Uddannelse Fællesdelen
Besvarelserne af opgaverne 1a, 1b og 1c må samlet maksimalt fylde 1000 ord (ca. 2 A4 sider).
1a.
Opstil en model, der indeholder fem faktorer, der kan forklare det mønster, som kan udledes af figur 1.
Modellen skal understøttes af faglige begrundelser.

Figur 1. Andel 25-årige som har eller er i gang med en lang videregående uddannelse
(LVU) fordelt på forældrenes uddannelse. 2009. Procent.

Kilde: Jonas Schytz Juul. ”Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden”. AE-rådet. 3. april 2011.
Note: KVU: Kort videregående uddannelse. MVU: Mellemlang videregående uddannelse. LVU: Lang videregående uddannelse.

1

1b.
Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre, der fremgår af tabel 1. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse.

Tabel 1. Partivalg fordelt på køn og uddannelse. Folketingsvalget 2007. Procent.
Mænd

S

RV

K

SF

KD

DF

LA

V

EL

Total

Ingen uddannelse

27.1

3.8

7.4

15.6

0.9

14.1

2.4

24.7

4.1

100

Afsluttet erhvervsuddannelse
Videregående uddannelse af kort varighed Videregående uddannelse af lang varighed 27.2

2.7

10.9

9.6

0.4

12.6

1.3

32.7

2.7

100

17.8

4.0

13.2

9.8

0.6

12.1

3.4

34.5

4.6

100

12.9

12.1

18.9

16.1

2.1

4.6

7.1

22.1

3.9

100

Mænd i alt

21.8

4.7

12.4

12.2

0.9

11.2

3.3

30.0

3.5

100

Ingen uddannelse

28.2

4.8

5.3

17.0

1.0

15.2

2.8

22.3

3.3

100

Afsluttet erhvervsuddannelse
Videregående uddannelse af kort varighed Videregående uddannelse af lang varighed 25.5

2.7

11.8

14.5

1.4

10.4

3.0

29.3

1.4

100

28.9

3.9

10.5

18.0

0.9

6.6

3.5

26.3

1.3

100

15.3

13.0

14.4

27.4

1.4

2.3

3.7

16.3

6.0

100

Kvinder i alt

25.0

6.6

9.7

19.2

1.4

8.4

3.8

22.7

3.2

100

I alt Mænd og kvinder

23.4

5.7

11.1

15.7

1.1

9.8

3.6

26.4

3.3

100

Kvinder

Kilde: www.surveybank.dk I alt 3851 personer har deltaget i undersøgelsen.

1c.
Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning imod nedenstående citat om brugerbetaling på videregående uddannelser.
”Uddannelse i verdensklasse betyder blandt andet, at en stor del af en årgang får en uddannelse. Hvis der indføres brugerbetaling, kan vi vinke farvel til den målsætning med det samme. Brugerbetaling vil betyde, at langt færre får en uddannelse, og vil dermed få katastrofale konsekvenser for samfundet. Det er dybt bekymrende, at man som konsekvens af nedskæringerne foreslår brugerbetaling og dermed et fundamentalt opgør med gratisprincippet i det danske uddannelsessystem. Forslaget rammer socialt skævt. Det her forslag vil være en stor barriere for unge, der kommer fra fattige kår. I stedet bør politikerne lave holdbare økonomiske investeringer i uddannelserne, så vi kan hæve kvaliteten i uddannelserne og samtidig sikre gratisprincippet”, fastslår Nils Wiese, uddannelsespolitisk ordfører og næstformand i Danske Studerendes
Fællesråd. Studenterrådet ved Århus Universitet. 6. 10. 2009.

2

Social arv i uddannelse
Delopgave A

Opgave 1
Sammenlign de synspunkter på årsagerne til social arv i uddannelse, som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og
A3. I sammenligningen skal du anvende sociologiske begreber.
Opgave 2
Diskutér, i hvor høj grad det er muligt for offentlige institutioner at bryde den negative sociale arv.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A4, og du skal anvende sociologisk teori. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

3

BILAG A1
Henrik Dørge: ”Guldklumper”. Weekendavisen 20. 4. 2011. Uddrag.
De veluddannede forældre behøver ikke ty til popsmarte ord som kvalitetstid og have dårlig samvittighed over, at de for sjældent læser godnathistorie for Mathilde eller spiller bold med Jonatan. Sandheden er, at veluddannede forældre bruger langt flere timer på at give børnene omsorg end ufaglærte forældre gør.
Det mest påfaldende er den store sociale skævhed, når det kommer til, hvor meget tid der afsættes til afkommet. Jo længere uddannelse forældrene har, jo flere timer vier man sit barn. Den kvindelige akademiker bruger for eksempel 5 1/2 timer mere om ugen på børneomsorg end rengøringsassistenten med ingen eller kort uddannelse.
Det er seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF), der har samlet oplysningerne sammen, og han peger på, at det ikke er forældrenes arbejdstid, der kan forklare forskellene. Tværtimod arbejder højtuddannede typisk mere end lavtuddannede.
Ifølge Jens Bonke kan man dog ikke uden videre slutte, at lavtuddannede ikke er engagerede i deres børn:
»Jeg vil hellere konkludere, at dem med høj uddannelse mener, det er vigtigt at være sammen med børnene.
Man kan også forestille sig, at de mener, at de er rigtig gode til det; at der kommer noget konkret ud af samværet. De vil gerne sørge for, at børnene får en god uddannelse ligesom dem selv. Derfor læser man for eksempel oftere lektier med dem. De ved også, at det er sundt, at børnene motionerer og spiser sundt.
Derfor sørger man for, at børnene får de vaner fra starten af. Men det er ikke ensbetydende med, at de andre forældre forsømmer deres børn,« siger Jens Bonke.
Ideologisk er RFF’s tal bestemt ikke uden kant. Det har igennem mange år været et erklæret politisk mål at bekæmpe negativ social arv. Populært sagt skal sosu-hjælperens barn have samme muligheder som bankdirektørens, og her har vuggestuen, børnehaven og folkeskolen længe været udpeget som de vigtigste arenaer i kampen for at gøre den sociale ulighed mindre. I dag har stort set samtlige kommuner for eksempel en børnepolitik, der prioriterer en tidlig indsats og inklusion af socialt udsatte børn i daginstitutionerne. Men de institutionelle forsøg på at mindske negativ social arv falder jo unægteligt lidt til jorden, hvis forældre i uddannelsessvage familier ikke selv prioriterer at bruge tid på omsorg, læring og stimulering af deres børn. Her vender RFF’s data for så vidt bevisbyrden om og rejser et sensibelt spørgsmål: Når mange børn fra ressourcesvage hjem stadig ikke formår at klatre op ad den sociale rangstige, er det måske ikke så meget samfundets som forældrenes skyld? Forhører man sig hos Jens Bonke, er de lavtuddannede forældres beskedne tidsforbrug på at hjælpe og stimulerer børnene i hvert fald nok en del af forklaringen på, hvorfor det står trægt til med at få brudt den negative sociale arv: »Jeg er ret overbevist om, at der er en sammenhæng. Det kan jo ikke alt sammen ligge i generne,« siger han.

4

Bilag A2
Mads Meier Jæger: ”Kulturel kapital: Flid, fedt og snyd”. Weekendavisen 17. 12. 2008. Uddrag.
Det er en gammel nyhed, at den sociale arv også trives i bedste velgående i den universelle danske velfærdsstat. Alligevel synes det hver gang at komme som en overraskelse for politikere og godtfolk. Der må gøres noget (igen). Og den medicin, de ansvarlige politikere udskriver til at bekæmpe den sociale arv, er altid den samme: forbedringer i folkeskolen, mere opmærksomhed på svage elever, mere specialundervisning og bedre lærere. Bekæmpelsen af den sociale arv har historisk sorteret under Undervisningsministeriet. Men har det overhovedet nogen gavnlig virkning på den sociale arv at ændre ved folkeskolen? Sandsynligvis ikke.
Hovedparten af den nyere sociologiske og økonomiske forskning
Om social arv i uddannelse viser nemlig, at folkeskolen mestendels fungerer som en katalysator for de sociale uligheder, som børn bringer med hjemmefra før de begynder i skolen. Ulighed ind i skolesystemet giver ulighed ud.
Af flere årsager er det danske skolesystem med til at opretholde den sociale arv. For det første er elevernes samlede eksamensresultat, både i folkeskolen og i gymnasiet, beregnet på baggrund af både standpunktskarakterer og eksamenskarakterer. Standpunktskarakterer afspejler, udover elevens objektive færdigheder, flid, fedt og snyd. Det med fedt og snyd vender vi straks tilbage til. Eksamenskarakterer, især de skriftlige, afspejler mere objektivt færdigheder. I mange andre lande bruger man ikke i så høj grad standpunktskarakterer, og derfor er danske elevers eksamensresultater særlig påvirkelige af lærernes subjektive opfattelse af elevernes færdigheder.
For det andet præmierer det danske skolesystem gennem sine pædagogiske principper børn med mange
»bløde« færdigheder. Den danske skole er ikke en sort skole med stringent fokus på faktuel indlæring, men i stedet en skole, der også sigter mod at fostre dannelse og demokratisk sindelag. Sådan et skolesystem er måske mest ubevidst - særlig modtageligt for elevernes fedt og snyd.
Lærere opfatter børn med meget kulturel kapital som særlig begavede, unikke og talentfulde. Disse børn opnår derfor en »fedt og snyd« -bonus i den forstand, at lærerne vurderer deres færdigheder som bedre end de i virkeligheden er. Lærerne afkoder fejlagtigt kulturel kapital som begavelse, hvilket resulterer i positiv forskelsbehandling, højere karakterer og bedre muligheder senere i livet.
Den vigtigste faktor, som påvirker unges uddannelsesvalg i Danmark, er mængden af kulturel kapital i opvækstmiljøet. Ingen andre baggrundsforhold - forældres økonomiske ressourcer, sociale ressourcer eller familiesituationen - er af lige så stor betydning.

5

Bilag A3
Anne Funch: ”Mod alle odds”. Berlingske Tidende 3. 7. 2010. Uddrag.
Journalisten og antropologen Johanne Mygind har i bogen »Opdrift«, der udkom sidste år, interviewet 11 kendte danske mønsterbrydere, og hun konkluderer, at der er meget smerte forbundet med at krydse grænsen mellem samfundets top og bund. Uanset om man som landarbejdersønnen Anders Knutzen tidligere direktør for Bang & Olufsen - har fået alt det, han har ønsket sig af livet.
Eller man som journalisten Paul Gazan, søn af en hollandsk havnearbejder, både kom i gymnasiet, fik en bachelor i statskundskab fra Århus Universitet og senere skaffede sig titler som redaktionschef, New Yorkkorrespondent og programdirektør.
»På den ene side er mønsterbrydere fyldt med glæde og stolthed, og på den anden side dukker smerten gang på gang op i deres liv,« siger Johanne Mygind og sammenligner mønsterbrydere med sociale immigranter, der bliver ved med at kludre lidt i de indfødtes omgangsformer.
»At tage en høj uddannelse og blive en del af samfundets elite, når man kommer fra bunden, betyder samtidig, at man må fjerne sig mentalt fra sin familie og de mennesker, som man er vokset op sammen med.
Og selv om mønsterbryderne ofte skammer sig over deres baggrund, savner de den også og føler sig fremmede i deres nye miljø. Desuden har de ikke al den baggrundsviden, som middelklassens børn har fået gennem hele deres opvækst. De har ikke været på Nationalmuseet med mor og far, fået lov at argumentere højlydt ved middagsbordet, mens der bliver lyttet, eller været i Grækenland og lært om antikkens mytologi.«
Der er tusindvis af koder, viden og omgangsformer, som mønsterbryderne skal lære, og som ikke er naturlige for dem, når de flytter fra en social klasse til en anden. Og det er et knoklearbejde. « Fælles for de mønsterbrydere, som medvirker i bogen, er, at den sociale opdrift har kostet venner, familiebånd og hårdt arbejde, som aldrig synes at slutte helt. Billetten til socialgruppe 1 har med andre ord været dyrere, end mønsterbryderne havde regnet med, konkluderer Johanne Mygind.
Mens der har været forsket meget i social mobilitet og lavet et hav af statistikker - især inden for uddannelsesforskningen - har der været betydeligt mindre fokus på den psykologi, der ligger bag, når et menneske formår at krydse grænselandet ved at bryde med den sociale arv, mener flere. Blandt andet cand. psych. Vibeke Svane, der mest har beskæftiget sig med mønsterbrydere med en traumatiseret barndom, og som er en af forfatterne bag den nye antologi om mønsterbrud.
»Mønsterbrydere har ofte en særlig livsvilje og formår at gribe de muligheder, der viser sig. Muligheder, som kan hjælpe dem til at komme i en ny retning. Men de skal også have modet til at gribe muligheden. Og muligheden kan være et menneske, der viser dem, at verden kan se »anderledes ud, og at tingene kan gøres på andre måder,« forklarer Vibeke Svane. »Dét i sig selv er en meget stor bedrift, udover at mønsterbryderen så også skal holde fast i den nye retning, han eller hun har besluttet sig for,« siger hun. Så hvis man alligevel har formået at tage elevator-turen fra socialgruppe 5 til socialgruppe 1, har man både været flittigere, bedre begavet og mere heldig end middelklassens børn.
Bilag A4:
”Goddag til en lysere fremtid”. Ugen på tværs. TV Ishøj 8. 5. 2011. Videoklip

6

Uddannelse og skillelinjer
Delopgave B
Opgave 1
Undersøg, i hvor høj grad Rune Stubagers beskrivelse af de danske vælgere (bilag B1) kan understøttes af materialet i bilag B2 (tabel 1, tabel 2, figur 1 og figur 2) og andet supplerende materiale. Undersøgelsen skal understøttes af beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
Opgave 1
Du er politisk rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan Socialdemokraterne kan øge vælgertilslutningen. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag B3, og du skal anvende viden om forholdet mellem partier og vælgere. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

7

BILAG B1
Rasmus Bang Petersen: ”Parti i krise: I frit fald mellem nye og gamle skillelinjer”. Information 3. 3. 2006.
Uddrag.
Ifølge en ph.d.-afhandling, som Rune Stubager i dag forsvarer på Institut for Statskundskab ved Aarhus
Universitet, går den primære skillelinje i samfundet i dag mellem højt- og lavtuddannede vælgere. Ved hjælp af danske valgstudier samt en spørgeskemaundersøgelse sendt til 2.000 repræsentativt udvalgte danskere påviser Stubager, at vælgerne i dag ikke blot stemmer værdipolitisk snarere end fordelingspolitisk; deres værdier afgøres også suverænt af deres uddannelsesbaggrund.
De lavtuddannede har såkaldt autoritære værdier, støtter en hård linje over for udlændinge og kriminelle og stemmer i høj grad på Dansk Folkeparti. Modsat tænker de højtuddannede libertært, altså på ’bløde værdier’, og stemmer især på de radikale, SF og Enhedslisten. Venstre,
Konservative og især Socialdemokraterne har vælgere i begge lejre og kan derfor alle fremover få problemer med at strække over den uddannelsesmæssige kløft.
Især Socialdemokraterne har historisk været i stand til at forbinde det elitære med det folkelige, men formår i dag ikke at få ordentligt fat i nogen af grupperne. Og den del af det er de i høj grad selv ude om, mener
Rune Stubager: ”De har valgt en meget svær kombination ved at forsøge at tale til de radikales vælgerskare på efterlønsområdet og samtidig løbe VK-regeringen i haserne på værdiområdet. Alligevel mister de både højt- og lavtuddannede vælgere, fordi de ikke er markante nok på nogen af områderne,” siger han.
Rune Stubager vil dog ikke lægge klassekampen helt død. Selvom værdidimensionen har størst betydning i dag, vil de økonomiske konflikter aldrig forsvinde helt: ”Klassekampen forstået som arbejdere mod borgerskabet fylder efterhånden forsvindende lidt herhjemme. Men den værdimæssige del af klassekonflikten lever videre. Hvis vi for eksempel får en stor økonomisk krise eller massiv arbejdsløshed som i slutfirserne og starthalvfemserne, kan Socialdemokraterne vinde stemmer igen.”

8

Bilag B2

Tabel 1. Uddannelse og holdning til forslaget: Tage imod færre flygtninge i Danmark. 2007. Absolutte tal
Et særdeles Et ret
Hverken Et ret
Et særdeles
Ved
godt forslag godt forslag eller dårligt forslag dårligt forslag ikke
Grundskole niveau

Total

8

10

8

10

4

0

40

Gymnasialt niveau
Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 248

329

363

235

68

6

1249

73

112

189

107

38

0

519

58

113

214

202

86

1

674

39

75

135

165

80

5

499

Total

426

639

909

719

276

12

2981

Kilde: Vælgerundersøgelse 2007. www.surveybank.dk

Tabel 2. Uddannelse og holdning til udsagnet: De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret. 2007.
Absolutte tal.
Helt
enig

Nærmest enig Hverken eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke Total

Grundskole niveau

4

5

4

11

16

0

40

Gymnasialt niveau
Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser
Lange videregående uddannelser 65

167

296

357

354

12

1251

26

75

113

154

147

6

521

55

134

164

177

139

5

674

78

149

91

105

73

3

499

228

530

668

804

729

26

2985

Total

Kilde: Vælgerundersøgelse 2007. www.surveybank.dk

9

Figur 1. Vælgernes politiske dagsorden 2001. Procent.

Note: Procenttallenes sum er større end 100 %, da det har været muligt at give flere svar.

Figur 2. Vælgernes politiske dagsorden 2011. Procent.

Note: Procenttallenes sum er større end 100 %, da det har været muligt at give flere svar.

10

Bilag B3
Figur 1. Socialdemokraternes vælgertilslutning i 2011. Gallup 2011. Procent.

11

Uddannelse og konkurrenceevne
Delopgave C
Opgave 1
Undersøg, hvad der er af materialet i bilag C1 (figur 1, tabel 1, tabel 2 og figur 2) og supplerende materiale kan udledes om udbyttet af uddannelse i Danmark. Undersøgelsen skal understøttes af beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
Opgave 2
Diskutér, i hvor høj grad det ved hjælp af økonomiske incitamenter er muligt at øge motivationen til at tage en uddannelse. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag C2. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

12

Figur 1. Udgifter til uddannelse som andel af BNP. 2007. Procent.

Kilde: OECD: Education at a Glance 2010.

13

Tabel 1. Andel 25-34-årige med videregående uddannelse 2001, 2006 og 2007. Procent og procentpoint.

2001
Australien
Belgien
Canada
Danmark
England
Finland
Frankrig
Holland
Irland
Island
Italien
Korea
Mexico
New Zealand
Norge
Portugal
Schweiz
Spanien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
USA
OECD gennemsnit 2006

2007

34
38
51
29
29
38
34
27
48
26
12
40
18
29
38
14
26
36
37
11
22
15
39
28

39
42
55
41
37
38
41
36
42
32
17
53
19
44
42
20
32
39
39
15
22
21
39
33

41
41
56
40
37
39
41
37
44
31
19
56
19
47
43
21
35
39
40
15
23
22
40
34

Ændring
2001-2007

Ændring
2006-2007
7
3
5
11
8
1
7
10
-4
5
7
16
1
18
5
7
9
3
3
4
1
7
1
6

2
-1
1
-1
0
1
0
1
2
-1
2
3
0
3
1
1
3
0
1
0
1
1
1
1

Kilde: OECD: Education at a Glance 2010.

14

Tabel 2. Beskæftigede i Danmark fordelt efter status. Absolutte tal.

2001
Topledere
Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau
Andre*
Beskæftigede i alt

2003

2005

2007

2009

62736

60678

66528

70504

88234

318709

332636

330234

342724

361570

402077

419932

440904

462297

519787

1126402

1090265

1024608

1030990

1065115

862944

837875

848188

915126

796414

2772868

2741386

2710462

2821641

2831120

*Andre lønmodtagergrupper og selvstændige
Kilde: Samfundsstatistik 2011

Figur 2: Produktivitetsniveau i perioden 1995-2009. Indekstal.

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet: Danmark i den globale økonomi. Konkurrenceevneredegørelse 2011.
Bilag C2
Mads Lundby Hansen: ”Incitament til uddannelse”. Cepos 27. 11. 2009. Videoklip.
15