Abstract

This paper emphasizes the development of the patriotic identity, which is embodied in the hearts of the Americans to this day. This text follows the uprising of the inevitable civil revolution which sparked the American war of independence. With a historical analysis from the Mayflower voyage to the declaration of independence, will the very roots of American identity be displayed, with the addition of the European influence of the age of the enlightenment. Examples from historical documents will support the analysis and ultimately the overall conclusion.

Indholdsfortegnelse

Prolog……………………………………………………………………………………………………1
Verdensbilledet anno 1620…………….……………………………………………………………..2
Inspirationen fra Europa……………………………………………………………………………....4 John Locke……………………………………………………………………………………5 Warren og Brandeis………………………………………………………………………… 8
Krig og den bekostninger………...……………………………………………………………………9
Modstanden mod skatter…………………………………………………………………………….12 Benjamin Franklin og afgifter………...…………………………………………………...13
Uafhængighedserklæringen…………………………………………………………………………16
Retorisk analyse af Uafhængighedserklæringen..……………………………………...17
Diskussion……………………………………………………………………………………………. 21
Konklusion…………………………………………………………………………………………….22
Litteraturliste…………………………………………………………………………………………..23

Prolog

Hvis man hævder at de engelske kolonister i de amerikanske kolonier definerede sig som et selvstændigt folk, og ikke som englændere, bør man kigge nøje på de begivenheder der gik forud for revolutionen, og ikke kun hvad amerikanerne føler om sig selv som en nation i dag.
Der er et hav af faktorer som nærmest gjorde revolutionen uundgåelig for de utilfredse kolonister. Selvom historiens gang tog til i anden halvdel af 1700- tallet, var der en længere periode med utilfredshed, som strakte sig over en hel generation, hvis ikke længere.
Som nævnt tidligere var begge parter under krigen englændere (på nær lejesoldater fra andre nationer). Krigen er kommet til at definere amerikanerne som folk og har haft kæmpe betydning for deres selvopfattelse, da amerikaneren af alle dyder vægter frihed over alt, og det er også det som krigen gik ud på, hvis man spørger en amerikansk historiker. Når det så er sagt, var krigen så et produkt af nationalfølelse, eller var det simple økonomiske faktorer, der ændrede folks levevilkår, som startede krigen. Det er netop det spørgsmål jeg vil bygge min opgave på.
Amerikanernes Friheds/nationalfølelse.
Jeg vil i denne opgave gå i dybden med den historiske baggrund. Jeg begynder min historiske tidslinje ved skibet Mayflowers ankomst til Amerika i 1620, hvor de første engelske kongetro kolonister drog mod kontinentet, og slutter den ved uafhængighedserklæringen i 1776.
Jeg vil komme ind på de faktorer som opildnede kolonisterne til krig, og deres betydning for eftertiden, samt krigens betydning for amerikansk identitetsdannelse. Jeg vil understøtte min redegørelse med analyse af historiske kilder, og jeg vil retorisk analysere revolutionens produkt: uafhængighedserklæringen.

Verdensbilledet anno 1620

1600'tallet var præget af et nyt verdenssyn. Blot hundrede år tidligere genopdagede Christoffer Columbus et nyt kontinent. Her så stormagterne i Europa, f.eks. England, Frankrig og Spanien, mulighed for at udvide deres styre, og med de ”endeløse” naturressourcer som det nye kontinent besad, kunne man skabe sig enorme rigdomme. Handelen blomstrede, og med den nye skibstype karraken, kunne man krydse enorme afstande over oceaner.
I 1620 havde Spanien og Portugal sat sig på inkaernes og aztekernes guld i Syd- og Mellemamerika, og Frankrig og England kæmpede om pladserne i Nordamerika.

Figur [ 1 ] Verdens stor riger 1620 http://fc07.deviantart.net/fs71/i/2010/240/c/5/world_map___1620_by_analyticalengine-d2xg2e8.png
Figur [ 1 ] Verdens stor riger 1620 http://fc07.deviantart.net/fs71/i/2010/240/c/5/world_map___1620_by_analyticalengine-d2xg2e8.png
6. september 1620 sejlede skibet Mayflower fra havnebyen Plymouth mod byen af samme navn i kolonien Massachusetts på Amerikas østkyst. Skibet bragte ikke kun almindelige rejsende, men et større antal pilgrimme. Disse pilgrimme var flygtninge fra England, og bestod hovedsageligt af separatister og puritanere, som gik imod kong James’ konservative protestantiske lære. Om bord på skibet underskrev de det dokument der på engelsk kaldes: The Mayflower Compact. De pilgrimme der underskrev kaldte sig selv ”The Saints” og var de første såkaldte kongressionalister i Amerika, som søgte et demokrati med religionsfrihed. Denne begivenhed er essentiel i de moderne amerikaners selvopfattelse. I USA brøster man sig af den diversitet af mennesker, som kom til Amerika dengang, og de blandede etniciteter der eksisterer i dag. Amerika var altså et fristed for de flygtninge, som ikke blev anerkendt andre steder.
Selvom originalen er gået tabt, har man rekreeret en moderne version ud fra diverse journaler fra de pilgrimme der underskrev. Et uddrag fra den sammensatte version fra New Englands Memorial fra 1669 (oversat til morderne engelsk) lyder således
”Having undertaken, for the Glory of God, and advancements of the Christian faith and honor of our King and Country, a voyage to plant the first colony in the Northern parts of Virginia, do by these presents, solemnly and mutually, in the presence of God, and one another, covenant and combine ourselves together into a civil body politic; for our better ordering, and preservation and furtherance of the ends aforesaid; and by virtue hereof to enact, constitute, and frame, such just and equal laws, ordinances, acts, constitutions, and offices, from time to time, as shall be thought most meet and convenient for the general good of the colony; unto which we promise all due submission and obedience. ”
Det er ikke svært at drage paralleller til den moderne amerikanske filosofi og lov ud fra denne tekst. Det er et løfte om skabe en tilværelse til fordel for borgeren og ikke staten. De lægger vægt på at man skal kunne arbejde i overensstemmelse med hinanden uanset overbevisning for koloniens bedste. Eftersom det er skrevet af gejstlige, har religionen også sat sit præg på teksten. I følge teksten er det der tjener kolonien, det der tjener Gud bedst. Det er i høj grad en tradition der lægges vægt på i USA i dag, især området ”Bible Belt” i det centrale USA. I dokumentaren ”Bevæbnet til mælketænderne” ser vi hvordan unge drenge holder en ”kristen” familieceremoni, hvor de ved sværdet nærmest kåres til riddere, inden de sendes til ”The Island”, hvor marineinfanteristerne bliver trænet. Det er lidt det samme man fornemmer i denne tekst: Koloniens vilje er Guds vilje.

Inspiration fra Europa

Blot 50 år efter Mayflower gik Europa ind i en ny periode, hvor videnskab, filosofi og en optimistisk tro på den menneskelige fornuft fik mere betydning. Denne periode i det 17. og 18. århundrede kalder vi oplysningstiden. I denne epoke blomstrede rationalismen, fremprovokeret af utallige enevældige og afvigende monarker, som levede i en luksuriøs tilværelse på bekostning af den almene borger, i en sådan grad som man aldrig har set før. Et pragteksempel kunne være Ludvig 13. (1610-43) der opførte slottet Versailles og brugte gigantiske summer på kunst og royale fester. Ligegyldigheden over for folkets protester og dårlige levevilkår, fik sit klimaks ved Ludvig 16. hustru Marie-Antoinette (1755-1793) citat: ”Qu'ils mangent de la brioche”, der på dansk kan oversættes til: ”Lad dem spise kage.” Hun mente altså at folket bare kunne spise kage, når de nu sultede. Denne uvidenhed over for folkets status, resulterede i hende og kongens henrettelse i guillotinen i 1793.
1600-tallet var også præget af renæssancens opdagelser inden for videnskab såvel som religion. Det ledte blandt andet til en omfattende religionskrig, hvilket havde baggrund i volden mod den stigende minoritet af protestanter i ufleksible katolske kongeriger.
Denne tid producerede et hav af filosoffer som bidrog til at sprede det rationelle budskab til resten af verdenen. Så det var uundgåeligt for befolkningen i de amerikanske kolonier ikke at blive inspireret af Europas idéer, da de oplevede den samme ligegyldighed fra deres konge.

John Locke

John Locke (1632-1704) var en af de mest betydningsfulde filosoffer i oplysningstiden. Han ses som faderen til den klassiske liberalisme, og kan ligeså klassificeres som en parlamentarist. Han arbejdede ud fra empirismen, som bygger på førstehåndslære og egne erfaringer, som Francis Bacon startede. Hans politiske filosofi har siden haft stor påvirkning på andre politiske revolutionære som Voltaire og Rousseau, som ledte idéerne videre til den franske revolution. Ligeledes har han været en stor inspiration for amerikanske politikere f.eks. Benjamin Franklin, Thomas Jefferson.
Han arbejder med naturloven og menneskets selvbevidsthed. Det at vi har rettigheder vi er født med, som ikke bør manipuleres med af regeringen.
I kapitel 5 i hans ”Second Treatise of a Government” fra 1689 skriver han således:

”men, once they are born, have a right to survive and thus a right to food and drink and such other things as nature provides for their subsistence”

Hvis han var født få hundrede år tidligere var han sandsynligvis blevet henrettet for denne udtalelse. Han påstår her at jorden tilhører folket, og man må derfor udnytte skovene og jage, hvilket på daværende tidspunkt var en rettighed reserveret for adelen. Små hunderede år senere var det de amerikanske pionerers filosofi, da de benyttede sig af naturens goder, ved f.eks. at fælde træerne og jage pelse i eget navn, for at opretholde en tilværelse i de nye kolonier.
I samme kapitel finder man en lignende udtalelse:

”Though men as a whole own the earth and all inferior creatures, every individual man has a property in his own person ‘owns himself’. This is something that nobody else has any right to. The labour of his body and the work of his hands, we may say, are strictly his. So when he takes something from the state that nature has provided and left it in, he mixes his labour with it, thus joining to it something that is his own; and in that way he makes it his property.”

Her forklarer Locke hvordan man gennem egen bearbejdning af naturen opnår rettighederne til områderne. Lockes kernepricipper kan koges ned til tre menneskelige rettigheder: Retten til at leve, retten til frihed og retten til at eje

Samme tankegang kan man finde den dag i dag i USA's sydstater, hvor bønderne har videreført denne tradition. Det gjordes klart for alle, at sydstaterne ikke ville opgive deres rettigheder til at dyrke deres egen jord via deres egne slaver, ved den amerikanske borgerkrig i midten af 1800-tallet. Dette var, ligesom Uafhængighedskrigen, en krig hvor Sydstaterne ligesom kolonisterne opfattede sig som ”underdogs” og blev påtvunget love som indskrænkede deres frihed, og som havde seriøse økonomiske konsekvenser for et uindustrialiseret landbrugssamfund der levede på billig arbejdskraft i form af afrikanske slaver.

Mange ser Locke som ekstremt borgerlig, idet at han har tog udgangspunkt at alle havde deres egen store landejendom. Men for at forstå Locke må man sætte ham i historisk perspektiv. På hans tid var verdenen blevet åbnet, ikke kun ved genopdagelsen af Amerika i 1492, men også i Østen opsatte især portugiserne og hollænderne handelsstationer, hvorved man fragtede dyrebare krydderier. Derfor var der i hans optik rigeligt med muligheder for selv den middelmådige borger at skabe sig en god og selvforsynende tilværelse - på egen jord endda. Selvom de første kolonister i Amerika var udsendt af kongen og tog land i kongens navn, var der intet der forhindrede dem i at udstede deres egne love, og leve næsten selvstændigt fra Europa, så længe handelen forblev uforstyrret vel og mærke.
Selvom Locke defineres som parlamentarist, er han også meget kontroversiel. På den ene side ser han en nødvendighed i at have en øverste magt, som kan udstede love med hensyn til borgernes frihed. Samtidig er han også klar over at det naturlige magtbegær i mennesket kan forekomne i selv det mest repræsentative demokrati. Et godt eksempel finder vi på hans egen tid, hvor den engelske borgerkrig rasede. Her vandt parlamentaristerne i England med Oliver Cromwell i spidsen. Selvom at England og commonwealth regionerne fik opstillet et demokrati, havde Cromwell en stærk totalitær magt og styrede landet med hård hånd. Hans nydannede republik var for skrøbelig, så han tog titlen Lord Protector, og efter hans død faldt republikken til jorden, og befolkningen føjede sig for royalisterne og bragte kongen tilbage på tronen.
Det minder mig i høj grad om den franske revolution, hvor et nydannet samfund kræver en stærk leder for at holde det sammen, i dette tilfælde kejser Napoleon.

Warren og Brandeis

I sidste ende er Locke den filosof der har haft størst indflydelse på USA. I 1890 skriver de amerikanske jurister Samuel Warren og Louis Brandeis ”The right to privacy” hvor de nærmest bare uddyber Lockes naturlov:
”Liberty meant freedom from actual restraint ; and the right to property secured to the individual his lands and his cattle. Later, there came a recognition of man's spiritual nature, of his feelings and his intellect. Gradually the scope of these legal rights broadened ; and now the right to life has come to mean the right to enjoy life”

Læg mærke til den sidste sætning. Her skriver Warren og Brandeis at ejendomsfriheden ikke bare er en rettighed, men selve lykken ved at leve. Med de ord kan man lægge hele den amerikanske filosofi i en sætning. Brandeis er en af de få ægte helte af den amerikanske ånd. I hans tid omkring 1900-tallets begyndelse kom storkapitalen for alvor frem, og Brandeis mente at ingen kan berøve folks ejendom legalt end ikke bankerne, uanset om de nyder borgernes tillid i øvrigt. Frihed har tit været en illusion for folket. I stedet for de gamle monarkers direkte indskrænkning af folks rettigheder, har regeringer over hele verden fortsat i dag, fundet måder hvorpå man kan indskrænke folk. Det pointeres også i konpirationsdokumentaren Zeitgeist, som omhandler storkapitalerne i USA og deres indblanding i statslige affærer for egen vindings skyld, og den strækker sig helt tilbage til uafhængigheden. Her forklarer de hvordan korruptionen og kongens bank provokerede borgerne i kolonierne til revolution, og hvordan en centralbank efterfølgende kom frem i USA og opererede i et lignende banksystem, som kolonisterne var underlagt før revolutionen.

Krig og dens omkostninger

I midten af 1700-tallet stod England stærkt, med en imponerende flåde i en tid der meget passende kaldes "The age of sail". Pladsen i de nyopdagede kontinenter svandt ind og konkurrencen steg, hovedsageligt mellem England, Frankrig og Spanien. Det resulterede i fire kontinentale krige, med denne som den sidste. Den bredte sig til Europa og begyndte syvårskrigen ved Englands krigserklæring i 1756. Baggrunden for konflikten bygger på den forskel hvorpå de to stormagter havde koloniseret Amerika. Englænderne havde oprettet store handelsstationer med en stor befolkning på relativt lidt plads. Frankrig havde på den anden side fortsat med at udvide deres jagtterritorium, og havde dermed opnået et stort landområde med relativ ringe befolkningstæthed.
Det resulterede i at engelske nybyggere krydsede Ohiodalen med en kongelig tilladelse, vel vidende at den lokale høvding havde udstedt landet til franske kolonister. I deres optik kunne der tilsyneladende ikke laves sådanne aftaler, og da Frankrig besad de rige fiskebanker ved Newfoundland, var det en alt for lokkende mulighed for at fordele den voksende befolkningstæthed og at tjene en god profit på fiskeri oveni.
Man skal selvfølgelig også tage højde de religiøse forskelle på de to nationer.

Missionærer konverterede de allierede hedenske indianerer på højtryk, for man ønskede en kulturel assimilation til en vis grad, og det ønske starter som regel med religion som grundpille. Derfor satte Frankrig hårde domæneregelementer op i Amerika, for at minimere spredningen af protestantismen.
England stod som sejrherre i 1763 efter at have erobret Franske storbyer som Quebec og Montreal, og efter de nådesløse angreb på indianermilitsernes landsbyer, som var allierede med Frankrig under krigen.

Hvis man analyserer krigens resultater, kan man hurtigt komme frem til flere faktorer som direkte eller indirekte har spillet en rolle i Uafhængighedskrigen.
Første punkt er de 60.000 franske katolikker som nu lå under engelsk herredømme. De supplerede den kulturelle og nationale diversitet som lå blandt indbyggerne i kolonierne.
Et andet vigtigt punkt er den strategiske grænsekontrol. Før krigen og i starten af krigen var der 4000 regulære infanterister udstationeret i kolonierne nær Canadas grænse. Efter krigen trak man soldaterne tilbage af økonomiske årsager. Det er dyrt at opretholde sådanne garnisoner, så da England havde erobret de franske kolonier, var der ikke længere en nordlig front, hvor en ligeså stærk konkurrent kunne springe over grænserne. Derfor lukkede man garnisonerne, da man erklærede regionerne omkring Canada for sikret, og erstattede dem med lokale militser som kunne indkaldes, i tilfælde af at nogle ballademagere gjorde oprør. Der var altså ikke en stærk kongetro militær tilstedeværelse i Nordamerika som kunne holde orden på masserne under de senere optøjer.

Et tredje punkt var de mange kolonister som kom i trøjen under krigen, og som blev i landet efter krigen. George Washington var en af de nævneværdige, men ud over ham, var der masser af kolonister som fik militærtræning og som senere sluttede sig til patrioterne. De dannede den hårde rygrad i den kontinentale hær under uafhængighedskrigen, hvorved nye indskrevne kunne trænes.

Det sidste og det vigtigste punkt er den økonomiske omkostning som krig har. Merkantilismen, den øgede eksport, var ikke ligeså udviklet i Frankrig som i England og Nederlandene, hvilket skaffede Frankrig for få indtægter til at opretholde deres enorme landbaserede hær. Faktisk besad Frankrig under krigen nær 50.000 regulære tropper, men i det lange løb kunne den ikke finansieres, hvilket førte til at de tabte krigen. Resultatet kan nemt perspektiveres til den franske revolution hvor en enorm militær ekspandering sammen med andre fiaskoer mundede ud i en statsbankerot som skabte hungersnød og mistillid mellem konge og folk.
Selvfølgelig blev det også en dyr affære for England, og efter krigen øgede kongen skatten, for at få gang i økonomien igen, hvilkede skabte foragt i de amerikanske kolonier af en hel særlig grund.

Modstanden mod skatter

Som sagt stod England sejrende efter Syvårskrigen mod Frankrig. Dog havde krigen kostet den engelske statskasse enorme summer, så regeringen måtte finde nye måde at inkassere penge på, og dermed stabilisere økonomien. En af måderne man gjorde det på var at udstede skatter på diverse objekter. I 1765 kom ”the stamp act” som var en skat der blev påsat så alle distribuerede dokumenter skulle legitimeres af et legat. Selv folk som producerede spillekort skulle betale sådan en skat for at sælge dem. Det skabte stor forargelse i kolonierne. Omdrejningspunktet handlede ikke kun om pengene, men om at kolonierne ikke var repræsenterede i parlamentet. Faktisk var parlamentet udvalgt af kun 12.000 mennesker ud af de mange millioner engelske borgere over hele kloden. Det resulterede i at man boykottede engelske varer i kolonierne, og grundet voldelig adfærd blandt borgerne, kunne skatten aldrig blive fuldent påtvunget. Et skift i parlamentet i England afskaffede skatten. Dog så man en ny mulighed for at hente flere penge ind fra kolonierne. I 1767 blev ” the Townshend act” udført, hvor man pålagde afgifter på handelsvarer. Dette blev også set af kolonisterne som ulovligt, da dens formåll ikke var at regulere handelen, men at skabe indtægter direkte i statskassen. I 1768 kom ufreden igen til kolonierne da vreden over ”the Townshend act” førte til optøjer i Boston. Denne gang sendte England 4000 sikkerhedsstyrker til Boston, som resulterede i ”The Boston Massacre” hvor soldaterne åbnede ild på de utilfredse demonstranter med fem dødsfald til følge. To år efter fjernede de handelsafgiften, på nær afgiften på te, måske for at redde ansigt, og ikke vise sig svage over for deres egen befolkning. Boykotten af engelske varer stoppede, og folk begyndte endda at købe den beskattede te.
En enkelt sidste fejl førte til et vendepunkt i amerikansk historie. For at redde ”East India Company” fra at gå konkurs, fjernede de afgiften på selskabets te, og udvalgte handelsmænd fik i kolonierne lov at modtage og sælge teen. Det fik en gruppe aktivister til at borde et handelsskib fra ”East India Company”, og hele lasten af te blev smidt overbord.
Den handling kaldet ”Boston Tea Party” er markeret hvor de amerikanske kolonier for alvor begyndte at løsrive sig for England. To år senere brød krigen ud i Massachusetts.

Så hvorfor var befolkningen så meget imod monopolen på skatfri te, for ikke at tale om tidligere skatter? England havde i starten og midten af 1700-tallet kun handelsstationer og mindre kolonier i Østen såvel som Afrika, med Amerika som undtagelse. Amerika var modsat andre kolonier et tæt befolket ”Mini-england”, med den undtagelse, at de amerikanske kolonier fra starten blev befolket af immigranter med forskellige religiøse så vel som kulturelle overbevisninger. Da mange af immigranterne var af direkte engelsk herkomst, var den brede mening, at det var totalt nedern at pålægge skatter på en befolkningsdel der ikke engang var repræsenteret i parlamentet. Desuden lå Amerika langt væk fra England, så de har vel haft mulighed for at styre kolonierne mere eller mindre som satellitstater, på samme vis som Danmark blev regeret under krigen, hvor Tyskland havde overherredømmet og satte de grundlæggende regler, men det var op til vasalstaten Danmark at rode rundt med småpolitiske sager, så længe det behagede Tyskland - selvfølgelig.
Amerika var også en ”rig” koloni, og det var man klar over. Naturen besad gode ressourcer som kunne sælges i Europa, som f.eks. pels, tømmer og senere bomuld. Faktisk var Amerika godt selvforsynet og havde egentlig ikke brug for at blive styre fra den anden side af Atlanten. Desuden var Amerika fuld af kloge hoveder, som bestemt kunne fortælle befolkningen hvad de skulle mene.

Benjamin Franklin og afgifter

En af de kloge hoveder som stod forrest i kampen mod skatter var Benjamin Franklin (1706-1790).
Han var den 18. søn af en sæbemager, og dengang fulgte man som søn faderens erhverv. Franklin løb hjemmefra og startede en karriere ved at skrive politiske essays. Som 42 årig var han pensioneret, og derfra dedikerede han resten af sit liv til videnskab og politik. Han blev repræsentant for Pennsylvania, Massachusetts, New Jersey og Georgia, hvorved han fik autoriteten til at modstride ”the stamp act” og fremme liberalismen i kolonierne.

I et dokument fra 1766 kommenterer Franklin på ”The stamp act”.
Her bruger han sin politiske brillans til at gennemskue baggrunden for afgifter og skriver således:
Q:”For what purpose are those taxes laid?”
A: “for the support of the civil and military establishment of the country, and to discharge the heavy debt contracted in the last war”.
Ydermere begrunder han hvorfor Amerika ikke kan betale afgifterne. Overraskende nok snakker han ikke om ideologien bag det, men om de rene økonomiske årsager:

”The frontier counties, all along the continent, having been frequently ravaged by the enemy and greatly impoverished, are able to pay very little taxes.”

Han mener altså at selvom kontinentet har ressourcerne, mangler de hård valuta, da de yderliggende områder havde været hårdt ramt af krig.
Han udelukker også på daværende tidspunkt den ideologiske forskel på England og kolonierne. Og siger faktisk at skatterne er det eneste, der har provokeret kolonierne:

Q:”What was the temper of America towards Great Britain before the year 1763?”
A: “The best in the world. They submitted willingly to the government of the crown, and paid, in all their courts, obedience to acts of parliament.”

Altså var kolonier bundloyale over for England, men England misbrugte den loyalitet ved skatterne.
Ligeledes forklarer han at det at skulle betale skat han er modstander af, og kolonierne har altid betalt hvad de skulle. Det er årsagerne bag skatterne der ophidser kolonierne:

”I have never heard any objection to the right of laying duties to regulate commerce; but a right to lay internal taxes was never supposed to be in Parliament, as we are not represented there…”

Der er tale om afgifter der ikke gør gavn for kolonierne, men kun er til for at betale tilbage for en krig hvor kolonierne efter Franklins mening allerede har givet nok til med de tusinder af liv, der gik tabt under krigen med Frankrig.
Interviewet klimakser i de sidste linjer med:

Q:” Is there a power on earth that can force them to erase them?
A: “No power, how great soever, can force men to change their opinions…”

Franklin afgiver denne erklæring, der lyder at ingen kan ændre den amerikanske mentalitet, ej heller den engelske, og med disse ord kan man jo sige at Franklin forudså en revolution hvis ikke regeringen gjorde noget drastisk for at ændre beskatningen. Og så igen indser Franklin årsagen til skatterne, så han er udmærket klar over at regering skal skaffe de her penge på en eller anden måde, og han kommer jo ikke med nogle alternativer til hvad regeringen kunne gøre. Derfor er revolutionen nærmest forudbestemt efter disse odds, hvis man altså tolker lidt på Franklins udsagn.

Uafhængighedserklæringen

Figur [ 2 ] Uafhængihedserkæringen http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/8f/United_States_Declaration_of_Independence.jpg
Figur [ 2 ] Uafhængihedserkæringen http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/8f/United_States_Declaration_of_Independence.jpg
I 1776 markerede Amerikas 13 stater deres nu et år lange selvstændighedskrav ved at underskrive et dokument, hvori de formelt fastslog deres krav om selvstændighed og årsagerne bag det. John Adams fik presset på for at udføre et sådan dokument. Fem politiske nøglepersoner, navnligt Franklin, Jefferson, Livingstone, Adams og Sherman med Jefferson i spidsen, fik skrevet et udkast 2. juli 1776.
Den 4. juli blev dokumentet underskrevet af den kontinentale kongres. Sidenhen blev den massekopieret, så den kunne udstilles offentligt. Herfra skulle de amerikanske kolonier kaldes United States of America.
Uafhængighedserklæringen var det endegyldige produkt af fleres års ufred i de amerikanske kolonier. For Amerikanerne er det nationens største relikvie, og kan som nationalklenodie sammenlignes med Danmarks dåbsattest: Jellingesten. Ud over det, regnes den for mange som en af de mest tidlige potente menneskerettighedsfortalende dokumenter. Især dens anden sætning hævdes af mange (amerikanere) for at være den mest kendte sætning på engelsk:

“We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness.”

Retorisk analyse af Uafhængighedskrigen

Uafhængighedserkæringen er fyldt med retorisk propaganda. Det er i hvert fald tydeligt at fem-mand-komiteen har brugt lang tid på at formulere erklæringen til modtageren. Og det er netop modtageren jeg vil lægge fokus på i min analyse.
Som jeg kom ind på tidligere blev erklæringen distribueret i alle kolonierne til folkets skue. På det tidspunkt var staterne allerede i krig med England så de havde vist gjort deres sag klar for loyalisterne. Derfor blev erklæring rettet mod folket, så man kunne øge den folkelige opbakning via politisk propaganda.
I de første 9 linjer er etos fremmet:
“When in the Course of human events, it becomes necessary for one people to dissolve the political bands which have connected them with another”. Her viser forfatteren sin “historiske visdom”, når forfatteren taler om bruddet med England som en nødvendighed, og han benytter sig af billedsprog i ”dissolve the political band”, hvilket fremhæver at kolonierne var knyttet stærkt til England, (af åbenlyste årsager).
Længere nede benyttes logos, som er logikken borgerne kan relatere til: “We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights”. Her slår forfatteren fast, at gud har skabt alle borgere lige. Det vil altså sige at det er ulogisk at borgerne i kolonierne skal undermineres af en enevældig konge, som er et menneske på lige fod med borgerne. Det er svært ikke at se den direkte forbindelse til FN’s menneskerettighedserklæring, som USA havde stor indflydelse på. På samme vis er der vel intet der kendetegner den amerikanske filosofi mere end de følgende ord i linjen:
”That among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness”
Især den sidste del med glædens forfølgelse er ægte amerikansk og minder om det udbredte udtryk: ”En hver er sin egen lykkes smed”, hvor mennesket må finde sin egen glæde, ligeledes måtte de amerikanske kolonier finde deres egen glæde.

I den næste paragraf finder vi patos, hvor folket kan relatere til teksten.
“But when a long train of abuses and usurpations, pursuing invariably the same Object evinces a design to reduce them under absolute Despotism, it is their right, it is their duty, to throw off such Government.” Her understreger de hvordan kolonisterne blev underlagt kongen og hvordan de er blevet behandlet dårligt, hvilket selvfølgelig lægger op til logos igen, ved at det er deres pligt at fjerne sådan en regering.
Den næste paragraf er nådestødet til den allerede sårede konge. Ved brug af paralleller og repetation opstiller forfatteren alle de forbrydelser kongen har begået over for folket, og der skulle ikke herske nogen tvivl om hvem synderen var, da hver linje starter med ”he has”. Det ender i et klimaks hvor de en gang i 13. sidste linje i afsnittet hvor de omtaler hans gerninger i præsens: ”He is at this time transporting large Armies of foreign Mercenaries to complete the works of death”, som påskynder aktualiteten i konflikten og at en fuldbyrdet revolution skal træde i kraft.
I det konkluderende og afsluttende afsnit finder vi igen etos i deres hyldest til sig selv: “And for the support of this Declaration, with a firm reliance on the protection of divine Providence, we mutually pledge to each other our Lives, our Fortunes and our sacred Honor.”
Her helliger forfatteren sig selv når han skriver, at de vil forsvare borgernes rettigheder, som er givet til mennesket fra gud, med deres liv.
Uafhængighedserklæringen er altså et dokument fyldt med propaganda for at ”legalisere” deres sag over for folket, hvor der lægges vægt på forsvaret af menneskets rettigheder.

.

Diskussion og Perspektivering

Det store spørgsmål i min diskussion ville være om en revolution kunne have været undgået og hvordan kunne det have ændret USA?

Ansvaret for revolution bør først og fremmest ligge hos den engelske regering, og det er når man ser på deres fejl kan man finde en alternativ løsning på deres problemer.
Først og fremmest vil jeg sige at England kunne have beholdt en større garnison efter krigen med Frankrig, for det var manglen på engelsk tilstedeværelse at ”the stamp act” ikke kunne påtvinges borgerne fuldendt. Desuden kan en hård og kompromisløs ledelse undertrykke en befolkning så meget at det kan lukke det lille hulrum hvor folk kan udvikle og sprede idéer som ultimativt vil føre til revolte. På den anden side havde England en sådan gæld at de ville blive nød til at skære på andre budgetter hvis de skulle kunne opretholde en sådan garnison som ved krigen. Til gengæld kunne de have udvidet parlamentet så en bredere befolkning blev repræsenteret, og derved give kolonisterne det hensyn som de ellers så lydige kolonister ønskede.

Hvis revolution ikke havde set dagens lys ville Amerika været et helt andet land i dag. Det ville ikke have haft den pionerende del af USA’s egen selvopfattelse. USA har længe set sig selv som en førende nation inden for teknologi og politik, og man fornemmer at de mener at det deres opgave at sprede demokratiet over hele verdenen. I de fleste tilfælde førte til vold, som de selv ser som en nødvendighed. Grundlaget lægger de på egen erfaring, eftersom USA selv gennemgik en revolutionerende proces for demokratiets skyld, som var de utallige dødsfald værd. Andre årsager lægger ud over denne opgaves rammer!
Deres fremgangsmåde kunne have været anerledes hvis de havde undgået krig. Men er det er også noget der definerer USA. Det pionerende og det krigsmagerske har også bragt USA frem. Hvis man sammenligner det med Australien, som også var en fjerntliggende koloni hvor størstedelen af befolkningen af engelsk herkomst, så blev Australien ikke en stormagt som USA, og det måske fordi Australien fik sin uafhængighed sent, og at det gik til fredeligt så båndene til England blev bevaret.
Men for at det kan gå op er spørgsmål om der stadig er den glødende patriotisme i dag?
Jeg tror at langt de fleste kender flere amerikanske præsidenter end russiske sovjetleder af to simpel grund. Den åbenlyse grund er at Danmark er allierede med USA. Den anden grund er at vi bliver bombet med amerikansk kultur på alle medierne. Størstedelen af det der bliver vist på History Channel er amerikansk historie, og på filmsiden har storfilm som ”The Patriot” og ”We Were Soldiers”, som hylder de amerikanske soldaters kamp for frihed. Også Playstation 3 spillet Assassins Creed III omhandler revolutionsemnet. Især i ”The Patriot” bliver der smurt tykt på når den ellers fredelige hovedperson bliver tvunget til at kæmpe for friheden, da en af hans sønner bliver drabt, og den anden bliver bortført af en nådesløs engelsk officer. Selv film som Gladiator er fyldt med liberal propaganda, da en loyal general ender som gladiator, eftersom han ved for meget til at den tyranniske kejser kan lade ham leve.
Patriotismen lever stadig i Amerika selvom den faldende status som supermagt, de racistiske skandaler og upopulære krige er fremme i nyere tid.

Konklusion

Den amerikanske revolution og optakten til det har haft enorm betydning for den amerikanske identitet såvel som dens mentalitet. Amerikanerne erkænder jo selv at de er en nation født af krig, og man kan sige at deres revolution har været en af de heldiger. Krigen for rettigheder og demokratiet føres stadig den dag i dag, og det er gang på gang den officielle årsag bag USA’s utallige invasioner af Sydamerika såvel som Mellemøsten osv. Derfor føres soldatertraditionen videre i USA, og er endda stærkest i The bibel-belt hvor kristendommen ligeledes er stærkest.
Amerikanerne var født af pionere og de vil fortsat gå samme kurs, for de mener at de besidder den større forståelse og viden, og de føler at de har ansvaret for resten af verdenen, og videreføre demokratiet til alle verdens hjørner.
Det er måske det mest patriotiske land i verden, for det er folkets kamp som underdogs i Uafhængighedskrigen, som bliver hyldet ikke kun i USA men over hele verdenen. Det er den lille mands sejr over den store, og demokratiet der sejre over tyranni, og demokratiet er aldrig siden oplysningstidens revolutioner blevet sat i tvivl om dens overlegenhed over f.eks. totalitært diktatur.
Sejrherren skriver historien, og den europæiske nyere historie er tæt forbundet med den amerikanske via alliancer, FN osv., så hele vesten har delt USA’s krigsglæde i kampen for det bedre liv. Det er først nu at vi ser små konspirationsdokumentarer og artikler som vinder frem, men den bredde mening er stadig at Vestens krige har været lovligt begrundet.

Litteraturliste

History of the renaissance: High renaissance. Udgivet af History World. Internetadresse:http://www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?historyid=ac88 - Besøgt d. 05.12.2014 (Internet)
Puritans vs Pilgrims. Instruktion: History Channel. Internetadresse: http://www.history.com/topics/mayflower/videos/puritans-vs-pilgrims - Besøgt d. 6.12.2014 (Film)
Morton, Nathaniel: The New-Englands Memorial. 3. udg. Applewood Books, 1999. (Bog)
Age of Enlightenment: Indledning. Udgivet af CC-BY-SA. Internetadresse:http://www.princeton.edu/~achaney/tmve/wiki100k/docs/Age_of_Enlightenment.html - Besøgt d. 5.12.2014 (Internet)
Heilbrunn Time Line of History: France 1600-1800. Udgivet af Metropolitan Museum of Art. Internetadresse:http://www.metmuseum.org/toah/ht/?period=09®ion=euwf - Besøgt d. 5.12.2014 (Internet)
Renaissance Philosophy and History: England and the colonies. Udgivet af University of London. Internetadresse:http://renaissance-philosophy.blogspot.dk/ - Besøgt d. 5.12.2014 (Internet)
Bio.: John Locke - Biography. Udgivet af A&E Television Networks. Internetadresse:http://www.biography.com/people/john-locke-9384544 - Besøgt d. 6.12.2014 (Internet)
Early Modern Texts: Second Treatise of Government. Udgivet af Johnathan Bennett. Internetadresse:http://www.earlymoderntexts.com/pdfs/locke1689a.pdf - Besøgt d. 7.12.2014 (Internet)
About Education: Top Five Causes of the Civil War. Udgivet af About.com. Internetadresse:http://americanhistory.about.com/od/civilwarmenu/a/cause_civil_war.htm - Besøgt d. 7.12.2014 (Internet)
Havard Law Review: The Right to Privacy. Udgivet af The Harvard Law Review Association. Internetadresse:http://www.english.illinois.edu/-people-/faculty/debaron/582/582%20readings/right%20to%20privacy.pdf - Besøgt d. 8.12.2014 (Internet)
The history Channel: The Seven Year War begins. Udgivet af History Channel. Internetadresse:http://www.history.com/this-day-in-history/the-seven-years-war-begins - Besøgt d. 8.12.2014 (Internet)
Princeton: French colonization of the americas. Udgivet af CC-BY-SA. Internetadresse:https://www.princeton.edu/~achaney/tmve/wiki100k/docs/French_colonization_of_the_Americas.html - Besøgt d. 8.12.14 (Internet)
About Education: Causes of the American Revolution. Udgivet af About.com. Internetadresse:http://americanhistory.about.com/od/revolutionarywar/a/amer_revolution.htm - Besøgt d. 9.12.2014 (Internet)
Office of the historian: Parliamentary taxation of colonies, international trade, and the American Revolution, 1763–1775. Udgivet af US department of state . Internetadresse: https://history.state.gov/milestones/1750-1775/parliamentary-taxation - Besøgt d. 10.12.2014 (Internet)
UShistory.org: The Declaration of Independence. Udgivet af Independence Hall Association. Internetadresse:http://www.ushistory.org/declaration/ - Besøgt d. 10.12.2014 (Internet)
The Charters of Freedom: The Declaration of Independence: A Transcription. Udgivet af The Charters of Freedom Association. Internetadresse: http://www.archives.gov/exhibits/charters/declaration_transcript.html - Besøgt d. 11.12.2014 (Internet)

--------------------------------------------
[ 1 ]. http://www.historyworld.net/wrldhis/PlainTextHistories.asp?historyid=ab49
[ 2 ]. http://www.history.com/topics/mayflower
[ 3 ]. http://books.google.dk/books?id=XGQMAAAAYAAJ&pg=PA117&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false
[ 4 ]. http://www.princeton.edu/~achaney/tmve/wiki100k/docs/Age_of_Enlightenment.html
[ 5 ]. http://www.metmuseum.org/toah/ht/?period=09®ion=euwf
[ 6 ]. http://www.biography.com/people/john-locke-9384544
[ 7 ]. http://www.earlymoderntexts.com/pdfs/locke1689a.pdf
[ 8 ]. http://www.earlymoderntexts.com/pdfs/locke1689a.pdf
[ 9 ]. http://americanhistory.about.com/od/civilwarmenu/a/cause_civil_war.htm
[ 10 ]. http://www.english.illinois.edu/-people-/faculty/debaron/582/582%20readings/right%20to%20privacy.pdf
[ 11 ]. http://www.history.com/this-day-in-history/the-seven-years-war-begins
[ 12 ]. https://www.princeton.edu/~achaney/tmve/wiki100k/docs/French_colonization_of_the_Americas.html
[ 13 ]. http://americanhistory.about.com/od/revolutionarywar/a/amer_revolution.htm
[ 14 ]. https://history.state.gov/milestones/1750-1775/parliamentary-taxation
[ 15 ]. Problemformuleringengsmappens bilag
[ 16 ]. Problemformuleringengsmappens bilag
[ 17 ]. Problemformuleringengsmappens bilag
[ 18 ]. Problemformuleringengsmappens bilag
[ 19 ]. Problemformuleringengsmappens bilag
[ 20 ]. http://www.ushistory.org/declaration/
[ 21 ]. http://www.archives.gov/exhibits/charters/declaration_transcript.html
[ 22 ]. http://www.archives.gov/exhibits/charters/declaration_transcript.html
[ 23 ]. http://www.archives.gov/exhibits/charters/declaration_transcript.html
[ 24 ]. http://www.archives.gov/exhibits/charters/declaration_transcript.html
[ 25 ]. http://www.archives.gov/exhibits/charters/declaration_transcript.html