Digtet er episk, da det fortæller en historie fra, hvor folk leder efter guldhornene, til de bliver fundet, til de bliver stjålet osv. Dog kan det også stemples til at være lyrisk da Adam
Oehlenschläger meget præcist har beskrevet de stemninger, der er i forskellige situationer.
Bl.a. med naturen i strofe 4, hvor visse borgere tager ud i mørket, for at finde guldhornene.
Det er meget let, at tyde stemningen i digtet fra strofe til strofe, men hele vejen igennem er det en meget eventyrlig, idyllisk og fantasi agtig stemning der præger digtet.

Digtet har mange af de klassiske romantiske træk. Naturen er nøje beskrevet med vejrbeskrivelser, beskrivelser med blomsterne der lukker sig natten og om hvordan duggen ligger sig på rosenbladende om morgnen. Derudover hører man også om fuglene der synger
,og den meget hyggelige, eventyrlige stemning kommer betydeligt til udtryk Digtet handler også meget om troen på den guddommelige kraft, som også er typisk for romantikken, der især lagde meget vægt på gamle sagn, eventyr og myter samt oldtids- og middelalderhistorier. Dette fortæller digtet også om, idet det realistiske var at tjene en masse penge på guldhornene, men i stedet beholdt man dem, som et stykke kultur der satte sit præg på Danmark. Dette giver også et klart udtryk af fædrelandsstolthed og fædrelandsromantik, som dengang var et af hovedemnerne i romantikken. Man kan hurtigt læse, at det er et digt skrevet i den romantiske tidsperiode, både fordi romantikken gik meget op i en bagvedliggende idéverden og en ånd i naturen, som der fortælles om i digtet. For eksempel i

Det er meget positivt, navnlig når man tænker på alt det, der foregik i Danmark på det tidspunkt. Bl.a. englændernes overtagelse af den danske flåde, men også da Danmarks gik statsbankerot i 1914, men den positivitet der var i billeder, litteratur og poesi har måske fået dem til at se lidt lysere på fremtiden, og flygte til en anden verden og glemme de forfærdelige ting der skete rundt om dem.