Indholdsfortegnelse
1. Indledning side 4
2. Definition af stress side 5
2.1 Akut stress side 5
2.2 Kronisk stress side 6
2.3 Ydre og indre faktorer side 6
3. Stress fysiologisk set side 7
4. Analyse side 8
4.1 Analyse af bilag side 8
4.2 Analyse af Anne Grethe Nørgaard side 8
5. Konklusion side 9
6. Litteraturliste

Indledning
Stress, ’’Jeg er så stresset’’ hvorfor går alle mon rundt og siger det? Stress er blevet et meget kendt ord i vores samfund nu og alle går rundt og siger de er stressede, nogen siger det er fra arbejde nogen siger det er fra skole, lektier osv.
Er stress mon emnet jeg ville bruge min tid på? Ja det er det fordi stress er et fænomen alle bruger nu til dagligt. Forstil dig en stærk bro, den er bygget helt i orden og den kan holde til en vis belastning, der kører flere og flere biler hen over det og den ene tungere end den anden

Definition af stress
I vores dagligdage betyder ordet stress bare at vi er under pres fra omgivelserne i vores liv. På Engelsk betyder ordet stress ''strain'' som på dansk betyder spænding eller pres.
Stress er et problem i det danske samfund, for dem der føler sig stressede er steget med næsten 50% siden 1987. hvad vil det egentligt sige at være stresset? I dagligdagen bruger vi ofte ordet ''jeg er stresset'', fordi man enten har travlt eller har symptomerne, hvor man har svært ved at fungere socialt og arbejdsmæssigt. Man kan ikke sige hvad stress er på en måde der er mange måder at fortælle det på, men der er tre overordnede tilgange til stress: * Stress som et biologisk fænomen:
- det handler om vores reaktioner når vi står overfor en fare eller truende situationer. * Stress som et psykologisk fænomen:
- her handler det om hvordan os som individ vil håndtere stressen på. * Stress som et socialt fænomen:
- der handler om det sociale miljø som man antager for at være belastende eller stressende.
Akut stress
Akut stress som også kaldes for kortvarigt stress er, når et menneske står overfor en udfordring eller en fare fra omgivelserne har vi som dyr en ’’kamp og flugt’’ reaktion. Det er en overlevelses reaktion som gør at vi kan håndtere eller imødegå udfordringen. Som Walter Cannon beskrev hvad der skete med kroppen, det foregår sådan at udfordringen tænder det sympatiske nervesystem, som befrier stresshormonet adrenalin (Adrenalin er et stresshormon, der fremhæver reaktionen ’’kæmp eller flygt’’, stresshormonet sørger for at der kommer sukkerstof til, den kommende muskelaktivitet). Puls og vejrtrækning bliver hurtigere, og blodet kører hurtigere rundt i kroppen og op til hjernen og musklerne, vores opmærksomhed forøges så vi kan kigge os bedre omkring og se hvad der egentligt sker rundt om os og hukommelsen bliver bedre, disse ting hjælper os med at håndtere situationen og udfordringerne. I dette tilfælde skal vi selv være opmærksomme på faren og når faren er overstået så vurdere kroppen selv om faren er overvundet og lykkes dette så vender kroppen tilbage til normal tilstand. Denne tilstand har vi alle sammen oplevet, et eks. Kunne være når vi er på arbejde.
Kronisk stress.
Når vi er akut stresset ikke ophører og bliver ved får vi kronisk, det sker fordi kroppen ikke kan vende tilbage til en normal tilstand. Man kan kalde kronisk stress for en tilstand man udsættes for når kravene eller truslen er over det grænse man kan holde til, og man ikke er i stand til at fjerne truslen. Der kan være flere grunde til man får kronisk stress, det kan f.eks. være på arbejde hvor der stilles urimelige krav og forventninger til jobbet, eller hvor man bliver chikaneret fra en medarbejder hvor man føler man ikke kan undgå det. Det er i disse situationer hvor man føler man ikke kan eller har mulighed for at handle og tage situationen op og gør noget ved det, at det så bliver til kronisk stress. Der er forskellige symptomer på stress som kan henfører til helbredsmæssige. Det er sådan at kronisk stress er forbundet med overproduktion af hormonet cortisol (cortisol er et stresshormon som har en stor rolle i vores krop, uden den ville vil kroppen ikke kunne klare sig efter en slås kamp eller lignende) som man kan få ærgerlige indvirkninger på kroppen og på immunforsvaret. På længere sigt kan kronisk stress bringe åreforkalkning, hjerte sygdomme og udvikle forstyrrelser såsom depression og angst.

| TEGN PÅ KRONISK STRESS | FYSISKE | PSYKISKE | ADFÆRDSMÆSSIGE | Hovedpine | Ulyst | Ubeslutsomhed | Hjertebanken | Træthed | Søvnløshed | Rysten på hænder | Indre uro | Lav selvfølelse | Nedsat potens og libido | Hukommelsesbesvær | Hyperventilation | Svimmelhed | Koncentrationsbesvær | Følelseskulde | Tics | Rastløshed | Indesluttethed | Mavesmerter | Irritabilitet | Vrede | Hyppig vandladning | Angst | Aggressivitet | Diare | Følelse af udmattelse | Nedsat præstationsevne | Hyppige infektioner | Depression | Appetitløshed |

Ydre og indre faktorer
Richard S. Lazarus har en definition på stress. Han mener at det indre og ydre faktorer er som et samspil mellem personen og omverdenen og om hvordan personen tager stilling til hvor belastende hans eller hendes ressourcer er. Kort sagt er det vores vurdering af en situation om hvor belastende eller stressende udfordringen er for os. De ydre faktorer er delt i 5 punkter. 1. De kognitive krav: det omfatter at man at sætte sig ind i en ny situation og tage stilling til hvad der skal gøres. At have mange bolde i luften. 2. De perceptuelle krav: det omfatter krav til nøjagtighed, præcision pog krav til at kunne læse en situation og tage kunne koncentrere sig. 3. De emotionelle krav: man skal kunne vise empati overfor andre og kunne sætte sig ind i deres situation, det handler også om at kunne skjule følelserne og kontrollere dem. 4. De manuelle krav: de manuelle krav handler om at kunne sætte sig ind i et nyt udfordring og at kunne udføre dem. 5. De kvantitative krav: her er der udfordringer der skal udføres på tid, krav der vedrør arbejdspres eller tidspres.
De indre faktorer er også med til at danne stress hos os, det er ikke kun de ydre faktorer der kan være skyld i det, det ydre faktorer kan man kalde for objektive belastninger mens de indre faktorer er hvordan vi fortolker og oplever en situation eller en udfordring på. Begge kan give os stress, men der skal siges at det ikke altid behøver at være negative oplevelser der giver os stress for positive handlinger kan også give stress, det viser Holmes og Rahes belastningsskala, hvis man på 12 måneder har fået en score på 300 point og derover er der risiko for at udvikle stress som kan føre til værre sygdomme end dem der har mindre end 300 point. Det vigtigste ved de indre faktorer er at vi alle mennesker er forskellige og derfor tager vi alle situationerne ikke ens, vi har forskellige fortolkninger og forskellige syn på udfordringerne.
Henrik Høegh-Olesen har delt os i to forskellige typer mennesker, den forsigtige type og den rosikovillige type, den forsigtige type er de personer som f.eks. kunne være en husmor der syns alt skal være rent og man skal vaske koppen før man drikker vand selvom koppen er vasket og er rent, kort sagt de typer mennesker der er på vagt og være forsigtig med alt og denne type mennesker har sommetider problemer med at kunne klare sig til dagligdagen da de tit føler de er ved at miste kontrollen, mens den riskovillige type tager alt som udfordringer og som en aktivitet. Logisk set er det mest de risikovillige typer der klarer sig bedst til dagligt. Hvorfor vi er så forskellige kan have mange forklaringer som en af dem kan være opvæksten som har gjort den ene type menneske anderledes i forhold til den anden type. Unge der helt fra barndommen som har været meget udsat for høje impulser og påvirkninger kan klare sig bedre i det senmoderne samfund derfor er de bedre end de ældre da de fra barndommen har vænnet sig til de høje impulser. Det skal nu også sige at det ikke kun er den forsigtige type der mest udsat for stress for den risikovillige type kan også sagtens være udsat for stress, f.eks. jo mere man presser sig selv i arbejdet og jo mere man bruger tid på det og glemmer sig selv kan man godt komme ind for farezonen og udvikle stress.
OAS (oplevelse af sammenhæng) har også en stor rolle i vores indre faktorer, Aaron Antonovsky prøvede at finde ud af hvad der gør at nogle mennesker kan klare en situation bedre end en anden kan. Oplevelse af sammen hæng går ud på at man håndter livet som begribelig, håndterbar og meningsfuld.

* Det begribelige går ud på at de konflikter man kommer til at møde, tager man som noget forståeligt og som kan forklares, dem der har en stærk følelse af at verden er forståelig vil have nemt ved at kunne indpasse de overraskelser eller de ubehagelige situationer han/hun kommer til at møde. * Det håndterbarhed går ud på at man har de ressourcer der skal til for at opfylde et krav, jo stærkere ens håndterbarhed er jo mere føler man at man ikke er et offer for enhver situation og så syns man heller ikke at livet altid behandler en uretfærdigt. * Meningsfuldhed går ud på at det man laver om det er værdsat af andre og om det er værd at bruge energi på, man skal kunne finde mening i tilværelsen og det går tilbage til barndommen, det er vigtigt at andre har set en som en betydningsfuld person.
Stress fysiologisk set Chokfasen | kroppen forberedes til kamp eller flugt: * Åndedrættet tilbageholdes * Hjertet slår langsommere * Blodtrykket falder * Musklerne afspændes | Alarmfasen | Neurologiske reaktioner: * Besked til hjernen om fare * Øget aktivitet i den sympatiske del af det autonome nervesystem * Øget produktion af adrenalin * Hjertet slår hurtigere * Blodtrykket stiger * Fordøjelsesprocesserne hæmmes * Musklerne spændes * Svedkirtlerne aktiveres | Modstandsfasen | Hormonelle reaktioner: * Kroppens energiserver mobiliseres * Øget adrenalinindhold i blodet * Øget cortisolindhold i blodet * Kroniske muskelspæninger * Nedsættelse af immunforsvaret | Udmattelsesfasen | Kronisk stress: * Øget risiko for sygdom |

Analyse af billag
En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, fandt de ud af at mange elever fra gymnasiet er stressede og vil det hele, de vil feste, dyrke deres fritidsinteresser osv. I undersøgelsen, mener de at lærerne er på en måde skyld i at, eleverne ikke altid er forberedt fra dag til dag, fordi lærerne ikke aner noget om deres liv, lærerne er nød til at komme lidt tætter på eleverne og få dannet en bro til eleverne så de ved hvordan de unge har det.
Undersøgelsen viser at det er for det meste unge piger der er ramt af stress da de er ’’perfektionister’’. To ud af tre af fritidsarbejde og det skubber dem på en måde væk fra skolen.

Hvorfor de sådan er fordi piger og drenge har to vidt forskellige holdninger og udfordringer de skal igennem til hverdagen og derfor er der to adskillige situationer de skal igennem, pigerne har system i deres liv og planlægger alt i god tid og skal have styr på det hele, mens drengene har den holdning ’’det-skal-nok-gå-holdning’’ og tager alt som det kommer.
Til de ydre faktorer er det for det meste de kognitive og kvantitative krav der gælder, det kognitive krav fordi, når de elever har så meget til dagligt de skal nå, fra arbejde til skole og til fritidsinteresse, det hele skal hænge sammen og der har de et problem fordi de har svært ved at opfylde de krav der forventes af dem at kunne klare. de kvantitative, fordi når de skal nå så meget til deres dagligt kan de opleve problemer med at de ikke har nok tid til at kunne klare det og derfor er det på en måde også en krav der forventes af dem at kunne klare.
De indre faktorer i dette tilfælde er det kan være nogle af dem er typen der har en svag OAS (oplevelse af sammenhæng) og det kan derfor fører til at drengene mangler håndterbarhed, f.eks. at lærerne ikke aner hvad der sker i deres liv og når forældrene ikke er der for dem men først når det hele brænder sammen er de der, derfor kan de godt opleve at de ikke har tillid til nogen og på den måde mangler de håndterbarhed. Man kan også godt sige at meningsfuldhed mangler i dette tilfælde, når de arbejder tjener de penge og kan bruge det til at hygge sig og komme til fester og caféer som der bliver beskrevet, men i skolen kan de have svært ved at forstå hvad der egentligt er meningen og derfor kan de have svært ved at bruge energi på skolen.

Analyse af Anne Grethe Nørgaard.
Anne Grethe Nørgaard som scorede på straffekast og fik Danmark til at komme videre i håndbold oplevede en svære situation hvor hun stod foran flere tusinde mennesker mens så mange mennesker så på hende og var bange for at Danmark skulle tabe, hendes situation var meget svært som hun selv beskriver, hun bryd sammen og var bange.
Sådan som hun beskriver hendes situation var hun akut stresset fordi, som hun selv siger hun nåede at tænke på mange ting, og besluttede til sidst hvad hun ville gøre, hendes koncentrations evne var forøget, pulsen var forøget og nervesystemet frigav adrenalin, derfor kunne hun på ingen tid tage beslutning og det lykkes hende at score sit mål.
Man kan også godt sige at de forventninger der var til hende i dette tilfælde var De manuelle og motoriske krav og det går som sagt ud på at kunne udfører de forventninger der er stillet til hende, det er også de kognitive krav der er stillet til hende, fordi når hun er så stresset i forvejen og skal endda sætte sig ind i en ny opgave og kraven for de kognitive er for høje men alligevel klarede hun det godt.
Til de indre faktorer kan man så sige at hun er typen der er risikovillig og som Martin Seligman har fundet at nogle har en Pessimistisk forklaringsstil og nogle har en optimistisk forklaringsstil, det pessimistiske forklaringsstil er hvis en person oplever f.eks. en opgave er for svær så ville personen mene at personen ikke er god nok og kigger ned på sig selv mens det optimistiske er at hvis der sker noget så vil personen ikke kigge ned på sig selv, f.eks. hvis en opgave er svær så vil personen ikke sige det er mig der er noget galt med, men det er opgaven der er for svære og er ikke beregnet til hf, men sikkert til universitet. I dette tilfælde er Anne Grethe ikke optimistisk men hun er pessimistisk, og det er hun fordi hun ikke er ligeglad, derfor bryd hun sammen og græd fordi hun tænkte hvad der ville ske hvis ikke hun scorede.
Fysisk træning og stress.
Mennesker der dyrker sport, kan bedre klare stress end mennesker der ikke dyrker sport. Dvs. at de veltrænede kan bedre håndtere stress end de utrænede. Det har vist sig at der sker det samme reaktioner i kroppen som der sker ved akut stress, adrenalinen frigives og pulsen stiger osv. Kroppen tilpasser sig hvis man har trænet i lang tid, f.eks. hvis man laver en test med en utrænede og sætter ham i gang med styrketræning og personen får trænet i et stykke tid så efter 6-7 uger kan man tage testen igen på personen, så kan man allerede se at personen kan klare mere stress end før. Der bliver ikke frigivet ligeså meget stresshormon (adrenalin, cortisol) som der gjorde før træningens start. Det der er sket, er at hos de veltrænede at deres binyrer ikke reagerer så hurtigt og udskiller ikke cortisol og adrenalin så hurtigt. Det har vist sig at aerob træning har størst effekt mod stress.
Aerob træning er træning der er ilt krævende, musklerne skal bruge ilt og det tager tid for ilten at komme ud til blodet derfor er aerob træning en langvarig træning (mere end 20 min). Den modsatte træning af aerob er anaerob træning som er ikke er iltkrævende og samtidig er meget intens.
Aerobt arbejde
Når man går, snakker, spiser osv. Skal kroppen bruge energi ved sådan nogle normale elementer har kroppen og musklerne ikke brug for den helt store omsætning, men hvis man dermed vælger at motioner eller retter sagt at dyrke idræt, skal vores krop og muskler arbejde hård og derfor har musklerne brug for meget mere energi, så på baggrund af dette omsætter musklerne meget mere end ved normalomsætning.
Ved den helt store omsætning til motion skal musklerne optage meget mere ilt end hvad den normalt skal gøre, og for at musklerne kan optage mere ilt, skal kroppen derfor lade pulsen stige. Så for at man kan sætte musklerne til arbejde har musklernes energilager, glykogen, kulhydrat brug for ilt. Man kan sammenligne musklerne med en bil, jo mere benzin jo hurtigere kommer man af sted og jo længer kan man køre, og det er nøjagtig det samme med kroppen og musklerne, jo mere ilt betyder jo hurtigere forbrænding, og dermed bliver der udføret mere arbejde. Kort sagt så har musklerne brug for ilt, for at udføre mere arbejde, dette kalder man for aerobt arbejde, da aero betyder luft. Aerobt arbejdsform er meget økonomisk, da kroppen kan arbejde i meget længere ved hjælp af omsætning af energi til ilt. Nogle former for idræt skal have en god evne til at arbejde aerobt, som f.eks. langdistanceløberen eller landevejsrytterne. Da kroppens muskler skal bruge en del ilt for at udføre arbejdet, når det så er sagt så når kroppens muskler får nok med ilt til at udføre et stykke arbejde. Aerobt arbejde vil ikke blive ved konstant, for når energilagrene altså glykogenet (Glykogen består af lange glukosemolekyler) i enes muskler er ved at opgive og ikke kan bruges mere, så er der nemlig at der vil opstå træthed i ens krop og muskler, og dette træthed kan være efter en eller flere timers motion, men det er så forskellig fra person til person. Denne tilsyneladelse kendes fra maratonløb, når muskelglykogenet er ved at blive brugt op, er musklerne meget afhængige af fedt og glykogen fra blodet. Derefter skal man være opmærksom på at kroppen ikke kan arbejde særlig hårdt, da det tager tid at transportere ny energi ind i musklerne
Træningsprogram for aerob træning

Ud fra min viden af opgavens indhold er jeg nået frem til at aerob træning er godt for at formindske stress, derfor vil jeg nu lave en program til dem der er tæt på at udvikle stress. Aerob er som sagt en slags udholdenhedstræning så hvis vi gør sådan at vi kan øge vores udholdenhed så vil det hjælpe os med at begrænse stress udviklingen. Aerob træning er fx løb, distanceløb, cykling og roning, disse træning er effektive for at øge vores udholdenhed.
I bogen B – for bedre idræt er der en tabel som jeg skal bruge for at kunne lave min program, tabellen ser således ud

Intensitet | Puls | Træningsform | Træning/uge | Høj | 190 | 15 min, 1 gang. ugentligt | 15 min | Moderat | 150 | 1 time, 2-3 gange ugentligt | 2-3 timer | Lav | 100 | 2 timer, 5 gange ugentligt | 10 timer |

Programmet skal også være nemme for alle at udføre.

Dage: | Træningsform: | Puls: | Træning tid: | Mandag | FRI | FRI | FRI | Tirsdag | * Cykling 20 min. * Roning 20 min. * Løb 15 min. | Moderat træning så pulsen skal være på 150. | 55 min | Onsdag | FRI | FRI | FRI | Torsdag | * Cykling 20 min. * Roning 20 min. * Løb 15 min. | Moderat træning så pulsen skal være på 150. | 55 min | Fredag | FRI | FRI | FRI | Lørdag | * Cykling 20 min. * Roning 20 min. * Løb 15 min. | Moderat træning så pulsen skal være på 150. | 55 min | Søndag | FRI | FRI | FRI |

Resultatet er at man har fået bedre kondi og man har øget sin udholdenhed. Da vel trænede har en større udholdenhed er fordi deres binyrer reducerer produktionen af cortisol og adrenalin derfor har veltrænede en bedre evne til at kunne håndtere stress og forbygge stress. Stress er sundt så længe det er kort, og det har man når man træner.

--------------------------------------------
[ 1 ]. Politikens bog om STRESS af Johnny Schultz & Suzanne Hird s.23
[ 2 ]. Politikens bog om STRESS af Johnny Schultz & Suzanne Hird s.5
[ 3 ]. Walter Cannon var en Amerikansk fysiolog som levede 1871-1945
[ 4 ]. B-for bedre IDRÆT af Troels Wolf og Jørn Hansen s.35
[ 5 ]. Richard S. Lazarus er en Amerikansk stressforsker og Psykolog (1922-2002)
[ 6 ]. Ill. 23.3 Holmes og Rahes sociale belastningsskale fra 1967. S.406 i psykologiens veje af Ole Shultz Larsen
[ 7 ]. Henrik Høegh-Olesen, professor i social psykologi s.38, s.406 i psykologiens veje af Ole Shultz Larsen
[ 8 ]. Aaron Antonovsky (1923-1994) forfatter og professor i Medicinsk socilogi s.407 i Psykologiens veje af Ole S. Larsen
[ 9 ]. Forklarer Kirsten Grube i vedlagt artikel side 2 af 3
[ 10 ]. I det vedlagt artikel side 1 af 3
[ 11 ]. Ann Grete Nørgaard (født 15. september 1983) er en dansk håndboldspiller der spiller for Team Tvis Holstebro
[ 12 ]. Psykolog – Psykologiens veje s. 407.
[ 13 ]. B – for bedre idræt af Troels Wolf og Jørn Hansen s. 35
[ 14 ]. B – for bedre idræt af Troels Wolf og Jørn Hansen s. 35
[ 15 ]. B – for bedre idræt af Troels Wolf og Jørn Hansen
[ 16 ]. B – for bedre idræt s.35