Hvad har vi nået i 3c

2.2. Kernestof
Til kernestoffet hører det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:3:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen.

Det sproglige stofområde
Det sproglige stofområde har som sit genstandsfelt et genremæssigt varieret udvalg af tekster, talte såvel som trykte, hvorpå der kan anlægges en sproganalytisk tilgang.
Her arbejdes blandt andet med:

– sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– argumentationsanalyse
– retorisk analyse
– kommunikationsanalyse.

Det litterære stofområde
Det litterære stofområde har som sit genstandsfelt et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog og verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
I stofområdet indgår:

– tekster fra tiden før 1700, herunder saga, folkeeventyr og folkevise
– tekster fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realistiske og modernistiske tekster
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– mindst fem værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa. Værkerne skal have en historisk og genremæssig spredning. To af værkerne læses individuelt i tilknytning til et fagligt forløb. Eleverne dokumenterer mundtligt eller skriftligt deres arbejde med hvert af disse værker.
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– mindst en tekst fra hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes blandt andet med:

– genrebegreber
– litteraturteori og litterær metode
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.

Det mediemæssige stofområde
Det mediemæssige stofområde har som sit genstandsfelt medietekster i trykte såvel som elektroniske medier, herunder aviser, radio, tv, film, websites og interaktive medier.
I stofområdet indgår:

– nyhedstekster
– dokumentartekster
– fiktionstekster
– visuelle udtryksformer
– et værk i form af et større afrundet medieprodukt.

Her arbejdes blandt andet med:

– nyhedskriterier
– fiktions- og faktakoder i stofområdets teksttyper.

Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed
I denne del af kernestoffet indgår:

– et forløb om mundtlighed
– et forløb om skriftlighed
– mundtlige oplæg og tekstproduktion.

4.2. Prøveformer
Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Prøven har en varighed af fem timer. Eksaminanden vælger mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekst-/billedmateriale. Opgaverne stilles i forlængelse af fagets tre stofområder.
Den mundtlige prøve
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator.
Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:3:1.
Eksamensspørgsmålet har et fokus i et af stofområderne og består af en eller flere tekster samt instrukser der angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksternes samlede omfang må ikke overskride otte normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. En normalside består af 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.
Tekster må gerne genbruges, hvis de tilhørende instrukser ikke er identiske.
Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 10 minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. I samtalen perspektiveres til det øvrige læste stof.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
Ved den skriftlige prøvelægges der vægt på eksaminandens færdighed i:

– skriftlig fremstilling, herunder genre- og formidlingsbevidsthed
– at besvare den stillede opgave
– relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode.

Ved den mundtlige prøvelægges der vægt på eksaminandens færdighed i:

– mundtlig fremstilling
– at besvare den stillede opgave
– relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode.

Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation.