Selvmord på Facebook….

Redegørelse:
I Kronikken Selvmord på Facebook…. bliver der redegjort for fænomenet Facebook, og dets indvirke på det moderne menneskes hverdag og sociale tilstand. Forfatteren og lægen Steffen Jacobsen fortæller om hvordan han i forbindelsen med en bog, blev bedt om at oprette en profil på dette sociale medie, og hvad hans senere opfattelse af dette medies virkning på mennesker er.

Steffen Jacobsen mening omkring Facebook var førhen at Facebook var en erstatning for det virkelige sociale liv. At nærvær, samtale og ansigt til ansigt kommunikation. Dette har han erstattet med en mening om at Facebook er ”The real thing” altså at Facebook ikke er en substitut for det virkelige liv. Men derimod er der hvor livet leves, at ting ikke er sket hvis ikke det er lagt ud som opdatering. Hyggelige billed-opdateringer fra sidste eksotiske ferier, samt statusser omkring de mindste positive ting der er sket fylder hele sitet. Selv de personer man helt objektivt ved er langt ude eller har problemer, har det overraskende godt hvis ikke perfekt på Facebook. Med dette mener Steffen Jacobsen at Facebook giver os selv, og ikke mindst andre, en illusion om at altid have det godt. En illusion om at være med, at vi er gavmilde sociale væsner som bare kan det uforpligtende samvær.
Steffen Jacobsen hverken beklager eller ser ned på fænomenet, eller ønsker den gamle nærhed tilbage. Han mener at fænomenet måske bare er en reaktion på den ur-gamle skræk at mange oplevelser flyver forbi os uden vi er en del af dem. Facebook bliver en uadskillelig del af vores selvopfattelse, mediet bliver måske endda så afhængighedsskabende at livet udenfor føles mærkeligt. Steffen Jacobsen mener også at Facebook gør mennesket uforberedt på tragedier og negative hændelser. Her kommer hans tanke omkring selvmord på Facebook ind. Han overvejer hvordan folk ville reagere hvis en Amerikansk eller Japansk teenager lagde et selvmordsbrev ud, hvorefter han/hende sætter et web-cam op og springer ud af vinduet (han tilføjer dog at det skulle være et bevidsthedsprovokerende stunt og gerne måtte foregå på stueetage.)
Steffen Jacobsen stiller også sig selv spørgsmålet vedrørende hans børn; skal han censurer hans børns liv og ikke lade dem gå på Facebook? han mener dog at det allerede er en tabt sag, som nok bare ville føre til alvorlige abstinensproblemer og depression. Men han mener dog at de er hans ansvar at vise børnene at der findes en sansefuld verden udenfor den virtuelle hverdag.

Diskussion

Steffen Jacobsens’ mening omkring Facebook førhen, med at mediet var en erstatning af social omgang. Og hans nuværende med at Facebook ER det sociale liv, og det er der vi lever vores liv. Er begge holdninger som udstiller Facebook som et alternativt liv. Så Steffen Jacobsens mening har ikke ændret sig, blot udvidet hans begreb omkring det.
Derudover udtaler Steffen Jacobsen sig også om at Facebook er et sorgløst medie. Dette er ikke tilfældet. Hver eneste dag kan man følge med i familie tragedier, negative udtalelser omkring andre personer, brud på forhold og ikke mindst mangel på kærlighed og penge. Facebook er ligeså negativt som positivt som negativt. Men han udtaler også at Facebook er stedet hvor man skaber sig den virkelighed man gerne vil have andre skal se. Det vil jeg også personligt mene, og selvfølgelig fokusere det enkelte individ at fremstå så positivt som muligt. Men med storhed kommer fald. Begyndelse på forhold indebærer risiko for brud. Mobning er også et emne der bliver debatteret grundigt for tiden. Så Steffen Jacobsens holdning omkring utopia på Facebook kan ikke være troværdigt.
Man skal dog selvfølgelig huske at hver enkelt person har forskellig omgangskreds. Hvilket har en stor indflydelse på om man hører omkring børne-familietur til Lalandia, eller den sidste meget alkoholrige tur til sunny-beach.
Det virtuelle selvmord Steffen Jacobsen snakker om vil have en forskellig virkning afhængigt af ”venne-kredsen”. Som voksen med familie og børn, har man tit kun folk man kender som venner på Facebook, det vil sige at det ville ramme meget hårdere på den ældre generation end i forhold til den unge, hvor man sagtens kan have tilføjet over 1000 man muligvis ikke engang har mødt før. Selvfølgelig ville det være tragisk, men det ville langt fra holde de unge fra Facebook.
Konklusion
Man kan konkludere at Facebook og dets indhold er et meget individuelt emne som hvis fremtoning afhænger meget af aldersgruppen. Hos unge findes der lige så mange positive som negative opdateringer, hvor man hos en ældre generation nok har svært ved at finde noget positivt. Facebook er derudover et medie hvor man gerne vil fremstille sig selv så godt som muligt. Men opfattelsen af hvad der er tragedie og ligegyldigt er et individuelt spørgsmål som kun kan besvares af den enkelte.