indekset 1920-­‐1940 Bilag B: Udviklingen i BNP pr. Indbygger 1919-­‐1930 Bilag C: Tabel over arbejdsløshed under Depressionen Bilag D: Boligpriser -­‐ Inflationskorrigeret Bilag E: Den Amerikanske centralbanks rentesats 2000-­‐2014 Bilag F: Gæld som procent af BNP 1 2 2 3 4 5 7 9 9 10 10 11 11 14 15 17 17 21 21 23 24 24 24 24 24 24 25 27 27 28 29 30 31 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Abstract This paper examines how financial crises are managed, focusing on The Great Depression and The Great Recession. This paper contains an explanation of prelude and extent of the economical crises in the 1930’s and the one in the end of the 00’s in the United States of America. This paper furthermore contains a comparison of the types of policies that the American government has used to end the two financial crises. At last this paper also contains a discussion of the consequences, the pursued policies have implied. To investigate my issues, I have analyzed a lot of historical materials and read different economist’s theories and opinions about financial management and especially crisis management. I have also used source critic to analyze speeches performed by president Franklin D. Roosevelt and president Barack Obama, concerning their thoughts on the economical situation, and from there analyzed their chosen policies, to then compare them. At last I have used the Keynesianism to discuss the consequences of the pursued policies. The prelude in both the crises in the 1920’s and the 2000’s were both characterized by an economic boom. But the economic boom caused an overheated economy in both cases. Both president Roosevelt and president Obama pursued expansionary fiscal policies. The presidents were both affected by the British economist John Maynard Keynes’s thoughts on government intervention. The consequence of the pursued policy is a very high government debt. The high debt affects the future opportunities to pursue an expansionary fiscal policy. Therefore is it very important that the used policy creates a new financial boom, so the government debt can be paid off. If the high government debt is high, it reduces the opportunities to pursue an expansionary fiscal policy in the future.

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Indledning Konjunkturen bevæger sig i bølger, bestående af høj- og lavkonjunkturer. Nogen højkonjunkturer er mere vækstende end andre, ligeledes er nogen lavkonjunkturer også mere ødelæggende end andre. Både Depressionen i 1930’erne og finanskrisen i 2008 starter i verdens største og mægtigste økonomi, USA. Opgaven beskæftiger sig med krisen i 1930’erne og krisen i 2008 gennem en kombination af fagene samfundsfag og historie. Opgaven tager udgangspunkt i USA da begge kriser udsprang her, samtidig med at USA er den største økonomiske aktør på verdensplan og måden USA håndterer krisen på, adopteres hurtigt af resten af verden. Opgaven lægger ud med en redegørelse for optakten og omfanget af begge kriser. Her sættes der fokus på hvad der prægede perioderne op til kriserne og hvad der gjorde at systemerne kollapsede, Herudover bliver der redegjort for omfanget af kriserne, blandt andet ved statistisk dokumentation. Ud fra baggrunden for kriserne, sammenlignes der hvordan man i 1930’erne politisk prøvede på at løse krisen kontra måden man har forsøgt at løse finanskrisen på. Her analyseres Franklin D. Roosevelts ”New Deal” og Barack Obamas økonomiske politik, for via relevant samfundsfaglig teori at sammenligne metoderne. Sammenligningen bygger særligt på statens rolle i løsningen af de økonomiske kriser. Til sidst diskuteres konsekvenserne af den politik der er blevet ført. Særligt belyses prisen på de indgreb, der ifølge Keynesianismen, var nødvendige at lave for at regulere på den økonomiske udvikling.

1 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Optakten og omfanget af de økonomiske kriser Optakt til krisen i 1930’erne Krisen i 1930’erne, også kendt som ”Depressionens årti”, kom som resultat eller konsekvens af en lang periode med økonomisk opgang og højkonjunktur fra 1922 til 1929. En lang højkonjunktur der er kendt som ”De brølende tyvere”, også betegnet som ”Den anden industrielle revolution” grundet den teknologiske udvikling. Netop den teknologiske udvikling var en af hovedårsagerne til en stærk udvikling i den industrielle produktion. Indekset der beskriver den industrielle produktion steg fra indeks 58 i 1921 til indeks 110 i 1929, altså næsten fordobling i perioden. Det bemærkelsesværdige var dog, at dette skete med stortset samme antal beskæftigede arbejdere, den enkelte arbejder var bare blevet meget mere effektiv end førhen1. ”De brølende tyvere” var præget af en voksende rigdom og optimisme blandt den brede befolkning. Der var flere faktorer til denne optimisme og rigdom, arbejdsløsheden var lav og produktionen var høj. Der var en stigende købekraft blandt folk. Aktiemarkedet var præget af klar en bull-trend2, og mange oplevede at tingene aldrig havde været bedre34. Den teknologiske fremgang førte dog til en ond cirkel, hvor maskiner blev mere effektive og derved kunne erstatte industriarbejderen. Denne teknologiske udvikling førte til færre arbejdspladser, hvilket førte til at arbejderklassen fik en lavere disponibel indkomst. Den lavere disponible indkomst betød at der ikke længere var så stor efterspørgsel på varer, og derved blev der dannet et overflod af varer. Da efterspørgslen blev mindre, til at starte en ond cirkel5. Torsdag d. 24. Oktober 1929 er kendt som ”Black Thursday”, hvor Wall Street-krakket startede. Denne begivenhed ses ofte som den afgørende skillelinje mellem ”De brølende tyvere” og ”Depressionens årti”. Der herskede stor panik denne dag, for økonomien befandt sig i en højkonjunktur, præget af langvarig optimisme. Da denne panik så opstår, begynder mange
1 2

blev industriejerne nødt til at opgradere

teknologisk, for at kunne holde deres profitniveau oppe. Derfor var den teknologiske udvikling med

(Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 10 Opadgående trend 3 (Ross, 1998) s. 12-14 4 (Woolf, 2002) s. 32-33 5 (Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 10-13. 2 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A aktionærer at sælge ud af deres aktier, og derved styrtdykker aktierne. Det store fald kom imidlertid ikke denne dag. Nogle af de mest magtfulde børsmæglere og bankchefer mødtes nemlig klokken 13 torsdag d. 24 oktober, hvor de besluttede sig for at stimulerer efterspørgslen på aktierne, ved at slå dele af deres kapital sammen og opkøbe aktier. Denne stimulering afholdte aktierne fra et stort fald ved børsens lukning d. 24 oktober og dagen efter. Men ved markedets åbning mandag d. 28. Oktober, var panikken blandt investorerne vendt tilbage. Mandag d. 28. Oktober falder Dow Jonesindekset med 13% og efterfølgende 12% om tirsdagen6. Krisen i 30’erne skyldes altså flere faktorer, men generelt er der tale om en overophedning af økonomien. Det ses at 1920’erne var præget af en lang højkonjunktur, uden decideret pauser, det ses særligt i Dow Jones-indekset7 og udviklingen i BNP pr. indbygger8. Den teknologiske udvikling var også med til at belaste økonomien, da maskiner udkonkurrerede mennesker. Banker begyndte også at spekulere i aktier og ejendomme, hvorved at priserne blev pumpet til et unaturligt højt niveau. USA havde i 1920’erne et selvregulerende marked, de republikanske præsidenter var meget præget af den liberalistiske tankegang. Daværende regering førte altså heller ikke en politik, der var særligt forebyggende mod overophedning af økonomien.

Omfanget af krisen i 1930’erne Krisen i 1930’erne varede lige fra 1929 og 10 år frem til slutningen af 1930’erne. Børskrakket i oktober 1929 var begyndelsen på en årrække med lavkonjunktur. Karakteristisk for denne lavkonjunktur var blandt andet en høj grad af arbejdsløshed. Det ses i bilag C9 at arbejdsløsheden i USA stiger fra 3,2% i 1929 til 8,9% i 1930 og er helt oppe på 24,9% i 1933. Denne udvikling i arbejdsløsheden kom hovedsageligt fra 3 faktorer: 1. Den teknologiske udvikling og dens indtagen på arbejdsmarkedet 2. Den lavere efterspørgsel, som blev skabt af arbejdsløsheden, teknologien skabte. 3. Den lavere efterspørgsel, som blev affødt af den nervøsitet børskrakket skabte.

6 7

(Borring) Bilag A 8 Bilag B 9 Bilag C 3 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A Derudover ses udviklingen i USA’s BNP i perioden 1920-1940 herunder. Højkonjunkturen op igennem ”De brølende tyvere” kommer tydeligt til syne, men ved børskrakket i 1929 begynder en voldsom lavkonjunktur, der sender USA’s BNP tilbage på et niveau fra før ”De brølende tyvere” fra 105 mia. US dollars årligt til 56 mia. US dollars årligt. US Nominal GDP (Billions of dollars)10

Mange folk havde hårde levevilkår under krisen, særligt den høje arbejdsløshed gjorde at mange folk havde svært ved at finansiere deres leveomkostninger. Mange mistede deres hjem og nogen sågar sultede ihjel. Den mest vedvarende følgevirkning af depressionen ses den dag i dag. Den langtrukne genoprejsning af den amerikanske økonomi i 1930’erne var med til at skabe en bredere accept af en langt mere fremtrædende regering både på det socialpolitiske plan, men også særligt på det økonomipolitiske plan i et ellers meget liberalistisk USA. På den måde blev Keynesianisme implementeret som den dominerende økonomiske tankegang i USA.

Optakt til krisen i slutningen af 00’erne Perioden op til den finansielle krise med start i 2008 var præget af en længere årrække med højkonjunktur i den globale verdensøkonomi. Væksten fandt særligt sted i den finansielle sektor,
10

(MeasuringWorth) 4 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A der var meget præget af spekulation i værdipapirer. Højkonjunkturen var også drevet af stigende huspriser, særligt i USA. De stigende huspriser afkom af bankernes villighed til at låne penge ud, med høj risiko11. Ved at kigge på en række økonomiske indikatorer, får man hurtigt et billede af en årrække med voldsom og stærk vækst i USA, ligeledes i resten af den globale økonomi. Bankernes villighed til at lave risikofyldte lån med høj rente, kaldet subprime lån, kom efter en række årtier med masser af vækst i den finansielle sektor, hvorved at den finansielle sektor, herunder bankerne, var nødt til at søge nye indtjeningsmuligheder for at kunne fortsætte den stærke vækst. Subprime lån bliver givet til folk der har en lavere kreditværdighed. Det blev nu nemmere at få et lån, grundet bankernes udvidede sortiment af lånetyper1213. Lån, særligt til køb af fast ejendom, blev altså tilgængelig for en langt større gruppe mennesker nu. Det betød at der på boligmarkedet kom en lang større efterspørgsel, hvilket resulterede i stigende huspriser op gennem 00’erne14. Grundet de stigende huspriser, fik mange husejere friværdi i deres ejendom, som de kunne optage lån i15. Dette var alt sammen med til at skabe en boble under den finansielle sektor i USA, et boble bygget på risikofyldte lån og friværdier i huse, hvor priserne var pustet op af de risikofyldte lån. I 2004-2006 stiger udlånsrenten16, det betyder at det blev mindre incitamentsfuldt for folk at låne penge end tidligere. Mange folk har ligeledes allerede købt et hus, så der er også opstået en vis mængde af mæthed på det amerikanske boligmarked. Det betyder at der opstår en mindre efterspørgsel end tidligere, hvilket medfører et prisfald i huspriserne. Det medfører alvorlige konsekvenser for det amerikanske finansmarked, i det at mange har optaget lån i deres friværdi da deres hus havde en høj værdi. Grundet de faldende huspriser er denne værdi, og dermed deres sikkerhed for lånet, ikke længere eksisterende. Herved falder fundamentet under den finansielle sektor i USA sammen.

Omfanget af krisen i 00’erne Omfanget af den finansielle krise var meget stort. Krisen i den finansielle sektor bredte sig hurtigt til realøkonomien og blev derved en økonomisk krise. Hvilket ses ved en række kortsigtede
11 12

(Berg & Bech, 2009) s. 43-48 (Investopedia) 13 (Hansen, Jespersen, & Brøns-Petersen, 2011) 14 Bilag D 15 (Birch Sørensen, Rosholm, Whitta-Jacobsen, & Schrøder Amundsen) 16 Bilag E 5 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A konsekvenser i form af færre investeringer, virksomhedskrak, arbejdsløshed og andre indikationer på at økonomien bevæger sig ind i periode med lavkonjunktur. USA’s udvikling i BNP

17

USA’s arbejdsløshedsrate

18

I USA oplevede man i 2009 recession i BNP-udviklingen, kombineret med den højeste grad af arbejdsløshed man havde set i mange år, var den amerikanske økonomi i den dårligste tilstand i mange år. Dog oplevede man hurtigt en bedring i den amerikanske økonomi, da man allerede i 2010 havde voksende vækstrater i BNP igen og man fra 2011 havde faldende arbejdsløshed19. Finanssektoren har grundlæggende til formål at skabe lånemuligheder til investeringer og sikre virksomhederne den nødvendige kapital. Krisen, som startede på det amerikanske boligmarked, bredte sig hurtigt til resten af de finansielle institutioner, hvor usikkerhed og uro bredte sig. Det fik negative konsekvenser, fordi at virksomhederne havde svært ved at skaffe kapital. Samtidig havde boligkrisen medførtet fald i det private forbrug, hvilket betød en generel mindre efterspørgsel. Dette
17 18

(The World Bank) (The World Bank) 19 (Søby Madsen) 6 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A bredte sig hurtigt til realøkonomien. Som konsekvens af dette så man også en kraftig reaktion i antallet af konkursbegæringer i USA. I januar 2010 går 60.000 virksomheder konkurs, mod kun 30.000 på samme tidspunkt to år forinden. Stigningen i antallet af konkurser kommer som reaktion af den usikkerhed og mindre efterspørgsel finanskrisen skabte.

20

Dog er det sværere at overskue de mere langsigtede konsekvenser, da vi af gode grunde endnu ikke har oplevet disse. Men man ser en tendens blandt flere af de sydeuropæiske lande og særligt USA, som befinder sig i dyb gældskrise. Den store gældskrise er blandt andet opstået som led i de store finans- og pengepolitiske indgreb, der er kommet som reaktion på krisens udbrud. Grundet disse indgreb har finanskrisen ikke udviklet sig så voldsomt som den havde potentiale til, fordi at man via ekspansiv finans- og pengepolitik samt statslige hjælpepakker gik ind og gav stimulans til økonomien. På den måde undgik man, at flere af de store og vigtige banker gik konkurs, ligesom det var tilfældet for Lehman Brothers d. 15. september 200821.

Opsamling Optakten til krisen i 1930’erne er kendt som ”De brølende tyvere”, hvor der i USA hersker en voksende velstand og kontinuerlig optimisme. Den økonomiske fremgang skyldes blandt andet den teknologiske udvikling, der gør at effektiviteten øges kraftigt. Aktierne i Dow Jones Indekset er et godt eksempel på hvordan den stigende handel med værdipapirer, får prisen på disse til at stige. Ved børskrakket i oktober 1929 indledes et af de hårdeste årtier i amerikansk historie. Depressionen bliver lang, og lavkonjunkturen bunder i 1933, hvor arbejdsløsheden rammer 24,9% og USA’s BNP

(Administrative Office of the U.S. Courts) (Investopedia Staff) - Lehman Brothers’ konkurs kan ses som begivenheden der for alvor accelererede den finansielle krise.
21

20

7 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A ligger på omtrent det halve af hvad det gjorde i 1929. Krisens omfang bliver så voldsomt at mange er nød til at gå fra deres hjem, og nogen dør af sult. Dog er depressionen også med til at omforme den økonomiske tankegang i USA, til en tankegang der er mere præget af den engelske økonom John Maynard Keynes’ tankegang, hvor staten får en mere indflydelsesrig og regulerende rolle. Optakten til finanskrisen i 2008 er også præget af en årrække med højkonjunktur. Højkonjunkturen er særligt båret af det amerikanske boligmarked.Større efterspørgsel betyder højere priser. Dog er mange af lånene meget risikofyldte, og da det amerikanske boligmarked i 2006 oplever en form for mætning kombineret med en stigende udlånsrente, springer denne boble og huspriserne rasler ned. Herved står den finansielle sektor meget svækket, krisen breder sig hurtigt til resten af økonomien. USA’s økonomi er i 2009 i den værste tilstand i mange år, man oplever recession kombineret med høj arbejdsløshed. Ligeledes har uroen på finansmarkedet sat en stopper for det ellers høje privatforbrug, derfor er arbejdsløsheden høj og dobbelt så mange virksomheder går konkurs i 2010 end i 2008.

8 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

USA’s politiske håndtering af kriserne Krisen i 1930’erne og krisen 00’erne har særligt det tilfælles at en svag finansiel sektor var opstået. Mange banker var havde store underskud som følge af de risikable lån og den store spekulation. En række banker gik konkurs, hvilket betød en voldsom og alvorlig forværring i investeringsmulighederne. Med en nervøsitet og uro i den finansielle sektor, bliver

husholdningerne også nervøse. Denne nervøsitet gør at både husholdninger, virksomheder og finansielle institutioner holder igen på deres penge, og dermed reduceres den økonomiske aktivitet i det økonomiske kredsløb kraftigt. Begge kriser har ydermere det tilfælles at de for alvor startede i USA. USA er på begge tidspunkter verdens største økonomi, og derfor ligger der et handlingspres på den amerikanske regering. Da krisen bryder ud i 1929 er Herbert Hoover præsident i USA, det er han frem til 1933, hvor Franklin D. Roosevelt overtager præsidentposten. Selvom Hoover lavede en række politiske tiltag for at undgå en forværring af krisen, er det først ved Roosevelt indsættelse som præsident at der for alvor bliver rodet med de politiske instrumenter.

Franklin D. Roosevelts ”New Deal”-­‐tale 1933 ”The New Deal”22 er en tale holdt af Franklin D. Roosevelt d. 4. Marts 1933. Det er en primær førstehåndskilde. Afsender Franklin D. Roosevelt præsenterer i sin tale en række af hovedelementerne i sin nye genopretningsplan for den amerikanske økonomi. Hans modtagergruppe er den amerikanske befolkning, Han lægger vægt på den amerikanske historie, særligt den fighterånd og patriotisme amerikanerne besidder. På den måde opbygger han blandt andet en stærk etos og patos, da han på den måde pleaser den amerikanske befolkning. Derudover skelner han en del mellem brugen af ”we” og ”our” i talen. I situationer hvor han bruger ”we” snakker han om hele nationen som en samlet enhed. I andre situationer bruger han ”our”, hvor han fortæller om regeringens planer og rolle i håndteringen af krisen. På den måde bryder han med fortidens selvregulerende USA, og implementerer regeringen som aktiv aktør i befolkningens bevidsthed. Talen er tendentiøs i det at Roosevelt har en plan, som han vil have folkets opbakning til. Derfor prøver han på at italesætte denne bedst muligt. Dette gør han på en lettere implicit måde, da han ikke udpensler de Keynesianistiske elementer så voldsomt, men pakker dem ind på en mere modtagelig måde. Det er meget vigtigt for Roosevelt at opbygge en stærk ethos, da han har brug for
22

(Roosevelt) 9 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A tillid til at kunne gennemføre sin genopretningsplan. Hans genopretningsplan er en del præget af den britiske økonom Keynes og indeholder derved en række elementer, som er meget modstridende liberalismen.

Barack Obamas ”Remarks by the president on the economy ”-­‐tale 2009 ”Remarks by the president on the economy”23 er en tale holdt af Barack Obama d. 14. April 2009 på Georgetown University i Washington D.C.. Dette er ligeledes en primær førstehåndskilde. Afsender Barack Obama fremlægger regeringens genopretningsplan for den amerikanske økonomi. Hans målgruppe er her først og fremmest tilskuerne han taler til på Georgetown University, men også den amerikanske befolkning. USA er stadig et land præget af liberalisme, men det at regeringen kan spille en aktiv rolle i økonomien er en mere integreret del af forståelsen af den amerikanske regering. Derfor lægger Obama meget vægt på at være meget konkret, udpenslende og præciserende i forklaringen af sin genopretningsplan. Han forsøger at opbygge en stærk etos i det at han forsvarer sine indgreb i den amerikanske økonomi, med at højre- og venstreorienterede økonomer er enige med ham om at det sidste en regering skal gøre, i en krisetid, er at spendere mindre. På den måde italesætter han den meget Keynesianistiske præget genopretningsplan i en ellers overvejende liberalistisk nation. Denne tale er ligeledes tendentiøs, da Obama har et klart syn på hvordan krisen bør løses.

Statens rolle Roosevelt ønsker at staten skal spille en meget mere fremtrædende rolle i den økonomiske regulering end man tidligere har set. Før ”Depressionen” i 1930’erne havde man kun ved enkelte tilfælde set en fremtrædende regering i reguleringen af økonomien. Barack Obama ønsker også en meget aktiv og fremtrædende regering i den økonomiske regulering. Grunden til at begge præsidenter ser det som en nødvendighed med statslig indgriben, er at staten er den eneste instans der har økonomisk stor nok kapacitet til at have en regulerende effekt på en hel økonomi. Staten bør både blande sig ved stimulans af økonomien, men også på det socialpolitiske område. Særligt ligger Obama vægt på socialpolitiske område i form at forbedrede vilkår til de svageste i samfundet24.

23 24

(Obama) (Yourish, Karen) 10 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Finanspolitiske indgreb Roosevelt førte en ekspansiv finanspolitik. Det der var specielt ved ”New Deal” var at det var første gang at den offentlige sektor blev tildelt en direkte regulerende rolle i forhold til at løse en finansiel krise. Roosevelts ekspansive finanspolitik bestod blandt andet i at ansætte flere i den offentlige sektor, give økonomisk støtte til arbejdsløse og iværksætte offentlige investeringer25. På den måde ville man fra statslig side sætte gang i det økonomiske kredsløb ved at skabe efterspørgsel i samfundet. Særligt ved at indsætte op mod 60% af de arbejdsløse til offentlige jobs, såsom renoveringer mv26., blev der skabt en langt større beskæftigelse og derved større købekraft. På den måde blev der forsøgt at skabe større efterspørgsel. Obama førte også en ekspansiv finanspolitik i høj grad. Obama lancerede den største stimulanspakke i USA’s historie. Indholdet af stimulanspakken er blandt investeringer i infrastruktur. Investeringer i infrastruktur er produktive, da det er staten selv der står for at få dem gennemført, og de derfor ved sikkerhed bliver gennemført. På den måde skabes der produktivitet og dermed efterspørgsel på arbejdskraft. Derudover har en Obama også en række politisk motiverede elementer i stimulanspakken. Blandt andet tages der stor hånd om de svage og arbejdsløse i samfundet i stimulanspakken, ved direkte at gå ind og øge den disponible indkomst for disse grupper27. Disse grupper må betegnes som svage grupper, og derfor har disse grupper en højere forbrugskvote. På den måde forsøger man bedst muligt at sikre at den lempelige finanspolitik skaber aktivitet i samfundet, samtidig med at man opfylder nogen politiske mål.

Keynesianistiske træk Keynesianismen peger på at staten skal gå ind og være den aktive hovedaktør, for at påvirke efterspørgslen. Måden hvorpå staten kan have en regulerende effekt på efterspørgslen, er ved at øge det statslige forbrug. Som eksempel på dette er investeringer i infrastruktur, herved vil der så opstå en efterspørgsel i det private erhverv. Det betyder at der skal efterspørges mere arbejdskraft, og derved vil flere arbejdere bliver aflønnet. Dette vil skabe en større disponibel indkomst, og denne større disponible indkomst vil blandt andet gå til forbrug. På den måde vil statens øgede forbrug være med til at skabe en positiv dominoeffekt. Så ved at øge sit forbrug, og derved skabe efterspørgsel på arbejdskraft, kan en regering ifølge Keynes kickstarte det økonomiske kredsløb.
25 26

(Den Store Danske) (Black) 27 (Yourish, Karen) 11 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A Effekterne af det egentlige statslige indgreb spreder sig som ringe i vandet og skaber en mulitiplikatoreffekt28. Roosevelts ”New Deal” kan til dels have haft inspiration fra den britiske økonom John Maynard Keynes, men Roosevelt adskiller sig på en række helt centrale elementer, særligt i måden efterspørgslen skabes på. Roosevelt ønskede også at påvirke efterspørgslen, særligt i landbruget, da dette var en sektor i dyb krise. Landbruget var præget af en klar overproduktion, hvilket havde medført et fald i priserne på landbrugsvarer, grundet markedsmekanismen. Det stod klart at der var brug for en regulering i denne sektor. Ifølge Keynes burde regeringen øge sit forbrug og derved stimulerer efterspørgslen på den måde. Den måde Roosevelt valgte at stimulere efterspørgslen på, var ved at gøre udbuddet mindre. Dette blev gjort gennem en række foranstaltninger, hvor ved det blev muligt for staten at betale kompensation til en farmer, for at farmeren lod sin jord ligge brat. På den måde bliver udbuddet reguleret, hvilket var med til at regulere efterspørgslen relativt i forhold til udbuddet. Dog påvirkede dette ikke efterspørgslen på arbejdskraft og derved udeblev det meget centrale element fra Keynes om multiplikatoreffekten29. Udover indgrebet i landbrugssektoren, kan et af Roosevelt socialpolitiske indgreb bruges som eksempel, på et indgreb hvor effekten af Keynes’ teori i højere grad kommer til udtryk. USA var før depressionen præget af liberalismen og dens ideal om at man skulle klare sig selv. Men i 1935 sørger Roosevelt for at der bliver uddelt en række midler til nødlidende og arbejdsløse30. Disse mennesker har en højere forbrugskvote, derved øger han denne gruppes købekraft, hvilket er med til at påvirke den samlede efterspørgsel i samfundet. Dette tiltag kan have den effekt som Keynes søger i hans teori, hvor staten er direkte forbruger. I dette tilfælde er staten dog mere indirekte forbruger i det at pengene går gennem en del af befolkningen før disse omsættes. Ud fra antagelsen om at disse midler bliver brugt, da det er en nødlidende gruppe, vil dette initiativ sende penge ud i det økonomiske kredsløb. Derved skabes der økonomisk aktivitet og dertilhørende multiplikatoreffekt. Lignende effekt ses Roosevelts udvidelse af offentlige arbejdspladser, særligt målrettet mod arbejdsløse.

28 29

(Palm Nielsen, 2007) s. 133-135 (Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 49 30 (Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 15 12 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A Obamas genopretningsplan bærer, modsat Roosevelts, helt klare præg af Keynesianismen. Obama gør det klart at grundet usikkerheden, krisen har skabt, er der ikke længere samme økonomiske aktivitet. Derfor er det nødvendigt at regeringen går ind og øger sit forbrug for at opretholde efterspørgslen, da denne er den eneste instans med stor nok økonomisk kapacitet til dette. Dette sker blandt andet ved at Obama laver den største stimuluspakke i USA’s historie. Pakken indeholder en lempelig finanspolitik, velfærdsudvidelser og store offentlige investeringer. Obama gør det klart at USA’s offentlige finanser vil gå i underskud på kortere sigt, men formålet med dette underskud på kort sigt, er at forhindre underskud på lang sigt, på den måde vil Obamas regering sikre at krisen ikke blev forværret. Særligt de øgede offentlige investeringer i grøn energi, infrastruktur, uddannelsessystemet og sundhedssystemet31 skal ifølge Keynes være med til at regulere efterspørgslen i samfundet. Disse investeringer skaber en efterspørgsel indenfor en række sektorer, hvilket skaber en efterspørgsel på arbejdskraft. På den måde sættes der gang i det økonomiske kredsløb, da det via stigning i beskæftigelsen vil give husholdningerne en større disponibel indkomst, hvilket skaber større økonomisk aktivitet. Så selvom staten bruger flere penge, kommer disse penge flere gange ind, grundet multiplikatoreffekten. På den måde kan statens investeringer fungere som accelerator for en økonomi. Den lempelige finanspolitik Obama førte, i form at skattelettelser er også en del af Keynes teorier om håndtering af økonomiske kriser. Ved at give skattelettelser til borgerne, mister staten en del af sin indkomst. Men disse penge der bliver frigivet til, særligt til grupper med højere forbrugskvote, kan også være med til at sætte gang i det økonomiske kredsløb og igen derved skabe økonomisk aktivitet. Ligeledes her ses det at Obama er villig til at acceptere et underskud på de offentlige finanser på kortere sigt. Der ses forskelle på håndteringen af krisen i 1930’erne og krisen i 00’erne, i forhold til den måde at staten virker regulerende på. Roosevelt bekender sig ikke direkte til Keynes’ teorier, men flere elementer af hans politik bærer præg af at man ønsker at påvirke efterspørgslen fra statslig side. Obama bekender sig tydeligt til Keynes’ teorier, særligt ved en fremtrædende og aggressivt regulerende stat. Både Roosevelt og Obama anerkender at markedskræfterne ikke er stærke nok til
31

(Yourish, Karen) 13 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A at være selvregulerende, og ser derfor statslig indgriben som nødvendig. Forskellen i måden at håndtere de to kriser på, ligger særligt i måden hvorpå man ønsker at regulere efterspørgslen. Hvor Obama er villig til at tillade et kortsigtet statsligt underskud, er Roosevelt mere konservativ. Obama ønsker at påvirke efterspørgslen direkte ved øget statslig forbrug, hvor Roosevelt skaber organer der kan gå ind og regulere på udbuddet, og derved regulerer efterspørgslen relativt i forhold til udbuddet.

Pengepolitik Udover brugen af finanspolitik, har særligt Barack Obama gjort brug af pengepolitik gennem den amerikanske centralbank, FED. Grundet at Dollaren er verdens valutareserve, spiller den amerikanske centralbank en stor rolle i pengepolitikken verden over. Siden finanskrisen i 2008 har den amerikanske centralbank ført en meget lempelig pengepolitik32. Der er blevet vedtaget en række pengepolitiske tiltag i den amerikanske centralbank, der har skulle gøre det mere favorabelt at låne penge og derved tage de risikable investeringer, som er en forudsætning for økonomisk vækst. Blandt andet har den amerikanske centralbank siden december 2008 fastholdt en rekordlav rente på 0,25%. Derudover pumper den amerikanske centralbank også et stort milliardbeløb ud i den amerikanske økonomi hver måned gennem obligationsopkøb. Denne lempelige politik bærer også præg af Keynes, da pengepolitikken også kan være med til at påvirke efterspørgslen i samfundet33. Roosevelt opererede i anden tid, hvilket også kan ses på hans pengepolitiske ageren. I april 1933 ændrede Roosevelt det monetære system fra guldfodssystemet, hvor valutakurserne var faste34. Det betød at dollaren nu ikke længere var afhængig af guldmængden. Det medførte en devaluering af dollaren, hvorved der kommer flere penge i det økonomiske kredsløb, på den måde blev betalingsbalancen forbedret. Der kom flere penge på de offentlige finanser og i det økonomiske kredsløb, det skabte inflation35. På den måde kunne den amerikanske centralbank altså tilføre systemet den nødvendige kapital.

(Christiansen, 2014) (Forlaget Columbus) 34 Et system med faste valutakurser, som blev sikret ved, at landenes centralbanker garanterede guldindløselighed til en fast pris i landets valuta. 35 (Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 101
33

32

14 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Ligheder og forskelle Der er mange ligheder mellem Franklin D. Roosevelt og Barack Obama genopretningsplaner for den amerikanske økonomi. Det er heller ikke tilfældigt at der i dag drages mange paralleller mellem Roosevelt og Obama. Det der gør netop deres genopretningsplaner specielle, særligt i USA, er troen på statens rolle. Staten er ifølge de to præsidenter nødt til at have en aktiv, fremtrædende og regulerende rolle i forhold til at skabe efterspørgsel og økonomisk aktivitet i en kriseplaget økonomi. Grunden til dette, er at staten er den eneste der har økonomisk store nok kapacitet til at kunne skabe så stor efterspørgsel og aktivitet. Deres tanker om statens fremtrædende rolle kommer også til udtryk i deres brug af økonomiske politikker. Begge anvender en ekspansiv finanspolitik i forsøget på at skabe efterspørgsel i samfundet. Dog er Roosevelts ”New Deal” præget af ikke at være en samlet plan for den økonomiske udvikling, men nærmere en række delreformer. Det ses i den måde at der er en række ekspansive elementer i ”New Deal”, men der er også modstridende elementer såsom produktionsbegrænsningerne. De førte politikker indeholder ikke nogle deciderede monetaristiske træk, og er på nogle punkter direkte modstridende monetarismen. Først og fremmest går begge politikker ud på en ekspansiv finanspolitik, hvilket går imod monetaristernes tro på at markedet selv vil sørge for økonomisk ligevægt. Derudover indeholder håndteringen af kriserne også aktiv pengepolitik, hvor man har været inde og påvirke renten og pengemængden fra politisk side i fællesskab med centralbankerne. Dette modstrider også monetaristernes ønske om en regelbaseret pengepolitik. Begge politikker bruges til at gå ind og påvirke efterspørgslen for at skabe økonomisk aktivitet, ligesom Keynes’ teori beskriver det. Obama er villig til at øge det offentlige forbrug så meget, at det vil føre til underskud på de offentlige finanser. Obama ønsker at påvirke efterspørgslen direkte igennem finanspolitik ved at investere en masse, herudover ønsker han også at frigive en række midler til borgerne, der så kan skabe efterspørgsel gennem forbrug. Roosevelt har de samme tendenser, han ønsker også en ekspansiv politik. Den udfører han blandt andet ved at lave store udvidelser i den offentlige sektor, og ansætter en masse til at udføre renovationer mm. for staten. Dog er han også meget kontrollerende i industrisektoren og landbrugssektoren ved at nedlægge bestemte regler og reguleringer. Særligt på landbrugsområdet påvirker han mere udbuddet fremfor

15 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A efterspørgslen. Ligeledes ses det at Roosevelt ikke kan lide idéen om underskud på statsbudgettet, hvilket kan være medvirkende til det lille tilbagefald der finder sted i 1937-38. Det ses også at Obama benytter sig langt kraftigere af hans centralbank og den ekspansive pengepolitik i forhold til Roosevelt. Det skyldes dog også det tidsmæssige perspektiv, i det at der er andre forudsætninger for det banksystem vi oplever i dag, kontra det i 1930’erne. Ligeledes er der forskel på den måde de håndterede problemerne i den finansielle sektor. Hvor Obama har vedtaget en række hjælpepakker til bankerne, og derved holdt hånden under dem, hvor Roosevelt gav støtte til de sunde banker36. På den måde forhindrede Roosevelt ikke uro i den finansielle sektor, på samme måde som Obama. Alt i alt benytter de sig begge af en fremtrædende stat til at regulere efterspørgslen. Der ses klare tendenser i forhold til hvilke værktøjer de bruger til at løse kriserne, dog adskiller de sig let i brugen af konkrete instrumenter, samt forholdet til Keynes’ tanker. De har også en række elementer, i forhold til hvad man gjorde for den finansielle sektor, hvor de adskiller sig.

36

(Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 14 16 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Konsekvenserne af de førte politikker Måderne Roosevelt og Obama politisk har forsøgt at håndtere kriserne på, minder en del om hinanden. Ligeledes minder de problemer der har forårsaget begge kriser også om hinanden, altså usikkerhed og faldende aktivitet i den finansielle sektor, hvilket har haft konsekvenser for realøkonomien. Begge kriser er blevet forsøgt løst ved at føre ekspansive økonomiske politikker. Særligt har man ført ekspansiv finanspolitik, hvor staten går ind og øger sine udgifter i en periode, for at opbygge en større grad af efterspørgsel i samfundet. Der findes ud fra de forskellige økonomiske skoler forskellige teorier, for hvordan man bør løse økonomiske kriser. Ud fra de økonomiske skoler findes der en række forskellige instrumenter, hvor der selvfølgelig findes fordele og ulemper ved de forskellige instrumenter, alt efter hvad man forsøger at påvirke med de givne politikker.

Konsekvenser af den ekspansive politik Roosevelts og Obamas politik er præget af den britiske økonom John Maynard Keynes’ tanker om at staten skal gribe ind i økonomien for at sikre en stabiliserende konjunkturudvikling. Keynes’ teori forudsætter at man i perioder med højkonjunktur bruger kontraktive politikker for at undgå en overophedning af økonomien. Dette kunne man eksempelvis gøre ved en kontraktiv finanspolitik, hvilket kunne medføre en forhøjelse af skatterne. På den måde vil man inddæmme efterspørgslen i samfundet, og derved den økonomiske aktivitet. Samtidig vil man også få en øget indtægt i statskassen, grundet de højere skatter. På den måde kan man sørge for at få balance i budgetterne, hvis der var ført eller skulle føres en ekspansiv politik på et givent tidspunkt37. Så ifølge Keynes laver Roosevelt og Obama nogen af de rigtige tiltag for at løse de finansielle kriser. Obamas politik var rettet mod efterspørgslen for at påvirke arbejdsløsheden. Ligeledes er Roosevelts politik overvejende rettet mod efterspørgslen for at påvirke arbejdsløsheden, dog har han en række modstridende elementer, i forhold til hans kontrol med den kontrol han pålægger den private sektor, samt hans produktionsbegrænsninger i landbrugssektoren. Både Roosevelt og Obama overtager et regeringsembede med en i forvejen eksisterende statsgæld. Det vil altså sige at der i perioden op til de økonomiske krisers gennembrud ikke er ført den korrekte politik ud fra et
37

(Palm Nielsen, 2007) s. 134 17 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A Keynesianistisk synspunkt. Hvilket også har været hovedårsagen til den overophedning af økonomien, der har skabt krisen. Men da både Obama og Roosevelt overtager økonomier med en i forvejen eksisterende gæld, hæmmer det deres økonomiske instrumenters gennemslagskraft og gør at virkningerne at disse politikker er nød til at være kraftige. Da man ellers vil havne i en spiral med en stor gæld. En ekspansiv finanspolitik kan medfører en forøgelse af offentlige investeringer, hvilket er et af de instrumenter både Roosevelt og Obama brugte, dog mest Obama. Et af problemerne ved de offentlige investeringer er at det ofte er langsigtede investeringer, hvilket ikke stimulerer økonomien på den nødvendige måde på det givne tidspunkt. De offentlige investeringer er altså ikke nødvendigvis investeringer der sørger for en gennemslående kickstart af økonomien. Dog er det investeringer, som borgerne på sigt vil få gavn i forhold til en højere levestandard, højere uddannelsesniveau, mv.. Men hvis ikke de har den ønskede effekt, altså at være medvirkende til en kickstart af en økonomi, fordi det netop er for langsigtede investeringer, kan de være med til at fange staten i et alt for stort minus på de offentlige finanser. Det vil have den konsekvens, at man stadig står med en langsomt vækstende økonomi og et stort underskud på de offentlige finanser. Det kan være med til at handlingslamme staten i sådan en grad af der ikke vil være økonomiske kapacitet til at føre en ekspansiv politik, der for alvor vil sætte gang i hjulene på en økonomi. På den måde vil man kunne blive fanget i en ond spiral, hvor den dyre ekspansive politik ikke får den ønskede virkning, hvilket medfører en stort underskud på de offentlig finanser. Derefter er der ikke råd til at føre de nødvendige politikker, hvilket ender ud i endnu større minusser på de offentlige finanser. Keynes accepterer et underskud på de offentlige finanser i kortere perioder for at kickstarte økonomien38. Men Keynes er ikke er tilhænger af permanente underskud på statens budget. Det er netop det der er problemet ved Obama og Roosevelts politikker. De har begge overtaget økonomier, hvor der ikke er sparet penge op under højkonjunkturen, hvilket skyldes at der er ført en forkert politik under højkonjunkturen. Det er derfor vigtigt at deres politikker er gennemslagskraftige nok til at skabe en multiplikatoreffekt, der er virkende nok til igen at skabe balance på staternes budget. En konsekvens af den førte politik, særligt af Obama, er netop det store underskud på statens budget. Som det ses svarer underskuddet på statens budget næsten til 100% af BNP.
38

(Palm Nielsen, 2007) s. 134-135 18 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

39

Problemet ved denne konsekvens, er at der i fremtiden skal ske en stor vækst i statens indtægter for at bringe balance på statens budget. Og da man i forvejen allerede har underskud på de offentlige finanser i begyndelsen af krisen, bliver resultatet af den ekspansive politik endnu større underskud på det statslige budget. Dette er man nød til at forsøge at balancere budgettet, og måden man gør dette på er ret modstridende den ekspansive politik. Måden man nedbringer et statsligt underskud på er ved at føre en mere kontraktiv finans- og pengepolitik i form af højere skatter og rente. Disse tiltag behøver dog ikke komme i samme øjeblik som man fører den ekspansive politik, men det er nødvendigt med disse tiltag for at nedbringe gælden. Den kontraktive politik der vil blive ført for at nedbringe gælden, vil have en modvirkende effekt på den ekspansive politik der skulle skabe økonomisk aktivitet. På den måde kan konsekvenserne af den førte politik ende med at blive ødelæggende for økonomien. Ved at føre en ekspansiv politik der har til formål at skabe efterspørgsel og økonomisk aktivitet, via en statslig gældsforøgelse, kan man ende ud i at man kun skaber kortsigtet efterspørgsel og hovedsageligt fra statslig side. Da man så vil være tvunget til at føre kontraktiv politik for at nedbringe gælden, med den konsekvens at der vil ske en dæmpning af den økonomiske aktivitet og efterspørgsel i den private sektor. Der opstår altså modstridende elementer i forhold til at skabe økonomisk vækst. Derfor kan man diskutere hvorvidt en af Keynes’ hovedpåstande altid er gældende. Keynes mener at staten har ansvaret for at regulere den samlede efterspørgsel i samfundet, da denne er den eneste økonomiske agent, der har størrelse og midler nok til at gøre dette40. Spørgsmålet er, hvorvidt en stat i tilfælde som Roosevelt og Obama stod i, også er stærk nok. Altså i situationer hvor der under
39 40

(The World Bank) (Palm Nielsen, 2007) s. 134 19 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A en højkonjunktur er ført en forkert politik, og man derfor allerede inden en krises begyndelse står med et solidt underskud på det statslige budget. Men på den anden side, hvem skal ellers foretage denne regulering, der ifølge Keynes var nødvendig? Roosevelt fører en politik der i hovedtræk er præget af Keynesianismen, men i enkelte tilfælde er modstridende. Dette skyldes at ”New Deal” ikke var en samlet økonomisk plan. Fra Roosevelt overtager regeringsmagten i 1933 sker der en positiv udvikling i konjunkturen, hvilket ses i bilag A og C samt i BNP udviklingen 41 . Dog sker der i 1937-1938, hvilket kan skyldes et af de stridspunkter Roosevelt har i forhold til Keynes’ teori, at et kortsigtet underskud på de offentlige finanser kan være gavnligt for økonomien42. Da der sker et tilbagefald i den økonomiske fremgang, kan det ses som konsekvens af at Roosevelt ikke er tilhænger af underskud på det statslige budget, og derved skar ned på den ekspansive politik. Dertil viste det sig at økonomien endnu ikke var stærk nok til at stå på egne ben. En af forklaringerne på dette kan være at ved en statslig intervention bliver markedskræfterne underkendt, op på den måde sker der ikke en udskældning at de svage aktiver. Måden man har håndteret den aktuelle finanskrise på, er sket ved at man fra statslig side har forsøgt sig med en ekspansiv finanspolitik, samtidig med at centralbankerne verden over har haft en ekspansiv pengepolitik, hvor renten har ramt rekordlave niveauer. Det der er lettere skræmmende ved brugen af så mange værktøjer, er virkningen af disse. Man har spillet meget hårdt ud, hvilket også har været nødvendigt for at undgå en forværrelse. Men på den måde har man udspillet de mest centrale værktøjer man har, når man snakker statslig intervention i økonomien. Resultaterne af brugen af disse værktøjer har ikke været imponerende, og konsekvensen af dette er at man nu har en står med et mindre antal knapper at skrue på. Konsekvensen af en ikke-gennemslagskraftig finanspolitik har været nævnt, altså spiralen med færre midler og derved mindre muligheder for en endnu mere ekspansiv finanspolitik. Ligeledes oplever man en konsekvens af den meget lempelige pengepolitik. Pengepolitikken er et instrument man skal passe mere på med at skrue for meget på, kontra finanspolitikken. Hvor finanspolitikkens midler kan udføres på baggrund af et statsligt underskud, kan der altså ikke skrues meget længere ned på renten, end hvad der allerede er gjort.

41 42

Side 4 (Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 15 20 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A Konsekvensen af den store justering af pengepolitikken, er at man simpelthen har udtømt dens virkning.

Alternativet Men spørgsmålet om hvorvidt Keynes' påstand om at staten har den økonomisk kapacitet og størrelse til at regulere efterspørgslen i et samfund, leder over på det alternativet til Keynesianismen, monetarismen og den mere klassiske teori. En af ulemperne ved at føre aktiv økonomisk politik som Keynes beskriver, ifølge monetaristerne, er at reaktionshastigheden, altså den tid der går før statistikindhentning og analyser fastslår at økonomien er karakteriseret ved en lavkonjunktur eller nedadgående trend, til at en regering implementerer den nødvendige konjunkturpolitik er for lang. Derfor bør der ifølge den klassiske økonom Milton Friedmann ikke føres en ekspansiv finanspolitik, da konsekvensen af dette vil være en stigende inflation og deraf arbejdsløshed som resultat på længere sigt43. Ud fra en monetaristisk tilgang til at håndtere de økonomiske kriser, skulle man ikke have ført en politik med en så regulerende statslig rolle. I stedet skulle man have ladet markedskræfterne regulere markedet selv. Eventuelt kunne man også regulere pengemængden i samfundet, for at undgå inflation. Argumentet mod dette ville dog være, at markedskræfterne ikke er stærke nok til at foretage denne regulering.

Den finansielles sektors problemer Der er en forskel i måden Obama og Roosevelt har håndteret problemerne i den finansielle sektor på. Hvor Obama har holdt hånden under en masse banker, støttede Roosevelt kun de sunde. Ved at holde hånden under en masse banker, inklusiv de svage banker, undgår Obama et kaos i den finansielle sektor på kort sigt. Et kaos i den finansielle sektor ville have medført en endnu større forsigtighed blandt de økonomiske aktører, hvilket ville have mindsket aktivteten. Dog får Obamas valg konsekvenser på længere sigt. Først og fremmest bliver de svage banker ikke sorteret fra, hvilket gør at denne bankhjælp kan blive nødvendig igen. Ligeledes sender han et forkert signal til bankerne. Han signalerer at de kan køre en virksomhed på en risikofyldt strategi, for han skal nok redde dem når det ser sort ud. På den måde bekæmper han ikke denne risikofyldte tendens i den finansielle sektor. Ligeledes er der fordele og ulemper ved Roosevelts håndtering. Roosevelt hjalp
43

(Samfundsfag.dk) 21 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A de sunde banker, og derved var han mere langsigtet i sin håndtering. Dog kollapsede rigtig mange banker under depressionen. Det medførte usikkerhed i den finansielle sektor. Konsekvensen af dette kan netop være grunden til at økonomien ikke var stærk nok til at stå på egne ben, da Roosevelt trak dele af sin ekspansive politik tilbage i 1937. Konsekvensenerne af den politik Roosevelt og Obama har valgt at føre, kan være fatale. Obamas håndtering af krisen har indtil videre vist sig at gøre USA’s gæld endnu større. Den har vist resultater, men prisen for at skabe 2-4 millioner jobs har været på over $800 milliarder. Det er ikke en særligt effektiv politik rent økonomisk, og forøgelsen af gælden har gjort at man har udtømt effekten af de værktøjer man har. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at selvom Roosevelts politik bragte arbejdsløsheden ned, var arbejdsløsheden stadig rigtig høj. Det var først da man gik ind i Anden Verdenskrig, at der for alvor kom skub i økonomien. Konsekvensen af den politik Roosevelt førte, var ligeledes en stor gældsættelse, på omkring 50% af BNP44. I dette tilfælde er der altså en udefrakommende faktor der er med til at sætte skub i økonomien.

44

Bilag F 22 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Konklusion Optakten til krisen i 1930’erne var præget af en årrække med højkonjunktur og stigende velstand. Perioden før krisen er kendt som ”De brølende tyvere”. Børskrakket på Wall Street fungerer skillelinjen mellem ”De brølende tyvere og ”Depressionen”. Omfanget af krisen var en lang og voldsom lav konjunktur der bunder i 1933, hvor arbejdsløsheden er på det højeste niveau og USA's BNP rammer det halve i forhold til 4 år tidligere. Optakten til den finansielle krise i 2008 er ligeledes præget af en årrække med højkonjunktur. Særligt præger det amerikanske boligmarked denne højkonjunktur, i det at der opleves kontinuerligt stigende priser. I 2004 påbegyndes der en stigning af renten, hvilket medførte en faldende efterspørgsel på boligmarkedet. Boligpriserne faldt og derved forsvinder en masse folks sikkerhed for deres lån, hvilket får grundlaget under den finansielle sektor til at briste. Krisen får et stort omfang og de langsigtede konsekvenser kendes ikke med sikkerhed endnu. I 2009 er USA's økonomi i den værste tilstand i mange år. Høj arbejdsløshed og fald i BNP. Uroen på finansmarkedet dæmper aktiviteten i det økonomiske kredsløb. Den politiske håndtering fra henholdsvis Roosevelt i 1930’erne og Obama i 2009 minder til dels om hinanden. Begge har inspiration fra den britiske økonom, John Maynard Keynes. Begge politikker går ud på at føre en ekspansiv finanspolitik, hvorved man forsøger at påvirke efterspørgslen. Blandt andet ved at lave en række offentlige investeringer, sætte folk i offentligt arbejde og uddele en række midler til borgere i samfundet med en høj forbrugskvote. På den måde inddrager de begge staten i den økonomiske regulering. Dog adskiller de sig på en række punkter. Obama går hele vejen og fører en meget voldsom ekspansiv finans- og pengepolitik. Roosevelt er lidt mere tilbageholden i forhold til Obama. Både Roosevelt og Obama overtager en regering der i forvejen er i underskud på det statslige budget. Keynes’ teori beskriver at et midlertidigt underskud på det statslige budget kan være nødvendigt og sår gavnligt. Obama og Roosevelt fører begge en meget ekspansiv politik, hvilket gør det statslige underskud endnu større. På den måde, kan der opstå en situation hvor det er nødvendigt at føre en kontraktiv politik for at inddæmme dette underskud. På den måde kan konsekvenserne af den førte politik ende med at blive modstridende den ønskede effekt. Obama og Roosevelt håndterede krisen i den finansielle sektor på forskellige måder, hvilket fik forskellige konsekvenser. Obama slap for de kortsigtede konsekvenser, men kan komme til at lide under de langsigtede konsekvenser. Roosevelt tog de kortsigtede konsekvenser, man styrkede den finansielle sektor ved at sortere i den. 23 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Bibliografi Bøger: Berg, J., & Bech, M. L. (2009). Finansernes Fald. København, Danmark: Nordisk Forlag A/S. Hansen, M., Jespersen, J., & Brøns-Petersen, O. (2011). Krisens Økonomi. København, Danmark: Gyldendal A/S. Mølgaard Nielsen, K., & Thorsen, N. (1977). USA I 1930'ERNE. København, Danmark: Gyldendal. Palm Nielsen, J. (2007). Økonomi (1 udg.). København, Danmark: Nordisk Forlag A/ S. Ross, S. (1998). Krak og Depression. Horsens: Forlaget Åløkke A/S. Woolf, A. (2002). Wall Street Krakket 29. Oktober 1929. Forlaget Flachs.

Artikler i aviser: Christiansen, J. (17. Februar 2014). Den amerikanske pengepolitik har reddet den globale økonomi. Politiken .

Dokumenter fra websteder: Lebergott, S. (1957). The behavior of unemployment. Hentede 7. December 2014 fra The National Bureau of Economic Research: http://www.nber.org/chapters/c2644.pdf

Taler: Obama, B. (u.d.). REMARKS BY THE PRESIDENT ON THE ECONOMY . Hentede 12. December 2014 fra The White House: http://www.whitehouse.gov/the_press_office/Remarks-by-thePresident-on-the-Economy-at-Georgetown-University/ Roosevelt, F. D. (u.d.). THE NEW DEAL: Franklin D. Roosevelt Speeches. Hentede 12. December 2014 fra Pepperdine University: http://publicpolicy.pepperdine.edu/faculty-research/newdeal/roosevelt-speeches/fr030433.htm

Websteder (statistisk materiale): Administrative Office of the U.S. Courts. (u.d.). United States Bankruptcies. Hentede 8. December 2014 fra Trading Economics: http://www.tradingeconomics.com/united-states/bankruptcies Federal Reserve. (u.d.). United States Fed Funds Rate. Hentede 7. December 2014 fra Trading Economics: http://www.tradingeconomics.com/united-states/interest-rate MeasuringWorth. (u.d.). BNP Annual Growth. Hentede 7. December 2014 fra MeasuringWorth: http://www.measuringworth.com/graphs/

24 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A OECD. (u.d.). Statistics - OECD. Hentede 7. December 2014 fra OECD: http://www.oecd.org/statistics/ Smiley, G. (u.d.). The U.S. Economy in the 1920s. Hentede 7. December 2014 fra Economic History Associaton: http://eh.net/encyclopedia/the-u-s-economy-in-the-1920s/ StockCharts.com. (u.d.). Dow Jones Industrial Average (1920 - 1940 Daily). Hentede 7. December 2014 fra StockCharts.com: http://stockcharts.com/freecharts/historical/djia19201940.html The World Bank. (u.d.). Central government debt, total (% of GDP). Hentede 17. December 2014 fra World DataBank: http://data.worldbank.org/indicator/GC.DOD.TOTL.GD.ZS The World Bank. (u.d.). GDP growth (annual %). Hentede 7. December 2014 fra World DataBank: http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.KD.ZG The World Bank. (u.d.). Unemployment, total (% of total labor force) (modeled ILO estimate). Hentede 7. December 2014 fra World DataBank: http://data.worldbank.org/indicator/SL.UEM.TOTL.ZS U.S. Bureau of Public Debt. (u.d.). United States Government Debt to GDP. Hentede 7. December 2014 fra Trading Economics: http://www.tradingeconomics.com/united-states/government-debt-togdp

Websteder: Birch Sørensen, P., Rosholm, M., Whitta-Jacobsen, H. J., & Schrøder Amundsen, E. (u.d.). Boligmarkedet og krisen. Hentede 10. December 2014 fra De Økonomiske Råd: http://www.dors.dk/sw7100.asp Black, C. (u.d.). National Review Online. Hentede 16. December 2014 fra Roosevelt & the Revisionists : http://www.nationalreview.com/articles/227009/roosevelt-revisionists/conrad-black Borring, G. (u.d.). Faktalink. Hentet fra Hele Faktalinket om Wall Street-krakket 1929: http://www.faktalink.dk/titelliste/wall/wallhele Den Store Danske. (u.d.). Den Store Danske. Hentede 12. December 2014 fra Herbert Hoover: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_19201945/Herbert_Hoover Den Store Danske. (u.d.). USA - Økonomi. Hentede 16. December 2014 fra Den Store Danske: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Økonomi_i_andre_lande/USA_ (Økonomi) Forlaget Columbus. (u.d.). Keynesianisme. Hentede 17. December 2014 fra Samfundsfag.dk: http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/oekonomi/keynesianisme/

25 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A Investopedia Staff. (u.d.). Case Study: The Collapse of Lehman Brothers. Hentede 10. December 2014 fra Investopedia: http://www.investopedia.com/articles/economics/09/lehman-brotherscollapse.asp Investopedia. (u.d.). Subprime Mortgage. Hentede 10. December 2014 fra Investopedia: http://www.investopedia.com/terms/s/subprime_mortgage.asp Samfundsfag.dk. (u.d.). Friedman, Milton. Hentede 18. December 2014 fra Samfundsfag.dk: http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/oekonomi/friedmann_milton/ Søby Madsen, K. (u.d.). Den aktuelle finanskrise. Hentede 11. December 2014 fra Faktalink: http://www.faktalink.dk/titelliste/kris/krisaktu Yourish, Karen. (u.d.). Taking Apart the $819 billion Stimulus Package. Hentede 16. December 2014 fra The Washington Post: http://www.washingtonpost.com/wpdyn/content/graphic/2009/02/01/GR2009020100154.html

26 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Bilag Bilag A: Udviklingen i Dow Jones Industri indekset 1920-­‐194045

45

(StockCharts.com) 27 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Bilag B: Udviklingen i BNP pr. Indbygger 1919-­‐193046

46

(Smiley, The U.S. Economy in the 1920s) 28 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Bilag C: Tabel over arbejdsløshed under Depressionen47

47

(Lebergott, 1957) s. 215 29 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Bilag D: Boligpriser -­‐ Inflationskorrigeret48

48

(OECD) 30 af 31

Anders Max Rasmussen - Nyborg Gymnasium 3.C Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

Bilag E: Den Amerikanske centralbanks rentesats 2000-­‐201449

Bilag F: Gæld som procent af BNP50

49 50

(Federal Reserve) (U.S. Bureau of Public Debt) 31 af 31