Biologi Eksamen Noter

HVAD ER LIV? 3 Virus 3
Livets forudsætninger 3 Energi 3 Flydende vand 4
Cellen 4 Den prokaryote celle 4 Den eukaryote celle 5
Cellemembranen og transportprocesser 7 Passiv transport 7 Aktiv transport 7 ØKOSYSTMERNE OG OS 8
Energi i økosystemet 8 Fotosyntese 8 Fødekæde 8 Respiration 8 Økologiske fodaftryk 9
Nedbrydning og stofkredsløb 9 Carbons kredsløb 9 Nitrogens kredsløb 9 ÅER OG VANDLØB 10
Det naturlige vandløb og det regulerede 10
Abiotiske faktorer 10
Liv i vandløbene 10 Tilpasning af strøm 11 Niche 11 Iltoptagelse 11 Andre dyr 12
Bestemmelse af vandløbskvalitet 12 KOST OG SUNDHED 12
Kulhydrater 12 Monosakkarider 12 Disakkarider 13 Polysakkarider 14 Kostfibre 15
Proteiner 15
Fordøjelsen 16
Enzymer 17 Fordøjelsesenzymer 17
Næringsstoffernes optagelse 18 Hurtige og langsomme kulhydrater (INSULIN) 18 KROP OG TRÆNING 19
Blodkredløbet 19 Det store kredsløb og lungekredsløbet 19
Hjertets opbygning og funktion 20
Blodtryk 21 Hvornår er blodtrykket for højt? 21 Årsager til for højt blodtryk 21 SEX, HORMONER OG ØNSKEBØRN 21
Drømmen og det perfekte barn 21 PÅ OPDAGELSE I GENERNE 23
DNA 23
Proteinsyntesen 24 Transskription og splejsning 24 Translation 25

HVAD ER LIV?
Der er ingen definition på hvad liv er, men en række forskere har opstillet nogle kriterier for hvad mange levende organismer har tilfældes. * De består af celler * Deres celler er afgrænset fra resten af verden ved hjælp af cellemembraner * De er i stand til at optage næring * De har stofskifte * De kan udskille affaldsstoffer * De har et arvemateriale der bestemmer deres egenskaber * De kan få afkom * Der kan påstå ændringer i arvematerialet, og disse kan nedarves * De lever ikke evigt
Virus
Virus er afgrænsende mikroskopiske partikler med eget arvemateriale, der har meget tilfælles med levende organismer. Der er dog også nogle fundamentale forskelle der gør, at virus af mange forskere betragtes som et tilfælde mellem liv og ikke liv. En af de tilfælde er at en virus ikke selv har noget stofskifte, og ikke er i stand til at formere sig uden hjælp fra en levende celle.
Livets forudsætninger
Forudsætninger for liv er bl.a. adgang til energi, vand og beskyttelse mod uv-lys.

Energi
Alle levende organismer har brug for en energikilde for at de kan udfører deres livsprocesser.
De kan få energi ved at nedbryde energirige organiske molekyler. Nogle organismer kan selv opbygge energirige organiske molekyler ud fra energifattige uorganiske forbindelser som f.eks. H2O og CO2. Disse organismer kaldes for autotrofe organismer. De fleste autotrofe organismer får energien fra solens stråler, denne proces kalder man for fotosyntese. Alle de organismer som ikke er autotrofe, optager deres energirige organiske forbindelser fra deres omgivelser. Disse kaldes for heterotrofe organismer.
Flydende vand
Flydende vand er livsnødvendig for at levende organismer kan overleve og formere sig. Uden flydende vand kan de i bedste fald kun overleve i en form for ”dvaletilstand”. Nogle bakterier er i stand til at overleve i en ”dvaletilstand” kaldet endospore. Dem som kan gå i endospore kan overleve næsten alt i tusindvis af år indtil at miljøet igen er fordelagtigt for dem. De kan overleve ekstreme temperaturer, indtørringer og uv-stråling.
Cellen
Alle levende organismer er opbygget af celler. Der findes to hovedtyper af celler, dem med- og uden cellekerne. Dem uden kaldes for prokaryote celler, dem finder vi bl.a. hos bakterier. Dem med cellekerne kaldes for eukaryote celler, og den findes hos alle andre lavende organismer, herunder flercellede organismer som dyr, planter og svampe.
Begge celletyper er omsluttet af en cellemembran der regulere hvilke stoffer, der kan passere ind og ud af cellerne. Alle celler indeholder en vandigvæske, det såkaldte cytoplasma, hvori alle cellens bestanddele befinder sig i. En af de ting som er i alle celler, er ribosomer. Ribosomerne er cellens proteinfabrikker.
Den prokaryote celle
Den prokaryote celler er den mest simple. Yderst har den en cellevæg der består af stoffet peptidoglykan, som består af en bestemt type kulhydrater bundet sammen af særlige proteiner. Under cellevæggen findes cellemembranen der omkranser cyotoplasmet. I cytoplasmaet finder man bl.a. næringsstoffer, arvemateriale og ribosomer. Bakteriernes arvemateriale udgøres kun af ét kromosom der består af dobbeltstrenget DNA, der er snoet på en måde så det er ikke fylder så meget i cellen. Bakterier er haploide, og de betyder at de kun har én kopi af deres arvemateriale. Bakterier har ofte et eller flere ringformede minikromosomer. Dem kalder man for plasmider. Et plasmid er et lille stykke arvemateriale som bakterierne kan udveksle med hinanden - også selvom de ikke er samme art. Disse plasmider indeholder ofte gener, der giver bakterierne en fordel i forhold til livsbetingelser under særlige forhold. Det kan eksempelvis være gener der er resistente overfor en bestemt type antibiotika.

Den eukaryote celle
Den eukaryote celle er i gennemsnit næsten 10 gange større end den prokaryote celle. Udover at den eukaryote celle har en cellekerne, har den også nogle andre karakteristika. Cellekernen er omsluttet af en kernemembran der indeholder små proteinporer hvorigennem stoffer som enzymer og RNA fri kan passere.

Cytoplasmaen i den eukaryote celle er mere speciel end i den prokaryote. Denne cytoplasma indeholder nemlig cytoskelet. Cytoskelettet fungere som cellens indre skelet og er med til at give cellen form, men også til at regulere transporten af forskellige stoffer, rundt i cellen. Et af de vigtigste organeller som findes i stort antal i alle eukaryote celler, kaldes mitokondrier. Mitokondriernes primære funktion er at udvinde energi til cellens livsprocesser ved respiration, dvs. aerob nedbrydning af organiske stoffer til kuldioxid og vand. Planteceller har desuden et særligt organel kaldet grønkorn. Det er her fotosyntesen foregår. Den eukaryote celles ribosomer har grundlæggende samme funktioner som den prokaryote celles ribosomer, men nogle af ribosomerne er bundet til et membrankompleks der kaldes endoplasmatisk retikulum(ER). Når ribosomer på den måde er bundet til ER, får ER en mere ru overflade, og bliver derfor kaldt ru ER. Det er ru ER’s funktion at producere proteiner, der skal bruges enten i eller uden for cellemembranen. Et eksempel på dette kan være fordøjelsesenzymer. Det glatte ER modvirker derimod forskellige stofskifteprocesser som fx: produktionen of fosfolipider til cellemembranen.

Plante- og svampeceller er anderledes end dyreceller fordi de har en stivcellevæg uden for cellemembranen. Hos planter består cellevæggen hovedsageligt af stoffet cellulose, mens hos svampe består cellevæggen af kulhydratet kitin.

Cellemembranen og transportprocesser
Cellemembranens opgave er bl.a. at regulere hvilke stoffer der kommer ind og ud af cellen. Den er opbygget af et dobbelt lag af løst sammenhængende fosfolipidmolekyler. Et fosfolipidmolekyle består af en fosfatgruppe bundet til to fedtsyrer. I cellemembranen findes en række forskellige transportproteiner. Et transportprotein kan enten være en pumpe eller en kanal der benyttes når større molekyler eller ladede ioner skal passere cellemembranen. Et vigtigt memebranprotein er receptorer der er i stand til at opfange signalstoffer fra omgivelserne eller fremvise signaler til omgivlserne. Det gør at cellen kan kommunikere med andre celler eller føle bestemte stoffer i omgivelserne.

Passiv transport
Passiv transport = transport ud og ind af cellen som ikke kræver energi

Diffusion= molekylerne bevæger sig for at skabe ligevægt. * Godt eksempel er lungerne * Hvor ilt diffundere fra lungerne over i blodet, fordi iltkoncentrationen er større i lungerne end det er i blodet. Omvendt afgiver blodet CO2 til lungerne fordi at koncentrationen af CO2 er større i blodet end lungerne.
Faciliteret diffusion= Det er når diffusionen skal hjælpes på vej

Osmose=?
Aktiv transport
Aktiv transport= Det er energikrævende for cellen, det koster ATP. * Eksempel natrium/kaliumpumpen(i cellemembranen) * Pumper natrium-ioner ud af cellen og kalium-ioner ind i cellen så der skabes en ulige fordeling af disse to ioner. * Nødvendig for at nerveceller kan sende signaler rundt i kroppen, og for at kroppen kan optage monosakkarider som glukose.
ØKOSYSTMERNE OG OS
Energi i økosystemet
Autotrofe= organismer der kan opbygge organisk stof ud fra uorganisk stof.
Fotoautotrofe= Organismer som bruger lys som energikilde, f.eks. planter.
Heterotrofe= Skal have tilført organiskstof som energi kilde.

Fotosyntese
Foregår i plantecellernes grønkorn og kroloplaster.

6 CO2 + 12 H2O + Energi(sollys) kuldioxid vand
C6H12O6 + 6 O2 + 6 H2O glukose ilt vand

Hvordan får planten kuldioxid og vand?
CO2’en kommer fra luften, som diffundere ind gennem bladenes underside.
Vandet transporteres op gennem plantens rødder.

Hvad kan glukose bruges til?
Det kan omdannes til kulhydrater, fedtstoffer og proteiner.

Fødekæde
Trofiske niveau= 1. Planter= 1. Trofiske niveau 2. Planteædere= 2.trofiske niveau 3. Rovdyr= 3.trofiske niveau 4. Toprovdyr= 4. Trofiske niveau
Respiration
Foregår i mitokondrierne

C6H12O6 + 6 O2 + 30 (ADP+P) 6 CO2 + 6 H2O + 30 ATP

Planternes fotosyntese kaldes bruttoprimærproduktion, BPP, og respiration kaldes R. Væksten kaldes nettoprimærproduktion, NPP.
NPP=BPP-R

Økologiske fodaftryk
Økologiske fodaftryk= den påvirkning af økosystemet som vores behov medfører.
Nedbrydning og stofkredsløb
Det er især bakterier og svampe som skaffer sig energi via nedbrydning af organisk materiale.
Carbons kredsløb
Carbons kredsløb skal inddeles i to kredsløb 1. Det biologiske=hurtig omsætningstid 2. Det geokemiske=meget langsom omsætningstid - millioner af år

Det biologiske kredsløb skyldes fotosyntese og respiration. Mængden af CO2, der frigives ved planters, algers, dyrs og nedbrydernes respiration, optages igen ved planternes og algernes fotosyntese.

I det geokemiske kredsløb bruges CO2 til at nedbryde og opbygge bjergarter.
Nitrogens kredsløb
Nitrogenfiksering
Ved nitrogenfiksering optager bakterierne frit kvælstof fra luften og omdanner det til NH4+.
Ammonifikation
Nitrifikation
Ammonium kan omdannes til nitrit af nitritbakterier, og nitrir omdannes til nitrat af nitratbakterier.
Kemoautotrofe=fotoautotrofe bare med energi i stedet for lys

Næringssalte= de ioner som planterne optager, fordi at de skal bruge grundstofferne i dem. Eksempel på grundstof, fosfat og Nitrat
ÅER OG VANDLØB
Det naturlige vandløb og det regulerede
Det naturlige vandløb er slynget, dette medfører at åen også er bredere nogle steder end andre, vandet er dybere nogle steder end andre og på begge sider af åen, er der fugtige enge der en gang i mellem bliver oversvømmet.
Når åen snor sig, er vand strømmen stærk i ydre siden og svag i indersiden.
Stor diversitet i dyrelivet, høj biodiversitet.

I den regulerede vandløb har vi en lav biodiversitet, hvilket skyldes at åens miljø er mere ensartet. Åen er reguleret så den passer landmanden bedst muligt, så han kan få mest muligt ud af sine marker.

Abiotiske faktorer
Abiotiske faktorer= fysisk-kemiske faktorer eks. pH-værdi, Næringssalte, vand og lys…

De abiotiske faktorer der får størst betydning for vandløbenes kvalitet er således kys og bundforhold.
Liv i vandløbene
Biodiversiteten i en å eller vandløb siger noget omkring hvordan vandkvaliteten er og har været over en længere periode. Modsat fysisk-kemiske målinger som er stilbilleder og kun siger noget omkring lige nu.

Tilpasning af strøm
Biofilm= Belægninger af mikroalger, svampe og bakterier på sten, døde blade og vandplanter.

En bundplante har rødder på bunden af åen, men dele af planten rager ofte op over vandet.

Dyrenes form og adfærd er tilpasset deres habitat.

Dyr i det strømmende vand= fladtrykte for ikke at blive revet med strømmen, de har specielle fasthæftningsorganer eller de bygger stenhuse som nogle af vårfluelarverne.

Dyr i det stillestående vand= graver mange dyr sig ned
Niche
Vi kan også inddele vandløbsdyrene efter deres niche, altså hvordan de skaffer sig føde. Se billede
Iltoptagelse
Insekterne skal bruge ilt til deres respiration, men det kan være svært at få tilstrækkeligt med ilt når man lever i vand. 1 liter vand indeholder 25 gange så lidt som 1 liter luft.
De fleste vandlevende insekter optager ilt gennem huden, og diffunderer ilten ud til trakeerne - trakeer er et rørformet, gren system der forsyner hele kroppen med ilt. Grenene bliver finere og finere, de fineste er væskefyldte og kaldes trakeoler. Gennem trakeolevæggene diffundere ilt ind i dyrenes celler og CO2 diffundere ud, ligesom med mennesker.
Andre dyr
Smoltifikation= Udvikling af saltpumper i gællerne, så de kan skaffe sig af med den salt de indtager når de drikker havvand.
Bestemmelse af vandløbskvalitet
Der er mange måder man kan bestemme vandløbskvaliteten på, men den sikreste måde er at se på dyrelivet. Iltindholdet på bunden kan svinge mellem nat og dag, men det er det laveste iltindhold der er bestemmende for hvilke dyr der overlever, Det vil sige at hvis vi har en konstant højt iltindhold, så kan der fx leve mange arter af slørvinger.

Se figur 82

KOST OG SUNDHED
Kulhydrater
* Vi får en stor del af vores energi fra kuldhydrater * Vi skal spise kulhydrater der giver os en god mæthedsfornemmelse, samtid med at det holder vores blodsukker stabilt.
Monosakkarider
* De simpleste kulhydrater kaldes monosakkarider * De består af en enkelt kulstofring, hvortil der er bundet H- og OH-grupper. * De vigtigste er fruktose og glukose - de findes især i bær og frugter

Både fruktose og glukose har samme bruttoformel - C6H12O6 og smager begge sødt. Dog har fruktose en sødeevne der er næsten dobbelt så stor som glukoses.

I cellen omdannes glukose til energi via respiration. Mens fruktose først skal omdannes til glukose, før det kan blive til energi, dette sker i leveren.

Monosakkarider optages direkte i vores fordøjelse og giver derfor hurtig energi

Disakkarider
Disakkarider består af to monosakkarider, der er bundet sammen, se figur.

Det mest almindelige disakkarid er sukrose, eller bare sukker. Det findes i grønsager og frugt. Det sukker der findes i slik, kager eller som er tilsat en lang række fødevare, er udvundet fra sukkerroer eller sukkerrør.

Mælkesukker eller laktose er et andet disakkarid der som navnet siger, findes i mælk. Det er sammensat af glukose og et andet monosakkarid, galaktose, se figur.

Disakkarider skal først nedbrydes til monosakkarider i tyndtarmen, før de kan optages i blodet. Det er imidlertid ikke alle der som voksne er i stand til at fordøje laktose, da de har mistet evenen til at producere det enzym der kan nedbyrde bindingen mellem glukose og galaktose.

Polysakkarider
Polysakkarider er opbygget af en lang kæde af monosakkarider. Man kan finde dem i grønsager og kornprodukter.

Enten er de fordøjelige eller ufordøjelige. De ufordøjelige kalder man til kostfibre.

De fordøjelige er stivelse, mens de ufordøjelige er cellulose.

Der findes to former for stivelse, amylose og amylopektin.
Amylopektin er forgrenet, og det bliver hurtigt nedbrudt til glukose i tarmsystemet. Det betyder at stivelse fra kartofler eller hvidt brød næsten giver lige så hurtig energi, som hvis vi spiste ren glukose.
Modsat hvis vi spiser stivelse fra fuldkorn eller grønsager, skal fordøjelsessystemer bruge mere tid på at få fat i stivelse og nedbryde det til glukose.
Derfor frigives glukose langsommere til blodet.
Kostfibre
Cellulose er ligesom stivelse opbygget af glukosekæder. Fordi at det er sat sammen af en anden type bindinger, så betyder det at mennesker og dyr ikke kan fordøje det. Det er fordi at vi ikke kan danne det enzym, som kan nedbryde bindingerne.

Kostfibre har stadig mange vigtige funktioner i kroppen:

* Det kan binde vand og giver en god mæthedsfornemmelse * Det hjælper kroppen med at udskille skadelige bakterier * Det producere forskellige vitaminer, bl.a. K-vitamin * Det har stor betydning for vores immunforsvar * Fungere som føde for vores tarme

25-35 g fibre, er det anbefalede daglige indtag, og findes specielt i grove grøntsager(kål, porrer, gulerødder osv.), kornprodukter(rugbrød, havregryn osv.).
Proteiner
Musklerne består af proteiner, og proteiner fungere også som transportstof i blodet, hvor fx hæmoglobin(det er også det der gør blodet rødt) der transporterer ilt.

Hormoner som fx insulin og væksthormon, er opbygget af protein, og det samme gælder immunforsvarets antistoffer.
Protein fungere også som katalysatorer i alle kroppens kemiske processer, idet de udgør størstedelen af enzymerne.

Protein er opbygget af kæder af aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer, hvoraf at 8 af dem er essentielle, dvs. at vi skal have dem igennem vores kost.
De sidste 12 kan kroppen selv producere, ved at omdanne en aminosyrer til en anden. De er alle opbygget af et centralt C-atom.
Aminosyrer er bundet sammen af såkaldte peptid-bindinger. Derfor kaldes korte proteinkæder også peptider.

I fordøjelsessystemet bliver peptidbindingerne nedbrudt, og de frie aminosyrer bliver derefter optaget i blodet. Det er generne der bestemmer, hvordan aminosyrerene bygges sammen til de færdige proteiner i kroppen. Det sker i den proces der kaldes proteinsyntesen.

Fordøjelsen
Ørespytskirtel: Producerer spyt - et nedbrydende enzym, stivelsesnedbrydende amylase (kulhydrat).
Mund: Tygger maden og fører det videre i systemet.
Kæbe- og tungespytkirtler: Producerer også spyt.
Spiserør: Transporterer maden fra svælget til maven ved hjælp af peristaltiske bevægelser.
Lever: Oplagrer, genbruger og smider ud. Afgiftning af kroppen sker i leveren; alle skaldelige stoffer der indtages, omdannes til affaldsstoffer. Maden kommer ikke igennem leveren, men leveren afgiver galde til madindholdet.
Mavesæk: Nedbryder maden og blander det med saltsyre og fordøjelsesenzymet pepsin, og sender det videre ned i tolvfingertarmen.
Tolvfingertarm: Galde, bugspyt og enzymer nedbryder maden. Maden bliver også i tolvfingertarmen neutraliseret.
Galdeblære: Galdesalt fra galdeblæren opløser fedtet i maden til bittesmå partikler.
Bugspytkirtel: Når den halvfordøjede mad føres fra maven til tolvfingertarmen skal den først neutraliseres. Det sker ved at der bliver tilført en base, HCO3-, fra bugspytkirtlen til tolvfingertarmen, så snart pH i tolvfingertarmen falder pga. det tilførte sure maveindhold.
Tyktarm: Bakterierne i tyktarmen producerer K-vitamin af de sidste rester af næringssoffer. Alt det der ikke bliver optaget af tarmvæggene og ført til blodet, er affaldsstoffer der ender som afføring.
Tyndtarm: Størstedelen af næringsstofferne går over i blodet fra tyndtarmens mikrovilli. Der er her den endelige fordøjelse sker. Er 3 - 4 m lang.
Blindtarm: En overgang
Blindtarmsvedhæng:
Lukkemuskel: Det er ringmusklen, som gør at vi selv kan styre, hvornår vi vil udskille afføring.
Endetarmsåbning: Anus
Enzymer
Alle levende celler indeholder enzymer. De er nødvendige for de kemiske processer som der foregår i kroppen. Når maden skal fordøjes sker dette via et enzym.
Fordøjelsesenzymer
I fordøjelsessystemet skal madens indhold af organiske stoffet, som kroppen kan bruge, nedbrydes til deres grundenheder før vi kan optage dem i kroppen. Det sker vha. af forskellige enzymer: * Stivelse nedbrydes til maltose-molekyler vha. enzymet amylase, se figur. * Mælkesukker nedbrydes til glukose og galaktose af laktase * Sukrase, almindeligt sukker nedbrydes til fruktose og glukose af sukrase * Maltsukker eller maltose nedbrydes til to glukosemolekyler af maltase * Proteiner nedbrydes til aminosyrer af forskellige anzymer, der samlet kaldes for proteaser.
Næringsstoffernes optagelse
Optagelsen af aminosyrer, fedsyrer og monosakkarider foregår gennem væggen i tyndtarmen. Tyndtarmen er 5-6m lang. For at være sikker på en hurtig og effektiv transportvej for næringsstofferne er tarmvæggens overflade enormt forøget. Selve indervæggen af tarmen, er stærkt foldet, og disse folder er dækket af såkaldte villi der sidder som små totter på overfladen. På de enkelte celler i villi, sidder der noget der hedder mikrovilli, som er med til at give tyndtarmen dens kæmpe store overflade.
Disse celler i tyndtarmen har en meget kort levetid - 2-5 dage maks - og herefter erstattes de af nye celler. De gamle celler bliver udskilt i form af afføring. Det betyder også at de skadelige stoffer, der måske er optaget, bliver udskildt med afføringen.

Selve optagelsen af næringsstofferne sker nu fra tarmhulrummet, og gennem cellerne i villi. Monosakkarider og aminosyrer transporteres først gennem tarmvæggen, og derefter ud i blodet, hvor de sendes videre til cellerne. Transporten foregår ved hjælp af særlige proteiner, enten ved aktiv transport eller faciliteret transport.
Fedstofferne diffundere passivt ind i tarmvæggens celler, og her samles de igen til triglycerider og pakkes sammen med kolesterol i særlige lipoprroteiner, der gør det muligt at transportere fedtstoffer i blodet.
Fra blodet optages næringsstofferne i cellerne så de kan bruges som bygge sten eller til respiration.
Hurtige og langsomme kulhydrater (INSULIN)
Når glukosen optages i blodet, begynder blodsukkeret at stige. På figuren ses blodsukkerkoncentrationen hos en normal person, før og efter han har spist kulhydratrige måltider.

Stigningen i blodsukkeret registreres i bugspytkirtlens beta-celler der reagere ved at danne hormonet insulin. Insulins funktion er at stimulere cellerne til at optage glukose fra blodet. Glukosen kan kun komme ind i cellen vha. særlige transportmolekyler i cellemembranen, og det er insulinen der får cellerne til at danne disse transportmolekyler.
Resultatet er at blodsukkeret igen falder til fasteniveauet som det ses figuren.
Insulin stimulere også leveren og musklerne til at omdanne den optagne glukose til glykogen.
Glykogen er lange kæder af glukose-molekyler. I musklerne kan der lagres 300-400 g glykogen der kan give energi til muskelarbejdet. Det glykogen der fines i leveren, frigives igen som glukose når blodsukkeret begynder at falde. Frigivelsen af gluksoe fra leveren skyldes et andet hormon fra bugspytkirtlen, glukagon, som har til formål at øge koncentrationen af glukose i blodet.

Når man spiser toastbrød eller andet hvidt brød, så stiger blodsukkeret kraftig, rigtigt hurtigt. Det sker fordi at fordøjelsesenzymerne hurtigt får nedbrudt stivelsen, og får frigivet glukosen, så den nemt kan blive optaget. Det betyder at der sker en kraftig stigning i insulinproduktionen, som får blodsukkeret til at falde igen.

KROP OG TRÆNING
Blodkredløbet
Det er kroppens transportsystem som konstant forsyner kroppens celler med ilt og næringsstoffer samt fjerner affaldsstoffer fra cellernes stofskifte. Ilten kommer fra lungerne når vi trækker vejret ind, og næringsstofferne kommer fra det mad vi spiser, via fordøjelsessystemet.
Det store kredsløb og lungekredsløbet
Det store kredsløb= blodets vej fra venstre side af hjertet, rundt i kroppen og retur til højre side af hjertet.
Lungekredsløbet= Iltet blod op gennem lungerne til hjertet
Hjertets opbygning og funktion
Funktionelt består hjertet af to pumper, venstre hjertehalvdel og højre hjertehalvdel. Venstre hjertehalvdel pumper, det iltede blod (som kommer fra lungerne) ud i kroppen. Højre hjertehalvdel pumper det afiltede blod(det blod som allerede har været igennem kroppen) op til lungerne så det kan iltes, processen startes forfra.

Hele processen: 1. Venstre- og højre lungevener - sender det iltede blod fra lungerne til venstre forkammer. 2. Venstre forkammer - modtager det iltede blod fra lungerne og sender det videre til venstre hjertekammer. 3. Venstre hjertekammer - presser det iltede blod ud i aorta så det kan sendes rundt i kroppen. 4. Aorta - er hovedpulsåren som fra venstre hjertekammer fører blodet ud til alle organer og væv i kroppen. 5. Nedre- og øvre hulvene - modtager blod fra øvre og nedre del af kroppen, og sender det til højre forkammer 6. Højre forkammer - modtager det afiltede blod fra kroppen, og sender det til højre hjertekammer. 7. Højre hjertekammer - sender blodet lungerne via lungearterier 8. Lungearterier - sender blodet fra højre hjertekammer til lungerne hvor det afiltede blod iltes på ny, og processen starter forfra.

Sinusknuden - styrer hjertets slagrytme

Hjerteklapperne - sikrer at blodet strømmer den rigtige vej når hjertet trækker sig sammen

Senetømmer - holder hjerteklapperne på plads så blodet ikke strømmer tilbage til forkammeret, når hjertekammeret trækker sig sammen.

Blodtryk * Måles i trykenheden milimeter kviksølv (mm Hg) * Den bliver målt i en høj og en lav værdi, hvor af den høje værdi angiver det tryk blodet har, når venstre forkammer har trukket sig sammen, og presset sit indhold af blod ud gennem aorta. Her er blodtrykket på sit højeste. Dette hedder det systoliske blodtryk.
Det lave tal kaldes for det diastoliske blodtryk, og det abgiver det tryk blodet har, når hjertekamrene er afslappede og således fyldt helt op med blod, her er trykket på sit laveste
Hvornår er blodtrykket for højt?

Årsager til for højt blodtryk
I de fleste tilfælde skyldes forhøjet blodtryk at der på indersiden af blodkarvæggene gennem flere år har aflejret sig en blanding af kolesterol, fedtsyrer og kalk. Karvæggene er derfor blevet forsnævrede så blodet har svære ved at trænge igennem. Dette hedder en åreforkalkning.
Det resultere i at hjertet øger sin pumpekraft så blodtrykket stiger. Overvægt, fed kost, mangel på motion og rygning er ofte grunde til åreforkalkning. ALT dette øger risikoen for blodprop og andre hjerte-kar-sygdomme.

SEX, HORMONER OG ØNSKEBØRN
Drømmen og det perfekte barn
Nøgleordskort:

Dominant gen | Gen der kommer til udtryk | Recessivt gen | Vigende gen der ikke kommer til udtryk medmindre der er to recessive gener | Diploid | Dobbelt kromosombesætning fx hos mennesket - 46 kromosomer i kropsceller. | Haploid | Enkelt kromosombesætning fx hos mennesket - 23 kromosomer i kønsceller. | Heterozygot | To forskellige alleler for en bestemt egenskab. | Homozygot dominant | To ens alleler, dominante | Homozygot recessiv | To ens alleler, recessive | Alleler | Variant af gener. Da man har arvet en kopi af hvert gen fra sin mor og far har man to alleler i hvert genpar. | Kodominans | To dominerende gener der begge kommer til udtryk. | Karyotype | En angivelse af den specifikke kromosombesætning hos eukaryote celler. | Søsterkromatider | Resultatet af kopieringen af DNA under S-fasen i cellecyklus. | Zygote | Når en ægcelle og sædcelle sammensættes og bliver til en haploid celle kaldes det zygote | Autosomer | De 22 kromosomer der navngives fra 1 - 22 kaldes for autosomer. | Autosomal nedarving | Arvegangen for gener der sidder på kromosom 1-22. | Nukleotid | Byggesten i DNA og RNA | Baseparringsprincip | | Genom | Den samlede mængde arvemateriale i en haploid celle kaldes for organismens genom. | Mendels 1. lov - kønscelleloven | Ethvert individ har to allelle gener for hver egenskab som adskilles ved dannelsen af kønsceller. Ved denne adskillelse dannes der lige mange kønsceller med hver allel. Hunlige og hanlige kønsceller forenes tilfældigt ved befrugtning. | Mendels 2. lov - uafhængighedsloven | Gener for forskellige egenskaber fordeles uafhængigt af hindanden ved dannelsen af kønsceller. | Homologe kromosomer | To ens kromosomer i forhold til størrelse og farvning med henblik på gener. | Mutagen | Noget i miljøet der forårsager |

PÅ OPDAGELSE I GENERNE DNA * En forkortelse for Deoxyribose Nucleic Acid. * Består af to enkelte DNA-strenge der er viklet rundt om hinanden. Det gør at det dobbeltstrengede DNA-molekyle for sit karakteristiske vindeltrappelignende struktur. * Hver enkelt DNA-streng er opbygget af skiftevis fosfat og et sukkerstof, hvor der er bundet en af de fire baser.

Adenin - A
Cytosin -C
Guanin - G
Thymin - T
(A OG G ER LANGE BASER MENS G OG T ER KORTE BASER)

Baseparringsprincippet= A sidder altid over for T, mens C altid sidder over for G
Kender man basen på den ene DNA-streng, kan man ved hjælp af baseparringsprincippet, finde ud af hvilken en der sidder overfor, på den anden DNA-streng. Man siger at de to er komplementære.

En enhed bestående af en fosfat og en deoxyribose der er bundet til en af de 4 baser, kaldes for en nukleotid.

En celle genetiske opskrift og egenskaber bestemmes af rækkefølgen af DNA’ets nukleotider

Proteinsyntesen
Formålet med proteinsyntesen er at aflæse og oversætte de opskrifter der findes i vores arvemateriale til de proteiner der bruges overalt i kroppen. Den kan opdeles i to trin Transskription og translation. Transskription foregår i cellekernen mens translationen foregår i ribosomerne ude i cellens cytoplasma.
Transskription og splejsning
Transskription=afskrivning.

Det er her hvor et bestemt område af genet bliver aflæst og afskrevet af enzymet RNA-polymerase.

Som man kan se på figuren. 1. Det dobbeltstrengede DNA-molekyle åbnes 2. Den nye RNA-streng opbygges ved at RNA-polymerase bevæger sig hen ad skabelonstrengen og påsætter de komplementære basepar. (A-T og C-G) 3. På den måde skabes en RNA-streng helt magen til den kodede DNA streng. Bortset fra at Thymin er udskiftet med Uracil, hvilket betyder at (A-U og C-G) 4. Til sidst skæres de særlige ikke kodede dele, introns, ud af det primære transskript(det RNA som lige er lavet). Dette kaldes splejsning. 5. Det splejsede RNA kaldes for mRNA(messenger RNA) og fragtes ud af cellekernen og ud til ribosomerne hvor translationen foregår.

Translation
Translation=oversættelse
Foregår i ribosomet

Formålet er at få oversat gen-opskriften til protein.

--------------------------------------------
[ 1 ]. Kan sammenlignes med kroppens organer der hver især udfører forskellige funktioner.
[ 2 ]. Læs mere om dette under Energi i økosystemet