Kortfilm, d. 16/08/2012
Gruppe 7, min gruppe, har om den syvende parameter – helhed.
Uvæsentligt: Da Marianna blev stukket af en myg.
Helhed: At den slutter godt, Marianna går tilbage til Morten.
Vellykket: Fordi hvis det havde været Morten, der var gået over til Marianna var de døde, men det var omvendt. Så de overlevede og fik endt deres diskussion lykkeligt.
Koncentratet: Det der er tilbage af det væsentlige er fint, men der er en scene der gør det dårligt, og det er når Marianna bliver stukket.
Richard Raskin: Richard mener, at filmen skal slutte så man føler sig tilfredsstillende ved at forlade historiens behagelige rum. Og det gør man, fordi det begge overlever og bliver hos hinanden.

Dansk, d. 17/08/2012
Læs teksten ’’Helle Helle: En stol for lidt’’
Vi har om åbne og lukkede tekster, og ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ er en åben tekst fordi man har så mange overvejelser, og tænker videre på slutningen.

En åben tekst: Er en tekst fuld af tomme pladser, således at læseren har frit valg på mange fortolkningshylder.
En lukket tekst: Er en tekst, der forsøger at skabe en lydig læser i den forstand, at læseren loyalt fortolker teksten sådan som forfatteren lægger op til, at der skal fortolkes.

Teksten handler om et par, der forbereder sig til deres egen fest, men alting går dårligt, og de skal til at lave maden færdig og gøre toilettet rent. De mangler også at tage deres fine tøj på.
Men den ender meget sær, fordi kvinden i historien forlader pludselig huset, og så ringer døren på.
Så man ved ikke hvor kvinden går hen, man ved ikke om hun forlader manden fuldstændig, eller hun tager hen til naboen for at hente en stol, som der mangler ved spisebordet, fordi de for 14 gæster på besøg.

Vores opgave: Mie og jeg
Vi skal udfylde de tomme pladser i en lille del, som vi selv vælger.

Hvorfor begynder han at græde?
Fordi han føler, at hun ikke stoler på ham, og så er han også meget usikker på, at festen bliver en succes, fordi der mangler en stol, og de er bagud.

Hvorfor er hun ligeglad med, at han græder?
Det lyder som om, at hun er ved at være træt af ham, fordi han ikke selv kan tage stilling til noget. Hun føler, at han ikke ’’prøve’’ på at gøre noget.

Min opgave:
Jeg skal skrive en åben og lukket tekst. Længden er op til en selv.

Åben: Hun gik ind i køkkenet, hun råbte på ham. Hun råbte at hun var sur og de skulle snakke, men han svarede hende ikke. Hun blev mere sur og trampede i gulvet, men han svarede hende stadig ikke. Nu gik det hende til hovedet, og hun begyndte at græde. Pludselig fald hun om, og hun bevægede sig ikke.

Lukket: Søren kom hjem efter en god ridetur. Han glædede sig til at komme hjem til lillemor, da hun havde lavet hans livret, flæskesteg, fordi hun vidste, at han ville være udmattet efter ridning. Da han kom hjem, kunne han dufte maden, nu begyndte han mave at rumle, han er sulten.

Dansk, d. 31. August 2012
Individuelle overvejelser:

- 1. Hvad skal med i en gos stil?
- 2. Hvad er du i tvivl om/ har svært ved i en dansk stil?

Besvarelse til 1. :
Der skal være en god start, der giver læseren lyst til at læse resten af historien. I stilen skal der helst også være drama, kærlighed og svære overvejelser og beslutninger, der kan gøre det meget mere spændende.
Der skal være varieret sprog.
Der skal være klar struktur og gennemgående.
Grammatik og sproget skal være korrekt.
Stilen må ikke være for langtrukket, for det gør den kedelig.
Man skal have styr på layoutet.
Der skal være korrekte genretræk. (reglerne man skal holde sig til i en genre)
Man skal have argumenter og holdninger.
Et citat, der indbefatter stilen kan også være vigtig.

Besvarelse til 2. :
Nej, jeg kan alt i grammatikken, så har ikke svært ved det. Men nogen genrer forvirrer mig.

Dansk, d. 31. August 2012
Skrivning – arbejdsopgaver

Opvarmning: Skriv så meget som muligt om ordet ’’bjørnetjenester’’ på 6 min.
Hurtig skrivning: skriv så meget som muligt om En stol for lidt på 12 min.
Skriv en disposition for stilen s. 7 i kompendiet. Først grove tæk, så flere detaljer.

Besvarelse til opgave a:
En bjørnetjeneste er en stor, sød og hjælpsom tjeneste. Stor kommer fra ordet bjørn, sød kommer fra dens udseende og hjælpsom fra tjeneste.
Oftest er det varmhjertet og hjælpsomme mennesker der giver en bjørnetjeneste.

Besvarelse til opgave b: En stol for lidt er en lidt underlig novelle. Novellen handler om en mand og kvinde, der snart får gæster. Alt i huset er stresset, og deres forhold er i følelsesmæssige problemer. Kvinden udstråler meget som alfahanen i forholdet, mens manden gør alt hvad hun siger og prøver at gøre hende tilfreds. Lige meget hvad han gør, føler hun stadig, at han gør et eller andet forkert. Han græder for at vise, at han faktisk gerne vil forholdet, men hun ignorerer ham bare, og forlader huset.

Besvarelse til opgave c:
Novelle: En stol for lidt

Argument: Jeg har fået tildelt denne opgave af min dansklærer. Jeg skal først skrive en disposition over stilen og derefter selveste stilen. Jeg vil gøre mit bedste, for at få en god stil ud af det.

Problemer i skriftlig, d. 11. Oktober 2012
Typiske problemer i dansk stile:

- Talesprog: Formulér dig præcist og undgå vage formuleringer. – Et klart budskab.
- Læs korrektur! Vær opmærksom på slåfejl, stavefejl og fragmenter.
- Nutids-r: Subjekt + verbum -> man kan prøve at lave en huskeregel.
- Kommatering: Sæt komma, når du er sikker. Hvis man er i tvivl, kan man analysere sætningen.
- Afsnit: Underafsnit trykkes på tabulatur (->) . Almindelige afsnit trykkes bare på enter.

De tre genrer:
Litterær artikel (analyserende).
Kronik (avis) – holdninger og argumentationer i debatter.
Essay – subjekt, spørgsmål, undring, overvejelser, refleksion -> vurderinger.

AP, d. 15. november 2012
Ordstilling og kasus

Helsætning: Selvstændig sætning som kan stå alene.
Hovedsætning: Kan stå alene.
Ledsætning: Uselvstændig sætning, som aldrig kan stå alene. Led i forhold til en anden sætning.
Periode: En sætning mellem to punktummer.
Ledsætnings-typer/art:
1. Substantiviske ledsætninger (subjekt, subjektsprædikat, objekt).
2. Adverbialled ledsætninger (tid, sted, årsag, følge). Den indledes oftest med; derfor, fordi, da, når, så.
3. Adjektiviske ledsætning er underled, som er en indskudt sætning der passer til et led. Den lægger sig til substantiv eller pronomen. Den indledes oftest med; der, som, hvad hvilket, hvem (relativt adverbium).

Ordklasser og stilistik

Nominer:
Substantiver: Betegner.
Adjektiver: Beskriver.
Pronominer: Stedfortrædere for genstande/fænomener.

Verber: Angiver tid, sammenhæng, tilstand, overgang, handling.
Adverbier: Angiver tid, sted og måde, bestemmer et enkelt ord eller nuancerer hele sætningens betydning.
Konjunktioner: Bindeord eller forbinde – og, at, men osv.
Præpositioner: Forbinder og angiver relationer – forholdsord.

D. 16. november 2012, lektie ap
Semastik og billedsprog

Semantik: Definerer studiet af en betydning. Når vi arbejder med tekstens betydning og mening, arbejder vi med tekstens semantik.
Semantiske skemaer: I skemaet vil der blive grupperet med den optrædende logiske indholdsmæssige sammenhæng, og vores forestilling om hvilke elementer der hører indenunder. Kaldes også senarier.
Denotation: Ordets grundbetydning og dets leksikalske betydning kaldes denotation.
Konnotationer: Ordets medbetydning, altså de associationer ordet kan vække, kaldes konnotion.
Sproglige billeder: Er hjælpemidler til at formidle ens forståelse, når man ønsker, at en person skal forstå det bedre eller lettere.
Sammenligning: Sammenligner de to planer ved hjælp af konjunktione som, som om, ligesom.
Metafor: Minder om sammenligninger, men her sættes lighedstegn mellem de to planer uden at bruge som, som om, ligesom.
Personifikation: Ikke menneskelige områder.
Besjæling: Bruges når konkrete genstande tilføres menneskelige egenskaber.
Kognitive metaforer: Metaforer som ikke tages som metaforer længere. Sætninger og ord, der er blevet en del af hverdagen.
Symbol: Den forestilling symbolet fremkalder.
Allegori: En billedlig fortælling om abstrakte begreber som liv, død, ondskab, kærlighed, glæde, sorg, retfærdighed og tilgivelse.

Talesprog til skriftsprog:

Hvad har øvelsen lært dig om forskellen på tale- og skriftsprog?

Øvelsen har lært mig at talesprog er noget der direkte er skrevet ned fra mundtlig tale eller en hurtig tanke, mens skriftsprog er formuleret fra talesprog eller godt gennemtænkt, og så derefter er blevet skrevet ned.
Forskellen er at talesprog er skrevet ned uden at tænke på om der er en god sammenhæng og grammatiske fejl, mens skriftsprog er blevet gennemtænkt, så der er en rød tråd hele vejen igennem og god grammatik.

Litterær artikel i lommeformat

Kim Larsen: Blip båt (1979) - lyrik

Analyse = opløsning. -> syntese/fortolkning = sammensætning/ overordnet læsning af teksten/forståelse.

Skriv en litterær artikel om teksten

Tema (type budskab): Dybere forståelse af teksten. (Hvad handler teksten om?)
- Tekstens ’’hvem’’: hvilke personer optræder?
- Tekstens ’’hvor’’: i hvilket rum/hvilken omverden foregår oplevelsen/handlingen?
- Tekstens ’’hvornår’’: på hvilket tidspunkt foregår handlingen/oplevelsen?
- Tekstens ’’hvad’’: hvilke oplevelser/handlinger er der tale om?

Billedsprog * Fremme forståelsen komplekse sammenhænge/begreber og for at stimulere forståelsen. Det gør virkeligheden lettere at forstå.

Sammenligning
Når der bliver brugt ’’som’’, ’’som om’’ eller ’’ligesom’’ bliver der sammenlignet med 2 planer.

Metafor
Minder om sammenligninger, men her sættes lighedstegn mellem de to planer uden at bruge som, som om og ligesom.

Symbol
Den forestilling symbolet fremkalder.

Allegori
En billedlig fortælling om abstrakte begreber som liv, død, ondskab, kærlighed, glæde, sorg, retfærdighed og tilgivelse.

Besjæling
Bruges når konkrete genstande tilføres menneskelige egenskaber.

Personifikation
Ikke menneskelige områder.

Hvad er denotation og konnotation?
Denotation betyder, at ordet har en grundbetydning og konnotation har en række medbetydninger. ’’du er min rose’’.

Hvad er forskellen på en sammenligning og en metafor?
- I sammenligner bliver der sammenlignet, når der bliver brugt ’’som’’, ’’som om’’ eller ’’ligesom’’ bliver der sammenlignet med 2 planer.
- Minder om sammenligninger, men her sættes lighedstegn mellem de to planer uden at bruge som, som om og ligesom.

Hvad bruges billedsprog til? Fremme forståelsen komplekse sammenhænge/begreber og for at stimulere forståelsen. Det gør virkeligheden lettere at forstå. Hvad er målområde og kildeområde? - Kildeområde: Let tilgængelig erfaringsområde. * - Målområder: Svært tilgængelig erfaringsområde. Hvad er orienteringsmetaforer? orienteringsmetaforer, omfatter de metaforer, som giver rumlig placering symbolsk betydning. Det drejer sig om en række modsætningspar, hvoraf de vigtigste er op og ned Hvad er forskellen på litterære metaforer og hverdagsmetaforer? Man skelner om metaforerne henholdsvis findes i hverdagssprog eller i digterisk og litterært sprog. - Hverdagsmetaforer er metaforer man ikke lægge mærke til. - Litterære metaforer bliver brugt i digte og andet litterært sprog.

Finn Skårderud, fra Andre Rejser ’’Kærlighedens rejse’’
- Parret og metaforerne

Socialkonstruktivisme – idé om at vi skaber en virkelighed i fællesskab.

Er sproget beskrivende eller kan det skabe virkeligheder?

Metonymi
’’Navnebytning.’’

Bytter et udtryk ud med et andet, som er forbundet med det første gennem nærhed.

EKS:
’’Hun var klædt i mink.’’
- mink, helheden for delen. Ikke selveste minken, men dens pels.

’’Jeg giver et glas.’’
- glas, del for helheden. Man giver ikke glasset, men indholdet af den.

’’En varm trøje.’’
- varm. Trøjen er ikke varm, men den gør en varm.

’’Giv en hånd med.’’
- hånd. Man kan ikke give en hånd, men der menes, at der skal hjælpes.

’’At gå agurk.’’
- agurk, ikke metonymi, fordi der ingen logisk forbindelse i sætningen. Det er en almindelig metafor.

Dagens citat:
’’I dag er også mange elever klogere end deres lære det er fordi at de har internettet’’

Billedsprog og stilistik

Billedsprog:
Troper
(Tropus = vendepunkt)

Stilistik:
Figurer = form/udtryk.
Gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer. (Dramatiske)

- Anafor, gentagelse i begyndelsen af flere sætninger eller led.
- Epifor, gentagelse i slutningen af flere sætninger eller led.
- Symploke, sammenfletning og består i at anafor og epifor kobles, således at vi får det samme led i begyndelsen og slutningen af et hele.
- Zeugma, sidestilling af uensartede led, der kan være modsætninger, men ikke behøver at være det.
- Apostrofe, direkte henvendelse til eller påkaldelse af en ting eller person i eller uden for teksten.

Eksempler på figurerne:
- Anafor: At et digt eller andet indledes med ’’en dag’’ i alle eller næsten alle sætninger.

En dag gik jeg hjem.
En dag tog jeg bussen.
En dag cyklede jeg.
En dag blev jeg kørt hjem.

- Epifor: At et digt eller andet sluttes med et led ’’hjem’’ i starten og slutningen.

På dagen gik jeg hjem.
Anden dag tog jeg bussen.
Tredje dag tog jeg cyklen.
På dagen blev jeg kørt hjem.

Symploke: Sammenfletning af anafor og epifor. Indledes med ’’en dag’’ og sluttes med ’’hjem.

En dag gik jeg hjem.
En dag tog jeg bussen hjem.
En dag tog jeg cyklen hjem.
En dag blev jeg kørt hjem.

Zeugma: Glidende fejl i teksten med 2 led.

De første par år i Norge tilbragte Iben i dyb depression og mange forskellige senge.

Apostrofe: Direkte henvendelse.

’’Fader Vor, Du som er i himlen.’’

Modsætningsfigurer:
Modsætningen er et stærkt virkemiddel til at understrege og tydeliggøre. Der finder fire hovedmodsætningsfigurer.
• Anititese
• Oxymoron
• Zeugma
• Kiasme

Anititese:
Anititese er en generel betydningsmæssig modstilling, dog sådan at de begreber, der indgår i modsætningen, har et betydningsfællesskab.
Eksmpel:
-I medgang og modgang(om livets tilskikkelser)
-Både gammel og ung(om alder)
- Sverige gjorde det, Nordirland gjorde det, ja selv Island gjorde det- slog eller spillede uafgjort med Spanien på hjemmebane. Men det danske landshold magtede det ikke. (markeres med modsætning ordet ”men”)

Oxymoron:
Oxymoronen sammenknytter to størrelser i kort form, der egentlig er uforengelige.
Eksempel:
- Bittersød
- Tragikomisk
- Lyden af stilhed

Kiasme:
Kiasme har samme struktur som antimetabolen. Det er en modsætning med strukturen a-b-b-a, en krydsstilling af to begreber. Her er et digt som taler til den kristne gud, som vil illustrere Kiasme i den sidste linje i digtet.

Jeg anklager dig for
Stupid som en guillotine
Som en kæmpemæssig slagtekniv
At have flækket en samdrægtigt verden
Sat godt op mod ondt og ondt mod godt. * * * Retotik og argumentation * * Appelformer: * Patos, følelser. * Logos, fornuft. * Etos, tillid. * * Argumentationsmodellen: * - Påstand, belæg, hjemmet. * * Film angående retorik: * Alting er retorisk. * Stanley F. * Platon år 428. * Stammer fra Platons skrifter. * En offentlig taler -> holdninger -> konsekvens for os alle -> står frem som en retor, ved at sige sin holdning. * Tillid, troværdig. * Motivere til at handle i overensstemmelse. * Erkendelsesredskab. * Alexander den Skøre år 356 – retorik vigtig element, blev undervist af Aristoteles. * Retorik inden for andre område end den humaniora – altså indenfor naturvidenskab, økonomi… * Rasmus Berg. * Ludvig Holberg – ’’Jorden er rund, når en hver ved at den er flad’’. * Slut af år 1500 – taler om, måden de taler om - Sofister. * Sofisme – gøre vores handlinger klare for hinanden. * Gjort brug af retorik i Athen – Taler osv.. * Deliberativ demokrati – ud for fælles forudsætninger kommer vi til gode løsninger. * Platon – dialekt i sandhedens tjeneste. * * * Læsebrev: *
Hovedsynspunkt (overordnet påstand): Unge er egoistiske

Belæg for den overordnede påstand: fordi de får givet alt fra forældre og staten

Belæg: forældrene hjælper de unge med at finde et arbejde

Kilde: interview med leder i Kvickly fra avisen

Belæg: forældrene ringer til SU-styrelsen for dem

Belæg: de unge får lommepenge selvom de er gamle nok til at tjene dem selv

Gendrivelse: unge har travlt med uddannelsen

Påstand: det vil få konsekvenser for dem senere hen

Belæg: når de ikke får ansvar tager de ikke ansvar * * * * To 16/5 2. modul, uge 20 * 1e DA: Læs s. 1-6 i kompendiet.Vælg et element ud, som du gerne vil arbejde videre med på klassen (det kan være kameravinkel, billedkomposition, lys, lyd e.a.), og læs mere om det på s. 7-28.Tag noter, så du kan holde et kort oplæg om det virkemiddel, du har valgt. (kernestof) | * * Jeg har valgt elementet ’’farver’’.

* Noter fra teksten:
Den sort/hvide film står traditionelt set - måske pga. filmens historiske udvikling som udtryk for autencitet, når det drejer sig om dokumentarisk stof og for realisme, når det drejer sig om spillefilm.
I dag bruger man farver. Man kan mene, at en anvendelse af farvefilm giver et mere ,,naturligt" billede af virkeligheden end den sort/hvide film. I mange film er netop dette formålet, men der er også andre måder at anvende farver på. Og under alle omstændigheder vil man forsøge at afstemme farverne, så de i sig selv ikke virker forstyrrende for den stemning/oplevelse, man ønsker at skabe.

De røde og gule farver virker varme og nære, mens de blå og grønne virker kolde og fjerne. Blandingsfarver som f.eks. violet, lysorange og cyklamen kan betegnes som disharmoniske eller uklare i deres signal, da de kan være både tiltrækkende og frastødende. Denne dobbelthed kan man bruge bevidst, som det f.eks. er tilfældet i mange musikvideoer, hvor tilskuerens underbevidsthed bombarderes med sådanne farver. Modsat kan rene og klare farver som blå bruges til at skabe harmoni og ro, som det f.eks. er tilfældet i nogle af nyhedsstationernes dekorationsopbygning.

- hvid står for renhed, uskyld, kyskhed, men også for fornuft
- gul symboliserer lys, varme og munterhed, men også falskhed
- grøn står for håb og ungdom, men kan også være symbol på umodenhed og kølighed
- sort er død, sorg og melankoli, men også styrke og autoritet
- blå symboliserer det tillidsvækkende, det rolige og det neddæmpede, men også det deprimerende og det melankolske
- rød forbindes med kærlighed, lidenskaber, men også med blod.

Folkevise el. ballade er en genrebetegnelse for verdslige danseviser fra dansk middelalder og renæssance. Sangen indeholder en fortælling om heroisk dåd og/eller kærlighed. Genren er defineret ved ikke at have nogen egentlig forfatter eller nogen kendt oprindelig tekstform. Og sangene findes ofte i forskellige versioner, der er opstået som følge af dens mundtlige overlevering. Ordet folkevise stammer fra den tidlige romantik, hvor man anså dem som ægte udtryk for ’’folkeånden’’. Ordet er stadig udbredt i almindeligt sprogbrug, men er i forskningen erstattet af ballade. En grund er, at genren blev til hos adelen og først senere overført til almuen.[1] En anden grund er, at den danske visetradition er en del af en fælleseuropæisk balladetradition.[2]
Genren udvikledes i Danmark i løbet af 13. århundrede på basis af både franske og nordiske traditioner. Folkeviserne gik af mode i overklassen i 1600-tallet, men kom stærkt tilbage i 1800-tallet. De fleste folkeviser menes at stamme fra 1250-1300 og blev brugt som underholdning. I dag betragtes de som vigtige kilder til kultur- og samfundshistorie.
Fra Danmark er der overleveret 539 ballader. Det er i europæisk sammenhæng usædvanligt mange.[3] Flere er dog varianter af hinanden, og den enkelte ballade er udtryk for den enkelte sangers personlige udgave af en grundmodel. Derfor skal hver udgave betragtes som selvstændige værker.[4] Det ældst kendte eksempel på en dansk ballade er Drømte mig en drøm i nat, et fragment fra 1320. Hovedparten er nedskrevet i 16. århundrede, da adelige kvinder begyndte at nedskrive de mundtlige ballader. På det grundlag udgav præsten Anders Sørensen Vedel sin samling Hundredvisebogen i 1591. Det var da den første af sin art i Nordeuropa. Vedels visesamling har også været et vigtigt referenceværk for norsk balladeforskning. I 1695 udgav præsten og sprogforskeren Peder Syv en ny udgave af Vedels samling, som han udvidede med hundrede nye ballader. Den kaldte han Kæmpevisebogen. Den blev populær ikke bare i Danmark, men også i Norge og på Færøerne. Danske ballader er oversat af den tysk filosof, litteraturkritiker og litterat Johann Gottfried von Herder i hans samling fra 1778-1779. Her fandt Johann Wolfgang von Goethe inspiration til sit digt Der Erlkönig (Alfekongen fra 1782). På Færøerne er fællesdanse ledsaget af ballader bevaret i en form, der ligner den oprindelige nordiske

Definition: Folkeviserne har overlevet ved at blive fortalt fra mund til mund. Man kender altså ikke forfatterne. Det var oprindeligt danseviser, og fungerede som adelens underholdning på de store gårde. De blev danset som kædedanse. Traditionen og melodierne stammer fra Frankrig. Teksterne blev lavet, så de passede til det område, hvor de blev brugt. De fleste blev lavet ca. år 1200-1350. I 1600-tallet blev det almindeligt at skrive poesibøger, og mange af tidens folkeviser blev skrevet der, sammen med andre små vers. Mange af adelens damer samlede og nedskrev disse viser. Den største samling af folkeviser blev nedskrevet af Karen Brahe. Samlingen består af 200 folkeviser. ("Karen Brahes folie").
 Folkeviserne er udformet med strofer, rim og omkvæd. Der findes forskellige typer: 
a: Ridderviser: Handler om bøndernes og riddernes liv, mest riddernes.
b: Kæmpeviser: Handler om fortidens historiske helte fx Holger Danske. 
c: Historiske viser: Handler om historiske begivenheder.
d: Trylleviser: Handler om tidens tro på overnaturlige væsener fx elver, havmænd og havfruer.
 * 1: Hvad er titlen?
 * 2: Hvordan er denne folkevise i forhold til definitionen? * 
3: Referat? 
 * 4: Hvilken sammenhæng indgår handlingen i?
(Se i definitionen a-d! Gør grundigt rede for denne folkevises indhold! Hvad fortæller teksten?)
 * 5: Gør rede for visens opbygning!
(Strofer, linjer, rim, omkvæd o.a.)
 * 6: Del visen ind i afsnit og giv hvert afsnit en overskrift, der refererer til handlingen!
 * 7: Sted?
(Hvor foregår handlingen?)
 * 8: Tid?
(Historisk? Grammatisk? Dag/nat? o.a.)
 * 9: Hvilke personer er med?
(Hoved- og bipersoner? Statister? Dyr? Fantasivæsener? o.a.)
 * 10: Følg hovedpersonen (eller hovedpersonerne)! Gør sådan: Find 5-25 steder hvor personen nævnes! (Måske står der NAVN, HAN, HUN eller JEG?!) Hvert sted skal du undersøge dette: Hvor er personen? Hvem er personen sammen med? Hvad foretager personen sig? Hvordan har personen det? (følelser?) Begrund! Hvad vil personen foretage sig om lidt? Skriv sidetal for hvert sted du undersøger!
Lav et skema over oplysningerne!
 * 11: Sproget?
(Gamle ord? Svære ord? Stavemåde? o.a.)
 * 12: Hvad kan vi lære af denne folkevise?
(Moral/etik, historie, livserfaring, fortid/nutid? Hvilke nutidige emner kan du relatere til? o.a.)
 * 13: Modsætninger?
 * 14: Følelser?
 * 15: Perspektivering?
(Hvad er din mening? Hvad kan du sammenligne handlingen med? Har du hørt om emnet før? o.a.)


Lektie til d. 6 september 2012
1 emne, Growing Up

Page 1 in ’’Growing up, The Shining Mountain, Allison Fell’’ task 1a:
The most important human quality in a parent is to have trust with them. If you don’t have confidince to them, you can’t tell them any of your secrets and problems.
As a parent it’s also very important to have a lot of responsibility and self-confidence, because without responsibility you can’t bring up a child, and if you don’t have selv-confidence, it will be hard for the parent to try new things, such as going to the park or the mall.
So my opinion is that a parent should have a lot og liability and courage before they take the choise of having a child.

Page 7 in ’’Growing up, The Shining Mountain, Allison Fell’’ task 3:
I don’t know how exactly to cope with difficult parent, but I guess it’s about growing up and being responsible for ones actions.
With a child there is many responsibilities similarities, so it’s about having ambition and understanding with the kid.

Page 7 in ’’Growing up, The Shining Mountain, Allison Fell’’ task 4:
I don’t think a cold-hearted person can bring up a kid, so you really need to be warm and kind-hearted. It’s about being humane and gentle, but also resbonsible for your actions. When you bring up a child, you just have to be hard as nails sometimes, so the kid can understand that the parent is the boss in daaa house.

Page 8 in ’’Growing up, The Shining Mountain, Allison Fell’’ task 5:
Father: ’’It took a long time before we got up to the top. It was hard, tough and we needed to be hard as nails.’’
Mother: ’’And how was Pangma-la? She wasn’t afraid and frightened? Or did she had a lot of courage? Oh god, did she had pain?
Father: ’’No matter what I am proud of her now. What I did before was wrong. I should’t have pushed her that much, after all she’s just a kid. I was wrong to bring her, but I learned from her and my mistakes.’’
Mother: ’’What are you saying? You were dissapointed with her? Why, tell me.’’
Father: ’’I wanted her to be proud and strong, but the way I raised her up was so bad. I see the truth now. I wanted the best for her, but I realize now it was for me.’’
Mother: ’’You are proud of her now?’’
Father: ’’Proud as you can be. She is my only and best doughter and she always will be.’’

Page 8 in ’’Growing up, The Shining Mountain, Allison Fell’’ task 6:
The Shining Mountain is a modern fairy tale about a father, who wants his daughter to be tough, proud and strong, just like him. She may not be like the other ordinary girls in Scotland. She need to be unusual. The girl is afraid to dissapoint her father, who’s a famous mountain climber. When the father takes her with to The Shining Mountain, she doesn’t tell him, that she’s frightend, tired and week. At least, when the Godess makes the father think, that he have lost his daughter, because she was afraid to dissapoint him, he sees his mistake. When he breaks down and cries, Pangma-la isn’t ashamed anymore, and now she isn’t afraid to dissapoint her father.

14. november 2012 AP-ENG
Rhetoric
* * The art of speaking well. * How you speak? * Aristotle, philosopher. He wrote a book named Rhetoric. * Rhetoric is important to catch people, to persuade people and to manipulate. * The language is a power. * The time is very important, when and how much.

Normative: How ’’I’’ see it – look for qalities.
Descriptive: Objective, describes.

The way you say things is very important, because there is a big diffirent between a terrorist and a freedom fighter.

Orator/the pratical rhetorician: Use the rhetoric. The speaker and writer.
The theoretical rhetorician: The person who analyzes the speech og text.

Non-fiction: * News. * Text about real events. * Documentary. * Article. * History books. * Reality. * Informative. * Precision.
Fiction:
* Novel. * Short story. * Myth. * Fairytale. * No rules. * Inaccurate. * Morale * ’’Not true’’. * Ambiguity. * * * Idiom – a manner of speaking * * Linguistic expression ’’it’s raining cats and dog’’ = it is raining a lot. * * Argumentation analysis: * Grounds; the reason for the action. Since as because. * Claim; what the writer wants to do or say. We use so and therfor. * Warrant; underlying system of values that makes it possible to use certain ground. * * * Short story (novelle) * It’s a short text – few pages. Takes place in short time and have few characters. * Short or no descriptions. * Starts ‘‘in the middle of an action’’ – ‘‘in medias res’’ * Endings – open -> ‘‘a twist in the tale’’ * * The story ‘The short, short story’ it’s in a middle of a story – fairytale – boy – fantasy * * My short story ‘‘when a walk pass him, he didn’t look at me at all, because last summer’’ * * * Mini-sagas * * 50 words * Title up to 15 words * * Ordinary saga: * Very long * Written/told by the Vikings * Partly an oral tradition * About fighting, love and traditions * Archaic language * Many characters – not all very important *
Activities:

1.
The postcard
About a letter, time traveling or time… knowledge.
Confusing…

Communication between the past and the present, and the future communication in time and space.

The maker
Christianity, god… religion.
Painter?

The genesis (the creation).
‘‘On the seventh day he rested’’ -> the maker is God.

Who dares win
Troy, the city of troy. Courage? If you don't dare then you will not win anything.
War…?

It’s about soldiers going to war.

Out of the mouths of babes?
About a mom and her son. Sports day, going to meet her son`s friend.
Racism. (Black person)

Different values, or who got the best of the bargain.
So who got the best bargain? (of the two?)
Swindling.

2.
Most of the stories does not seem to be about what they tell you about. * Out of the mouths of babes? Thought seems to be about what it tells you about. (about the school`s sport day) * * * Verbalkongruens * * A oversæt: 1. Day and night is the same length two times a year. 2. There are six houses in this street. 3. His mother and father was/were picked up at the station. 4. There were people every where. 5. One fifth of the population was children. 6. Six multiplied by six is thirty-six. 7. three added to ten is * * * The snapper * * Another word for ‘‘the twist in the tale’’ *
1. Discuss what actually happens in the story.
We talked about the items in the text, because they were a bit difficult, to understand. We cunclude that there is a sort of machine, witch takes all of the knowledge of the galaxies, and answers all the questions.

2. Did you see the ending coming before you got there, or was it a surprise? Did you think something else was going to happened.
We think, it was a surprise, because the machine turns bad.

3. How did you feel at the end? Puzzled? Pleased? Irritated? Satisfied? Something else?
We felt all, surprised in a bad way, because we didn't expected it. We also didn't expect that the machine, would kill Dwar Ev.

4. Looking back at the story after you had read it, decide what things help to lull the reader into the trusting frame of mind necessary for the snapper to be successfully sprung. you might consider the tone of the piece, the atmosphere, the style of writhing.
The atmosphere at the beginning is quite good. Later on, the atmosphere gets more "dark".
The style of the writhing, is on a way soft.

5. Decide if any clues are planted in the course of the story that make sense once you know the ending. * We talked about the sentence "Yes, NOW there is a God". * * * The vase * * Characters: I-person narrator and main character, grandmother, the old man (father) and Derek. * * Summary: Narrator is leaving – moving out a vase is smashed. The vase is from his grandmother, she gave it to him as a wedding gift. So now when it’s smashed, it’s kind of a symbol. * When he is leaving, they are quite sad – the grandmother and father. * * The vase symbolizes the wedding, and the wedding symbolizes two people come together, and when the vase breaks the family is separated. * * The theme of the story is leaving home or breaking up. * * * Genitiv * * S-genitiv = person. * Of-genitiv = ting. * * 1. It was the teacher’s mistake. 2. He had had two hours’ of sleep. 3. She’s at the hairdresser’s. 4. For three days I stayed at my grandfather’s. 5. I want to buy a pound of sugar./ I would like a pound of sugar. 6. The city of Liverpool has many social problems. 7. The children laughed at Jill’s dress. 8. She had an agreement at the dentist’s. 9. The apples of the were still green. 10. She never forgot the spring of 1994. 11. They got a big sum of money to the campaign. 12. The girls’ ideas were very good. 13. The horse’s leg was broken. 14. The girl was pulling the dog’s tale. 15. He always had fun on new year’s eve. * * * * Spørgsmål – My dear Paltestrina * 16. If you have passion for something you can achieve much * 17. Because he’s in the early puberty. * 18. Because the blacksmith is trying to influence his mind. * 19. Danny is the satellite between the moon and the earth, he’s being pulled both ways. (piano teacher and mother/family) * 20. Because he’s piano teacher is pregnant (she is catholic, and not allowed to have relationship) before marriage. * 21. He is an outsider just like Miss. W. * 22. I think their relationship is good, since she’s getting him home from there, instead of any body else. * 23. They’re having a love affair. * 24. * 25. * 26. a phedofile * * * * Freedom to speech * * Reading 2: Democracy and a free Press * 1. Important to hear everybody’s opinion. Right and responsibility to participate free speech + free press support democracy. 2. Faster information via electronic media unstable news.
Big amounts of information. * * * So who runs Britain? Surely it’s the BBC! * * PREREADING ACTIVITIES: * * 1. who has the power in Britain, in your opinion? * * The government, the media, the queen, the police. * * 2. Who was the prime minister of Britain in 2006? * * Tony Blair – Labour. * * 3. What is the Today programme? * * It’s the news of the day. * * QUESTIONS: * * 1. It’s an ad written by Stephen Glover, January 2, 2006. * * 2. Who did not make it: United States, the Church, health and safety personnel, and corporate power. * Who did make it: Tony Blair, Gordon Brown, the Press Tycoon Rupert Murdoch, The President of the European Commission Jose Manuel Barroso, and Shami. * * 3. Liberty campaigns to protect basic rights and freedoms through the courts, in Parliament and in the wider community. We do this through a combination of public campaigning, test case litigation, parliamentary lobbying, policy analysis and the provision of free advice and information. * * 4. Because BBC controls two of the four biggest terrestrial television channels and also a couple of smaller ones.
Over 90% of the population regularly watch or listen to one or more BBC outlets. * * 5. The government, because they also have a certain degree of power among the population. * * 6. Its certainly almost has a bigger international profile than any other media company, and its reporting is accepted as gospel by millions, if not billions, of people throughout the world. * * * Four estates * * * Sammensatte tider * * Peter har købt et hus – førnutid (perfect tense, perfektum) * * Peter havde købt et hus – førdatid (past perfect, plusquamperfektum) * * Peter er gået hen til huset – * * * Rhetorical Tricks * * Brothers and sisters – more inclusive than comrades ‘family’. * * Suicide bombers – homicide bombers. * * - Suicide bombers: personal approach, one person, pain inflicted on oneself.
- Homicide bombers: hurt many people, intended murder.

Opgaverne 7, 8 og 9 på side 118.

7. After the funeral of Princess Diana the Irish Times brought an Article with the following headline: Catharsis for millions.

a. It is a process of grief, which "cleans" your soul, so that you can start all over again. It is positive and negative.

b. If the person is a national idol that all kinds of people are looking up to, such as princess Diana.

c. For example when Micheal Jackson died.

8. The death of Mother Theresa at the same time as Princess Diana didn't get nearly as much media coverage. Why?

a. The media has covered Princess Diana more than Mother T. Because Diana had alot of problems and scandals than Mother Theresa.

9. 9/11 - Lots of books. even comics/ graphic novels have been publiched about the disaster some right after the exploitation of people's genuine grief and fear, or can they help people to better understanding of what happened.

* * Be + passiv * * A Oversæt: * * 1. The old closet is made of oak. It is beautifully decorated by an English craftsman. * 2. The next day I went to by the closet, but it was already sold. * 3. 10 people were killed when the hotel burned down. * 4. Why do you fight every time you meet? * 5. The frog was transformed to a beautiful prince when it had been kissed by the princess. * * B Vælg mellem had og was: * * 1. I had eaten the steak. * 2. One tourist was eaten by a polar bear. * 3. Garfield was eating his lasagna. His diet had finished. * 4. John’s best friend was dead. * 5. His best friend had died * 6. His best friend was dying. * * C Oversættelse: * * The world’s oldest cartoon is to be found in the city of Bayeux in Normandy. It is exhibited in an impressive museum, where the whole history is told the help of lightshows, films and posters before you are released into the hall where the masterpiece is. * * Media-cheating * * Saddam Hussein * Gameshow * Drugs * Students cheating at exams * * * The Guilt: * * Genre: * Short story * One day * Few characters, two persons * In medias res * Open ending * * Time: * After apartheid * 1990s * * Place: * South Afica * * 2a) Peaceful atmosphere -> uneasy, tense atmosphere. * 2b) Attack and kill. * 2c) You want to protect yourself against crime. * 2d) Looks at his clothes -> poor; irked about his presence. * 2e) Woman with two children – beggar. * 2f) The episode with William. Very close to pulling the trigger. * 2g) He makes her feel guilt. * 2h) She wants him to trust her – she accepts the promise that 5 rand is too much just as a donation. * 2i) Tells William that her husband is there to protect herself. * 2j) She wants to trust him. * 2k) He has a lot of self-confidence – he confronts her. His tone of voice changes. * 2l) She is afraid. * 2m) She has a gun and feels it is too easy to pull the trigger - can change her personality – No longer a calm old laoy beside herself, hardly thinks.
2n) William is surprised, she is in command – she has the dogs. She is no longer an easy victim. * 2o) She wants to stop his activities, wants to make sure that he doesn’t reappear. * 2p) She cries – relieved. * * * Skiflige opgaver * * Fiction * Non-fiction * * Need to include: * Introduction, conclusion and analysis. * * In non-fiction: * Outline, analysis and discussion. * Outline – Ingen citater, ingen meninger; objektiv/nøgtern skrivestil. * Analysis – Tone og stil – find eksempler i teksten. * Discusion – Gerne egne meninger/holdninger, gerne sammenligninger. * * You can NOT write any of your own opinions or quotation .
It need to be objective. * * In fiction: * Structure, Theme, character and setting. * Structure – Nutidshistorie/flashbacks; evt. bruge en model. * Theme – Fortæl om temaet og giv eksempler fra teksten. * Character – Fakta ok, men især personlighed. * Setting – Fortæl hvor det foregår. *

* Lektie til d. 16/08 * Kombiner ordene fra det blå ark

Barba magna, stort skæg
Capillus obscurus, mørkt hår
Femina alta, høj kvinde
Femina graeca, græsk kvinde
Ianua magna, stor dør
Murus magnus, stor mur
Porta nova, ny byport
Puella parva, lille pige
Servus romanus, romersk slave
Statua alba, hvid statue

Definér ordklasser:
Substantiver
- På dansk: Navneord
- Substantiver er ord der betegner substans eller indhold, fx mennesker, dyr, genstande og begreber.
Man finder substantiverne ved at sætte en, et eller flere foran.
Artikler
- På dansk: Kendeord
- Artikler er ord der bestemmer bekendthedsgraden af et substantiv (ubestemt/bestemt, singularis/pluralis), altså hænger det sammen med et substantiv.
En, et, mændene, manden
Adjektiver
- På dansk: tillægsord
- Adjektiver er ord der betegner en egenskab, en kvalitet eller en kvantitet. 
Adjektiverne bruges til at sige noget om substantiverne, altså hænger de også sammen med et substantiv.
Man finder adjektiverne ved at sætte at være foran.
- Adjektiver bøjes i tre grader: positiv, komparativ og superlativ.
Positiv = stammen
Komparativ = stammen(evt. ændring) + re
Superlativ = stammen(evt. ændring) + st
Adverbier
- På dansk: biord
- Adverbier er ord der udtrykker nogle særlige omstændigheder ved et udsagn. 
- Tid, sted, måde, grad og negationer (ikke)
Adverbier lægger sig til de andre ordklasser, og beskriver noget specielt (en ekstra detalje) i sætningen.

d. 16/08/2012
Kongruens: Sproglig fejl, fx: et rød hus. (korrekt: et rødt hus)

Regler for ordklasser:
Navneord bliver kaldt for substantiv (sub/sb), man skal kunne sætte en eller et foran et substantiv.
Udsagnsord bliver kaldt for verbum (vb), man skal kunne sætte at eller jeg foran et verbum.
Tillægsord bliver kaldt for adjektiv (adj), man skal kunne sætte at være foran et adjektiv.
Stedord bliver kaldt for pronomen (pron), på latin oversat til: i stedet for et navn.
Egenavn bliver kaldt for proprium (proprium), navne med stort.
Biord bliver kaldt for adverbium (adv), ord som: nu, ofte, tit, meget, ikke, aldrig, måske osv.
Forholdsord bliver kaldt for præposition (præp), hvor er vi? På, i, under, om, foran, ved osv.
Bindeord bliver kaldt for konjunktion (konj), binder ord og sætninger sammen, fx: og, men, at, fordi osv.
Kendeord bliver kaldt for artikel (art), vi har bestemte og ubestemte artikler. En bestem er fx: den bil er flot, en ubestemt er fx: en bil er flot.

d. 30 august 2012
Oversæt de første fem linier side 7 i Carpe Diem.

Latin:
Numitor rex est.
Numitor unam filiam, Rheam Silvian, habet.
Numitor fratrem habet. Amulius est frater.
Amulius Numitorem non amat, sed fratem expellit et regnat. Nunc rex est.

Dansk:
Numitor er konge.
Numitor har en datter, Rheam Silivan.
Numitor og Amulius er brødre.
Amulius elsker ikke Numitor
*men han fordriver broder og reagerer. Nu han konge.

Krigsguden Mars elsker Silvia
Silvia føder 2 sønner, Romulus og Remum
Nu er hun moder, og Mars er fader
Amulius frygter sønnerne
Han bærer tvillingerne til floden
Floden bærer Romulus og Remus til landet
Hører tvillingerne ulvinde
Til floden den kommer og tvillinger ernærer

Lektie til d. 7/8/2012

1. Hvilke ord i teksten fra side 7 kender i fra andre sprog?

Est – ist, fra tysk og engelsk
Habet – haben fra tysk
Non – non eller no fra engelsk
Creat – creat fra engelsk
Audit – lyd

* D. 5. november 2012
Side 138 og 139 i Ind I Sproget.

Kroppen består af hoved, øje, øre, næse, mund, hals, arm, hånd, ben, fod, hjerte, nyre, blod.
Menneskets krop befinder sig oftest i et hjem eller hus, som kan bestå af en stald, gård og have. Og i husets køkken kan man finde en skål, kande, fad, flæsk, salt, smør, mælk og øl. Øl og vin kan købes hos Katarina med mønter eller pund.
Udover dette skal menneskets krop hvile, og der bruges en seng og dyne.
Udenfor menneskets hjem befinder dig mange planter her iblandt træ, busk, urt, bøg, eg birk, fyr, rod, aks, blad, frø, bønne, æble, byg, havre, hvede, rug, halm, æble og ikke mindst lyng, gran og valmue. I naturen kan vi også finde jord, bjerg, ø, sø, å, vand, sten og skov.

D. 9. November 2012
Gruppesprog

Fag sprog:
- Læger, mekaniker osv.

Gruppesprog:
- Fælles sprog for en gruppe. Eks, punkere, familie.
- Viser type person,smag, holdninger osv.
- Med til at definere identitet.

Slang:
- Erstatter normalsprogligt udtryk.
- Forkortelser.
- Mere metaforisk.
- En vis almen udbredelse.
- En vis afgrænset levetid.
- Signalerer afslappethed.
- Blive til ’’død slang’’ når det bliver til normalsprog, feks. knallert.

Slang der bruges meget i Danmark:
- Lol
- Joiner
- Yolo
- Ftw
- Omg
- Omfg
- Wtf
- Fml
- Sup
- Nice
- Hey
- K
- Epic
- Fail
- Ks
- Ku’ godt.
- Ilm.

Dialekter:
- Regional.

Sociolekt:
- Social klasse.

Generalekt:
- Køns sprog.

Kronolekt:
- Alder.

Idiolekt:
-Individ.

Etnolekt:
- Etnisk udtryk i sproget.

Dronningens tale:
- Britisk dialekt.(engelsk)
- Meget fint og fornemt sprog.
- Kigger ned i sine papirer og læser op.
- Snakker kun om ’’the goverment’’.

Barack Obama tale:
- Amerikansk dialekt.
- Kigger ud og tale højt.
- Snakker om politik, kærlighed og familie.

D. 16. november 2012, lektie
Oversæt den grønne boks på side 29.

Kaisar, Alexandros, Éráklæs, Ellás, Olympiades, Biblotheke, Demokratia, Fyoikos, Geågrafia, Geometria, Psykhologia.

D. 16. november 2012
Oversæt det grimme ansigt:

Vertex: isse
Frons: pande
Ocolus: øje
Nasus: næse
Os: mund
Cappillus: hår
Auris: øre
Labium: læbe
Barba: skæg
Collum: hals

Oversæt den døende galler:

Cor: hjerte
Umeros: skulder
Bracchium: overarm/arm
Femur: lår
Genu: knæ
Tibia: skinneben
Pes: fod
Crus: læg
Calx: hælen
Auricularius: lillefinger
Anularius: ringefinger
Medius: langefinger
Index: pegefinger
Pollex: tommelfinger
Manus: hånd
Digitus: finger
Palma: håndflade
Venter: navle/mave
Pectus: brystkasse
Caput: hoved

Tempus = tid (verber) Spiste Har spist Spiser Vil spise
<-----------------------------------------------------------
Imperfektum Perfektum Præsens Futurum Perfektum Præteritum

Imperfektum: -ba foran personendelser.
Amo – amabam
Amas – amabas
Amat – amabat
Amamus – amabamus
Amatis – amabatis
Amant – amabant

Esse: præsens til perfektum:
Sum – eram
Es – eras
Est – erat
Sumus – eratis
Estis – eratis
Sunt – erant

Opgaver på side 29:
A. discipulus studiosus est.
B. magister discipulos exercet
C. servum paedagogum apellant
D. discipulus poemata puella dat.
E. parents pecuniam magista dant.

Verbers konstruktion:
Transitive verber: konstrueres med objekt.
Vække, jeg vækker dig hver morgen. Sætte, jeg sætter mig ned hver morgen. Læser, Bitten læser en bog.

Intransitive verber: konstrueres ikke med med objekt.
Eksempler: Vågne, jeg vågner i min seng. Dø, jeg døede på vejen. Sove, jeg sover på sofaen.

Kopula verber:
Eksempler: Være, Bitten er en spade. Blive, Bitten bliver en spader. Hedder, hun hedder Bitten.

Diatese: aktiv eller passiv.
- Eksempler: Eleven dræber lærerinden. Aktiv sætning fordi eleven er nominativ og gør handlingen.
- Lærerinden dræbes af eleven. Passiv sætning fordi lærerinden er nominativ men gør ikke handlingen.

Morfologisk analyse

Præfisk - forstavelse
Suffisk - efterstavelse
Rod – centralen betydningsbærende del
Fleksiv – bøjningsendelse

Samfundsfag, 20/08/2012
Definér følgende begreber:
- Formel og uformel position, social rolle, rolle konflikt og social kontrol.

Formel: Folk der er valgt eller ansat til at varetage en bestemt position i klassen.
Uformel: De uformelle er fx de smukke og lækre piger og drenge, der har nemmere ved at blive accepteret og anerkendt uden rigtigt at gøre noget.
Social rolle: En person der bliver forventet en del af. Altså en der er naturlige forventninger til.
Rolle konflikt: Når man tror noget om sig selv, som egentlig ikke passer. Altså når der ikke er overensstemmelse med de sociale omgivelser.
Social kontrol: At man tilpasser samfundet indenunder de formel og uformelle normer.

Giv eksempler på sanktioner; positive og negative, formelle og uformelle. Hvilken funktion har disse sanktioner?

Positive: Når man er åben og snakkende, gør man den anden person mere tilpas med sig selv, og det er en positiv sanktion.
Negative: Hvis man er indelukket og usikker, gør det andre utilpas i dit nærvær, og det er en negativ sanktion.
Formelle: For eksempel en lærer, der hjælper.
Uformelle: Blive accepteret, fordi man store kasser eller en god røv.

Hvad karakteriserer en gruppe, og hvilken rolle har gruppen?

Vi vil bruge arbejdsgruppe; Der hvor man byder ind med idéer og svar. Man hjælper hinanden med arbejdsopgaver og besværligheder. Gruppens rolle er at arbejde sammen, og finder svaret sammen.

Tag udgangspunkt i figur 3.7. Hvilke typer findes der? Find gerne eksempler fra jeres egen verden på de forskellige typer.

Primærgruppe: For eksempel ens familie.
Sekundærgruppe: For eksempel skolen.
Formelgruppe: For eksempel stx.
Uformelgruppe: For eksempel når man går til en sport.
Referencegruppe: Gør som de andre (mainstream)

Hvordan er Facebook en del af jeres identitetsarbejde? Hvilken betydning har de billeder, I lægger ud? Enige med teksten?

Man overdriver på nettet, det er bare en facade, man støtter sig op af, så ja jeg er enig i teksten.

6. Forskellen på branding og imagepleje?

Branding: Måde at reklamere sig selv på. Den måde man gerne vil have, at andre opfatter en.
Imagepleje: Når man prøver at ændre sit image, fordi man gerne vil gøre det bedre.

7.Diskuter Facebooks betydning for indentitetsdannelse? Enige med teksten?

Man opfatter en person ud for det man ser på Facebook. Så ja det danner ens identitet.

8. Kan man ændre sin rolle?

Ja, hvis en begynder at åbne sig op for muligheder.
9. Gennemgå Maeds teori.

Samfundsfag, d. 27/08/12
Vi har set dokumentaren ’’Krigerne’’, og det minder om eksperimentet Robbers Cave fra 1950’erne.

- Læs Robbers Cave eksperimentet.

Tag udgangspunkt i begreberne fra klassens dag og diskuter hvilke begreber, der passer på filmen, Robbers Caves eksperiment og introtur.

Hele eksperimentet er meget psykologisk, og viser hvordan man bliver manipuleret af at kæmpe mod nogen andre. Man begynder at blive fjendtlig og ond, og går kun op i ens egen gruppe.

Samfundsfag, d. 31. August 2012

Lav arbejdsseddel: at konstruere sin egen identitet.

Giv eksempler på, at og hvordan samfundsindretningen i høj grad indvirker på individets levevilkår:
Samfundet har nogle retningslinier, der begrænser, hvad det enkelte indivd kan gøre. Vi skal holde os inde for disse grænser, da vi ellers kan blive straffet eller udskudt af samfundet.

Nævn 5 centrale karakteristika for.
Landbrugssamfundet:
1. Hovedparten af den danske befolkning var bønder.
2. Kvinderne var ikke på arbejdsmarkedet
3. Ikke mange kom på gymnasiet (pga. Lave indtægter)
4. Man kom i læreplads efter 7. Klasse

Industrisamfundet:
1. Gifte kvinder begynder at komme på arbejdsmarkedet
2. De fleste danskere er ikke længere beskæftiget i landbruget.
3. Kun 1% af den danske befolkning er bønder
4. Folkeskolen sluttede ved 7. Klasse
5. Begynder folk at komme i gymnasierne (pga. Større indtægter)
6. Større byer

Senmoderne samfund:
1. Folkeskolen slutter ved 9. Klasse
2. Kun 1% af den danske befolkning er bønder
3. Børn er børn/unge længere tid
4. Unge tager mere del i samfundet
5. Børn/unge bruger mere tid indendørs

Find 3 eksempler på:
Adskillesen af tid og rum:
I landbrugssamfundet var adskillesen af tid og rum større, end den er nu. Pga. At nu har vi tv og internet til at fortælle os hvad der sker, i dette øjeblik et helt andet sted i verden.

Udlejringen af sociale relationer:
At nu har staten overtaget mange af opdragelsen på børn og unge, end dengang i Landbrugssamfundet hvor mange mødre blev hjemme for at opdrage på børnene.
Børn og unge har mere indflydelse
Den øgede refleksivitet:
Folk er blevet sig selv nærmest, man er meget ligeglad med hvad med andre mener om dig.
Ekspertgørelse:
Udvikling af viden.
Der er også flere eksperter, der udtaler sig om mange forskellige ting.

Den ændrede risikoprofil:
Tiden imellem en er blevet kortere. Altså med breve, internet, biler….

Hvilke normer bliver internaliseret i et aftraditionaliseret samfund?
Det der med at have respekt til gamle mennesker og holde sin nøgenhed for sig selv.
Man har ikke lige så meget respekt for ældre, og nøgenhed er blevet en stor del af hverdagen.

Er det muligt at tale om formbarhed, når det gælder den enkeltes uddannelse efter gymnasiet?
Der er utrolig mange muligheder på en videregående uddannelse. Man kan forme sin uddannelse med, så den kommer til at passe rigtig godt til ens krav.

Forekomsten af subjektivering, ontologisering og potensering hos danske gymnasieelever i starten af det 21. Århundrede.
Er der hold i Thomas Ziehes påstande?
Forklar begrebet sub

Samfundsfag, d. 27. september 2012
Introduktion til ideologier (s. 42-44 i ’’Liv i Danmark’’)

Ideologi:
- Tanker/ideer om samfundet.
- Hvordan man opfører sig og handler i samfundet.
- Påvirker opfattelsen og forståelsen af samfundet.
- Ideologier forholder sig på tre måder ift. Samfundet;
Lovpriser tidligere tiders samfund -> bagud skuende. (konservatisme)
Ønsker at legitimere det eksisterende samfund. (Liberalisme)
Ønsker at ændre samfundet -> fremad skuende. (socialisme)

Velfærdsstaten og fordelingen af samfundets goder
Sundhedsvæsenet: Alle skal have ret til sundhedstjek og lægehjælp. Dette indgår i vores skat.

Dagpenge: Arbejdsløshedsunderstøttelse eller økonomiskunderstøtte for dem der ikke er i stand til at arbejde eller er arbejdsløse.
- Dagpenge (A-kasse/forsikring)
- Kontanthjælp
Bliver man fyret, får man direkte ret til dagpenge, men hvis man selv siger op, går der 3 uger før du kan få dine dagpenge.
Hvis man får dagpenge i 2 år, bliver man flyttet over til kontanthjælp derefter.
Alle har ret til kontanthjælp, udover dem med stor formue.

Efterløn: Efterlønnen blev indført i 1979
- Hensigt til nedslidte ældre kan forlade arbejdsmarked før den almindelige pensionsalder. Efterlønnen er frivillig forsikringsbaseret ydelse, som man kan tilmelde sig.
- Give plads til de unge på arbejdsmarked.
- 60-65 år

Folkepension: Man kan gå på folkepension, når man er 67 år. Opsparing til alderdommen vil gøre folkepensioner mindre.
- Dansk statsborger.
- Universel gode. (alle har ret til folkepension)
- Kommer fra staten af.

Førtidspension/invalidpension: Erhvervsduelig alder, men ikke kun arbejde.

A-kassen: Er en dagpenge, man selv er tilmeldt i, fordi det er en forsikring. Man kan være på A-kasse i to år, derefter bliver man sat over på kontanthjælp.
- Staten giver også tilskud.
- Medlemmerne betaler kontingent.

Arbejdsseddel: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Svar:

1. Det betyder at jobs flyttes fra Danmark og resten af den vestlige verden til lavere lønnet områder.
Konsekvensen for de ansatte i Danmark bliver arbejdsløshed, og for ejeren bliver det en gode, fordi han får produceret sine varer billigere, men sælger den stadig til den samme pris, som han/hun gjorde, da det blev produceret i Danmark.

2. Smart-vækst er betegnelsen for den del af et lands økonomiske vækst, der kan opnås uden brug af mere arbejdskraft eller mere kapital. Væksten kommer ved, at folk skaber værdi med de samme ressourcer.
De forskellige udspring: globalisering, innovation, entreprenørskab, human kapital og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.
De forskellige eksempler: I USA bruges der mere entreprenørskab og humankapital i forhold til Danmark.

3. Danmark har store problemer i globalisering, fordi vi er dårlig til at udnytte udlands arbejdskraft.
(Internet virker ikke)

4. Humankapital dækker over uddannelses niveauet. I Danmark ligger vi på en sidste plads, fordi der ikke er nok der tager videregående uddannelser.
(Internet virker ikke)

Nyt emne
Det politiske system

Hvordan styres Danmark?

Eatons model -> hvordan politik fungere?
Hvordan bliver love til?
Mediernes indflydelse.
Forskellige demokratiformer.

Svar på ’’ Arbejdsseddel: Det politiske system - hvordan styres Danmark?’’

1. Montesquieus skrift ’’Lovens ånd’’ fra 1748 beskriver Grundloven en 3-deling af magten, en lovgivende (folketinget), en udøvende (regering og politi) og en dømmende magt (domstolene). Disse tre skal holde hinanden i skak, således at én samlet magt ikke kan dominere.
Grundloven er blevet revideret flere gange, sidste gang i 1953, men hovedprincipperne står der stadig.

2. Parlamentarisme betyder, at der i Folketinget ikke må være flertal mod regeringen. Det er den lovgivende magt, da det foregår i Folketinget.

3. Positiv parlamentarisme:
- Parti(er) mod flertal kan danne regering.

Negativ parlamentarisme:
- Man kan danne mindretalsregering.

4. Den teknologiske udvikling på stort set alle samfundsområder indebærer, at vore valgte repræsentanter i Folketinget skal have stor faglig indsigt i de emner, de skal lovgive om. Den eneste mulighed er at lytte til eksperter, embedsmænd og interesseorganisationer, som mener at have forstand på den pågældende sag, men som til gengæld kan have interesse i at påvirke politikerne til at tage en bestemt beslutning!

5. Kommunerne står for; folkeskole, børnepasning, veje, miljøtilsyn, ældreomsorg og jobcentre.
Der går magt fra staten til kommunerne, så de kommunen får flere opgaver

Eatons model

System af institutioner og processer, der er involveret i den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund.

Kort sagt: Politiske system fordeler værdierne i samfundet.

Hvilke værdier: ikke kun fordeling af materielle goder, men immaterielle goder (værdipolitik).

System på Eatons model:
Krav og støtte indvirker beslutningsprocesser, man kalder disse politik. Dette indvirker på det eksisterende politiske miljø, og derefter krav og støtte (feed back) og igen beslutningsprocesserne.

Arbejdsseddel. Politisk indflydelse.

Hvordan får man indflydelse som vælger?

Der er 4 kanaler til at få indflydelse på politiske beslutninger:

Som vælger: Man skal være fyldt 18 og være danskstatsborger, samt at have bopæl i Danmark.
Som medlemskab af interesseorganisationer: Man tager udgangspunkt i en samfundsgruppe erhvervsinteresse. Diskussion om afgrænsede politiske mål.
Situationsbestemt politisk aktivitet: En slags forbedring af velfærds intuitioner, som børnehave, folkeskole og sygehuse. Fænomenet bliver kaldt politisk forbruger, fordi der sker en sammensmeltning af forbrug og politik. Det vedrører samfundets fælles værdier, via deres private forbrug.
Brugerdemokrati: deltagelse i lokalsamfundet – især i forhold til velfærdssamfundets institutioner.

Hvad betyder situationsbestemt politisk aktivitet?

En slags forbedring af velfærds intuitioner, som børnehave, folkeskole og sygehuse. Fænomenet bliver kaldt politisk forbruger, fordi der sker en sammensmeltning af forbrug og politik. Det vedrører samfundets fælles værdier, via deres private forbrug.

Overvej hvilke former for magt (se figur 4.1 s. 58-59), der er i spil, når det drejer sig om indflydelse på politiske beslutninger, når man er: 
vælger, interesseorganisation, i en situationsbestemt politisk aktivitet
og gennem brugerdemokrati.

Direkte magt: konsekvent – situationsbestemt politisk aktivitet.
Indirekte magt: indflydelse på valg – brugerdemokrati.
Bevidsthedskontrollerende magt: overhovedet manipulering – som medlemskab af interesseorganisationer
Institutionel magt: en uskreven regel - som vælger. Hvor vil I placere de fire ovenstående begreber i Eastons model?

- Støtte/krav: institutionel magt.
- Beslutningsproces: indirekte magt.
- Politik: direkte magt.
- Miljø politik og ’’feed back’’: bevidsthedskontrollerende magt.

Politisk forbruger. Læs om den politiske forbruger. Linket ligger på Lectio under lektionen. Diskutér begrebet og undersøg om I er politiske forbrugere i gruppen ved at interviewe hinanden.

- En politisk forbruger er en person, der gennem bevidste tilvalg eller fravalg af dagligvarer og andre forbrugsgoder forsøger at opnå forbedringer eller modvirke forringelser i samfundet. Den politiske forbruger forholder sig ikke bare til sine egne ønsker og behov, men også til konsekvenserne af sit forbrug for andre mennesker og/eller miljøet.

Mediernes indflydelse

- Mediernes indflydelse
- Diskussionen mellem de politiske partier sker i Folketinget
- I nutidens samfund spiller massemedierne en rolle i udformningen af politik
- Den fjerde statsmagt udtryk for mediernes store indflydelse
- Medierne afdækker sager som forplanter sig i de politiske beslutninger formidler oplysninger fra borgerne, interesseorganisationer, foreninger

De to måder at undersøge politisk indflydelse:
1. Den politiske dagsorden hvilke politiske emner skal diskuteres.
2. Medialisering det politiske system påvirkes og tilpasser sig mediernes krav.

Den politiske dagsorden:
Politiske aktører sætte mærkesager på den politiske dagsorden vække vælgerne.

Tre hovedaktører sætter dagsordnen
1. Politikerne: hvilke sager prioriterer de?
2. Medierne: hvilke sager lægger de vægt på?
3. Befolkningen: vælgeradfærd.

Mediernes Rolle:
Mediernes dagsorden påvirker vælgerne.
Stor afstand mellem befolkning og politikere medierne udvælger og formidler.
- Medierne er politikernes vigtigste formidlingsredskab er nødt til at reagere på medierne.

Medialisering
Massemedierne i dag skal skabe opmærksomhed givet ofte et overdrevent billede af virkeligheden.
- Tidligere var de skrevne medier tilknyttet politiske partier,og monopol (eneret) fra DR.

- Forenkler: korte indslag eller begrænset plads i aviserne prioritet af entydige sager. - Intensiverer: F.eks konfrontation mellem på politikere. - Polariserer: Kontraster, enkelte buskaber favoriseres - Personificerer: Personligt stillet ansvar både i principielle og konkrete sager. - Positivt: Lettere at identificere sig med en sag. - Negativt: stor fokus på enkeltsager, og på politikernes privatliv. Spin doktorer: Politikere skal have gennemslagskraft og udtrykke sig klart og tydligt. - Ansætter spindoktorer som medierådgivere. Spin: dreje, snurre, hvirvle og spinde. - Spin doktoren påvirker og forsøger at styre historier ift. medierne.

Spin doktorerne: To opfattelser: Trussel mod demokratiet eller harmløs er aktør i DK politik. - Spindoktoren mandsopdækker politikeren: Praktisk: Kalender, aftaler er med til at bestemme hvem politikeren komme i kontakt med. - Situationsbestemt strategisk rådgivning Råder politikeren og sørger for at politikeren kommer ud af situationen Personlig rådgiver: Faglig og personlig sparing, strategisk planlægning, politiske temaer, skabe netværk

Helle Thornings skattesag

2009:
Det hele starter med, at hendes mand skifter job, og der bliver opdaget, at han er hjemme hver weekend i Danmark – uden at betale sin skat!

2010:
Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han "bor og arbejder" i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.

Skat København beslutter, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark. Helle Thorning-Schmidt offentliggør afgørelsen, men ikke den tilhørende sagsfremstilling.

2011:
BT bringer endnu engang sagen på banen – en uge før valget.

Skatteministeriet anmelder denne tilsyneladende, Helles mand - seneste - lækage til politiet.

Troels Lund Poulsen får bevilget orlov på ubestemt tid fra Folketinget, fordi han burger direkte magt.

2012:
Marts-måned: Troels vender tilbage efter orlov.

Dagbog fra midten (film)

Hold øje med spind-doctore, medierne og hvordan journalisterne forholder sig.

- Naser Khader.
- Nyt projekt (Ny alliance).
- Sammenblanding om politiske kort.
- Projekt skal føre historisk (sagt af spind-doctoren).
- Rasmus Jhonson (spind-doctor).
- Leder for projekt (Naser).
- 7. Maj 2007
- Medierne laver ’’nyheder’’.
- Træt af blok politik.
- Ikke hindre folk at melde sig ind, men ikke alle typer er man interesseret i.
- Leif Mikkelsen bliver medlem.
- Medierne laver gode nyheder (flere mandater)
- Grundlovsdag: partiet har stadig intet politisk program.
- Har fået 10.000 medlemmer efter en måned. Danmarks 4. største parti.
- Gitte og Anders er uenige. Bruger Rasmus som mellemmand.
- Støtte Naser, når der kommer dårlig nyhed i medierne.
- Begynder at dykke i meningsmålingerne.
- Ny Alliance kritiserer S, eller det gør Anders.
- Sender live fra TV2 news, og Naser virker meget anspændt.
- Derefter kommer dårlig kritik fra medierne og Naser og partiet.
- Ansætter en ny spind-doctor, der kan sit kram.
- Rasmus Jhønson har nu ansvaret for det praktiske.
- Asyl politik, har givet en taktisk idé.
- Efter den ny spind-doctor er partiet blevet delt i to.
- Udskives valg tirsdag 13. November 2007 af Anders fogh.
- Første debat mellem 9 politik leder.
- Sagen om asylbørnene har givet Ny Alliance godt ry.
- Huske ikke hvad han siger, man hvordan han ser ud.
- Slogan, der kan få omtale.
- Naser Khader præsenter første gang sit parti.
- Jørgen Poulsen går ikke efter politikken.
- Man sætter Pia og Khader op for hinanden.
- Khader giver ikke Jørgen skæld ud.
- Alt kører sindssygt godt.
- Mener at Naser har lavet sort arbejde.
- Bruger medierne som talerør.
- Udbrudt krig mellem Khader og Henrik Qvistrup.
- Ulla invitere TV2 news til asyl hjem
- De spørger ind til hans ’’sort arbejde’’ i stedet for asyl.
- Situationen er ved at blive et cirkus.
- Beskyldningerne har skadet Ny Alliance.

Introduktion til økonomi

Hvad er økonomi?

Handler om produktion af varer og tjenesteydelser samt knaphed på ressourcer. Fek.s vand, kul, olie og tid.
- Handler om prioritering af disse knapheder.

Hvad kan i bruge økonomi til?

Samfundsøkonomi = makroøkonomi.
Forstå hvad der bliver talt om i nyhederne .
Afkode politikernes og økonomernes udsagn .

Markedsmekanismer

Økonomien styrer sig selv markedsmekanismer sammenspil mellem forbruger og virksomheder (beslutninger) udbud og efterspørgsel.

* Vækstfaktorer og BNP * * Stigning i økonomisk aktivitet stigning i vækst. * Vækst måles i BNP måles i den samlede værdi (både off og privat). * * Materialer og råstoffer fratrækkes, og husholdningsøkonomi hører ikke med. * * Hvad skaber vækst? * * Kvantitative: større arbejdsindsats, inversteringer og øget udvinding. * * Kvalitative: udannelse, ny viden ’’learning by-doing’’, ny teknologi, øget genanvendelse og genindvinding. *
Inflation

Inflation er udtryk for generelle prisstigninger i samfundet.
Inflation er prisstigninger som forplanter sig.

Eks. Stigende råvarepriser stigende produktionsomkostninger stigende priser fald i efterspørgslen

Hvad betyder høj eller lav inflation?

Lav inflation sikrer dansk konkurrenceevne og giver gode betingelser for eksport.
Høj inflation forværrer den danske konkurrenceevne og eksporten falder.

Konjunktursvingninger

- Opgangskonjunktur:
Økonomisk vækst faldende arbejdsløshed, stigende investeringer og forbrug.

- Højkonjunktur:
Lav ledighed, højt forbrug, stigende inflation og faldende investeringer.

- Nedgangskonjunktur:
Høj inflation, faldende vækst og begyndende ledighed.

- Lavkonjunktur:
Lav eller negativ vækst .

Automatisk budgetreaktion

I DK har vi blandingsøkonomi.

Offentlig produktion og privat produktion dæmper udsvingene Konjunkturnedgang stigende arbejdsløshed det offentlige pumper penge ud og mindsker efterspørgselsnedgangen.

Det økonomiske kredsløb

Finanspolitik:
Politikere kan vedtage love der hæver eller sænker skatten, øger eller formindsker det offentlige forbrug og iværksætter flere offentlige investeringer eller fastfryser planlagte investeringer.
Lempelig (ekspansiv) eller stram (kontraktiv)
Den ekspansive finanspolitik: Bruges til at øge økonomisk aktivitet og skabe vækst i samfundet
- de kan sænke skatten
- øge det offentlige forbrug
- øge de offentlige investeringer Sætter gang i privatforbruget og produktionen – mindsker arbejdsløsheden
Risiko: den offentlige gæld kan begynde at stige – inflation.

Kontraktiv finanspolitik:
Dæmper økonomisk vækst, bruges ved høj konjunktion med risiko for overophedning
- de hæver skatten
- gennemfører besparelser på eller generelt sænker det offentlige forbrug.
- udskyde eller sænke de offentlige investeringer

- fastholder lav inflation og mere positive offentlige budgetter.
Risiko – Dæmper væksten og produktionen for meget – øger arbejdsløsheden.

Pengepolitik:
Nationalbanken hæver og sænker renten hvilket bestemmer hvor dyrt/billigt det er at låne penge.
Ekspansiv pengepolitik: sænker renten
Kontraktiv pengepolitik: hæver renten.
Boligrenten: vigtig! Kan være afgørende for om man kan blive boende eller ej.

Strukturpolitik
- arbejdsmarkedspolitik staten kan indirekte påvirke virksomheders lønninger ved nye lovgivninger, loven tvinger folk i arbejde hurtigere hvilket giver staten flere penge. Det kaldes stramningsstrategien.
Staten kan også hjælpe folk med at udvide deres kompetencer ved hjælp af uddannelse og kurser, koster staten penge, det kaldes
- uddannelsespolitik
- forskningspolitik opkvalificeringsstrategien øger antallet af folk der tager uddannelser og hæver niveauet for hvilke ( hvor lange) uddannelser der tages-

Noter til powerpoint
Økonomisk teori

Teoretisk udgangspunkt har stor betydning for valg af økonomisk teoretiske retninger.

* Keynesianisme. 

* Menotarisme.

Keynes:
* Tog udgangspunkt i den økonomiske krise i 1930'erne. (efter Wall Street)

* Grundlagde teorien om blandingsøkonomi

* Tilhænger af markedsøkonomi.

* Markedsøkonomen kan ikke stå alene --> kunne ikke regulere og stabilisere sig selv.

* Man som stat kan bryde ind og hæve og sænke skatter, eller hæve eller sænke det offentlige forbrug.
* Keynes lagde vægt på efterspørgsel --> udbuddet alene kunne ikke skabe dette.

* Der skal være efterspørgsel og udbud.

Keynes II:
* Markedet kræver indgriben fra staten.
* Keynes: Ubalancer i økonomien skyldes mangel på efterspørgsel.
* Ekspansiv finans- og/eller penge politik.


* Sænker skatten, og hæver det offentlige.
* Kontraktiv finans- og /eller penge politik.
* Hæver skatten, og sænker det offentlige.

Monetarisme:
* Milton Friedman.
* I modsætning til Keynes.
* Liberalistisk og skeptisk overfor indgreb i økonomien.
* En ’naturvidenskabelig’ tankegang ift økonomien (sammenligning med tyngdeloven).

Hvis pengemængden stiger i et samfund priserne (og inflationen) vil stige.

Monetarismen II:
* Inflationen siger noget om en økonomis ’sundhed’ .
* Offentlig sektor skal ikke blande sig ( skal være neutral).
* I stedet selvregulerende kræfter.

Arbejdsløshed for høje lønninger pga. statens velfærdpolitik (omfordeling)

Monetarismen III:
* Ekspansiv finanspolitik (ifølge Friedman) vil resultere i inflation pga. større pengemængde vil give større efterspørgsel (på længere sigt krav om højere løn).
* Derfor bedst for økonomien af foretage få justeringer.

Monerarismen IV:
* Centralt: naturlig arbejdsløshed.
* Monetarismen: arbejdsløshed er derfor frivillig.

Ingen arbejdsløshed i en fri markedsøkonomi prisen på arbejdskraft justerer sig

Typer af arbejdsløshed:

- Konjuktur arbejdsløshed (lav vækst + viser sig i mange fag)

- Struktur arbejdsløshed (ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel + arbejdskraften kan være billigere i udlandet + for mange uddannede indenfor et felt) - Sæson arbejdsløshed (sæsonbestemte jobs, eks forlystelsesparker, livredder, murer)

- Friktions arbejsløshed (midlertidig arbejdløshed – man er imellem job)

Hurtig skrivning:

- Finanspolitik
- Kontraktiv finanspolitik
- Pengepolitik
- Strukturpolitik
- Keynesianisme
- Menotarisme
- Konjuktur arbejdsløshed
- Struktur arbejdsløshed
- Sæson arbejdsløshed
- Friktions arbejsløshed
- Konjunktursvingninger
- Højkonjunktur
- Nedgangskonjunktur
- Lavkonjunktur
- Blandingsøkonomi
- Automatisk budgetreaktion
- Høj eller lav inflation
- Vækst
- BNP
- Markedsmekanismer

Livsformer – tre livsformer

indtil nu; *
- Levekår – de fem socialgrupper. -> lukke inden parameter.
- Levekår -> undersøgelser.
- Livsformer -> forklaringer.

Interessant;

- Hvorfor lever man forskelligt?
Kultur: mønster af adfærd, erfaringer, kundskaber og holdninger knyttet til bestemte siocale systemer.
- Social arv
- Social mobilitet (mønsterbryder)
- Generations mobilitet
- Karriare mobilitet

B-bogen 101-115

Minerva-modellen af Henrik Dahl

- Partivalg
- Fire segmenter; moderne, idealistiske, traditionel og pragmatisk/materialstisk.
- Denne model er en subjektiv tilgang.

* * Dahlgårds tivoli

- 5 måneders pause, nu begynder det igen.
- velkommen til sommertid.
- store musiknavne – ekstra gæster.
- startede i 1948 af hans forældre.
- har lært at være tivoli folk.
- i dag er tivoli en forretning.
- Kone blev nød til at accepterer hans livsstil.
- udbetaling om mandagen, altså betaling – kræver skattekort.
- ’’10. Sæson i gang nu’’ sagt af en ansat. ’’tænke på mig, ikke andre, så får man ikke stress.’’
- Alle sidder og ryger.
- Når en mand først passer en ting, skal han blive ved med at passe den.
- Leif bestemmer.

Side: 51
- Energi kan måde, og afhænger af den energiform.
- Joule er den mest almindelig måleenhed og kan forkortes til J

Side: 52
- 60 W betyder 60 joule i sek
- Effekt: energi/tid

Side: 53
- P står for power, og det er en effekt og skrive med dette formel: P=E/t
- E omsætter vi til energi og t står for tiden. Effekt kalder vi for joule, vi måler med pr. sek og som også kaldes watt (W) 1W= 1(J/s)

Præfix | Betegnelse | Betydning | 10-potens | Kilo | k | 1000 | 103 | Mega | M | 1.000.000 | 106 | Giga | G | 1.000.000.000 | 109 | Tera | T | 1.000.000.000.000 | 1012 | Peta | P | 1.000.000.000.000.000 | 1015 | Milli | m | 0,001 | 10-3 | Mikro |  | 0,000.001 | 10-6 | Nano | n | 0,000.000.001 | 10-9 | Pico | p | 0,000.000.000.001 | 10-12 | Femto | f | 0,000.000.000.000.001 | 10-15 | Centi | c | 0,01 | 10-2 | Deri | d | 0,1 | 10-1 |

Fysik, 2. Oktober 2012

Termisk energi
Energi der har med temperaturændringer at gøre.

Nogen eksempler:
- Termokande, isolere (vi ønsker at fastholde den termiske energi i kanden)
- Termostat, (fastholder temperatur)
- Termodynamik, (systemer hver den termiske energi varierer)
- Termometer, (måler temperatur)

System i fysik:
Afgrænser område hvor vi kan *kontrollere de fysiske størrelse.
* = Dvs. måle og/eller ændre.

Vi har et ukendt stof, og vi vil gerne vide hvor meget energi der kræves for at opvarme stoffet?
Men det afhænger af:
- Hvilket stof der er tale om.
- Massen.
- Hvilken temperaturstigning den ønskes.

P=E/t
E = c * m * delta temperatur

E =energi c=varmefylde m= Masse t-start= starte temperatur t-slut= slut temperatur trekant-t= delta temperatur
P= watt-tal

Fysik, d. 4 oktober 2012

Til hvilke formål anvendes materialer med ringe varmeledningsevne?

Dårligst til bedst:
Luft – flamingo – træ – glas – mursten – kampesten – aluminium – sølv.

Fysik, d. 1. november 2012

Nyt begreb: nyttevirkning

Lab-øvelse:
Tag en kedel-> afvej præcis 0,5 kg vand.
Mål starttemperatur.
Beregn på forhånd den energi der kræves for at opvarme vandet til 100 grader. E=c*m*temperatur stigning. E= 4186*0,5*temperatur stigning.
Aflæs watt-tal på elkedel eller kogeplade.
Tænd for opvarmning + tidsmåling.
Opvarm til vandet koger. Stop tiden.
Beregn den elektriske energi der er brugt til opvarmningen. E=P*t.

2200 W
19 C start
110 sek

Energi til opvarmning af 0,5 kg vand fra 19C til 100C:
E = 4186 * 0,5 kg * 81 temperatur stigning= 169533 J
Energi der faktisk bruges til opvarmning: (betaling)
E = 2200 watt * 110 sek = 242000 J E-tilførtElkedel | Eta n | E-tilførtKogeplade+kedel | Eta n | E-tilførtKogeplade+gryde | Eta n | 242000 J | 70% | 456000 J | 37,5% | 747000 J | 23% | 255200 J | 66% | 412800 J | 41% | | | 230000 J | 73% | 403200 J | 42% | | | 528000 J | 32% | 848000 J | 20% | | |

Eta n = E-nytte/E-tilført

EKS: Eta n= 169533 J/242000 J = 0,70054959

3 Bølger

f=1/T
T=1/f
v=/T
=v*T
T=/v v=f* =v/f f=v/ Løsning af en opgave:
1) Opskriv oplysninger på ’’fysisk’’.
2) Find relevant formel.
3) Indsæt oplysninger og beregn.
4) Konkludér.

Eks 1:

T= 0,20 s

f= 1/T

f= 1/0,20 s f= 5 Hz,
Altså er frekvensen 5 Hz.

Eks 2:

= 3400 m
T= 10,0 s

v= /T

v= 3400 m/ 10,0 s v= 340 m/s,
Altså er bølgens fart 340 m/s.

Eks 3:

f= 440 Hz
= 0,780 m

v= f*

v= 440 Hz* 0,780 m v= 343 m/s,
Altså er lydbølgens fart 343 m/s

Opg 1:

f= 20 Hz
= 4,0 s = 0,04 m

T= 1/f v= f*

T= 1/20 Hz
T= 0,05 s,
Altså er bølgens periode 0,05 sekunder.

v= 20 Hz* 0,04 m v= 0,8 m/s,
Altså er bølgens fart 0,8 m/s.

Opg 2:

= 380 nm v= 3,00* 10^8 m/s

f= v/

f= 3,00*10^8 m/s / 380*10^-9 f= 7,895* 10^14 Hz

f= 3,00*10^8 m/s / 470*10^-9 f= 6,383* 10^13 Hz

Altså ligger det violette lys mellem 7,895*10^14 Hz og 6,383*10^14 Hz.

Opg 3:

f= 8,00* 10^18 Hz v= 3,00* 10^8 m/s

=v/f

= 3,00* 10*8 m/s / 8,00* 10^18 Hz
= 3,75* 10^-11 m
Altså er bølgelængden 3,75* 10^-11 m.

Opg 4: * * A= 2 cm * v= 0,25 m/s * = 0,08 m * T= 0,32 s * f= 3,125 hZ *

* Atomer * * ’’Atomers historie’’ : * Det vil sige vores opfattelse af atomet gennem tiderne. * * 440 f.Kr. : * Demokrit. * Formulerede som den første begrebet ’’atom’’. * ’’Atom’’ udeleligt. * Lavede tankeeksperimenter. * * 1803: * Dalton. * Han kom frem til at stoffer bestod af atomer. * Beskrev stoffer som sammensat af atomer. * ’’Hvert grundstof har helt unikke egenskaber.’’ * Han tænkte atomerne som små kugler. * Han tegnede stoffer bestående af de to grundstoffer. * * 1897: * J. J. Thomson * Sætte elektricitet til stoffer. * Så at atomet for første gang, at atomet ikke var uddeleligt. * Han så, at han kunne løsskrive små korpuskler. * Han så, at de små korpuskler havde en ladning. (elektroner kan slås løs) * Atomet beskrives som en rosinbolle -> de vil sige en positiv dej med negative elektroner. * * 1911: * Rutherford. * Han tog et guldfolie, og så at de små positive partikler blev afbøjet mere end forventet og nogle af dem blev reflekteret direkte tilbage. * Det kunne kun lade sig gøre hvis alt det positive i atomet var samlet på lille plads fremfor som ’’dej’’ i rosinbollen. * Han formulerer en ny atommodel. * Modellen består af en positiv kerne og elektroner rundt omkring. * Bedre model end rosinbollen. * Men modellen er ikke uden problemer. * 2 år senere opfinder Bohr sin model og teori. * *
Molekyler:
- Mange atomer klumper sig sammen for at dele en eller flere elektroner

- Det kaldes molekyler
- Har kemiske egenskaber

- Vandmolekyler har to brintatomer og et iltratom

- Anden vigtigt molekyle er aminosyrerne og indeholder et kulstofatom NH2

- 20 forskellige aminosyrer

- Aminosyregruppe er årsagen til store antal dyre og plante arter
Atom
- Består af en positiv kerne med protoner og neutroner

- Et antal negative elektroner i forskellige baner omkring kernen

- Elektronerne er meget mindre end protonerne 

- Men lige store ladning
- Antallet af protoner inde i kernen kaldes atomnummer

- Ædelgasserne er at atomerne fra naturens side er udstyret med det maksimale antal elektroner i yderste skal, er uvillige til at indgå i kemiske forbindelser med andre atomer.

- Atomer som ikke har fyldt på den yderste skal, kan godt dele med andre.

- Kraften som holder elektronerne sammen i deres baner rund om kernen, er den elektriske tiltrækning mellem elektronerne og protomerne.

Kernepartikler:
- Ved atomkernen og afstanden er man helt inde ved de enkelte kerne partikler.

- Protronerne frastøder hinanden med elektriske kræfter.

- Naturkræften som holder kernen sammen kaldes ''den stærke kernekraft''

- AZX kerne fysikken
- Kerner med samme antal protoner, og forskellige antal neutroner kaldes isotoper.

- Alle slags partikler i universet har vidst at have en modsat partner, og den kaldes en antipartikel.
- Elektronens antipartikel kaldes positronen.

- Når en partikel møder antipartiklen, udslettes de begge og omdannes til stråling og energi.


Cellekernen:

- I cellekernen ligger der mange DNA molekyler

- DNA er en arvemateriale, indeholder koderne for syret, som en celle er en del af.

* Vanddråbe:
 * - Vanddråbe er ikke helt 100 % rent, hvis man zoomer ind.
 * - Det man første møder er flercellede dyr og senere de encellede. * - En hollænder leuwenhoek byggede den første mikroskop i 1600 tallet. * * * Atomkerner * * I kernen findes protoner der (pga ladning) frastøder hinanden. * Der må derfor være noget der holder kernen sammen. * Den stærke kernekraft tiltrækker nabonukleoner til hinanden, men er ikke nok til at holde sammen på en kerne hvor der kun er protoner. * Her kommer neutroner ind! Neutroner tiltrækker neutroner og neutroner tiltrækker protoner. * Der er en frastødning mellem protonerne, så de kan være i balance med tiltrækningen af neutroner. * * Kræfter i fysik: * Tyngdekraft, afstand: uendelig. * Elektromagnetisme, afstand: uendelig. * Svag kernekraft * Stærk kernekraft, afstand: meget kort dvs. mellem nebonukleoner. * * Hvad sker der når en kerne er ustabil? * Den henfalder. * Altså den går i stykker. * Udsender stråling/energi. * Bliver også til noget andet. * * Kerner kan være ustabile på forskellige måder – det betyder at de henfalder på forskellig måde: * * En type ustabilitet er for mange protoner i forhold til neutroner. * ’’Løsning’’: En proton må væk. * I kernen omdannes en proton til en neutron og en neutrino og en ’’betapartikel’’. (har en b+) * * En anden type er at der er for mange neutroner i forhold til protoner.
’’Løsning’’: En neutron må væk. * I kernen omdannes en neutron til en proton (bliver i kernen) og der udsendes en antineutrino og en ’’betapartikel’’. (har en b-) * * En tredje type ustabilitet er at kernen er for stor. * ’’Løsning’’: Noget må væk.
Fra kernen udsendes en ’’klump’’ af nukleoner. Det vil altid være to protoner og to neutroner. Svarer til en He-4 kerne og kaldes en alfapartikel. ( * * * Ustabile kerner: * * Stabil: ændre sig ikke. * Ustabil: vil ændre sig på et tidspunkt. * * Kernen kan være for stor. * ’’Løsning’’: Bliv mindre (slip af med nogle nukleoner) * Det kan kun ske ved at udsende ’’pakker’’ der består af 2 protoner og 2 neutroner. Dette svarer til en He-4 og kaldes for en alfapartikel. * * Eksempel: * Isotopen At-213 er ustabil. Vi ved at den er -aktiv. * 213-85 At -> 4-2 He + 209-83 Bi * * * Radioaktivitet: * radioaktivitet, spontan omdannelse (henfald) af en atomkerne ledsaget af energirig stråling. Ved processen forvandles den radioaktive atomkerne (moderkernen) til en datterkerne, som kan tilhøre et andet grundstof. Datterkernen vil ofte selv være radioaktiv og henfalde spontant til en ny datterkerne osv., indtil den radioaktive henfaldsserie afsluttes med en stabil kerne. Strålingen fra et radioaktivt stof er i reglen så energirig, at den kan ionisere luftens molekyler, heraf udtrykket ioniserende stråling. * * Fysik betydning; * En kerne der er ustabil er radioaktiv (vi ved at den på et tidspunkt vil udsende stråling) * * * Negativt; * Hiroshima * Skadeligt * Natur konsekvenser * Kernekraftværker * Kan give bl.a. kræft * Cellemutation * Katastrofe * Forurening * Ustabilt * * Positive; * God energikilde * Strålebehandling * * Ustabilitet med for mange protoner. * ’’Løsning’’: Der skal være færre protoner. * I kernen omdannes en proton til en neutron, en neutrino og en positron*. * *+ * * Datterkernerne kan være exciterede. Det betyder at det er en ’’højere energitilstand’’. Denne energi udsendes på én gang som en energipakke (et kvat). Denne energipakke kaldes en gamma-foton. * Gamma =  * * Er stråling alfa, beta og gamma farlig? * Strålingen kaldes ioniserende. Det vil sige den kan slå elektroner ud af et atom og der med gøre atomet ladet. * Hvis celler ioniseres bliver de skadet (kort version). * * - Alfa har en meget kort rækkevidde, stor men overfladisk skade, størrelse på 4 nukleoner. Den gennemtrængningsevne er meget lille. * * - Beta har en okay rækkevidde, det vil sige en meter cirka, dens skade kan trække lidt ned i huden og har en lille størrelse på elektron/positron. * * - Gamma har en meget stor rækkevidde, lille skade – men afhænger af energi. Den har ingen størrelse og kan trænger igennem meget. * * * Demonstrationsforsøg: * 3 kilder * 3 materialer * * Start med måling af baggrundsstråling. * Baggrundsstråling kommer fra verdensrummet, os selv, jorden. * * I dag registreres 30 tællinger på 100 s fra baggrundsstrålingen. * * Formel: Vi skal teste forskellige kildens evne til at trænge gennem forskellige materialer. * * Materialerne: pap, aluminium, bly.. * * Pap er et let materiale og ikke særlig solidt. * Aluminium er en metal der er let. Dvs lille massefylde. * Bly er en metal der er tungt. Dvs høj massefylde. * * Kilderne: alfa , beta og gamma . * * -kilde: * Uden materiale mellem kilde og tæller. * Tælletal på 100 s: 3758 * Tælletal fratrukket baggrund: 3728 * * Tælletal med pap mellem kilde og tæller: 425 * Fratrukket baggrund: 395 * Procentdel af -partikler der stoppes af pap: (3728-395/3729)*100=89% * * Tælletal med aluminium mellem kilde og tæller: 281 * Fra trukket baggrund: 251 * Procentdel stoppet af aluminium: (3728-251/3728)*100=93% * * Tælletal med bly mellem kilde og tæller: 34 * Fratrukket baggrund: 4 * Procentdel stoppet af bly: (3728-4/3728)*100=99,89% * * -kilde:
Uden materiale mellem kilde og tæller.
Tælletal på 100 s: 5375
Tælletal fratrukket baggrund: 5345 * * Tælletal med pap mellem kilde og tæller: 2359 * Fratrukket baggrund: 2329 * Procentdel af -partikler der stoppes af pap:(5345-2329/5345)*100=56% *
Tælletal med aluminium mellem kilde og tæller: 152
Fra trukket baggrund: 122
Procentdel stoppet af aluminium: (5345-122/5245)*100=98%

Tælletal med bly mellem kilde og tæller: 31
Fratrukket baggrund: 1
Procentdel stoppet af bly: (5345-1/5245)*100=99,99 * * -kilde:
Uden materiale mellem kilde og tæller.
Tælletal på 100 s: 2471
Tælletal fratrukket baggrund: 2441 *
Tælletal med pap mellem kilde og tæller: 2438
Fratrukket baggrund: 2408 * Procentdel af -partikler der stoppes af pap: (2441-2408/2441)*100=1,4% *
Tælletal med aluminium mellem kilde og tæller: 2423
Fra trukket baggrund: 2393 * Procentdel stoppet af aluminium: (2441-2393/2441)*100=2% *
Tælletal med bly mellem kilde og tæller: 2264
Fratrukket baggrund: 2234 * Procentdel stoppet af bly: (2441-2234/2441)*100=8,5% * * Side 83, opgave 17 * Det vil være bevægelses energi til potentiel energi. * * Side 83, opgave 19 *

Spansk, d. 28/08/12

Me llamo Maria – Jeg hedder Maria.
Vivo en Ølholm – Jeg bor i Ølholm.

C:
Læspelyd foran e/i
Ellers udtales ’’C’’ som k

Z:
Altid læspelyd
Hizo (han gjorde)

G:
Foran e/i er altid en harkelyd
Inteligente, Argentina
Foran andre vokaler udtales det bare g

J:
Er altid harkelyd
Don Juan

H:
Udtales ikke

CH:
Udtales tj

Ll:
Udtales lj

Ñ:
Udtales nj

Q + u:
Udtales k (qué)

R:
Udtales uden at rulle med tungen

Rr:
Udtales med at rulle på tungen

Tryk:
Ord som ender som vokal n eller s, har tryk på anden sidste stavelse.
Ved andre konsonanter lægges trykket på sidste stavelse.

Brydes denne hovedregel sættes trykstreg.

NB u/i + anden vokal danner en diftong dvs en lyd : fue, fui

*
Singularis:
1. Soy – Jeg er
2. Eres – Du er
3. Es – Han, hun, det er

Pluralis:
1. Somos – Vi er
2. Sois – I er
3. Son – De, de er

¿Quién eres? Soy ______ - Hvem er du? Jeg er _____.
¿Cómo te llamas? Me llamo ____ - Hvad hedder du? Jeg hedder ____.
¿De dónde eres? Soy de ____ - Hvor er du fra? Jeg er fra ____.

Hacer: gøre, lave Sg 1. | Hargo | Sg 2. | Haces | Sg 3. | Hace | Plur 1. | Hacemos | Plur 2. | Haceis | Plur 3. | Hacen |

De= præposition som betyder fra: soy de Dinamarca.
Forbinder to ord: una banda de rock.
Genitiv: drengens cykel: la bicicleta del chico. Pigens cykel: la bicicleta de la chica. Marias cykel: la bicicleta de Maria.
Den som ejer står sidst og forbindes med de og s forsvinder.

Y= og.

E= og, når det står foran et ord, der starter med i.

Tener= at have
1. per, Tengo
2. per, Tienes
3. per, Tiene

1. per, tenemos
2. per, tenéis
3. per, tienen

Oversæt side 49 i tekstbog

Kære Irene

I dag har jeg spansk i klassen. Det er vanskeligt, men også meget morsomt. Eleverne er fra hele verden.

James er australsk, han er rødhåret. Han har en meget underlig accent og er lidt slap..

Margaret er ikke stor og er mørkhåret med krøller. Hun er en meget flink englænder. Kommer altid ud senere på aftenen.

* Den høje og lyshåret pige hedder Kaja, Hun er svensker fra Gottenborg. Hun er ikke meget smuk, men er meget populær blandt de spanske drenge. * * Professoren hedder Miguel. Han er høj, tynd og mørkhåret, med briller og skæg. Han er lidt alvorlig, men meget interessant. Desuden også meget ung. * * Et knus, Eva. * * * Opgave side 51 i tekstbog * 1. Alle adjektiver (tillægsord) * Dificil, vanskelig * Dertido, morsom * Australiona, australsk * Pelirrajo, rødhåret * Raro, underlig * Flojo, slap * Bajitq, ikke stor * Morena, mørkhåret * Simpática, flink * Alta, høj * Rubia, lyshåret * Sueca, svensk * Guapa, smuk * Popular, populær * Alto, høj * Delgado, tynd * Serio, alvorlig * Interesante, interessant * Joven, ung. * 2. Oplysninger * a) James es de Australia. Tiene un acento muy raro y es un poco flojo. * b) Kaja es de Suecia. * c) Margaret es de Inglaterra. Ella es bajita y morena, son el pelo rizado. * d) Es alto, delgado y moreno, con gafas y barba. Es un poco serio, pero muy interesante. * e) La carta tiene muchos defectos. *

Adjektiver:
- Beskriver.
- Lægger sig til substantiver eller står som subjekt prædikat.

- Bøjes i køn og tal.

- Adjektiver som ender på o i hankøn får a i hunkøn.
Eks: El chico guapo, la chica guapa.

- Alle andre adjektiver ændres ikke.

- Undtagelse: nationalitets adjektiver får i hunkøn a.
Eks: Un chico inglés, una chica inglesa.

- Pluralis dannes ved s/es som ved substantiver.
Eks: Los chicos ingleses, las chicas inglesas.

Muy><muchos

Begge er adverbier.
Dvs. de er ubøjelige.
Muy kan ersattes af ’’yderst’’.

Muy bruges foran adjektiver og adverbier i første grad.
Eks: Carlos es muy guapo.
Eks: Carlos canta muy bien.

Mucho bruges foran adjektiver og adverbier i anden grad.
Eks: Juan es mucho más guapo.
Eks: Juan canta mucho mejor.

Mucho kan også bruges som adjektiv og bøjes da i køn og tal.
Eks: Edi bebe muchas ceruezas. * * * Diftongerende verber: * * Når der er tryk på stammen, dvs. ikke i 1+2 pluralis. Dette sker kun i nutid. * * E = ie * O = ue * * Eksempler: *
Tener: At have, eje.
1. per, Tengo
2. per, Tienes
3. per, Tiene

1. per, tenemos
2. per, tenéis
3. per, tienen

Querer: Ville, ville have, elske, ønske.
1. per, Quiro
2. per, Queres
3. per, Quere

1. per, Queremos
2. per, Queréis
3. per, Queren

Almorzar: Spise frokost.
1. per, Almuerzo
2. per, Almuerzas
3. per, Almuerza

1. per, Almorzamos
2. per, Almorzáis
3. per, almurzan

Costar: At koste.
1. per, Cuesto
2. per, Cuestas
3. per, Cuesta

1. per, Costamos
2. per, Costáis
3. per, Cuestan

Dativstyrende verbum:

Gustar: Kunne lide, behage.
1. per, Gusto
2. per, Gustas
3. per, Gusta

1. per, Gustamos
2. per, Gustáis
3. per, Gustan

Eksempel:
Jeg kan lide vinen. Hvis dette bliver oversat på spansk ’’Vinen behager mig’’, derfor bliver det oversat til ’’Me gusta el vino’’.

Det personlige pronomen i dativ:

Bruges når man skal ’’give’’ noget til en. Eksempelvis; Jeg giver hende en blomst eller Han giver mig en bil.

1. per, Me = mig
2. per, Te = dig
3. per, Le = ham, hende den, det, Dem

1. per, Nos = os
2. per, Os = jer 3. per, Les = dem, Dem * * * Det personlige pronomen i subjekt: * * Bruges når det personlige pronomen står i subjekt. Eksempelvis; Jeg giver hende en blomst eller Han giver mig en bil. * * 1. per, Yo = jeg * 2. per, Tú = Du * 3. per, El, ella, usted = han, hun, den, De * * 1. per, Nuestro/a/os/as * 2. per, Vuestro/a/os/as * 3. per, Su/sus * * * Det personlige pronomen i refleksiv: *
1. per, Me
2. per, Te
3. per, Se

1. per, Nos
2. per, Os
3. per, Se

* * Det personlige pronomen i possessiv *
1. per, Mi/mis
2. per, Tu/tus
3. per, Su/sus

1. per, Nuestro/a/os/as
2. per, Vuestro/a/os/as
3. per, Su/sus * * * Præposition: * * A = til * * Eksempel: * A la chica. * al chico. (A el, bliver lavet om til al). * * De = i, på * * Eksempel: * Estamos en la playa. * * * Ser/Estar/hay

Ser: (at være)
- Bruges ved oprindelse og i betydningen eksisterer "soy"

Bruges ved substantiver: * Soy una mujer *
§ Soy = verballed og subjekt
§ Una = subjektsprædikat

- Ved oprindelse:
Soy de Dinamarca.

- Ved datoer/tal:
Son las dos (klokken er to).

- Ved adjektiver når man beskriver eller karakteriserer:
Mi madre es simpática.

Estar: (at være)
- I betydningen befinde sig fysisk eller psykisk:
Estoy en Tørring - jeg er i Tørring (fysisk).
Estoy bien - jeg har det godt (psykisk).

- Ved gerundium: en form der ender på ando.
Estoy hablando.

- Ved tilstandspassiv:
La puerta está cerrada - døren er lukket.

- Ved adjektiver: når man betegner en tilstand.
Estoy triste - jeg er trist.
Es triste - jeg er deprimeret (i en længere periode).
Estoy nerviosa - jeg er nervøs (nu og her – eksamen.

Hay: (der er/er der) - there are..
- There are + ubestemt form
- Bruges ved ubestemt form.
- Ubøjelig

- Form:
Hay chicas en TG - der er piger på TG.

- Den bruges ved ubestemte pronomener.
Hay algunos chicos en 1.e - der er nogle drenge i 1.e.

- Bruges ved talord:
Hay séis chicos in 1.e - der er seks drenge i 1.e.

Et vigtig verber:

Desayunar: Spise morgenmad.
1. per, -o
2. per, -as
3. per, -a

1. per, -amos
2. per, -áis
3. per, -an

Almorzar: Spise frokost.
1. per, Almuerzo
2. per, Almuerzas
3. per, Almuerza

1. per, Almorzamos
2. per, Almorzáis
3. per, almurzan

Cenar: Spise aftensmad.
1. per, Ceno
2. per, Cenas
3. per, Cena

1. per, Cenamos
2. per, Cenáis
3. per, Cenaæ

Kapitel 12 Mis estudios, tekstbogClaras studie Clara er i gang med eksamen i slutningen af semesteret.Ved at hun skal forberede sig godt, fordi medicinstudiet er svært. Derfor skal hun op kl. 6 om morgenen. Før hun skal hen på universitetet. Brusebad, rede hår, make-up og morgenmad.Normalt tager hun bussen, nogle gange går hun.Klassen starter ved 8-tiden om morgenen og slutter ved 15-tiden eftermiddagen, og Clara består alle.Godt koncentreret og tager noter, hvis man ønsker at få en god karakter.Efter skolen bliver hun i biblioteket for at studere i to timer. Man skal indsende ugentlige opgaver og arbejdes med emner hver måned. Sent om eftermiddagen vender hun hjem. Lørdag og søndag eftermiddag er hun sammen med kammeraterne Soledad og Mercedes og med sin kæreste Ernesto. Tareas;a) Se levanta a las siete todos los dias.b) Se ducha, se peina, se maquilla y desayunac) va en autobus o va a pied) se queda en la biblioteca para estudiar dos horas más. e) sale mucho con sus companeras y con su novio. * Klokken * * Man burger ser og hunkøn. * Es las una.. * Son las dos… * * Eks: * Son las dos y veinte. * Son las dos y cuarto. * Son las dos y media. * Son las tres menoos veinte. * Son las tres menos cuarto. * Son las tres. | * * Dag: es mediodía. * Nat: es medianoche. * * Eks: * Son las dos de la mañana. * Son las dos de la tarde. * Son las diez de la noche. * * Hvornår/ på hvilket tidspunkt? * * Eks: * ¿A qué hora te levantas? (Hvornår står du op?) * * Tidpunkt: * Klokken er to. A las dos. * * * * * * Dato * * Hvad dato har vi i dag? ¿Qué fecha es hoy? * Det er den 18. februar 2013. Es el dieciocho de febrero de 2013. * * Dagene – los días: * Lunes, * Martes, * Miércoles, * Jueves, * Viernes, * Sábado, * Domingo * * En uge – una semana. * * En weekend – el fin de semana. * * En måned – un mes: * Enero, * Febrero, * Marzo, * Abril, * Mayo, * Junio, * Julio, * Augusto, * Septiembre, * Octubre, * Noviembre, * Diciembre. * * Årstider – Las estaciones: * El invierno (vinter), * La primavera (forår), * El verano (sommer), * El otoño (efterår). * * Tid – Tiempo: * Un segundo (et sekund), * Un minuto (et minut), * Una hora (en time). * * * Verbalperifraser * * Talesprogets fremtid: * Da fremtid: skulle/ville * * Spansk fremtid: ir + ar + infinitiv. * * Personbøjninger: Voy, vos, va, vamos, vais, van. * * Ex: med hablar (infinitiv) * Voy a halar ahora. * Vos a hablar ahora. * Va a hablar ahora. * Vamos a hablar ahora. * Vais a hablar ahora. * Van a hablar ahora. * * * * Spørgsmål til spanier: * * ¿Cómo te llamas? * ¿De donde eres? * ¿Cuántos años tienes? * ¿Qué idiomas hablas? * ¿Qué estudias? * ¿Qué música te gusta? * ¿Practicas algún deporte? * * * Præsentation af mig selv: * * ¡Hola! Me llamo Maria, tengo diecisiete años. Soy de Kurdistan, pero vivo en Dinamarca. * Estudio lenguas, matemáticas y sociales. * Hablo danés, ingles, alemán, kurdo y un poco el español. * Me gusta la fotografía, la música y quedar con mis amigos. * * * Ureglemæssige verber: * Dar = at give *
1. per, doy
2. per, das
3. per, da

1. per, damos
2. per, dais
3. per, dan

Jeg giver manden blomster – Doy flores al hombre.
Jeg giver ham blomster – Le doy flores.

Ved infinitiv kan det personlige pronomen hæftes på infinitiv: voy a darle flores. * * * Oversættelse: * Side 106-107 *
Spanien er i den iberiske halvø i det sydvestlige Europa. Det grænser op til Portugal, Frankrig og Andorra. De Baleariske Øer i Middelhavet og de Kanariske Øer i Atlanterhavet ud for den afrikanske kyst, landet er afsluttet. Ceuta og Melville er to spanske byer i Nordafrika. Spanien er et land af bjerge, plateauer og kyster med bred vifte af klimaer og landskaber.

Spanien har fyrre millioner indbyggere. Hovedstaden er Madrid. landet er inddelt i 17 selvstyrende regioner med deres egen personlighed, som for eksempel Andalusien, Galicien, Catalonien eller Baskerlandet.

det officielle sprog i alle Spanien er spansk (eller spansk). det kommer fra latin, italiensk, fransk eller portugisisk. Catalansk, galicisk og baskisk er også officielle sprog i deres lokalsamfund

Spanien eksporterer grøntsager, frugt, vin og olie. fodtøj og tøj er også vigtige eksportprodukter. Spanien producerer biler og maskiner

Vejret
- Regnen i Galicia. Gør det til dårligt vejr.
- Det er solrigt i Andalucía. Det er langt tid siden det har været varmt.
- Det er overskyet i Murcia.
- Det er blæsende i Catalina. * - Det sner i Pyrenæerne. Det er koldt. * * * Oversættelse * Side 112-114 * * 1 postkort
Hej Daniel!
Nerja, den 12. august 2007. * * Jeg er i Nerja med mine forældre og søster. * Det er varmt. * Jeg har meget god tid. Jeg er gået til stranden og poolen, og jeg har cyklet hver dag. Jeg har lært at kende en super dejlig kvinde og jeg har danset meget med hende i landsbyens festivaler.
Godt, vi har også besøgt mange steder, selvfølgelig: Granada, museet af Nejras grotter.
I morgen vender vi tilbage til Madrid. Jeg håber snart at se dig. * * Alejandro *
PS: hvad med dig, hvad har du lavet/gjort? * * * 2 postkort * Hej! * * Jeg er i Galicia, ligesom hvert år, mine bedsteforældres landsby. Turen har været en smule lang, men meget interessant. * Bedstefar og jeg har fisk i flodmundingen, men det har regnet meget, så jeg har også set TV og spillet kort med bedstemor. * Derudover har jeg skrevet mange postkort. * * Kys Marisa * * PS: Har du hørt det seneste album af Alejandro Sanz? Jeg elsker det. * * * 3 postkort * Kære mor * * Jeg har en god tid på denne lejr. Jeg har mødt en masse drenge og piger. * I dag har vi gået meget. Vi har gået til en smuk sø. Jeg har taget mange billeder. * Vejret er meget godt, men natten er lidt kold. * * Knus Marta. * * * Tareas * 1. No me gusta las fotos. Me gusta el lujo y playas. * 2. Marta ha ido a el campamento. Ella ha conocida a un montón de chicos y chicas. * * * Vejret *
Man bruger hacer til at udtrykke hvordan vejret er.

¿Que tiempo hace? = Hvordan er vejret?

Hace sol (solen skinner)
Hace mal tiempo (det er dårligt vejr)
Hace frío (det er koldt)
Hace viente (det blæser)
Hace buen tiempo (det er godt vejr)
Hace calor (det er varmt)

nevar (e-ie) = at sne

fx. nieve en Norwega

llover (o-ue) = at regne

* fx. llueve en Dinamarca * * * Perfektum: førnutid * * På dansk siger man ’’at have/gøre’’ + ’’ppp’’ (perfektum participium passiv) kort tillægsform. * * På engelsk bruger man ’’at have/gøre’’ + ppp. * * På spansk bruger man’’haber’’ + ppp. Man skal bemærke at man som på engelsk kun bruger ’’at have’’. * * ’’At have’’ = ’’haber’’ når vi bruger hjælpeverbet til at danne perfektum/pluskvamperfektum. * * ’’Tener’’ = have i betydningen ’’eje, besidde’’, er et fuldverbum. *
Haber personbøjet og ’’ppp’’ dannes af stammen + ado/ido.

1. per, he, jeg har
2. per, has, du har
3. per, ha, han/hun/det/den har

1. per, hamos, vi har
2. per, habéis, I har
3. per, han, De/de har

Eksempler:
1. Bøjning – habl-ado.
2. Bøjning – com-ido.
3. Bøjning – viv-ido

- Maria ha hablado mucho.
- Line ha comido pasteles.
- Suki y Daniel han vivido la vida loca.

Uregelmæssig ’’ppp’’:

Decir, at sige – dicho.
Abrir, at åbne – abierto.
Volver, at vende tilbage – vuelto.
Haces, at gøre/lave – hecho.
Ver, at se – visto.
Descubrir, at opdage – descubierto.
Poner, at sætte/anbringe – puesto.
Morir, at dø – muerto.
Ser, at være – sido.

1. Maria ha dicho que no le gusta Suki.
2. Suki ha abierto la nevera. *

* 1800-1850, Romantikken/guldalder. * * 1900, Realisme. * * Modernisme. – Formsproget sættes frit og kunsten spejler ikke virkeligheden. * Under modernisme fandtes COBRA(spontant ekspresnistisk) og pop-kunst. * Postmodernisme/samtidskunst og beskuer indragelse. * Nyrealisme.
Genrene i modernismen:
Cobra: spontant eksprestistisk.
Popkunst: abstrakt ekspressionisme og søger mod den figurative kunst med temaer fra massekulturen. - Happenings, (installationerinstallationskunst noget 2 dimensionalt, visuelle ellemeter såsom computer osv) Det kan evetuelt være en beskuer der kigger på et malleri. ( Et popkunst ). Som er et billede af installation.
Postmodernisme / samfunds kunst. ( beskuerinddragelse ). Ny realiterende. *
1500-1592 Høj renæssancen(genførelsen): idealæisme/realisme. Rænacance billeder: tydlig skygge. lysere farver. flere detaljer i forgrunden end i baggrunden.
Ses som et åbent billede. Nyplaconistisk

barok 1600-tallet: realisme/man ser også på det grimme hverdags agtige.
Barok billeder: mørkere konteaster. ikke ret meget egen skygge. der bruges ofte jord farve og rød.
En farve som samler billedet.
Mest en hverdags scene. * * * * Jørn Utzon * Han designer og bygger specieller værker og bygninger. Han inspiration kommer fra naturen, og han går meget op, at hans værker skal se spændende ud og vække sanser. * Han vil gerne have en let og behagelig effekt ved hjælp af det indirekte lys. Jørn går meget op i de præfabrikerede elementer og udseendet. * * Frank L. Wright * Le Corbusie * * * Grunde * Tværsnit * Facade * * I apropalis * II pantheon * III rænæesancen * IV barokken (peters kirken) * V nyklassicismen (det hvide hus/domkirken kbh) * VI Domhuset i Kbh * * *

Funktioner

DEF: en funktion f er en ’’maskine’’, der til en hver x-værdi i definitionsmængden giver netop en y-værdi. Denne y-værdi kaldes funktionsværdien og skrives f(x).
Mængden af funktionsværdier kaldes værdimængden af f.

Man må putte DM(f)=R, alle tal ind i maskinen, og der kan komme alle tal ud af maskinen.

Det er en ligning når der står y=, og en forskrift for funktionen f hvis det starter med f(x).

EKS: f(x)=0,5x-5 <-> sætter eksempelvis 2 ind på x’s plads. f(2)=0,5*2-5=-4 Grafen for f:
F(x) op ad den lodrette linje, og x ud ad den vandrette linje.

EKS:
G(x)=-3x+4

* Sætter 0 ind i x’s plads
G(0)=-3*0+4=4

Sætter 1 ind på x’s plads
G(1)=-3*1+4=1

Sætter -2 ind på x’s plads
G(-2)=-3*(-2)+4=10

EKS:
F(x)=kvadratroden af x, dette er forskriften for funktionen f.

x=0, kvadratroden er 0. x=4, kvadratroden er 2. x=9, kvadratroden er 3. * x=16, kvadratroden er 4. *
Funktioner
DEF: En funktion f er en ”maskine” der til en hver x-værdi i definitionsmængden giver netop én y-værdi.
Denne y-værdi kaldes funktionsværdien og skrives f(x).
Mængden af funktionsværdier kaldes værdimængden af f.
EX:uu
F(x)=1/2x -5
(y=1/2x -5)
Dette er en ligning for en ret linje.
F(2)=1/2*2-5=-4
F(6)=-2
-2=1/2x-5
F(2)=1/2*2-5=-4
F(6)=-2
-2=1/2x-5
1/2x-5
1/2x-5
I det øjeblik man erstatter f(x) med y bliver ligningen en lineær funktion
6
6

2
2

-2
-2

-4
-4

Dm – definitionsmængde
Vm – værdimængden
Dm(f)=]-∞;∞[ eller r
Vm(f)= ]-∞;∞[ eller r
Sildeben=funktionstabel

Maksimum og minimum
EX:
Det Højeste punkt på linjen: (7;4)
Minimum: (1;2)
En linje der ikke er lige er en parabel.

Brainstorm - funktionsundersøgelse
Forskrift
Dm(f)
Funktionstabel + graf
Skæring med x-aksen
Skæring med y-aksen
Maksimumpunkt og minimumspunkt (globalt?)
Vm(f)

Lad x være et tal, og lad p være et andet procent. x: nuværende pris p*x: ændringen x+px: ny pris

Procent regning

Hvordan kan x+px også skrives? x+px=x(1+p) Bogen bruger r i stedet for p, fordi r anvendes som renten.

Husk at i udtrykket (1+r) regnes r med fortegn.
Stigning +, fald -.+

EKS:
Nuværende pris er 125 kr.
Prisen stiger med 20%.
Hvad er prisstigningen i kr. og hvad er den nye pris?

Svar:
Prisændring, 0,2*125= 25 kr.

Ny pris, 125(1+0,20)= 150 kr.

EKS:
Nuværende pris er 125 kr.
Prisen falder med 10%.
Hvor meget falder prisen i kr. og hvad er den nye pris?

Svar:
Prisændring, 0,1*125=12,5
Prisen falder så det er -12,5.

Ny pris, 125(1-0,1)=112,5

Du har gammel pris og procenten, og skal finde nye pris: gammel+procent*gammel = gammel(1+procent)

Find prisændring i procent når du har ny og gammel pris:
Ny-gammel = % lændring * Gammel * * Du har ny pris og procenten, og du skal finde den gamle pris: * Den nye pris * (1+procenten)

* Tavle opgave: * * 350/200 = 1,75 = stiger med 75% * 350-200 = 150 = vokser 150 i kroner * * Renteformlen: * * Ex: 3000 kr. Sættes i banken til 4% p.a. * Efter 1 år står der 3000*1,04=3120 (rentebeløb er 120 kr.) * Efter 2 år står der 3000*1,04^2=3244,8 * * Efter n år står der 3000*1,04^n * * Kn = slutkapitalen * K0 = startkapitalen * R = rente * N = antal af terminer * * Formel til at finde Kn: * Kn=K0*(1+r)^n * * Ex: En bakteriekultur vokser med 13% i timen. * Der er 300 bakterier til at begynde med. * Hvor mange bakterier er der efter 5 timer og 10 timer? * * 300*(1+0,13)^5 = 553, bakterier efter 5 timer. * * 300*(1+0,13)^10 = 1019, bakterier efter 10 timer. * * * Ex: En kapital vokser med 2,3% om året. * Efter 8 år er den til 15000 kr. * Hvad var den oprindelige pris? * * K8 = 15000 * n = 8 * r = 0,023 * K0 = ? * * 15000 = K0 * (1+0,023)^8 * 1500/(1+0,023)^8 = K0 = 12505,1 * * En formel til at finde K0: * Kn/(1+r)^n = K0 * * * Ex: En produktion er steget fra 10700 enheder til 13200 enheder på 4 år. * Hvor mange procent er produktionen steget med om året? * * K0 = 10700 * K4 = 13200 * n = 4 * r = ? * * 13200=10700*(1+r)^4 * 13200/10700 = (1+r)^4 * 4 rod på begge sider * ----- = 1+r-1 * ---- -1 = r = 0,0538 = 5,38% * * En formel for at finde r: * R = n rod af Kn/K0 (-1) * * * * Fremskrivnings faktor * * Kn = K0*(1+r)^n * R = 0,02 * K0 = startsløn * N = 6 * K6 = K0*(1+0,02)^6 = K0*1,1262 * * Den halvårlige fremskrivnings faktor * * 2% pr. år * Vækstrate på 2% svare til r=0,02 * Fremskrivningens faktoren hørende dertil er 1,02. * Efter tre år, er der gået 6 halve år, derfor er 1,02^6=1,1262 * * Dvs. på 3 år er der stigning på (1,1262-1)*100%=12,62% * * * * Eksponentielle udvikling * * En funktion med forskriften f(x)=b* a^x kaldes en eksponentiel udvikling. * * Skæring med y-aksen: f(0)=b*a^0 = b*1 = b * * Dvs grafen for f går gennem (0,b) * * * F(x)=Kn * b=K0 - begyndelsesværdi * a=1+r – r vækstraten, a fremskrivnings faktoren. * * * Fordoblingskonstant * * Hvis f(x)=b*a^x er en voksende eksponentiel udvikling, så findes der en fordoblingskonstant T_2. * * Formlen for T_2 er givet ved T_2 = log(2)/ log(a) * * * Halveringskonstant: * * Hvis f(x)b*a^x er en aftagende eksponentiel udvikling, så findes der en halveringskonstant, som man kaldes T_0,5. * * Formlen for T_0,5 = log 0,5/ log a * * Ex: en bils værdi falder med 16% om året. * Hvor mange år tager det for værdien at halvere? * * T_0,5 = log 0,5/ log 0,84 = 3,9 år *

Eksponentialfunktion Hvis b=1 i en eksponentiel udvikling, så er f(x)= 1*a^x = a^x

Denne funktion f(x)=a^x kaldes en eksponentialfunktion.

En særlig vigtig eksponentialfunktion er f(x)=10^x

Logaritmen til et tal er lig med den eksponent som 10 skal opløfte i for at give tallet! * * Ex: reducer log(4) + log(5) – log(2) = log(4*5) – log(2) = log(20) – log(2) = log(20/2) = log(10) = 1 * * Ex: reducer 2* log(3) = log(3^2) = log(9) * * Formler indenfor renter: * * - Kn=K0*(1+r)^n, * - K0=Kn/(1+r)^n, * - r=n i rod af Kn/K0 (-1) * * Eksponentielle udviklinger: * * F(x)=b*a^x, * a= 1+r, fremskrivningsfaktor * r= a-1, vækstrate * * Halveringskonstant: * * Hvis aftagende, * T_0,5 = log 0,5/ log a * * Fordoblingskonstant: * * Hvis voksende udvikling, * T_2 = log 2/ log a *
3 regne regler indenfor logaritmen: * 1. log(a) + log(b) = log(a*b) 2. log(a) – log(b) = log(a/b) 3. log(a^x) = x*log(a) * * * Løs ligningen 2*1,16^x=10 * 2/2*1,16^x = 10/2 * 1,16^x = 5 * log 1,16^x = log 5 * x*log 1,16 = log 5 * x = log 5/ log 1,16 = * * * Sætning Cosinus og Sinus i retvinklede trekaner: * * Lad ABC være en vilkårlig retvinklet trekant. * * Da gælder: Cos (A) = hos katete/ hyp * Sin (A) = modstående katete/ hyp

OBS 1:
De tre sider i en retvinklet trekant navngives således:
- Siden overfor den rette vinkel kaldes hypotenusen.
- De to andre sider kaldes for kateter.

Eks:

og

Hjælpe-sætning: i to ens vinklede trekanter ABC og A, B, C, gælder, al forholdet mellem ensliggende sider er konstant.

AB/ A, B - BC/ B, C - AC/ A, C

* Bevis: * Lad ABC være en vilkårlig retvinklet trekant. * Vi tegner ABC med vinkel(A) i (0,0) og linjen AC parallel med x-aksen: * * Vi tegner også enhedsvinklen og markerer pkt P og Q. * * * * Vi ser, at ABC og APQ er ens vinklede og vi finder de ensliggende sider og bruger nu hjælpesætningen og får: * * AQ/ AC - AP/AB - PQ/CB * * * * Bestem vinkel E og katete f i en retvinklet trekant EFD. Katete e er 7, hypotenusen d er 7. * * Fund af katete f: * * a^2 + b^2 = c^2 * 7^2 + f^2 = 8^2 * f^2 = 8^2 - 7^2 * f^2 = kvadrat rod af 15 * f^2 = 3,87 * * Fund af vinkel E: * * Cos(E) = f/d * Cos(E) = 3,87/8 * Cos^-1(3,87/8) = E * 61,07^0 = E * * * Bestem vinkel A i den retvinklet trekant ABC. Katete a er 15, og katete b er 29, hypotenusen er ukendt. * * Fund af vinkel A: * * Tan(A) = a/b * Tan(A) = 15/29 = 0,52 * A = Tan^-1(0,52) = 27,47 grader * * * Opvarmning til geometri * * Sætning (cosinus relationerne) * * Lad trekant ABC være vilkårlig. * Da gælder følgende

AT 1 Samfundsvidenskabelig metode

Formål:
- Videnskab og forskning.
- Opnå videnskab indenfor et bestemt felt/emne.
- Videnskab er et håndværk, derfor er det forbudt at skrive af, snyde og lyve med resultater.

Empiri:
- Græsk ord for erfaring.
- For at skabe ny viden skal man have empirisk grundlag, nødvendig.
- Alle undersøgelse bygger på empiri, eks. Iagttagelser, data, udsagn, tekster og kilder.

Teori:
- Forestillinger og antagelser, der tjener til formål at forstå og forklare virkeligheden. -> skabe orden i kaos.
- En teori kan aldrig stå alene, dem efterprøves empirisk.

Teori:
- Hvordan vil jeg arbejde med eller undersøge mit problem?
- Tre overordnede tilgange; kvantitativ, kvalitativ og komparativ.

Kvantitativ ’’metoden’’:
- Mange oplysninger, der giver et bredt billede.
- Problemet er, at det ikke er særlig nuanceret, og der mangles en baggrundsindsigt.
- Fordel er, at der er meget data, der gør det detaljeret og præcist billede, som man kan generalisere.

Fokus i kvantitativ ’’metoden’’:
- Hvor mange, hvor meget?
- Stikord; tal og statstik.
- Mål; at man afprøver hypoteser, man vil forudsige eller påvise.
- Udvalg af data; stort, tilfældigt og repræsentativt.
- Dataindsamling; spørgeskema og optælling.
- Analyse; statiske metoder, da resultatet vil være præcist og detaljeret.

Kvalitativ ’’metode’’:
- Bygger på få observationer.
- Fordelen er at man får indsigt i enkelt personers liv, tanker og holdninger.
- Problemet er, at der er få data, der medfører at det er svært at generalisere, og at det er tidskrævende. -> subjektiv resultat.

Fokus i kvalitativ ’’metode’’:
- Beskrivelse, fortællinger og iagttagelser.
- Stikord; interviews og deltagerobservation.
- Mål; forstå, opdage og opstille hypoteser.
- Udvalg af data; lille og ikke repræsentativt.
- Dataindsamling; interviews og observationer.
- Analyse; tolkninger.
- Resultat: Flertydigt, der kan udvikles videre.

Komparativ ’’metoden’’:
- Kommer af det latinske ord compare, der betyder at sammenligne.
- Formål: sammenligne en bestemt variabel, eks. lungekrafttilfælde i Danmark og Norge.

Anvendelse af metoderne – metodisk angrebsvinkler:
- Deduktiv: tager udgangspunkt i en eksisterende teori.
- Induktiv: Tager udgangspunkt i empiri -> dvs. tilstrækkeligt data -> man kan generalisere en sammenhæng eller teori.

Samfundsvidenskab:
- Fokus; undersøge virkeligheden, eks. hvordan udvikler grupper sig? Hvorfor ryger og drikker unge, selvom de ved, at det er farligt? Hvorfor opstår der krige? Hvorfor foregår radikalisering?
- Bevæge sig indenfor økonomi, international og national pol. og sociologi.

De 3 hovedområder indenfor AT

Samfundsvidenskab:
Empirien: samfundet, det sociale.
- samfundsfag.
- Erhvervsøkonomi.
- Historie.
- Sociologi.

Naturvidenskab:
Empirien: den fysiske verden og dens lovmæssigheder.
- Biologi.
- Naturgeografi.
- Fysik.
- Kemi.
- Matematik.

Humaniora:
Empirien: sprog, tekst, kulturprodukter, menneskeskabte ting – der kan bære en betydning.
- Sprog.
- Historie.
- Oldtidskunst.
- Religion.
- Filosofi.
- Psykologi.
- Musik.
- Billedkunst.
- Drama.
- Design.

Individuelt arbejde

Formulér 3 spørgsmål inden for hvert hovedområde:

Samf:
Hvorfor begynder man at drikke i en ung alder i Danmark?
Hvorfor er der så stor forskel mellem Danmark og andre lande, når det kommer til alkohol mellem unge?
Hvordan påvirkes samfundet af unge der drikker?
Hvem bærer ansvaret når det kommer til de unges druk forbrug?
Hvorfor tror unge at det er sejt at drikke?

Nat:
Hvordan påvirker alkohol de unge dansker?
Ses det at alkohol bliver vanedannende og hvorfor?
Hvorfor er der så mange dødsfald, når unge drikker alkohol?
Hvordan skader det kroppen og det indre fysisk at drikke?

Hum:
Er det den danske drukkultur der har påvirket de unge danskere og hvordan?
Hvordan påvirker det psykisk at drikke?
Hvorfor betyder alkoholen så meget for gym festerne?

Vores gruppes 3 spørgsmål fra hver hovedområde?
Sam: Hvordan bliver samfundet påvirket af de unges store alkoholforbrug?
Nat: Hvordan påvirker de unges kropsudvikling?
Hum: Hvordan påvirker det psykisk at drikke?

Matematisk AT

Formål:
- At finde ud af hvor meget man skal betale i skat.
- Hvordan anvender man Skats hjemmeside til bestemmelse af sin skattebetaling. * * Organisering: * - I deles ind i et antal grupper. * - Dernæst skal i gruppevis udarbejde et ’’skrifteligt’’ oplæg, som skal præsenteres overfor resten af klassen. * * Der skal per gruppe laves et ’’regneark’’ der viser, hvordan man kommer frem til en endelig skattebetaling. * * Skat.dk -> gå til borger -> skattesatser 2009-2013 * * I skal starte med at interessere jer for følgende: * - Arbejdsmarkedsbidrag * - Beskæftigelsesfradrag * - Bundskat * - Personfradrag * - Sundhedsbidrag * - Topskat * * Arbejdsmarkedsbidrag: Arbejdsmarkedsbidrag er en skat på 8 procent som alle, der er i arbejde, skal betale. * * Beskæftigelse fradrag: Alle, der har et arbejde, har et beskæftigelsesfradrag på 6,95 procent i 2013 (4,4 procent i 2012), af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Fradraget bliver beregnet automatisk. * * Bundskat: Bundskat er en skat, som alle der har indkomst, betaler. Bundskatten beregnes af det, der hedder den personlige indkomst - med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Du skal dog kun betale bundskat af den del af din personlige indkomst, der overstiger personfradraget. * * Personfradrag: 18+ Alle skatteborgere har et skattefrit personfradrag. Det betyder, at du ikke skal betale skat af alle de penge, du tjener. Personfradraget bliver reguleret en gang om året efter nogle helt specielle regler. SKAT indregner automatisk dit personfradrag, når din skat bliver beregnet. * * Sundhedsbidrag: Sundhedsbidrag er en skat på 8 procent, der betales af alle, der har en skattepligtig indkomst, der overstiger personfradraget. Sundhedsbidraget er med til at betale for de regionale og kommunale sundhedsudgifter, som fx hospitaler. * * Topskat: Du skal betale topskat af den del af din indkomst, der overstiger 423.804 kr. (389.900 kr. efter AM-bidrag er fratrukket) i 2011 og 2012.

* * Skat.dk -> gå til borger -> årsopgørelse (vis alle) * * AT Samfundsfag * * 1890-92:
- flere og flere flytter til byen
- Socialreformer * - Offentlig støtte til ældre over 60 * - Sygekasseloven * * 1907: * - Arbejdsløshedskasser * * 1929: * - Børskrakket i NY * - Arbejdsløshed * - Velfærdsystem under pres * * * Slut 1940:
- Velstandsstigning til midt 60’erne * * Midt 1950’erne: * - Velfærdstatens guldalder * * 1973 og ’76: * - Oliekriser * * 1974:
- Bistandsloven
-> man forsøgte at minimere skellet være i arbejde og ikke i arbejde * * 1980’erne: * - fattig firserne
- Stor ungdomsarbejdsløshed * * 1982: * - Store stramninger indenfor bistandsloven.
-> bestemmelse af hvor meget man kunne modtage i kontanthjælp. * * 1987: * - Kartoffelkuren
- Højere renter
- Bedre betalingsbalance * * 1990’erne: * - Revurderer man velfærdssystemet ’’kræv din ret, gør din pligt.’’ * * 2001 og frem efter:
- Yde for at nyde
- Gradvise stramninger af velfærden * *
AT 3 lektie – modul 2

Hvor stor en del af befolkningen talte ikke dansk i slutningen af 1700-tallet?

’’ Tabet af Norge betød, at der kom en uligevægt i sprogforholdene, fordi nordmændene blev regnet for at tale dansk. Før 1814 talte 25 procent af den danske befolkning tysk.’’

- Så mit svar er, at 25% ikke talt dansk i slutningen af 1700-tallet.

Hvilke politiske ydmygelser gennemgik Det danske rige i løbet af 1800-tallet?

’’ I 1814 blev Danmark tvunget til at afstå Norge til Sverige, fordi vi havde valgt taberens side i den sidste krig mod England.’’

’’ Danmark måtte også aflevere flåden til englænderne i 1807 og med statsbankerotten i 1813 var nederlaget en total national ydmygelse.’’

- Danmark mistede en stor del af deres stolthed og følte ydmygelse, da de skulle opgive Norge, flåden og Holsten.

Hvad er i dag definitionen på en rigtig dansker? Hvornår opstod denne ide?

»Der er ikke tvivl om, at vores opfattelse af danskhed stadig er tæt knyttet til sproget. Derfor vil du som indvandrer falde udenfor det fællesskab, hvis ikke du taler dansk,« siger identitetsforskeren.

- Det vil sige, at hvis man kan tale dansk, kan man blive betragtet som en dansker.

AT3 – modul 2

2 former for statsborgerskab:

- Fransk: Borger, tilslutter sig ideer.
- Tysk: Blod, kultur.

Tabet af Norge, gruppe 2:

- Danmark i defensiv neutralitetspolitik (Napoleon – England)
- England mister tålmodighed og bombardere København og deres flåde.
- Danmark slutter sig til Napoleon.
- Danmark viderefører søkrigen.
- Danmark bygger ny hurtig flåde.
- Napoleon tabte slaget mod Rusland, Østrig og Preussen (England) ved Leipzig i oktober 1813.
- 1814 blev der skrevet kontrakt mellem Sverige og Danmark, at Danmark skulle afslå Norge til Sverige.

AT3 – modul 3

Fædrelandssang (1819)
Af Adam Oehlenschläger

Biografi om Adam Oehlenschläger:
- Født 14. November 1779 i København.
- Død 20. Januar 1850.
- Han blev 71 år.
- Han var guldalderdigter/romantiker.
- Skuespilforfatter og professor.
- Han var Danmarks største romantiske forfatter.
- Der findes i dag en statue af ham i Frederiksberg Have.

Værk af Adam Oehlenschläger:
- Han udgav over 50 værker.
- Han lavede digtesamlinger.
- Hædret som nordens største digte konge i 1829.

Gruppearbejde med Fædrelandssang

Kommenter hver strofe og se på:
- Rimmemønster.
- Semantiske skemaer for hver strofe.
- Ordvalg.
- Billedsprog (målområde og kildeområde)

Paropgave

- Referencer til hedensk tid.
- Hvad fremhæves særligt?
- Hvordan adskiller Danmark ifølge sangen sig andre lande?

AT3 – modul 4

- Find oplysninger om revolutionerne i 1848 i Frankrig og i de tyske stater.

- Hvilken begivenhed i Slesvig-Holsten var den direkte anledning til at en gruppe af Københavns prominente borgere mødtes 20. marts 1848?

Der var en ophedet stemning i København på dagen, da der var kommet efterretninger om, at stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten på et fælles møde i Rendsborg havde vedtaget at kæmpe for et uafhængigt Slesvig-Holsten. *
- Hvilken form for politisk styre ønskede de ifølge petitionen til kongen?

De ønskede konstitutionelt styre. Hvilke nationale krav havde de?

Indførelse af et konstitutionelt styre med en fri forfatning og af en fælles forfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig.

Hvad mente de med sætningen "Vi anraabe Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp"?

De siger, at Slesvig ikke er selvstændig nok til at kunne klare sig selv.

Har dansk national identitet og demokrati altid hængt sammen?

Demokrati og national identitet begyndte først at hænge sammen efter 1849 og anden verdenskrig.
Efter flere nederlag begyndte vi at bygge national identitet og demokrati op – sammen.

Hans Hauge og Peter Gundelach taler om hhv. ideologisk politik og identitetspolitik – hvad er forskellen? Redegør bl.a. for Gundelachs undersøgelser, som bliver omtalt i artiklen.

Peters undersøgelse:
’’Sociologiprofessor på Københavns Universitet Peter Gundelach forsker i værdier og national identitet, og hans undersøgelser viser, at danskerne scorer meget højt, når de bliver spurgt om de gerne vil leve i et demokrati og have en demokratisk styreform, mens det forholder sig lige omvendt med forsamlings- og ytringsfrihed. Forklaringen er ifølge Gundelach, at danskerne er tilbageholdende med at give indvandrerne religionsfrihed.’’

Det moderne gennembrud:
- Litterær strømning/idé.

Georg Branders (1871): ’’Problemer under debat.’’
Litterær skal have form efter naturvidenskab.
’’Hvilke misforhold er der i samfundet?’’
Han skriver ikke selv, men andre der tager idéerne til sig.

Pararbejde:
- Resume
- hvilke problemer sættes under debat? Lav en liste

Novellen handler om en udslidt og træt gammel kone, Elsebeth, der var gift med en drukkenbolt, som blev kaldt Niels Nilen. Manden solgte hver genstand i deres hus, som han kunne få penge til alkohol for. En aften hvor manden får sit første deliriumsanfald, er alle travlt beskæftiget med at holde manden i live, at de ikke opdager deres lille pige Ane-Mette dør. Hun bliver hurtigt begravet, og der bliver ikke gjort særlig ud af det. 20 år senere, hvor manden er død og Elsebeth har fået en ny datter ved navn Lotte, skal et rigere barn begraves. Da der ikke er mere plads på kirkegården skal Ane-Mette derfor graves op. Dette sker og Elsebeth begraver derefter den Ane-Mette igen i udkanten af kirkegården.

1. En kvinde er gift med en drukkenbolt.
2. Han sælger alle genstande i deres hus og bruger alle penge på alkohol.
3. Han bliver syg.
4. Alle bekymre sig om ham og glemmer familiens lille datter.
5. Datteren dør.
6. Der gøres intet speciel ud af datterens begravelse.
7. 20 år senere har kvinden fået en ny mand og datter.
8. Et rigere barn skal begraves, og der er ikke plads på kirkegården.
9. Datteren skal derfor graves op, og begraves et sted i udkanten af kirkegården.
10. Manglende kvinderet.
11. Høj børnedødelighed.
12. Forskelsbehandling, uretfærdighed, dårlig service.

*

Begreber der skal læres:

- Førstehåndsvidner, været tilstede i begivenheden.
Primær kilde.

- Andenhånds vidner, fået fortalt fra en primær kilde eller en helt anden. Sekundær kilde.

- Tendens, hvad ligger der mellem linjerne? Hvilken tankemåde er i spil? Med eller i mod?

Kilde analyse af 2 tekster

Mongolernes ry i Europa:

- Andenhåndsviden; Matthæus Parisiensis fra 1240.
- Handlingen foregår fra 1206-1259, skrevet som subjektiv og fiktion.
- Forfatter er førstehåndsviden, da levede i den foregående tid.
- Hans tendens er negativ, da han snakker dårligt om mongolerne.
- Teksten er bagudrettet, fordi det har været en fortælling om mongolerne før i tiden.
- Modtager; dem der bor i Europa og andre der er interesseret.

Grundlov:

- Teksten kommer af ’’Borgernes grundlæggende Rettigheder og Pligter’’ og er faglitteratur.
- Grundloven er stadig gældende og skrevet i 1849.
- Teksten er skrevet som objektiv, da den ingen holdninger har.
- Tendens er neutral, da der ingen positive eller negative ord.
- Teksten er fremadrettet, da det er en offentlig lov.
- Teksten er en sekundær, da det er en om formulering af den rigtige Grundlov.

Kilde analyse af billede

Billede af Marilyn Monroe:

- Billedet forstiller den kendte skuespilleride og model Marilyn Monroe.
- Billedet er et fotografi af hende i sit mest kendte dress.
- Modtager; alle interesseret i hende, især mændene.
- Billedets tendens er positiv, da vi allerede opfatter hende som kvinde idealet og sexet.
- Vi kan bruge billedet som et historisk ideal, da hun i dag stadig et kvindeligt ideal, pga. hendes former og uskyldighed.
- Vi kender hende også som den stærke kvinde, fordi hun har været igennem mange svære situationer.

Vigtige årstal i den danske historie.

1536, Reformationen.
1660, Enevælde.
1849, Første Grundlov.

Danmarks Grundlove

- Hvad er baggrunden for Grundloven eller revisionen af den?
- Hvor mange kamre er der i det danske parlament? * - Hvem har valgret til Folketinget?
- Hvem er valgbar til Folketinget?
- Hvordan får man sæde i Landstinget?

1849:
§ 35.
Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han: 

a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold; 

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; 

c) er ude af Raadigheden over sit Bo; 

d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.

* * 5 oplysninger om Romerriget:
Det Romerske Kejserrige var det største og vigtigste af alle Antikkens storriger.

Romerriget, oldtidsrige, der opstod med udgangspunkt i byen Rom og udviklede sig til et verdensrige.

På højdepunktet mht. udstrækning i begyndelsen af 100-t. e.Kr. strakte Romerriget sig fra Eufrat i øst til Atlanterhavet i vest og fra Sahara i syd til England i nord.

Romersk religion har, som den fremtræder i historisk tid, modtaget stærke påvirkninger udefra, ikke mindst fra græsk religion og mytologi og fra etruskisk religion. Læs mere om Romerrigets religion.

* Romerriget har haft en stor indflydelse på regeringsledelse, retsvidenskab, arkitektur og på mange andre områder i Europa: romertal, latin, julianske kalender. * * http://da.wikipedia.org/wiki/Romerriget * http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Romerriget/Romerriget * http://historienet.dk/emne/romerriget *
Brainstorm:
- Blev styret af én konge, som både var øverste præst, dommer og general indtil 500 f.kr
- Romerne respekterede religiøse overbevisninger, så længe disse ikke truede statens grundlag.
- Den romerske religion blev stærkt påvirket af den græske.
- Der fandtes kvindelige gladiatorer.
- Fire perioder: kongetid, republikansktid, kejsertid, senere kejsertid.
- Der findes ældgammel beboelse i Rom.
- Kristendommen og folkevandringen var skyld at riget til sidst brød sammen.
- Oldtidsrige der opstod med udgangspunkt i byen Rom og udviklede sig til et verdensrige.
- Arkæologer har fundet rester a en militærlejr af cæsar.
- 395 e.v.t Romerriget deles i et øst og et vestrige. * - Romerriget eksisterede i omkring 1000 år.

Vejr og klima, Modul 1.
S. 29-33

Vejrudsigt

Hvem har glæde af en vejrudsigt? Hvem har virkelig brug for en vejrudsigt?

Alle i Danmark har glæde af vejrudsigten, da mange planlægger sin dag ud fra en vejrudsigt.
Dem der arbejder udenfor har virkelig brug for vejrudsigten; landbrug, motorvejsarbejder, håndværker, byggebranchen, transport, sportsfolk og murer.

Prøv at se en vejrudsigt, enten fra DR Vejret eller TV2Vejret.

hvilke elementer er der med?
18/01.2013 Kl 06:46, solen går op, solen går ned, lavtryk, snestorm, blæst, temperature, kulde, bynavne, frost, fronter. hvilke elementer er vigtige for dig?
Temperatur, blæst, sol, lavtryk.

hvilken periode strækker den sig over, hvorfor tror du den ikke er længere?
Perioden strækker sig over 4 dage, fordi vejret er meget uforudsigeligt, da der er mange klimavariationer, der gør det svært at lave en troværdig vejrudsigt.

hvad har du lært af alle de vejrudsigter du har set gennem tiden? F.eks. Hvorfor er vejr dårligt eller godt?
Jeg har lært om høj- og lavtryk, da det kan sige om vejret bliver godt eller dårligt. Lavtryk: dårligt, højtryk: godt.
Jeg har også lært om blæst og vind, altså sekund i meter.

Har en vejrudsigt noget med klimaet at gøre?
Klima er gennemsnit og fortæller nogenlunde om fremtiden, mens vejret er nu og få dage frem ad.

har du set tegn på klimaforandringer i en vejrudsigt?
Ja, at det bliver koldere hver vinter, og varmere om sommeren. Men det må ikke siges i en vejrudsigt.

Vejr og klima, modul 4.

- Hvad forstås ved en luftmasses dugpunkt, og hvad er forskellen på den absolutte luftfugtighed og den relative luftfugtighed?

Den reletive fugtighed angiver forholdet mellem det absolutte luftfugtighed og den maksimale mængde vanddamp en given luftmasse kan indholde ved den aktuelle temperatur. Den angives i procent.

En luftmasses mætningspunkt er den temperatur hvor luftmassen er 100% mættede med vanddamp. Denne temperatur kaldes for luftmassen dugpunkt temperatur.

Den absolutte fugtighed angives ved at se hvor meget vanddamp en m³ luft maksimalt kan indholde ved en given temperatur. Mængden af vanddamp i en given luftmasse målt i gram per m³ kaldes den absolutte fugtighed.

- Hvad er konvektionsnedbør?

Som figuren viser opstår konvektionsregn på steder, hvor der sker en kraftig opvarmning af jordoverfladen. Den er derfor særligt knyttet til termiske lavtryksområder. Hovedparten af nedbøren i troperne stammer fra denne type. Men om sommeren kan vi også i Danmark opleve nedbørstypen i forbindelse med varmetordenvejr.

- Hvorfor er nedbøren som regel kraftigere i subtroperne og i troperne end den er på vore breddegrader?

Eksemplevis er der ITK: Solen opvarmer jorden, varmen på jorden opstiger og bliver mættede oppe i skyerne, og så regner det meget. Og så foregår der en clykowadawjaopfå

- Føhn - hvad er det? Forklar temperaturforskellen på bjergets to sider. Hvorfor falder temperaturen i en mættet luft kun ½*c pr. 100 m.

En vind presser en luftmasse over en bjergkam. Luften vil i starten afkøles 1 grad pr. 100 m. Til den er afkølet til mætningspunktet, derefter kommer der først skydråber, og hvis bjerget er højt nok, vil skydråberne vokse til regndråber der falder som nedbør i form af regn eller sne. Hvis luften efter mætningspunktet fortsat afkøles somfølge af opstigning vil luftmassen afkøles ½ grad pr. 100 m. Indtil den når toppen.

- Hvad er en front?

Når varm luft(ækvator) og kold luft(polerne) mødes.

- Hvorledes opstår et lavtryk ved polarfronten?

Hvis der opstår et knæk på polarpunkterne vil der opstå en vandrende lavtryk.

- Beskriv udviklingen i fronternes bevægelse nar et vandrende lavtryk bevæger sig fra vest mod øst på den nordlige halvkugle.

Når der dannes en kold og en varmfront omkring lavtrykket, vil varmluftens energi omdannes til beliggenhedsenergi (potentiel energi) under opstigningrn over den kolde luft bag koldfronten, og vil tabe fart. Derefter vil den kolde luft bruge al sin energi til at fortrænge den varme luft, og vil derfor bevæge sig bevæge sig hurtigt end varmfronten. Til sidst vil den indhente varmfronten, og fronterne okkluderer.

Vejr og klima, modul 5. - Hvorledes dannes nordøst- og sydøstpassaten?

Pga. solindstrålingen er der meget kraftige termiske lavtryk omkring ækvator - sammen med lavtrykket og varmtrykket der kommer fra subtroperne, dannes der vinde nord og syd for ækvator. Disse vinde blæser ind mod lavtrykket, men på grund af Corioliskraften blæser de hen mod højre nord for ækvator og venstre syd for ækvator og bliver til nordøstenvinde og sydøstenvinde - de kaldes for nordøstpassaten og sydøstpassaten.

- Hvad er ITK-zonen?

Det ækvatoriale lavtryksbælte hvor passatvindene mødes, kaldes den intertropiske konvergenszone, altså ITK-zonen. De meget stabile vinde der blæser fra de subtropiske højtryk, blæser året rundt. Hele ITK-zonen følger dog Solens zenitbane med 1-2 måneders forsinkelse og forskyder sig således med årstiderne mellem de to vendekredse; mod nord i juni-august og mod syd i december-februar. ITK-zonen når ikke helt ud til vendekredsene idet forsinkelsen betyder at Solen er på vej tilbage mod ækvator inden ITK-zonen "når frem".

- Hvorledes er nedbørsforholdene omkring ækvator?

I juni-august forskydes ITK-zonen således kun 15-20 grader mod nord og i december-februar 10-15 grader mod syd. Passatvindene vil på vej ind mod ækvator blive varmere og varmere, og kan derfor optage og indeholde store vandmængder som vil fortættes til regn når passatvindene mødes og stiger op i flere kilometers højde. Det er forklaringen på den enorme nedbør omkring ITK-zonen, og det forklarer også de årstidsvariationer der er i nedbøren i området omkring vendekredsene. I vores sommer hvor Solen ligger i zenit med den nordlige vendekreds, ligger ITK-zonen nord for ækvator, og det giver sommerregn i juli-august ved 15-20 grader nordlig bredde. I vores vinter hvor Solen står i zenit med den sydlige vendekreds (sommer på den sydlige halvkugle) ligger ITK-zonen syd for ækvator, og i området mod den sydlige vendekreds regner det i december-januar.

- Hvilke udfordringer giver det de mennesker der bor der?

Dårlig produktion af landbrug, da jorden vil blive smattet af al den regnvand.
Dårlig dyrevelfærd, husstabilisering, ingen miljø stabilisering.

- Hvad betyder Zenit?

Zenit er et punkt på himlen lige over iagttageren. Geometrisk: det punkt hvor himmelkuglen skæres af en linje fra Jordens centrum (eller hvilken planet/måne iagttageren står på) gennem iagttagerens position på jordoverfladen og videre ud i verdensrummet.

- Hvorledes opstår monsunvindene og på hvilke årstider?

Monsunen er et kraftigt vejrsystem, der opstår i tropisk klima omkring Ækvator. I områder med monsun falder der fra 6.000 mm til 12.000 mm regn om året. Sommeren i monsunområder kaldes regntid, vinteren kaldes tørtid. Om sommeren blæser vinden fra havet og ind over fastlandet. Om vinteren blæser det fra fastlandet og ud over havet. Monsunregn skabes i områder, hvor hav og fastland mødes. Da luften over havet er meget fugtig, er den forholdsvis lang tid om at blive opvarmet/afkølet. Om sommeren opvarmes luften af solen i dagtimerne og afkøles i nattetimerne. Imidlertid bliver luften over fastlandet hurtigt afkølet i nattetimerne, og der skabes derfor et lavtryk over fastlandet. Ved trykudligning opstår der en kraftig vind fra havet og ind over fastland, hvorved den fugtige luft fortættes i den kølige fastlandsluft, hvilket udløser enorme regnskyl. Om vinteren er det lige omvendt. Luften over fastlandet bliver hurtigt opvarmet i dagtimerne, hvorved der opstår et højtryk over fastlandet. Dette højtryk udlignes ved, at den lune luft fra fastlandet blæser ud over havet. Vinteren er derfor tør i monsunområder.

- Tropiske orkaner (hurricanes, tyfoner, taifuner, cycloner) kan være meget voldsomme. Hvad tænker du, når du hører om en tropisk orkan? Hvilke faktorer skal være tilstede?

Tropiske orkaner starter deres tilværelse over et varmt hav, omkring 26 - 27 °C varmt. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. Energien tilføres orkanen ved frigørelse af varme i forbindelse med skydannelse. Fordampningen skal være kraftig fra havoverfladen for at få dannet en tropisk orkan og dette sker kun, når vandtemperaturen er så høj. Derudover kræves den afbøjende kraft - der påvirker alle ting der bevæger sig på den roterende Jord - corioliskraften. De tropiske orkaner opstår derfor kun mellem de subtropiske højtryk og ca. 5° fra Ækvator, da havet her er tilstrækkeligt varmt og afbøjningskraften er tilstede. På selve ækvator er corioliskraften nemlig 0.

- Hvorfor optræder der ikke tropiske orkaner meget tæt på Ækvator (Se nedenstående billede og læg mærke til det område omkring Ækvator der ikke har haft besøg af en orkan)

Tropiske orkaner skal have tilført varm og fugtig luft for at kunne udvikles. Det kan kun forgå overhav der er mindst 27 grader varmt. De kan ikke dannes tæt ved ækvator idet der ikke er nogen corioliskraft. De dannes derfor først 10 grader nord eller syd for ækvator. De går i stå over land, hvor der ikke er fordampning, og hvor der er luftmodstand. De svækkes over koldere vand. På den nordlige halvkugle dannes mange orkaner i Caribien. De fleste storme i DK skyldes forskelle mellem varm luft fra syd og kold luft fra nord.

- Hvorfor bliver orkaner på vore breddegrader aldrig lige så voldsomme, som i troperne?

Vejr og klima – modul 6

* Få klarhed over, hvordan Vahl skelnede mellem de forskellige klimazoner

Ud fra klimaet, temperatur og nedbør, derfor delte han jorden i 4 forskellige klimazoner.

I hvilke klimazoner betyder temperaturen mest for plantevæksten?

I tempereret klima, da der er nok nedbør til planterne for at kunne vokse, og nok sol for at kunne producere.

I hvilke klimazoner betyder forholdet mellem nedbør og fordampning mest for planteproduktionen?

Subtropisk klima, da det er der regnskoven bliver til.

Hvorfor er tropiske regnskovsområder svære at etablere landbrugsproduktion i ?

Der er for fugtigt og vådt til at kunne etablere landbrugsproduktion.

Hvorfor taler man mere om regntid/tørtid end årstider i tropisk klimazone?

Det er fordi der ikke er årstider, dog udelukkende en veksling mellem nedbør og tørke.

Find nogle hydrotermfigurer, der viser ITK-zonens betydning for årets klimatiske gang i tropisk klima (brug atlas eller http://www.klimadiagramme.de/ ) I øverste bjælke kan I vælge hvilket kontinent eller land/by I vil se på!

Definer begreberne regnskov og savanne.

- Regnskov: En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned.
- Savanne: En savanne er en tropisk græsslette med spredte, ofte tornede eller giftige træer. Biotopen forekommer i de egne, hvor der er sommerregn, og hvor der er en stabil bestand af planteædere.

Hvorfor falder nedbør ved fastlandet (Europa-Asien) oftest som vinterregn i de nordlige vestlige subtropiske områder (Marokko, Portugal, Spanien, Sydvestfrankrig), medens nedbøren falder som sommerregn ved de østlige subtropiske områder (Kina, Korea, Vietnam)?

Find nogle hydrotermfigurer, der illustrerer ovennævnte forhold, enten i atlas eller på http://www.klimadiagramme.de/ I øverste bjælke kan I vælge hvilket kontinent eller land/by I vil se på!

Definer begreberne græssteppe og busksteppe.

- Græssteppe: græssteppe, vegetationstype, der domineres af arter af græsfamilien; træer eller buske mangler næsten eller helt. Betegnelsen bruges især om græsdomineret vegetation i tempererede egne med varme somre og kolde vintre samt lav nedbør året rundt; fx prærien i Nordamerika, pusztaen i Ungarn og de store, sammenhængende arealer af græsvegetation, der findes i et bælte fra Ukraine til Mongoliet.
- Busksteppe: Busksteppe er en landskabstype, som findes i de subtropiske og tempererede klimabælter. Busksteppen er en mellemting mellem den åbne steppe og det tætte krat. Maki og chapparal kan være lokale navne på tilsvarende bevoksning.

Vejr og klima - Modul 8

- Hvilke konsekvenser mener man en stigning i mængden af drivhusgasser i atmosfæren kan have på klimaforholdene på kloden?

Så vil de lang- og kortbølgede stråler ikke være i balance, og skaber mere varme, der gør at indlandsisen vil smelte.

- Forklar Grønlandspumpen.

Grønlandspumpen er den afsluttende del af Golfstrømmen og er en drivende kraft i det globale thermohaline kredsløb. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere densitet. På engelsk refereres generelt til downwelling og the Atlantic meridional overturning circulation. Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for Golfstrømmens transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i Canada og Sibirien.

- Hvad holder "Grønlandspumpen" i gang?

Kig på forrige spørgsmål.

- Hvilke konsekvenser kan det have hvis Grønlandspumpen svækkes?

Den vil ikke kunne holde gang i den globale cirkulation og så vil den ikke kunne transportere varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre.

- Hvilke forhold peger i retning af en varmere klode og hvilke forhold peger i retning af en ny istid?

Uden Grønlandspumpen – koldt klima.
For mange drivhusgasser – varmt klima.

- Hvis en stigning i drivhusgasserne vil give et varmere klima i Danmark, hvilke konsekvenser vil det få for landbrugsproduktionen.

Jorden vil blive for tør til at kunne producere noget, det vil sige at landbrugsproduktionen vil blive dårlig.

Arktisk foredrag

Olie og gas ved arktisk -> godt når isen smelter
Ruter åbner sig når isen smelter * Russerne plantede et flag på bunden af havet i arktisk