Tale og samtale

Ordet smalltalking er i ordbogen defineret som: ”Ubrugelig og ligegyldig samtale brugt til at udfylde stilheden i en akavet situation. Kan ofte relateres eller føres til ensomhed og social ubehag. Indeholder ofte kommentarer om det aktuelle eller kommende vejr, eller om større vejrproblemer indenfor den seneste tid”. Netop dette begreb kommer til udtryk i Morten Albæks tekst ”Smalltalkere”. Teksten handler netop om at unge i dagens Danmark vælter sig i bekendtskaber, såkaldte venner og diverse netværk. Albæk fortæller at vi unges mobiltelefoner er stopfodret med numre på alverdens personer, som vi har mødt og talt med. Vi er hele tiden i kontakt med omverdenen på en eller anden måde. Enten er vi fysisk sammen med mennesker, som vi er når vi er i skole, eller også er vi sammen over diverse sociale netværk på internettet. Jeg kender selv dette fra facebook. Man kommer hjem efter en lang dag i skolen, sætter sig ved sin computer for egentlig at lave lektier, men i stedet synder man og logger på facebook i stedet for. Unge i dag, inklusiv mig selv, har et specielt behov for hele tiden at være i kontakt med andre mennesker, og eks. facebook hjælper en med hele tiden at være i gang og hele tiden at tale med en eller andet, via det ene eller det andet medie, på den ene eller andet måde. Dette er med til at gøre det moderne unge menneske til et langt mere socialt væsen end tidligere generationer, og uofficielt verdensmester i at bygge netværk og relationer.

Umiddelbart er dette en meget positiv side af et individ, men paradoksalt kan det føre til mangel på intimt og personlig forhold til andre individer. Man føler måske at man har aldeles mange venner i skolen, men hvor godt kender man dem egentligt? Og er de i bund og grund kun venner du smalltalker med? Albæk mener at denne masseproduktion af bekendte fører til ensomhed blandt unge mennesker, netop fordi man savner nære og meningsfulde relationer i dagligdagen. Som han skriver taler og taler man, men jo mere man taler, jo ensommere bliver man. På en mærkværdig måde er det nærmest ironisk, at jo mere man taler, jo ensommere bliver man. Burde det ikke være sådan at jo mere man udfoldede sig verbalt i sammenspil med andre mennesker, jo mere levende, til stede og ikke alene vil man føle sig? Undersøgelser viser det modsatte. Massere af unge danske føler sig tit eller altid ensomme, mens en endnu større del sommetider føler sig ensomme. Det er ca. hvert tredje unge menneske, som føler sig med en hvis hyppighed ensom. Årsagen til denne ensomhed kan være at, man netop pga. af den massive mængde venner man har, også har en helt masse overfladiske og ubetydelige venner. Disse venner smalltalker man som regel kun med, ligesom der stod i definitionen af ordet smalltalking. Netop fordi man ikke kender personen så godt, er samtalen som udgangspunkt forholdsvis akavet, og hele situationen ville man egentlig ønske ikke fandt sted.

Engang gik jeg på Østerbrogade i København med musik i ørene, jeg hørte Queen for fuld skrue, og var så godt som i min egen verden. Denne tilstand er svær at forholde sig i, i længere tid midt i København, for her kan man ikke undgå at møde mennesker man kender hele tiden. Trods min musiske trance, bemærkede jeg et velkendt ansigt mellem alle de fremmede på gaden, personen ville trodse min vej om få sekunder. Min hypnose sluttede brat, og jeg var tilbage til virkeligheden. Hvad jeg havde mest lyst til var, at ignorere personen og bare passere hinanden uden at hilse, men det kunne jeg jo ikke være bekendt, eller kunne jeg? Uanset hvad valgte jeg, som det høflige væsen jeg er, at stoppe op og hilse på personen. Samtalens udfald var som forventet tom og kedelig, og på en måde som om begge parter ikke rigtig gad at tale med hinanden, men at vi begge var tvungent til det.

Denne form for smalltalking udfylder stilheden mellem to personer, som i næsten alle kulturer betragtes som noget ubehageligt. Hvis der ikke var denne ’samtale’, ville der være stilhed, hvilket kan føre til en oprigtig akavet situation. Derfor udspilles denne smalltalking for ikke at virke, med store ord, som et dårligt menneske, der ikke hilser på folk man kender. Denne korte samtale bliver på engelsk kaldt for en ’space-filler’, hvilket jeg synes beskriver smalltalking rigtig godt. Albæks overbevisning er, at hvis man er vokset op i et kommunikationskultur, som ikke differentierer mellem form og indhold, og som sætter kvantitet højere en kvalitet, er man ude af stand til at deltage i en samtale. I teksten ’Smalltalkere’ parafraserer han tale kontra samtale. Når man taler frem for at samtale er det for at få opmærksomhed, og for at folk skal mærke at du er i live, altså at få mulighed for at tale om sig selv. Han definerer altså selve ordet ’tale’ som en egoistisk fremgang, og man føler nærmest hans arrogance og overlegenhed i sætningen. Dette synes jeg er, at angribe et så jordisk fænomen, som alle foretager sig, man kan nemlig ikke komme udenom at smalltalke, da alle samtaler såvel som forhold til andre mennesker, starter med en form for smalltalking. Smalltalking ligger forud for andre mere dybe og fyldige samtaler, hvilket betyder at man for at få en ’rigtig’ samtale i gang, bliver nød til at fornemme stemningen i ens samtalepartner og samtidig slå ens egen stemning an.

Når man møder nogle nye mennesker, kan man heller ikke bare have en dyb samtale første gang man træffer hinanden, man bliver nød til at begynde det hele på en eller andet måde, for at lære hinanden bedre at kende. Man kan se dette som om man er på en date, man kender ikke personen på forhånd, og skal derfor stable et nyt bekendtskab på benene. På daten bliver man nød til, for at få en samtale i gang, og får at lære hinanden at kende, at smalltalke. Denne tale udvikler sig forhåbentligt til en dybere samtale som Albæk definerer som en samtale. På den måde lærer de to personer hinanden at kende, og udvikler dernæst en form for forhold til hinanden.

Albæks pointe er, at man skal tale noget mindre, og samtale noget mere. Det er samtalen, med ret til modsigelse, som gør dig klog på, hvad dine medmennesker tænker, mener og føler om det, du mener. Dette er selve fundamentet for, at to mennesker kan lære hinanden at kende. Når man derefter har gjort kendskab til hinanden, og når man føler en hvis tryghed ved hinanden er man godt på vej til at skabe fortrolige venskaber, og på den måde slippe af med ensomheden. Jeg ser derfor smalltalken som noget, der ligger forud for alle venskaber. Så for at slippe af med ensomheden, bliver man nød til at melde sig på banen og smalltalke med folk omkring, som senere vil udvikle sig til dybere og mindre overfladiske venskaber.