...Why do we laugh? Have you ever tried wetting your trousers out of laughing too much? or had a hard time breathing because something was way too funny? Most people know the feeling, but maybe you too have tried cutting it short, when you had to explain what it actually was, that was so funny. "What is humour really, and why do you laugh, when you hear something funny?" What are we laughing at, what happens in the brain when we do, and why do we do it? That is what we will dive into by consulting a rhetorican, a philosofer, and a neurobiologist. The humour starts in our minds. Humour starts with a funny thought in our minds. Therefore, the first thing we will do is look into the physiological explaination behind the humour - that means looking into what happens in our brain, when we are laughing. Neurobioligist Albert Gjedde, tells us that the physiology behind the humour, has been looked into several times: "There has been made brain scans of people laughing, and of people hearing others laugh," says Albert Gjedde. "These scans have shown different areas of the brain, which are active, especially areas that become very active, when we experience emotional reactions."... When we laugh, a number of different substances are activated in those areas of the brain, but as far as we know all of these substances can be traced back to one specific substance, the so-called "substance of happiness", Dopamine. Dopamine works like a motivator for people, because it can release...
Words: 377 - Pages: 2
...analyse C. Beskrivelse af personerne: 1. Hvordan bliver hovedpersonen/personerne præsenteret for publikum? Hvad får vi at vide om ham/hende? Får vi meget at vide i begyndelsen eller får vi oplysninger efterhånden? 2. Hvad siger personen/personerne om sig selv? 3. Beskriv det ydre udseende. 4. Hvordan udvikler personerne sig gennem filmen? 5. Spiller skuespilleren personen på en overbevisende måde? (virker han som en virkelig person eller ikke) D. Tid og miljø: 1. Hvornår er filmen lavet? 2. Hvornår skal den forestille at foregå? 3. Virker miljøet realistisk i forhold til tiden? 4. Hvor lang tid strækker handlingen sig over? (filmens tid) 5. Hvordan er miljøet? 6. Hvor skal filmen forestille at foregå? (land, by....) E. Genre: 1. Hvad er det for en film? (spændings, komedie, familie, gyser, aktion, drama...) F. Teknik. Hvordan er følgende punkter brugt til at understrege filmens handling eller stemninger? 1. Kameravinkler 2. Perspektiv 3. Kamerabevægelser 4. Klip 5. Lys 6. Filter 7. Musik G. Hvad er filmens budskab. H. Hvad synes du selv om filmen? Beskrivelse af personerne: 6. Hvordan bliver hovedpersonen/personerne præsenteret for publikum? Hvad får vi at vide om ham/hende? Får vi meget at vide i begyndelsen eller får vi oplysninger efterhånden? 7. Hvad siger personen/personerne om sig selv? 8. Beskriv det ydre udseende. 9. Hvordan udvikler personerne sig gennem...
Words: 342 - Pages: 2
...andre lande Hvad er en forbundstat? En forbundstat er en stat bestående af ’’mindre stater’’, der i fællesskab danner en nation. Et godt eksempel er USA, som bekendt består af 50 stater, som har hver deres lovgivende, udførende og dømmende magt. Hvad er en republik? Republik er en betegnelse for en styreform, som har en valgt præsident eller en statshoved. Replubikken omfattes normalt som en demokratisk statsform. Hvad er en nationalstat? Der findes stater, som ikke udgør en nation, og nationer uden en stat. Nationalstaten er en anden for for statsdannelse. Hvad er forskellen på organisk nationalsme og republiknationalisme? Forskellen på organisk nationalisme og republiknationalisme er at i organisk nationalisme er at folket har en fælles sprog, de har fælles historie og fælles kultur, hver nation opfattes som en organisme. Republiknationalisme er en stat som USA hvor den Amerikanske forfatning har en typisk kendetegn indenfor: demokratiet og dets institutioner, frihedsrettighederne og markedsøkonomien. Så forskellen mellem de to er at for eksempel Danmark stemmer man for hele landet fordi Danmak er så småt et land, hvorimod man i USA stemmer for ens egen stat fordi det netop er svært at skulle tage stilling til alle de andre 50 stater der er. Hvad menes der med ’’exceptionalisme’’? Exceptionalisme er en stat der ser sig selv som en meget unik stat, og som nogen der ser sig selv som en meget vigtig del af verden, for eksempel USA. Hvad er et konstitutionelt...
Words: 1043 - Pages: 5
...Den vestlige verden 1945 - nutiden Den Nye verden side 143 – 148 spalte 2 1. Hvad er bipolariteten? Og hvilken økonomisk opdeling er der tale om? USA blev centrum i en højtindustrialiseret kapitalistisk verden. 2. Hvorfor blev USA dominerende de første år efter 2. verdenskrig? Og hvad er Bretton Woods-konferencen? Marshall hjælpen. 40 stater skrev under på en traktat om internationalt valutasystem. 3. Hvad er IMF? Og hvilken funktion skulle den have? (International Monetary fund) hvert land skulle betale et beløb af deres valuta og guld for så at måtte trække på deres reserver og altså få fremmed valuta til rådighed. 4. Hvad er henholdsvis Marshall-hjælpen, OEEC, OECD og GATT? Marshall hjælpen er den hjælpepakke USA gav til de vest europæiske lande. OEEC (organizationen for European Economic Cooperation) som dels organiserede fordelingen af Marshall planen. OECD er en opgradering af OEEC, denne organisation har samme effekt som OEEC, bare at Japan, Canada og USA er kommet med i aftalen. GATT (General Agreement on Tariffs and Trade) var til formål at sænke toldmurerne. 5. Hvordan er Koreakrigen fra 1950 med til at forbedre økonomien i USA? De var nød til at producere og de brugte 108 millarder dollers otte gang så meget som marshall hjælpen. 6. Hvordan passer udviklingen i den vestlige verden på udviklingen i DK? Giv eksempler fra DK. Dette ses i 1950 da Danskerne har høj konjektur og oplever stor vækst og inflation. 7. Redegør for...
Words: 801 - Pages: 4
...med månedlige terminer(og rentetilskrivninger). Den årlige rente på lånet er 7,9 %Lånet afvikles over en periode 1 år. | | Forklar hvad der beskriver et serielån | et serielån, er et lån, hvor hovedstolen afdrages med lige store beløb i hver termin. Rentebetalingen, der bestemmes som en procentdel af restgælden, er faldende over løbetiden. Lånets samlede ydelse er derfor også faldende i modsætning til annuitetslån, hvor den terminslige ydelse er konstant | | Lav illustration der beskriver lånets udvikling. | Antal mdr. | Restgæld | rente | afdrag | ydelse | Ny restgæld | 1 | 15000 | 99 | 1250 | 1349 | 13651 | 2 | 13651 | 90 | 1250 | 1340 | 12311 | 3 | 12311 | 81 | 1250 | 1331 | 10980 | 4 | 10980 | 72 | 1250 | 1322 | 9658 | 5 | 9658 | 64 | 1250 | 1314 | 8344 | 6 | 8344 | 55 | 1250 | 1305 | 7634 | 7 | 7634 | 46 | 1250 | 1296 | 5743 | 8 | 5743 | 38 | 1250 | 1288 | 4455 | 9 | 4455 | 29 | 1250 | 1279 | 3176 | 10 | 3176 | 21 | 1250 | 1271 | 1905 | 11 | 1905 | 13 | 1250 | 1263 | 842 | 12 | 842 | 4 | 1250 | 642 | 0 | | | Lav en illustration der viser hvordan lånets ydelser udvikler sig. | | | Hvad er restgælden for den 7 måned? | Fundet i tabel. | 7634 | Lånets omkostninger for lånet har været= | 1349+1340+1331+1332+1314+1305+1296+1288+1279+1271+1263+642 | 15000kr. | Opgave 2. | | | Forklar hvad der beskriver et annuitetslån | Annuitetslån er når der betales et fast beløb på hver terminsdato, der skal dække både renter og afdrag...
Words: 646 - Pages: 3
... Hvor i fordøjelseskanalen sker optagelsen af næringsstoffer? De optages gennem tyndtarmvæggen og via blodet ud til cellerne. 2. Hvad kaldes de små enheder, som kulhydrat, fedt og protein skal spaltes til, før de kan optages gennem tarmvæggen? Først disakkarider og derefter monosakkarider. 3. Hvilke stoffer optages af tyktarmen? Vand og salte, da de flest næringsstoffer allerede er optaget i tyndtarmen. 4. Hvad er mavesyrens funktion? Mavesyren holder miljøet i maven ved den pH, hvor mange af fordøjelsesenzymerne fungerer bedst. Dræber også bakterierne. Kulhydrater: 5. Hvad hedder enzymet, som spalter stivelse? Amylase. 6. Hvilket disakkarid fremkommer når stivelse spaltes af dette enzym? Maltose. 7. Hvorfor er det nødvendigt at tilsætte enzymet amylase to forskellige steder i fordøjelseskanalen? Så næringsstofferne nedbrydes helt. (først i munden → videre til mavesækken → og så igen i bugspytkirtlen. Proteiner: 8. Hvor i fordøjelseskanalen sker spaltningen af proteiner? I maven. Pepsin enzymer fra bugespytkirtlen (pepsilase) 9. Hvad er fordelen ved, at enzymer, som spalter større proteiner, ikke findes overalt i fordøjelseskanalen? Hvis de fandtes i hele kroppen, ville de nedbryde kroppen (proteiner). Fedtstoffer: 10. Hvilke stoffer hjælper med til fedtfordøjelsen? Lipase. (galde) Blodsukker: 11. Hvad hedder hormonet, som udskilles efter et måltid? Insulin. 12. Hvilken effekt har dette hormon i forhold til blodsukkerniveauet? Hvorfor...
Words: 288 - Pages: 2
...Historie og historisk metode Historie som humanistisk fag Historiefagets grundlæggende metode er som bekendt analyse og fortolkning af kilder. Kildematerialet kan være skrevne kilder (offentlige og private), billeder, film, litteratur, radio/tv-udsendelser, internet-hjemmesider m.m. Analyse og fortolkning er styret af de overordnede spørgsmål / problemstillinger, som vi ønsker kildematerialet skal belyse. Den historiske metode kan inddeles i fire faser: - Analyse af kildematerialet: Hvad er det? Hvem har lavet materialet? Hvornår er det lavet? Hvad er formålet med kilden? Hvilke informationer giver kilden? Hvor troværdig er disse informationer? - Sammenstilling af kilderne for at afdække hvor de bekræfter / modsiger hinanden. - På baggrund heraf fortolkning / vurdering af materialet i forhold til de overordnede spørgsmål, der ønskes belyst. - Materialet sættes ind i en større tidsmæssig sammenhæng. Hvad gik forud? Hvad kom efter? Hvilke forklaringer på brud / kontinuitet i udviklingen? Hvilke forhold har været afgørende for brud / kontinuitet? Historisk metode er således i sit udgangspunkt en fortolkningsvidenskabelig metode (hermeneutisk). Historie og samfundsvidenskabelig metode Historie bruger imidlertid også samfundsvidenskabelig metode, selvom det ofte siges, at samfundsvidenskaberne fokuserer på opstilling af generelle modeller for menneskeskabte strukturer og processer og på interaktion, hvorimod historie fokuserer på det unikke. I arbejdet med at...
Words: 3231 - Pages: 13
...Mellem billeder og virkelighed Billeder er lige så forskellige som dag og nat, som sol og regn de giver os forskellige indtryk; glade, sørgelige, forargelige, vrede, opløftende indtryk ja mulighederne er ganske enkelt uendelige og selvom de ikke bevæger sig som en film så kan de stadig gøre et stort indtryk på os. Måden man opfatter de forskellige billeder afhænger helt af ens personlighed og smag, præcis ligesom musik, noget musik kan man ganske enkelt lide og andet kan man ikke. Men hvad er billeder egentlig, hvad består de af? Billeder er en del af vores hverdag, vi bruger og støder på dem hele tiden, i avisen, fjernsynet, bøger og inde i vores hoved. De fremkalder forskellige reaktioner hos os, nogle billeder reagerer vi voldsommere på end andre. Fx billedet fra Politikens artikel krænkede mange mennesker da det er et billede af et forkullet lig, hvilket helt naturligt får en masse følelser frem i os, især når det er et billede som viser et medmenneske. For mange virker det helt uvirkeligt og de har derfor svært ved at forholde os til det, da vi i Danmark lever meget beskyttet for den slags, det er ikke noget der hører hverdagen til. Vi lever ikke under de samme kummerlige forhold og bliver ikke udsat for de samme voldsomme syn og kampe som fx mange almindelige civile mennesker gør i Irak. Derfor reagerer mange ofte meget voldsomt på et sådant billede, men som artiklen fra Politiken skriver; er det bedre at skjule sådanne billeder og lade vores børn leve i ”uvished” uden...
Words: 1293 - Pages: 6
...hvorfor. Hvorfor skal jeg leve således? Hvorfor lever man og hvad er grunden til livet? Men mest af alt, hvorfor skal jeg fyldes op med disse tanker. Har haft dem i et stykke tid, det er slut nu, slut med kun at komme om aftenen, de kommer morgen, middag og aften. Før i tiden var mine tårekanaler som Sahara, men nu er de som Niagara Falls. Jeg kan bare tænke over få ting, høre musik eller bare se noget foran mig, og med ét skal jeg forsøge at knibe øjnene sammen, så tårerne ikke flyder ud. Altså jeg forstår det virkelig ikke. Jeg er træt, træt af andre mennesker, træt af skolen, træt af alt socialt, træt af ensomheden, træt af livet. Når jeg er sammen med andre, vil jeg egentlig bare sove eller være alene. Er jeg alene, vil jeg være sammen med andre. Jeg ved ikke hvad der sker i mit hoved. Folk ved det enten ikke, eller forstår ikke hvorfor, at jeg ikke selv kan forklare det. Problemet er, at folk mener, at jeg burde vide bare et eller andet omkring mine følelser og tilstanden jeg er i. Men sandheden er, at jeg er tom, jeg er tom for ord. Jeg føler mig tom for følelser, men på samme tid flyder alle mine følelser oven i hinanden. Ja, det er vel normalt for teenagere, men for mit vedkommende har jeg snakket med med både min UU- Vejleder og gennem hende en psykolog på kommunen. Psykologen kunne ikke hjælpe mig, igen fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. Hvad kunne jeg sige? Jeg sad sammen med en aldrende kvinde i hvad? 50’erne måske, hun kendte mig ikke, så hvilken indflydelse...
Words: 2034 - Pages: 9
...Analysemodel til short story ET FORSLAG IKKE EN ENDEGYLDIG OPSKRIFT ........................... 2 KORT OM SHORT STORY .......................................................... 2 PERSONKARAKTERISTIK (CHARACTERIZATION )....................... 3 YDRE/INDRE PERSONBESKRIVELSE (OUTER/INNER CHARACTERIZATION) ..... 4 SELVE PERSONKARAKTERISTIKKEN (CHARACTERIZATION) ......................... 4 MILJØ (SETTING)...................................................................... 5 FYSISK MILJØ (PHYSICAL SETTING) ...................................................... 5 SOCIALT MILJØ (SOCIAL SETTING) ....................................................... 5 TID (TIME) ............................................................................... 6 FORTÆLLER OG SYNSVINKEL (NARRATOR AND POINT OF VIEW) ............................................................................................... 6 FØRSTEPERSONS- OG TREDJEPERSONSFORTÆLLER (FIRST PERSON AND THIRD PERSON NARRATOR) ........................................................................ 7 SPROGET (LANGUAGE) ............................................................ 9 SIMPELT ELLER KOMPLEKST SPROG (SIMPLE OR COMPLEX LANGUAGE) .......9 ORDVALG (CHOICE OF WORDS)........................................................10 BILLEDSPROG (IMAGERY) ................................................................10 TEMA/BUDSKAB (THEME/MESSAGE) ..................................... 10 TEMA (THEME) .....................................
Words: 2738 - Pages: 11
...Andre objekter i solsystemet Hvad er en komet? Michell En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet. En komet består af store mængder støv og lidt is, derfor beskrives de også som en iset støvbold. Udover at kometen indeholder støv og is, indeholder den også en betydelig mængde af CO2, CH4 og nogle frosne gasser, som er blandet sammen med mængden af støvet og større partikler. Hvad er en asteroide? Gamze En asteroide er et fast himmellegeme, som vi også ser som en småplanet. Asteroiden har en bane som går rundt om enten solen eller en anden stjerne. Hvad er forskellen på meteoroider, meteorer og meteoritter? Louise Meteoroid: En meteoroid, også kaldt meteoroide, er et lille stenobjekt i kredsløb om solen. En meteoroid er mindre end en småplanet (Asteroide). Et objekt, som er en sten og har en diameter mindre end ca. 100 meter, betegnes som en meteoroid. Meteor: En meteor, også kaldt et stjerneskud, kan ses når en meteoroid ”brænder” og nedbremses i jordens atmosfære. Hvis noget af denne meteor rammer jordens overflade, kaldes denne rest for en meteorit eller meteorsten. Meteorit: En meteorit er den sten, som vi kalder rest, som har ”overlevet” turen igennem atmosfæren og ramt jordens overflade. Forskellen: Forskellen er, at først starter det hele med at en meteoroid brænder, når meteoroiden brænder, kan meteoren ses og flyver gennem atmosfæren, hvis noget at meteoroiden ”overlever” turen og rammer jorden, bliver...
Words: 386 - Pages: 2
...på denne del). * Hvornår er kilden skrevet? Og hvad er det for en kilde? Kilden er skrevet i førkristen tid, noget allerede fra det 9. århundrede. Forhold jer til indholdet. * Stroferne behandler forskellige emner/temaer. Lav en opdeling af kildens strofer efter emner. * Hvilke egenskaber og idealer bør man stræbe efter? At være en god kriger er vigtigt for at opnå storheden i Valhal. Slægten er vigtig. Det er rart at være rig, men det er ikke det vigtigste. Dit ry vil leve længe efter dig, hvis du har opnået storhed i slag. * Hvad er målet for en ærefuld tilværelse? Målet med den ærefulde tilværelse er ifølge teksten, at kæmpe og skabe sig et positivt ry. * Svarer det livssyn, digtet afspejler, til jeres opfattelse af vikingerne (inddrag ”Egils Saga”)? Jeg synes, at digtet giver et mere nuanceret billeder af vikingerne end jeg troede. I forhold til Eigils saga som er mere barsk og rå, selvom der også optræder en vis form for demokrati/retfærdighed i forhold til arvesagen. Kildekritiske overvejelser: * Hvorfor tror I, teksten er blevet skrevet? Teksten er formentlig skrevet for at oplyse om Odin og den nordiske mytologi. Digtet virker lidt som et folkeeventyr længere fremme i historien, skrevet for at opdrage. * Hvad er kilden god til at give os fortidsinformation om? Kilden viser et idealt billede af, hvordan vikingerne skulle leve. Den viser hvad de stræbte mod at blive. * Hvad er kilden ikke så god til at give os fortidsinformation...
Words: 276 - Pages: 2
...Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Køn? 1. Fra en skala fra 1-10 hvor indelukket føler du dig? - hmm det må være en 6-7’er 2. Hvordan føler du, at din helbredsmæssige tilstand spiller ind på din lykkefølelse? - Jeg mener, at mit gode helbred er med til at give mig stabilitet i hverdagen. Jeg har altså ikke noget, jeg skal kæmpe med i dagligdagen, og det gør, at jeg føler mig mere fri til at kunne gøre, hvad jeg vil, der er altså ikke noget helbredsmæssigt, der sætter en stopper for at gøre, det jeg vil. Dette står i modsætning til en periode i mit liv, hvor jeg døjede med ‘dårlige ører’ og dermed havde ekstremt nedsat hørelse. Dette forringede min livskvalitet i høj grad, og det påvirkede mig også personligt og min glæde i hverdagen var ikke den samme som i dag. 3. Føler du dig stresset i hverdagen? Ja, men kun i perioder, jeg føler selv, at jeg er god til at tackle den stress der måtte være og til at prioritere min tid således, at jeg ikke bliver alt for stresset sådan, at det kammer over og bliver invaliderende for mig selv og min hverdag. 4. Hvordan vil du karakterisere din lykkefølelse som kortvarig eller langvarig? Og hvilke ting herunder spiller ind? Jeg oplever lykkefølelse i korte perioder, hvor jeg for eksempel kan blive lykkelig over en hændelse, som sker i mit liv. Derudover føler jeg også en grundlæggende lykke hele tiden - denne bunder i, at jeg er økonomisk velstillet og har opfyldt mine basale behov, og at jeg har en familie, en base, som jeg ved...
Words: 544 - Pages: 3
...iagttagelser i teksten (analysen) til mere overordnede udsagn om teksten (fortolkning og perspektivering). 1. Inden du begynder at skrive, er det vigtigt, at du har læst teksten/teksterne grundigt, taget noter og understreget passager, du finder vigtige eller særligt interessante. Find et fokus i teksten; prøv inden du skriver at få en ide om, hvad der er tekstens budskab, og hvor du derfor vil ende med din analyse. Så kan du lettere sortere dine iagttagelser og finde de steder i teksten, der er vigtige at få med. 2. Forsøg herudfra at formulere nogle punkter, der skal med, og prioriter dem. Du behøver ikke at have en færdig disposition, men nogle hovedpunkter, som så udvikler sig undervejs. 3. I selve analysen skiller du teksten ad og gør nogle iagttagelser enkeltvist; det er fx en god ide at starte med kompositionen. Det betyder, at du ikke blot skal inddele teksten, men vise, at du har gennemskuet opbygningen. Hvad du dernæst skal tage fat på afhænger af den enkelte tekst. Det kan fx være fortælleren og fortælleteknikken, sprog og stil eller de indbyrdes forhold mellem personerne i teksten, du vælger at analysere og karakterisere. Hvad du helt præcist slår ned på, afhænger af din indledende påstand om tekstens budskab. Sørg for, at der en sammenhæng imellem det, du siger, er tekstens budskab og det, du så analyserer for at bevise dette. Du skal bruge citater til at underbygge dine...
Words: 895 - Pages: 4
...Et billede fanger det øjeblik man ønsker og man har det gemt for altid. Jeg sidder og tænker på, hvor utroligt det er, med det nye billede teknologi. Et øjeblik fanger man og kan tage det frem senere og kigge på ”dengang”, er det ikke utroligt? For at medierne kan vise nyheder, så har de brug for mange kilder, men kilderne skal også være troværdige: ”for billeder lyver måske ikke, men det gør afsenderen af og til”. Men kan man så slet ikke stole på medierne? Et billede siger mere end tusinde ord, men måske er det svært, at have et bestemt synspunkt på et billede. Alle ser forskelligt på billeder. Men hvad er det der gør, at man enten kan eller ikke kan stole på medier og bruger de nogle virkemidler til at hjælpe? I mediernes verden er der begrænsninger og muligheder for at iscenesætte virkeligheden, men man skal finde en ligevej. Tv-avisen er et ansigt ud til og viser os hvad der foregår ude i verden. I teksten ”Et billede lyver ikke, men gør fotografen?” bliver vi taget ind i, hvordan billeder påvirker os, og hvordan de fortæller om øjeblikke, men også om en afsender af en kilde, kan være troværdig! Tv-avisen har fået mange troværdige kilder, men er også blevet taget ved næsen. En korrespondent havde overbevidst en Tv-vært om, at hans kilder og billeder var troværdige og Tv-værtinden lagde hele Tv-avisens troværdighed bag hendes ord. Billederne var falske, det vidste en seer. Tv-avisen følte sig nøgne og det de havde gjort var ikke deres bedste. En tv-vært er ansigtet ud...
Words: 1542 - Pages: 7
