Tegnsætningsøvelse i dansk, trin 1
Kilde til oprindelig tekst: Anglo Files no. 90, Januar 1995.
Inden du går i gang, så læs arket med instruktioner grundigt.
Skriftlige opgaver. Opgavenyt.
Bats in the belfry
af Henrik Ploug
Jeg har endnu til gode at høre en elev undre sig over, at Holbergs sprog er så langt mere letlæseligt i hans erindringer end i hans epistler. Årsagen er naturligvis at erindringerne oprindelig er skrevet på latin og oversat langt senere.
De fleste af vores elever vil sikkert ret ureflekteret betragte en bog der er skrevet på et fremmedsprog men som de læser i en dansk oversættelse som bogen- uden egentlig at gøre sig det klart at de sidder med én af mange mulige oversættelser af det pågældende værk. Samt at det der umiddelbart virker som en moderne oversættelse. I høj grad netop er en moderne oversættelse at den altså hvis den læses om fx. fyrre år vil virke lettere altmodisch- hvilket der så kan være en fordel ved fordi den måske netop får et præg af den tid bogen er skrevet og oversat i.
Mere problematisk bliver det naturligvis hvis den fyrre år gamle oversættelse er af et værk der er 100 år gammelt. Af samme grund nyoversættes litteraturens store værker ofte en gang per generation.
Et eksempel som eleverne måske vil kunne nikke genkendende til er den nye bibeloversættelse og den debat den afspandt.
Nogle har endda i den senere tid gjort sig til talspersoner (undskyld! Forhåbentlig angriber denne omsiggribende amerikanske tendens ikke også vor del af den amerikanske kultursfære) for at danske skoleelever og andet godtfolk er for dumme til at læse fx. Søren Kierkegaard i originalversionerne og at han derfor burde "oversættes" til moderne dansk-formentlig en gang per generation?
På den anden side læser vi jo islandske sagaer i oversættelse og Jydske Lov er ikke så nem at læse længere- så spørgsmålet kan vel trods alt diskuteres?
Version
I min studietid optrådte der i lektionskataloget (i dag hedder det vel på skemaet?) en disciplin med det sære navn version ja endog retroversion var en mulighed. Jeg foretrækker nu at kalde det første for oversættelse selv om jeg så får problemer med et navn for det andet. Men jeg fornemmer at det er noget som de fleste engelsklærere gør ret lidt ud af måske fordi det ikke er noget der testes i ved skriftlig eksamen. men ved mundtlig skal eleverne rent faktisk oversætte (!) og ofte bliver det til et ret jammerligt dansk.
Jeg vil derfor med disse linjer slå et slag for at lærerne giver eleverne flere "versioner". Det giver en ekstra lejlighed til at diskutere stilistisk valør - noget som erfaringsmæssigt er ret vanskeligt for eleverne. Og man kan få tjekket deres (manglende?) Præcise forståelse af den engelske tekst. Og - ikke ret uvigtigt - eleverne synes helt enkelt at det er skægt dels fordi det åbner nye perspektiver (jvf. ovenfor) dels fordi der her er et område hvor de har (næsten) lige så stor indsigt som læreren nemlig i moderne dansk. Og nedenstående opgave er de måske nærmest bedre rustet til at løse end deres småforkalkede lærere.
PS.
Prøv også at lade dem lave en retroversion (uden forfatterangivelse) af HC Andersen i engelsk oversættelse gerne fra et eventyr de ikke umiddelbart vil genkende. Og prøv med retroversioner af danske oversættelser af engelskskrivende forfattere med forskellig stil fx. Hemingway og Huxley