Indledning
Mennesker har lavet flere teorier omkring, hvorfor der sker klimforandringer på jorden, og hvilke betydninger det kommer til at få, både positive og negative. Nogle mener at det er naturens gang, og at der altid vil ske ændringer i klimaet. Andre mener det er menneskeskabte problemer så som ekstremt forbrug af fossile brændstoffer, til brug af køretøjer og produktion af elektricitet, varme osv.

1. Hvad kan årsagerne være til at der sker klimaforandringer på jorden?
Flere og flere eksperter er nået til enighed om, at hovedparten af de temperaturstigninger, vi igennem det seneste århundrede har oplevet, skyldes den ekstreme udledning af drivhusgasser. Der er sket en betragtelig stigning i udledningen af drivhusgasser siden den industrielle revolution hvor man for første gang begyndte at udnytte potentialet der lå i fossile brændstoffer. Stigningen skyldes ifølge mange forskere den fortsat øgende menneskelige aktivitet på jorden. Det meste af stigningen er en konsekvens af mere CO2 i atmosfæren som følge af brugen af fossilt brændstof.
Noget af den nyeste forskning fortæller om en række menneskeskabte huller i ozonlaget. Ozonlaget er en del af atmosfæren der omgiver jorden. De skulle angiveligt være forårsaget af den øgede forurening og udledning af drivhusgasser. Hullerne i ozonlaget betyder, at større mængder stråling kan trænge ned til jorden. Den øgede mængde stråling er skadeligt for dyrelivet, da UV-mængderne i strålingen er meget højere. Indtil videre har man kun observeret huller i ozonlaget over Antarktis.
Klimaet ændrer sig på grund af den måde, mennesker nu lever på. Især i de rigeste og økonomisk udviklede lande, også kaldt I-lande. De kraftværker, der producerer energi til, at forsyne os med elektricitet og opvarme vores hjem, de biler og fly, vi benytter til, at komme rundt omkring, de fabrikker, som producerer de varer, vi køber, landbruget, som dyrker den mad vi spiser og eksportere videre - alt dette bidrager til klimaændringerne.

2. Hvad kan konsekvenserne være ved klimaforandringer?
Der hvor klimaforandringerne rammer hårdest er hos de fattige på et globalt plan. Faktorer som hungerkatastrofer, øer der forsvinder i havet pga. de stigende verdenshave og klimaflygtninge verden over, spiller alle sammen ind i fremtiden, hvis der ikke bliver gjort noget ved de igangværende klimaforandringer. Fremtidsprognoserne for de fattigste mennesker på jorden ser dystre ud. FN's klimapanel fastslog i en rapport fra 2007, at de kommende klimaforandringer især vil påvirke verdens allerfattigste befolkning. Asien vil blive ramt hårdt som de første. Floddeltaområder, der ikke er mange meter over havets overflade vil lide under oversvømmelser på grund af den stigende vandstand, øgede regnmængder, og en gradvis nedsmeltning af Himalaya-bjergene. I Afrika syd for Sahara-ørknen, ser man øget tørke hvilket fører til mangel på drikkevand. Manglen på drikkevand i Afrika leder til endnu værre levevilkår for befolkningen, end dem vi ser allerede nu. Fremtiden vil lede til en øget mængde klimaflygtningen, pga. stigende vandstande og manglen på vand. Det må siges, at være meget paradoksalt, at mennesker et sted er nød til at flygte pga. vand, mens andre må flygte pga. mangel på vand, men det skyldes det ujævne fordeling af ferskvand på kloden, og sådan vil det altid være. FN rapporten forudser desuden, at en sjettedel af verdens befolkning kommer til, at mangle rent drikkevand.
Udover den betydning klimaforandringerne har for mennesker på et globalt plan, har det også indflydelse på planter og dyr jorden over. Ændringerne er simpelthen så drastiske, at de ikke kan nå, at tilpasse sig de nye klimaer. Ifølge FN rapporten vil op mod en tredjedel, af alle dyre- og plantearter risikere, at uddø. Konsekvenserne bragt af klimaforandringerne er allerede synlige forskellige steder på jorden. I Grønland smelter gletsjere, kæmpe iskapper der har ligget der i tusindvis af år, med større hast end nogensinde set før. På Grønland kan landmænd nu dyrke kartofler og holde kvæg på isfri områder. I Spanien har tørken ledt til golde marker, der ikke kan bruges til, at gro afgrøder. I Alaska kæmper truede dyrearte med, at overleve de fortsatte ændringer i deres klima.

3. Hvad kunne være en løsning på de klimaforandringer, som vi oplever?
Et af de mest diskuterede spørgsmål i det sidste århundrede er, hvilke løsninger der kan løse klimakonflikten.

Det åbenlyse svar er – vedvarende energikilder.
Vedvarende energikilder, er som det ligger i navnet vedvarende, og forurener næsten slet ikke. Den eneste form for forurening de udleder er den del der bruges til, at f.eks. lave en vindmølle, og de materialer den er produceret af, men det er selvfølgelig noget der bliver tjent ind, i modsætning til f.eks. atomkraftværker.
Der er mange forskellige vedvarende energikilder der kan bruges. Den mest åbenlyse er solenergi, men produkter inden for vind- og vandenergi er også blevet mere omtalte. Vind- og vandkraft har været udnyttet i århundreder, bl.a. til møller. Der forskes fortsat i nye måder at udnytte vedvarende energi.

En anden indgangsvinkel til klimakonflikten, der også menes, kunne gøre en forskel er, at lade verdens skove vokse sig større. Det er nok de fleste som kender til fotosyntese, der sker næsten overalt på kloden, hvor der er planter, H2O og solenergi. Planten optager solenergi og kulilte (CO2) ved grønkornene og optager vand (H2O) fra jorden via. rodsystemet – og planten udleder så til gengæld ilt (O2). Ikke nok med, at det hjælper til med, at fjerne noget af kulilten fra atmosfæren, det giver også ilt igen, som er essentielt for, at der kan være liv på kloden.

Konklusion
En samlet konklusion på denne kronik må siges, at være, at klimaforandringerne næsten ikke har nogen positive sider, i hvert fald ikke nær så mange som de negative. Samlet set vil jeg uddrage, at der er massere vi som mennesker kan gøre for at stoppe det vi selv har startet, og kan ikke forstå hvorfor vi ikke sætter nogle modvirkende projekter i gang, med det samme.