DANMARK OG EUROPÆISK INTEGRATION FØR 1973

Danmark blev i 1973 efter en folkeafstemning medlem af EF (det senere EU), men i årtierne før var landets tilknytning til de europæiske samarbejdsprojekter en væsentlig del af inden- og udenrigspolitikken. Særligt Danmarks forhold til Norden og til sine vigtigste handelspartnere, Storbritannien og Vesttyskland, kom til at få afgørende betydning for europapolitikken op til 1973.

Europæisk samarbejde efter 1945: Kul- og Stålunionen, EØF, EF og EFTA

Oplevelsen af krise og krig i Europa i perioden 1914-1945, gav for alvor stødet til det tættere samarbejde mellem de europæiske lande, der er blevet udfordret i tiden efter 1945.
- den kolde krig gjorde at europavisionerne hurtigt indsnævret til en vision om at samle Vesteuropa.

Der var flere tilløb til at realisere et sådant bredere og mere forpligtende vesteuropæisk samarbejde, bl.a. skabelsen af Europarådet i 1949, men det var først med oprettelsen af Kul- og Stålunionen fra 1952 og EØF (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab) fra 1958 (fra 1967: EF - De Europæiske Fællesskaber), at fundamentet for det EU (Den Europæiske Union), vi kender i dag, blev lagt. Det var de seks lande Belgien, Frankrig, Italien, Luxemburg, Nederlandene og Vesttyskland, i datiden ofte betegnet De Seks, der tog initiativet til dannelsen af både Kul- og Stålunionen og EØF.

Stålunionen: Organisationen tjente til at forene Vesteuropa under den kolde krig og skabte fundamentet for europæisk demokrati med samhørighed mellem nationalstaterne og udviklede sig til den Europæiske Union.
Man forsøgte at opretholde fred mellem Frankrig og Tyskland.

EF’s historie er ikke kun historien om Europas samling ; den er samtidig historien om Europas splittelse. i 1950’erne blokbygning mellem Øst og Vest.
I 960’erne dominerede således modsætningen mellem de to rivaliserende vesteuropæiske markedsorganisationer

Danske holdninger til europæisk samarbejde 1945-1973: Et overblik
Frem til 1957 var de danske regeringers holdninger til de europæiske integrationsbestræbelser præget af behersket interesse og en vis distance.
- Tilknytningen til Norden stærkere end Kontinental Europa.
- Danmarks vigtigste samarbejdspartner var Storbritannien – hellere ikke en del af de Seks.
- Storbritannien skeptisk over for den overnationale, dvs. juridisk forpligtende og suverænitetsoverdragende karakter af samarbejdet i Kul- og Stålunionen og EØF.

Den danske holdning til De Seks projekter begyndte gradvist at ændre sig, da oprettelsen af EØF blev en realtiet.
- at EØF i modsætning til EFTA arbejde med udvikling af et fælles landbrugsmarked, virkede tillokkende for Danmark.

Dansk optagelse i EØF var tæt knyttet til kravet om samtidig britisk optagelse. Således blev dansk medlemskab i realiteten pantsat i London i en lang periode.
- Den franske præsident de Gaulle nedlagde nemlig i 1960’erne to gange veto mod britisk optagelse.

- Danmark blev sammen med Storbritannien og Irland medlemmer af EF.

Diskussionen i Danmark går på hvorledes man skal følge GB + norden eller Vesteuropa som samarbejdspartner.
Man argumenterer ud fra økonomi. De tidlige danske holdninger til europæisk samarbejde, 1945-1949. i årerne efter anden verdenskrig var Danmark ikke voldsomt involveret i tidens debatter og bestræbelser på at skabe et mere omfattende europæisk samarbejde.

Danske politiker var på grund af landets graverende betalingsbalanceproblemer med de tilknyttede valutaproblemer i form af ikke mindst mangel på dollars meget interesserede i Marshall-planen og dermed også i den mellemstatslige økonomiske. samarbejdsorganisation OEEC.

I slutningen af 1948 kom planerne om et Europaråd for alvor på den internationale dagsorden. Blandt andet under indtryk af presset fra de borgerlige partier, der kritiserede Socialdemokratiet for ikke at engagere sig aktivt i spørgsmålet om Europas fremtid.

Oprettelsen af Europarådet i 1949 blev dog på ingen måde det kvantespring frem mod etableringen af Europas Forenede Stater,

Medlem af EFTA i 1960
Det danske dilemma blev akut med underskrivelsen af Rom-traktaten i 1957, som oprettede EØF. i 1960 det konkurrerende frihandelssamarbejde EFTA, i samtiden kaldet De Syv efter de syv medlemslande, nemlig foruden Storbritannien Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal.

EØF’s fælles landsbrugspolitik fik fra begyndelsen de danske landbrugsorganisationer og partiet Venstre til at lægge pres på de skiftende socialdemokratiske regeringer for dansk medlemskab

I det europæiske venteværelse 1960-1972
EFTA-medlemskabet var fra dansk synspunkt en nødløsning – ikke mindst fordi samarbejdet ikke inkluderede handel med landbrugsvarer.

i folketinget var der massivt flertal for EF-medlemskab sammen med Storbritannien. ønsket om optagelse var helt overvejende baseret på økonomiske ræsonnementer. Et EF-medlemskab sammen med Storbritannien ville betyde, at Danmark kom til at indgå i en markedskonstruktion med sine to vigtigste eksportmarkeder og, måske endnu vigtigere, blev inkluderet i et fælles marked for landbrugsvarer.

Valgkamp og folkeafstemning i 1972
Indenrigspolitisk blev vejen til medlemskab i 1970-72 dog ikke uproblematisk. Det 5/6-flertal, som grundloven krævede for at spørgsmålet ikke skulle til folkeafstemning, gik tabt ved folketingsvalget i 1971. Allerede inden valget havde ja-partierne dog forpligtet sig til at lade medlemskabsspørgsmålet prøve ved en folkeafstemning. Folkeafstemningen den 2. oktober 1972 resulterede i et solidt ja til EF med 63,3 % af stemmerne.

Ved indgangen til 1972 fremgik det af en Gallup-måling, at 38 % støttede EF-medlemskab, mens 35 % var imod.

Politikere: Ja (undtaget SF).
Erhverves livet: Ja
Landbruget: Ja
Der er således bred enighed om tilslutning.

Fællesakten/EF-pakken 1986
Den nye EF-traktat, Fællesakten (i datiden ofte benævnt EF-pakken), der først og fremmest sigtede mod dannelsen af et indre marked mellem medlemslandene.

Schlüter-regeringen gik ind for det indre marked men kunne ikke samle flertal i folketinget. derfor udskrev regeringen en vejledende folkeafstemning til afholdelse den 27. februar 1986 – en handling som fik reel betydning, fordi hovedparten af oppositionen lovede at acceptere resultatet. Regeringen vandt en sejr, da et flertal på 56,2 % af de afgivne stemmer faldt ud til fordel for ratifikation af Fællesakten. Danmark kom således til at indgå i Det Indre Marked fra første færd.

Det indre marked:
Fribevægelighed - varer - tjeneste ydelser - kapital - arbejdskraft.

Maastricht-traktaten 1990-1992
Maastricht-traktaten – det gik til at blive en fælles union. Unions tanken med fælles forsvar osv. Det blev et nej. Danmark skulle komme med en løsning, der kommer fire forbehold som man forhandler igennem i Folketinget.

Det nationale kompromis: De fire forbehold

De fire forbehold:
- ØMUens 3 fase – vi ville beholde vores møntfod.
- Forsvar
- Unionsborgerskab.
- Rets og politisamarbejde.

i 2002 var der igen en afstemning om vi skulle indføre euroen som fælles møntfod.

Anders Fogh Rasmussen kommer til magten i 2001 rent sikkerheds og forsvarsmæssigt går han med USA.
Der ses således en nedtrapning af EU i denne periode – samtidig har han DF.

EU har modtaget Nobels fredspris. Fordi man har formået at holde fred mellem Tyskland og Frankrig.