Erik Knudsen: Varehuset TOTAL (1958)

Synspunkter, sæbe – her sælger vi godt ønskekoncerter for baggård og slot trosartikler og sovetabletter barnevogne, atomraketter gudsfrygt, fiduser, utugtige hæfter førstefødte og underskrifter goodvill, privatliv, sutsko og charme vinbjergsnegle og kunstige arme venner og fjender, sprit og spioner kønshormoner og kraftpræstationer bryster og højreb, fantastiske chancer verdensomspændende konkurrencer flotte gevinster: et år uden skat
King Kong for en dag, Pompadour for en nat
Jomfru Maria i sølvræv, i bad

Udgangen, sir du – udgang til hvad?

-De konkrete substantiver: Gul
- De abstrakte substantiver: Grøn

Analyse af digtet ’’Varehuset TOTAL’’ af Erik Knudsen:

’’Varehuset TOTAL’’ af Erik Knudsen er skrevet i 1958, lige efter 2. Verdenskrig.

Erik Knudsen er socialist og han er stolt af det. Dette digt kan fortolkes som et direkte angreb på kapitalisme. Erik mente at kapitalisme er forvirring og kaos. Det fremkommer os til udtryk i digtet.

Digtet indledes med ’’Synspunkter sæbe – her sælger vi godt’’ her bliver der beskrevet at ens synspunkter er til salg, og ville med andre ord sige at man ingen selvstændighed har. Erik mener klart at synspunkter og holdninger, er noget man danner sig personligt, og ikke køber sig til. Ordet ’’sæbe’’ kan fortolkes og have betydningen af at man skal ’’vaske hænder’’ rene for holdninger der ikke er ens personlige.

’’Gudsfrygt, fiduser, utugtige hæfter, venner og fjender, sprit og spioner’’ med disse ord prøver han at fortælle læseren hvad kapitalisme rent faktisk er – undertrykkende.

Hele digtet er lavet/skrevet som en lang opremsning, uden et eneste punktum. Når an som læsere starter med at læse digtet, kan man blive en smule forvirret, da der kommer en masse indtryk i hovedet på en. Men efter at indtrykkene bundfalder lidt, ville man sagtens kunne se konturen af det samfund han beskriver.

Erik mener at i et kapitalistisk samfund, kan alt købes for penge. Linjen ’’ flotte gevinster: et år uden skat’’ kan fortolkes som et tegn på den egoisme som Erik mente dominerede i det kapitalistiske samfund.

Han ser sig selv som en del af det samfund, han nærmest rakker ned på, nemlig det kapitalistiske samfund. I Sidste linje i digtet bliver der stillet følgende spørgsmål’’ udgang sir du- udgang til hvad?’’. Ingen ved hvad udgangen er eller hvad der venter på den anden side. Men det som om at han prøver at fortælle, at en eller anden nok skal finde udgangen af det kapitalistiske samfund.

Bekymringen om fremtiden fra Eriks side af, kommer til syne i teksten. Han beskriver et i fjerde linje ’’barnevogne, atomraketter’’ hvor barnevogne kan symbolisere små børn, hvilket med andre ord kan fortolkes som den næste generation. Atomraketter kan være et tegn for ødelæggelse. Dette viser tydeligt at Erik bekymrede sig om en fremtidige verden, bestående af et kapitalistisk samfund.

Modsætninger som ’’venner og fjender’’ ’’ dag og nat’’ femkommer i teksten.

Digtets opbygning er formen ’’AA..BB..CC’’ dette ses f.eks. her * ’’Synspunkter, sæbe’’ * ’’Sprit og spioner’’ * ’’ Kønshormoner og kraftpræstationer’’ * ’’King kong’’