Forskningsnyt: Romantiske stilarter i unges parforhold Side·id
Psykologer, der beskæftiger sig med den måde unge mennesker opfører sig på i deres parforhold – deres ”romantiske stil” så at sige – mener, at disse stilarter kan inddeles i tre hovedgrupper: For det første er der tale om mennesker, der udviser det forskerne kalder en tryg eller sikker tilknytningsstil. Disse personer er dels overbeviste om de positive følelser hos sig selv og hos partneren, og de er gennemgående trygge ved parforholdet på den måde, at de stoler på partneren og f.eks. ikke så let bliver jaloux.
Skriv note
For det andet er det de unge, som udviser en såkaldt nervøs eller ængstelig tilknytningsstil i deres parforhold. Disse unge har ofte mindre selvtillid og mindre selvværd end de unge i den første gruppe, så de er som regel bange for, at deres partner ikke holder nok af dem og derfor anstrenger de sig hyppigt og nervøst for at søge beviser på partnerens troskab. Derved kan de komme til at opføre sig på en måde, som andre opfatter som ”omklamrende” i deres parforhold, og de bliver lettere jaloux, hvis partneren viser interesse for andre.
Endelig er der for det tredje tale om en stilart i den romantiske adfærd, som kaldes svag eller undgående, hvor man lige modsat den foregående type snarere jævnligt tvivler på sin egne følelser for partneren og derfor ofte opfører sig på en måde, som virker afvisende eller undgående overfor partneren. Disse mennesker er tilsyneladende bange for at blive bundet for tæt op med deres partner som om de ikke føler, at de kan leve frit nok i et for omklamrende parforhold. Det kan også se ud til, at de pågældende i det hele taget har en svagere ”trang” til at knytte sig til en partner.
Da man kan finde nøjagtig de samme tre stilarter i den måde små børn er knyttet til deres mødre på i et til fem års alderen, er det en udbredt antagelse, at den voksne kærlighedsstil i nogen grad udspringer af den kærlighedsstil man som barn har haft til sin mor (eller hvem man nu var nærmest knyttet til som barn). Hvis moderen har været i stand til at skabe en tryg, varm og hensynsfuld tilknytning til sit barn, får barnet som regel en tryg tilknytning til moderen, og får også ofte senere hen i livet en tryg tilknytning til kærester og ægtefælle. Hvis moderen har været meget ustabil og omskiftelig, skiftevis pylret om barnet og til andre tider forsømt eller svigtet det, kan barnet få en utryg tilknytningsstil, hvor det bliver nervøst ”overoptaget” af at holde forbindelsen til moderen ved live. Hvis moderen derimod vedvarende har svigtet eller forladt barnet som lille, vil barnet ikke turde knytte stærke kærlighedsbånd til andre senere i livet, og får altså således en svag eller undgående tilknytningsstil i det senere kærlighedsliv.
Det skal dog tilføjes, at tilknytningsstilen hos unge voksne bestemt også afhænger af, hvor godt – eller dårligt – det går i de første parforhold. En voksen person, der som barn havde en tryg tilknytningsstil kan komme ud for så store skuffelser i de første parforhold, at de udvikler en mere svag eller nervøs tilknytningsstil – og omvendt!
Man har tidligere fundet, at tilknytningsstilen har betydning for trivslen i et parforhold dels på den måde, at det går bedst, hvis begge har en tryg tilknytningsstil; men også på den måde, at det er bedst, hvis de to unge har samme tilknytningsstil. Det er altså ikke så galt, at kvinden har en nervøs tilknytningsstil, hvis manden også har det og ligeledes med en svag tilknytningsstil. Problemerne opstår især hvis de to unge har forskellig tilknytningsstile og – selvfølgelig – især hvis den ene har en nervøs og omklamrende stil, men den anden er svag og undgående i sin tilknytningsstil!
Men man har dog ikke tidligere fokuseret på spørgsmålet om, hvorvidt kvindens og mandens tilknytningsstil har lige stor betydning for parforholdets trivsel. Denne mangel på viden har to amerikanske psykologer for nylig rådet bod på ved at sætte trivslen i unge parforhold i relation til dels kvindens og dels mandens tilknytningsstil.
Undersøgelsen omfattede 65 unge par i 18-20 års alderen, og alle de 130 personer blev enkeltvis grundigt interviewet om dels deres sædvanlige måde at forholde sig på i et parforhold – altså deres tilknytningsstil – og dels om deres tilfredshed og glæde ved det aktuelle parforhold. Ud fra de video-optagne interviews scorede man desuden de enkelte forsøgspersoner for deres kommunikations-evner, dvs. hvor klart og tydeligt de kunne udtrykke sig og hvor meget de pågældende lagde vægt på gennem samtale at løse de problemer, de havde i kærlighedslivet.
Undersøgelsen viste to ret overraskende ting. For det første viste det sig, at kvindernes tilknytningsstil betød langt mere for deres trivsel i parforholdet end mændenes tilknytningsstil spillede for deres trivsel i parforholdet. Med andre ord var de kvinder, der havde en tryg tilknytningsstil langt gladere for deres parforhold end både de, der havde en nervøs og en svag tilknytningsstil (som var nogenlunde lige utilfredse med deres parforhold), mens der i de tre grupper af mænd med hver sin tilknytningsstil ikke var nogen særlig forskel at spore m.h.t. deres tilfredshed med deres igangværende parforhold! Til gengælde havde mænd med både en nervøs og – især – en svag tilknytningsstil kærester, der var mindre glade for parforholdet end mænd med en tryg tilknytningsstil.
For det andet viste undersøgelsen, at mens det betød mindre – især for mændenes vedkommende – hvilken tilknytningsstil de havde, så spillede det til gengæld en kolossal stor rolle for parforholdets trivsel, hvor god mændenes kommunikations-evner var. De mænd, der blev scoret som gode til at formulere sig tydeligt og som gode til at bruge samtaler til at løse problemer på, havde, både i deres egne og i partnernes øjne, en klart bedre trivsel i parforholdet end de mænd, der havde svært ved at kommunikere om følelser og problemer.
Der har tidligere været meget uenighed blandt forskergrupper, om hvad der betyder mest for trivslen i et parforhold, om det er gode varme og trygge følelser eller om det er gode evner til at samtale om livets problemer. Den nye amerikanske undersøgelse viser, at begge dele er meget vigtige, men i særlig grad for hver sit køn: Kvindens trivsel afhænger meget mere end mændenes af den følelsesmæssige tilknytning til partneren, mens mændenes trivsel tilsyneladende på længere sigt afhænger mere af deres evner til at løse problemer gennem fornuftig samtale!
Af Thomas Nielsen
Kilde: Furman, W. & Simon, V. A. (2006). Actor and partner Effects of Adolescents’ Romantic Working Models and Styles on Interactions with Romantic Partners. Child Development, 77(3). 588-604.
Forskningsnyt fra psykologi (2007, 16(1))