AT4 DNA
Dan/Eng/Bio

| | |

|

Livets grundsten

DNA revolutionere vores måde at se verdenen på:
Livets grundsten
Mændene bag DNA’et

Forskerne Watson og Crick fandt i 1953 DNA’s struktur. De havde hverken megen erfaring, godt udstyr eller overlegen intelligens, men de holdt fast i deres idé, og med hårdt arbejde lykkedes det dem at føre bevis for deres spiralmodel.

DNA er i dag et af de allermest attraktive emner at forske i. Siden 1953, hvor vi fandt DNA’s struktur, har vi kunne løse mange gåder om livet og effektivisere mange dele af vores samfund.

Robin Gablui Berg

DNA – livets byggeklodser
Alt liv fremtræder i den form det har på grund af DNA. DNA er et puslespil med utallige brikker. Hvis man kender alle brikkerne kan man finde en løsning til mange af livets store problemer og gåder. Efter mennesket i årtier har forsket i DNA’s opbygning, kan vi nu drage nytte af vores viden på rigtig mange områder.
Det er kun 60 år siden at vi blev bekendte DNA’s struktur, men i dag bruges afkodning af DNA både inden for politi, arkæologi og landbrug, samt til at bekæmpe sygdomme og afgøre familiære relationer. Dette skaber dog en del etiske problemer. Ens DNA er for mange mennesker noget af det mest private, og det betragtes som unaturligt at pille ved DNA’et.

Sygdomsbekæmpelse og arvelighed
Mange arvelige sygdomme kan spores gennem DNA. Derfor kan man finde ud af om ens barn har arvet en sygdom allerede mens det er i fosterstadiet. Dette skaber grobund for at kunne abortere et barn der ellers ville vokse op med en kronisk sygdom. På længere sigt kan det komme til at betyde at der næsten ikke vil blive født børn med genetiske sygdomme.
DNA bestemmer familieforhold
Med en elektroforese test kan man lave en DNA-profil, som derefter kan bruges til, at se om personer har nogen genetisk relation til hinanden.
En DNA test kan bruges til at bestemme et barns herkomst. Dette er for eksempel blevet brugt i sager hvor kvinden har krævet børnebidrag af en mand, som nægter at være faderen. Det kan også blive brugt den anden vej rundt, i sager hvor manden vil have forældremyndighed over et barn, hvis mor nægter at han er faderen. Samme undersøgelse bliver lavet når man forsøger at bevise slægtskab til børn født i et andet land. Dette sikrer at folk ikke prøver at få børn ind i landet på baggrund af en falsk påstand af slægtskab
DNA bruges i politiets efterforskning
Hos politiet bruger man DNA- prøver til at bevise skyld hos en mistænkt. En elektroforese test bruges til, at bestemme om den mistænktes DNA matcher det, der blev fundet på gerningsstedet. Testen kan dog aldrig være helt skudsikker, og vil derfor ikke kunne fælde en mistænkt alene.
Man bruger også DNA-profiler til at frikende ofre, der er blevet dømt før man kunne lave DNA profiler. Dette inkluderer også fanger, der har siddet på dødsgangen i længere tid.
For det tredje kan politiet også lave DNA-profiler af lig, der ellers ville være uidentificerbare.
I sager med mange mulige skyldige bruges DNA til, at begrænse antallet af mistænkte. Det kan hævdes at DNA er noget meget privat, og at sådan en form for masse indsamling af DNA krænker privatlivet på en unødvendig måde.
I 1980’erne, hvor politiet først begyndte at bruge DNA som en efterforskningsmetode, var de nødt til at finde f.eks. blod eller hår fra gerningsstedet for at kunne lave en DNA test. I det seneste årti er det dog blevet muligt at bruge meget mindre mængder DNA. Det kræver nu kun en enkelt berøring af en genstand på gerningsstedet, for at kunne finde det fældende bevis. Dette skyldes en teknik der kaldes polymerasekædereaktion. Hvis DNA-sporet er for lille, kan man ved denne teknik opformere dele af DNA’et og derved skabe et større og mere tydeligt spor.
DNA vil muligvis også kunne bruges til at bestemme morderens udseende, allerede før man har en mistænkt. Ny teknik giver os mulighed for atfinde enkelte træk i udseendet. Hollandske forskere har for nylig fundet en metode til at bestemme en persons hårfarve ud fra DNA-rester, og det er lykkedes for Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet at bruge DNA at bestemme en persons øjenfarve på samme måde. Forskningen går nu på, at kunne fastslå hudfarve og ansigtsform ud fra DNA. Indtil videre er metoderne dog ikke helt sikre, man kan kun få resultater med op til 90 % nøjagtighed.
For at brugen af DNA i kriminalsager skal være optimal, kræver det at man har så mange DNA-profiler som muligt. Det er dog ikke alle der er lige glade, for at have deres DNA registreret hos politiet.
Dette skyldes at man kan ende som mistænkt i en sag, der intet har med en at gøre ud over, at ens DNA minder om gerningsmanden.
DNA-bank i Danmark
I USA laver man et DNA-register over alle de forbrydere, der har begået alvorlige forbrydelser. Selv hvis man bare har været mistænk i en mordsag, kan man ende med at stå i politiets registre for evigt. Ifølge Donita, som selv er blevet bedt om at afgive en DNA test i forbindelse med en mordsag, skaber det problem og er, en invasion af hendes privatliv. I år 2000 oprettede Danmark et DNA register. Der står i dag 29.000 personer i registeret, men man regner med at registeret kan komme til at svare til fingeraftryksregisteret på 250.000 personer.
DNA-spor har blandt andet spille en stor rolle i en række uopklarede voldtægtssager fra midten af 1990’erne.
Det sygdomsfri supermenneske
DNA rummer koden til alle livets funktioner. Det er slet ikke usandsynligt at vi i fremtiden vil kunne forbedre mange aspekter af livet. Vi vil kunne fravælge børn med arvelige sygdomme, og med tiden kunne udrydde sygdommene fuldstændigt. Med den rette teknologi kan vi dog komme meget længere end det. I fremtiden vil vi ikke kun kunne begrænse os til at bekæmpe sygdomme, men man kan tænke sig at vi vil prøve at optimere mennesket. Den amerikanske fertilitetslæge, Dr. Jeffrey Steinberg som leder The LA Fertility Institutes, har i årevis hjulpet forældre til at bestemme deres barns køn. Fremover vil forældrene også få mulighed for at bestemme barnets udseende. De vil få mulighed for at bestemme barnets hårfarve og øjenfarve samt barnets benlængde.
Det er ikke sikkert at forældre stadig kun kan vælge barnets udseende i fremtiden. Man kan forestille sig at forældre vil kunne ændre på barnets intelligens og fysiske egenskaber, eller måske ligefrem vælge en egenskab fra en kendt person som man gerne vil give sit barn.
Men hvor går grænsen? Allerede når man taler om at vælge et barn fra på grund af sygdom, kommer der skarpe protester. Der er en heftig debat blandt amerikanske læger og etiske eksperter. De mener at man leger gud

Etiker Art Caplan mener ikke at der er noget vigtigere spørgsmål end, hvordan vi skal bruge og kontrollere genetisk design.

I USA er der dog ikke nogen love imod at bruge genmanipulation til at designe babyer.
Den udvælgelse der vil ske ved at forældre får mulighed for at designe deres barn vil skabe et forkert og unaturligt forhold til menneskets udseende. Der vil komme en opdeling mellem de perfekte genmanipulerede mennesker, og de naturlige uperfekte mennesker.