...Forfatteren Hanne-Vibeke Holst skrev det meget omdiskuteret debatindlæg ”Du er fucking sexist, Niarn”, som fik Niarn til, at reagere med et modspil og en forklaring. Lad os blot konkludere, at sprogets udvikling galopere derud af og nu gælder det fucking om, at holde fast. ”Vi er ikke sexister, bitch” er en kronik af Janus Køster-Rasmussen, og blev udgivet i Poltikken i november, 2004. Et comeback på Hanne-Vibeke Holst’ debatindlæg ”Du er fucking sexist, Niarn!” Hanne-Vibeke Holst har en klar og tydelig holdning til det stødende sprog der er brugt i de populære rap-tekster. Overordnet mener Holst, at teksterne direkte hentyder unge fyre til, at det er cool, at voldtage og snakke nedladende til unge kvinder – for det kommer til udtryk i rappernes sange. Hun betoner sin artikel med patos ved, at genbruge rappernes grove sprog der få folk til, fremkalde en reaktion til det balstyriske sprog i et andet perspektiv. Hun appellere også til de forældre der har unge piger der går i byen ved at forklare, at dette jo kunne være hendes/deres datter der blev offer for voldtægt grundede de ansporende tekster. Noget som jo helt naturligt er enhvers forældres grusomste mareridt. Niarn mener, at det på ingen måde skal afkodes bogstaveligt. Holst angriber Niarns sang ”Ryst din røv, so”, og der har Niarn en helt anden betragtning ”Det er jo nærmest en hyldest til kvinder! Det handler om, at gå i byen og fyre den af og om, at ’Ryst din røv til beatet, so’! Det kan...
Words: 1597 - Pages: 7
...er vor tids medie-sorteper”, han kalder disse to typer for ”den omvendte kasket” og ”tweedjakken” disse to personligheder er modsætninger ”den omvendte kasket” er ham som elsker computerspil og alt andet nyt, den modsatte personlighed kalder Bo Kampmann Walther for ”Tweedjakken” det er ham den traditionsbundne for hader alt nyt og moderne, disse ”Tweedjakker” tilhøre for det meste den lidt ældre del af samfundet. Disse Tweedjakker mener at man bliver dummere af at spille computerspil, et argument som man kan have svært ved at tage seriøst eftersom størstedelen af ældre mennesker aldrig har sat sig ind i hvad computerspil ”rigtigt er”. Et andet argument for at computerspil skulle være dårlige er at de åbenbart ”ødelægger dannelsen” blandt unge, hvad der menes med dannelse er jeg ikke sikker på, først er man nød til at klargøre ordet dannelse, er dannelse det samme i dag som det var for 50år siden? Er det at høre Mozart og danse lancier en vigtig del af ens dannelse? Eller er selve ideen om hvad dannelse i virkeligheden er ændret? Dannelse afhænger af samfundets normer, og normer ændrer sig gennem tiden, sådan er det også med meningen af dannelse. Disse normer bliver også kraftigt påvirket af teknologien, man har visse forventninger til personers teknologiske kompetencer, folk forventer at du ved hvordan man ringer med en mobiltelefon eller tænder et tv, teknologien er ganske enkelt en...
Words: 679 - Pages: 3
...Socialisation og identitetsdannelse I sociologien beskæftiger man sig ofte med begrebet socialisation. Socialisationsprocessen er den proces som gør det lille barn til samfundsborger. Det er også den proces hvor sociale normer, roller og værdier indlæres, og det er ved socialisation at sociologerne taler om opvækst. Socialisationen er det som hjælper det enkelte individ på vej til at tilegne sig de værdier og egenskaber som gør at de kan indgå i et fællesskab. Der er både det man kalder primær og sekundær socialisation. Den primære socialisering sker for det lille barn gennem påvirkningen fra forældrene og søskende. Den primære socialisation betegner overgangen fra biologisk til socialt væsen, og er egentlig meget uformel. Ting som sprog, stemmebrug, mimespil osv. indoptages uden at hverken børn eller voksne er bevidste om det. Efterhånden som barnet bliver ældre, kommer der også påvirkninger fra daginstitutioner, skolen, kammerater, medier osv. Dette kalder man for sekundær socialisation. Denne del som er den store del af socialisationen, er mere formel og fører frem til f.eks. afgangsprøver i form af eksaminer. Afhængig af om man sympatiserer med de pågældende roller, normer og værdier eller ej, kalder man det ”læring”, ”opdragelse” eller ”indoktrinering₁”. Vi har også det man kalder for dobbeltsocialisering. Ved dobbeltsocialisering har vi med den kendsgerning at gøre, at børnene bliver opdraget i to forskellige sociale sammenhænge – nemlig i familien og i daginstitutionerne...
Words: 1566 - Pages: 7
...Politiske taler fokuser meget på at fange stemmernes eller andre modtageres opmærksomhed. ”Der er ingen, der skal gøre mig - eller jer - utrygge i vores egne hjem.” De gør tit brug af forskellige retoriske virke midler, som f.eks. appelformer og argumentations midler. Formålet ved politiske taler kan have forskellige formål og det er ikke altid, at alle er enige, da talerens budskab ikke er noget som alle enige med. Men generelt set så er politiske talers formål, at få sine modtagere på talerens side og vinde stemmernes tillid. Og politiske taler vinder nemt deres folks tillid, ved enten af komme ind til modtagerens følelser eller ud fra talerens egen erfaringer. Et budskab er formålet i politiske taler og det skal lande i modtagernes hoved på den rigtige måde. Kjærsgaards’ vigtigste påstand er, at vi i dag ikke kan føle os trygge, på grund af den uro og trussel folk udefra bringer ind til Danmark. Hun marker stærkt, at hun ikke lader religiøse folk der med deres tro, bringe ufred i landet Danmark. I den første del fortælles der fra Pias syn, hvordan hendes reaktion var på PET’s anholdelse. I de næste dele får vi, at vide hvilken holdning og hvilket syn Kjærsgaard har om situationen. Nemlig en meget kritisk og klagende holdning. Temaet i talen kan være om tryghed, som også er en del af talens overskrift. Der markeres bestemt i teksten om trygheden og den uro der skabes i Danmark. Ud fra Pia Kjærgaards tale ”Danske værdier - tryghed og velfærd” gøres der specielt brug af...
Words: 1546 - Pages: 7
...Man kan bruge sproget til at skabe sin helt egen fortællestil, eller man kan lade sig inspirere af andres måde at bruge sproget på. En forfatter kan også skabe sin egen fortællestil, ved at skrive om nogle bestemte temaer. H.C. Andersen havde sin helt egen fortællestil, så man næsten altid kan genkende, når det er en H.C. Andersen-tekst, man læser. Eksempler på hans særlige fortællestil er: barnlig skrivestil, billedsprog, bogstavrim, humor, kyssene, latteren, talesprog, opremsninger. Karen Blixen Af journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af stud.mag. Ida Winther-Jensen 2013 Skrive- og fortællestil Danner bl.a. menuoversigten Det er noget ganske særligt at læse Karen Blixen, fordi hendes sprog i den grad er mættet af sproglige vignetter i form af symboler, sammenligninger og metaforer. Sproget bærer præg af lange snørklede sætninger og gammeldags sprogbrug, og de metaforer, der benyttes, er så lette og luftige, at man uvægerligt bliver forført ind i sproget og ind i de Blixenske fortællinger. Fortællestilen trækker på solide traditioner i verdenslitteraturen, blandt andet den mundtlige fortælletradition, gotik og eventyret. Eksempelvis er Blixen stærkt inspireret af ”Tusind og én nat” og dennes fortæller Sheherezade. Værkerne er fyldt med intertekstuelle referencer til verdenshistorien, blandt andet Bibelen, klassisk litteratur, Kierkegaard, Shakespeare, Goethe og St. St. Blicher. Blixen lader sig ikke snære af restriktioner i...
Words: 2125 - Pages: 9
...Var ikke tændt — bevares! Der gives intet Sted, hvor Meer ugeneert kan spares. De tommelange Stumper Stod paa Profit i Stagen, Og Dugen var et smudsigt Og stoppet gammelt Lagen. Der var en dyb Forladthed, En Kulde og et Øde, Der var en rædsom Tomhed, Som i en Grav hos Døde. Der var — dog nok om dette! Du vil ei mere høre, Og jeg vil ikke heller Det Værste just berøre. Nok vel, til at forstemme En Virtuos, endsige En Dilettant i Troen Som mig og mine Lige. Men du — var ved min Side; Jeg saae din unge Pande I renest Stiil en Kuppel, En yndig Hvælving danne. Paa den var ingen Fure; Der var en himmelsk Eenhed I disse Liniers Bøining, I disse Farvers Reenhed. Og dine Blik, som Ungdoms Og Uskylds Engle tændte, Var Alterlys, som roligt Med klare Straaler brændte. Det stumme Sprog i Smilet, I Mundens Form og Rødme, Overgik alle Psalmers Livsalighed og Sødme. Fuldværd et Sølverorgel...
Words: 333 - Pages: 2
...øjne. Børnene er pakket og rullet godt og grundigt ind i vat hvad det angår døden. De voksne er for gode(kald det slemme) til, at tale udenom realiteterne når det handler om døden og livets endestation. De voksne kan feje det af vejen lige meget om det er barnets bedstemor eller om det er barnets højtelskede hamster, som har sagt stop. Børn tror, at de er udødelige. Døden ér og vil altid være et ømt og vanskeligt emne for alle mennesker. Som regel forsøger vi at skjule denne for børn fordi vi mener, at de er for unge til at håndtere døden. Døden er så svært et begreb at håndtere for os og det at vanskeligt at forholde sig til det at miste. Men som vi ved, så ”skal vi alle dø”, der er ingen som slipper udenom. Dette absurde emne tager forfatteren Damian Arguimbau op i sin debatartikel ”Farlig Fiktion”, trykt i Weekendavisen den 27. Februar 2009. En konstant debat omkring at præsentere døden for børn og unge og man spørger sig selv, ”er det vigtigt for børn og unge, at lærer dem om død allerede i en tidlig alder?” Ifølge Damian Arguimbau så afspejler opmærksomheden omkring ”Mille-sagen”, den danske DR Tv-serie, som bliver sendt i primetime lørdag aften kl. 19:30 omkring Milles bedste veninde, som bliver dræbt i et trafikuheld, en kuriøs konflikt i samfundet. Som Damian Arguimbau skriver, så siger folk ofte at samfundet er blevet mere råt, men samtidig så bliver folk også mere og mere blødsødne. Egentlig kan der jo drages en parallel mellem disse. Hverdagens rå historier om...
Words: 908 - Pages: 4
...Opgave 1a 1. Jeg hedder Sophie og er 25 år jeg er lige blevet færdig med mit HG grundforløb og leder nu efter en elevplads ved siden af mine flex fag. Til dagligt bor jeg sammen med min kæreste og min søn på snart 2 år lidt uden for Århus. Udover at tag samfundsfag C-B tager jeg engelsk C-B og håber at disse fag er med til at styrke mig ude på arbejdsmarkedet. Ved siden af studierne og min familie så arbejdes jeg ude på DHL og har jeg gjort det i snart 4 år. 3. 3a. Grundloven er den dansk forfatning og den lov som er hævet over alle andre love. I grundloven er de enkles borgers rettigheder og pligter også beskrevet såsom ytringsfriheden, religionsfriheden og værnepligten. I grundloven er står er også at den øverste magt deles mellem tre den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den lovgivende er folketinget som er dem som vedtager lovende Den udøvende er regeringen som sørger for at loven bliver til i samfundets Den dømmende magt som er domstolen som er dem som sørger for at loven bliver håndhævet. (http://www.ft.dk/Demokrati/Grundloven.aspx) 3b. Magtens tredeling Magtens tredeling Opgave 1b. A. Rede gør begrebet den det senmoderne samfund? Det senmoderne samfund, er det begreb som beskriver vores nuværende samfund det var allerede i 1970erne at man viste at der var en ny samfundstype på vej det vi nu kalder det senmoderne samfund. Man var i starten ikke enige om hvad der karakteriserede det senmoderne samfund som fik navne såsom servicesamfund...
Words: 2604 - Pages: 11
...Kortfilm, d. 16/08/2012 Gruppe 7, min gruppe, har om den syvende parameter – helhed. Uvæsentligt: Da Marianna blev stukket af en myg. Helhed: At den slutter godt, Marianna går tilbage til Morten. Vellykket: Fordi hvis det havde været Morten, der var gået over til Marianna var de døde, men det var omvendt. Så de overlevede og fik endt deres diskussion lykkeligt. Koncentratet: Det der er tilbage af det væsentlige er fint, men der er en scene der gør det dårligt, og det er når Marianna bliver stukket. Richard Raskin: Richard mener, at filmen skal slutte så man føler sig tilfredsstillende ved at forlade historiens behagelige rum. Og det gør man, fordi det begge overlever og bliver hos hinanden. Dansk, d. 17/08/2012 Læs teksten ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ Vi har om åbne og lukkede tekster, og ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ er en åben tekst fordi man har så mange overvejelser, og tænker videre på slutningen. En åben tekst: Er en tekst fuld af tomme pladser, således at læseren har frit valg på mange fortolkningshylder. En lukket tekst: Er en tekst, der forsøger at skabe en lydig læser i den forstand, at læseren loyalt fortolker teksten sådan som forfatteren lægger op til, at der skal fortolkes. Teksten handler om et par, der forbereder sig til deres egen fest, men alting går dårligt, og de skal til at lave maden færdig og gøre toilettet rent. De mangler også at tage deres fine tøj på. Men den ender meget sær, fordi kvinden i historien forlader pludselig huset...
Words: 21864 - Pages: 88
...ensomt liv uden mand og børn. Heldigvis finder hun trøst i den smukke natur, men også i byens unge piger, som hun regelmæssigt inviterer over til kaffe og kage. Herman Bang, en af naturalismen centrale forfattere, benytter sig af en impressionistisk skrivestil, hvilket gør ham til en særlig forfatter. Den impressionistiske skriveteknik indebærer, at han beskriver små bidder af en større helhed, hvilket gør, at hans værker bliver fremstillet som sceniske, og disse små bidder kan man passende kalde scener. Hans skrivestil er også præget af naturalismen, han prøvede altså at fremstille verden så fotografisk og objektivt som muligt. Med andre ord kan man også kalde det for realisme og videnskabeligt. Georg Brandes, manden der introducerede naturalismen (eller Det Moderne Gennembrud), forholdte sig kritisk til datidens normer og konventioner, så han opfordrede til en undersøgelse af staten, kirken, ægteskabet og familie. Hans formål var at sætte ting til debat, hvilket også er et centralt element i naturalismen. Ydermere ser man også mennesket som et biologisk væsen, hvor erkendelse kan opnås ved hjælp af fornuft, hvor mennesket er rationelt, hvor mennesket tror på videnskaben, og hvor positivismen var i højsædet. Frøkenen er en skønlitterær, impressionistisk novelle, idet en novelle kendetegnes ved et korthandlingsforløb med få (essentielle) personer, et sanseligt og beskrivende sprog, samt en åben afslutning, hvor fortolkning er...
Words: 2105 - Pages: 9
...Studentereksamen August 2009 ENGELSK A-NIVEAU Torsdag d. 20. august Kl. 09.00-14.00 1. delprøve: kl. 09.00-10.00 STX092-ENA1 Efter prøven afleveres dette hæfte med din besvarelse til en tilsynsførende. STX092-ENA1 | Elevens/kursistens navn: | Klasse/hold og nr: | Tilsynsførendes signatur: | Denne delprøve besvares uden brug af hjælpemidler. Besvarelsen afleveres kl. 10.00 | Besvar opgaverne i A-D A Ret fejlene i følgende sætninger, og forklar på dansk dine rettelser. Brug relevant grammatisk/faglig terminologi. Der er kun én fejl i hver sætning. Skriv den korrekte sætning på linjen nedenunder. 1. When arrested and taken to the police station, admitted the man that he had been drunk. When arrested and taken to the police station, the man admitted that he had been drunk. Forkert ordstilling. På engelsk har man ligefrem ordstilling, dvs. subject før verbum. 2. The exciting about this job is that I will be working with the latest technology. The exciting thing about this job is that I will be working with the latest technology. Adjektiv kan ikke stå alene i ental. Der skal et støtteord på. 3. I can’t risk to lose more money on the roulette. I can’t risk losing more money on the roulette. Verbet “risk” skal altid følges af enform. 4. The tourist guide told them about it was extremely dangerous to go river rafting on that river. The tourist guide told them it was extremely dangerous to go river rafting on that river...
Words: 1071 - Pages: 5
...”Den uskyldige frøken Brandt”, som er Ida Brandt, er hovedkarakteren i Herman Bangs ”Ludvigsbakke” fra 1896, hvilken ligger godt halvejs inde i hans forfatterskab, hvori Bang skildrer den såkaldte ”stille eksistens”, som igen er Ida. Ludvigsbakke er nærmest som et teaterstykke eller i hvert fald et manuskript og derfor er det nødvendigt, for at forstå historien, meningen og kritikken bag den, at tolke på de valg karaktererne træffer og deres valg af ord. Bang er trods alt kendt for, sammen med mange af hans kollegaer under det moderne gennembrud, at ville sætte problemer i debat og kritisere det dårlige ved samfundet og af den grund kan vi forvente at teksten skal provokere. Jeg kommer med en analyse af romanen, herefter tager jeg de to hovedkarakterer Ida og Karl, definerer deres forhold, fremligger hvad der er galt og hvorfor det er galt. Herigennem kan jeg komme frem til Herman Bangs budskab med teksten. Derefter ser jeg på romanen i forhold til resten af hans forfatterskab. Romanen er af skønlitterær art, skrevet i 1896 af Herman Bang. Romanen bærer nogle af de daværende stiltræk, der gik gennem landet under det moderne gennembrud. Men det er uden tvivl impressionismen, som Bang er mest kendt for og også i denne historie trænger impressionismen igennem. Af Herman Bang vil man altid forvente en kritik, og især det faktum, at hovekarakteren er en kvinde, gør, at jeg med det samme tænker, at han vil skrive noget om undertrykkelse, på en eller anden måde, af kvinder, som er et...
Words: 2257 - Pages: 10
...Pige”, af Svend Grundtvig. Eventyret handler om en lille pige, der skal bringe mad til sin far. I historien møder hun en gruelig stor slange, der tager pigen med til slottet. Om aften prøver slangen så, at kysse pigen og da det lykkes ham, forvandler slangen sig til den dejligste prins. Prinsen og pigen holdt bryllup sammen med hele deres familie på slottet, hvor de levede lykkeligt til deres dages ende. Eventyr ”Slangen og den lille Pige” har 2 temaer. Disse to temaer er kærlighed og forbandelse. Overordnet er det sjovt, at læse eventyr, for børn og unge, men også voksne. Selvom det er noget der er opdigtet af forfatteren, ud fra deres egen fantasi. Moralen er der, og jeg som voksen person synes, at når man læser eventyr kommer man tilbage til sin barndom igen. Små børn ved ikke hvad virkeligheden indeholder, og for engangsskyld kan de få lov til, at nyde fantasi verden. Hvor alt er tilladt. Hvor dyrene kan tale menneskes sprog. Børn...
Words: 926 - Pages: 4
...Europas litteraturhistorie begynder med et mirakel: de to store homeriske digte Iliaden og Odysseen. Her er ingen gradvis begyndelse, ingen famlende forsøg, som man kun interesserer sig for af historiske grunde, som forvarsler om det, der siden skulle komme. Iliaden og Odysseen er mesterværker i egen ret; det er ikke uden grund, at de er blevet forbilleder, som europæiske digtere sidenhen har måttet forholde sig til - i efterligning og kappestrid, som almen inspiration eller afsæt for anderledes tanker. I græsk mytologi var visdommens gudinde, Athene, aldrig barn, men kom til verden ved at springe ud af Zeus' pande, voksen og i fuld rustning. Sådan er det også med de homeriske digte: Fuldt færdige og kunstnerisk afklarede kommer de os i møde, i stand til den dag i dag at fange deres læser hen over en afstand på mere end 2 1/2 årtusinde. Man mærker mesterens hånd overalt, og Illadens Første Sang giver et udmærket grundlag for at opregne nogle af de kvaliteter, der kendetegner Homer. Først hans mageløst varierede fortælletempo. Digteren begynder med at påkalde Musen, for det er fra hende, han har sin kunst. Det, han beder hende om, er det, han derefter giver videre til sine tilhørere, og hans bøn til hende er samtidig en introduktion til os: temaet er vreden. Ikke hele den trojanske krig, men en enkelt episode: de begivenheder, der fandt sted, dengang Achilleus blev vred på Aga-memnon. Hvilken gud var det, som hidsede de to op mod hinanden? Jo, det var Apollon...
Words: 1740 - Pages: 7
...lyseblå og sidder super godt på min tynde krop. Jeg tager mit inder-tørklæde på, som er sort, derefter tager jeg mit lyseblå tørklæde på. Det passer lige i kjolens farve, jeg kigger mig i spejlet, alt sidder perfekt og jeg synes selv, jeg er smuk. Min far er sur igen idag, han hader når jeg snakker dansk. Han kan ikke lide sproget, det er uden for hans religion, mener han selv. Det er også derfor jeg går i skole derhjemme, så jeg kan lære det rigtige sprog, efter min fars mening, men også for at jeg kan snakke med min kommende mand. Ja min far har arrangeret mit ægteskab og det er selvfølgelig med min fætters fætter, for sådan er traditionen i familien, jeg er lovet væk og har været det siden jeg blev født. Min far er altid sur, men er blevet det ekstra meget siden den dag han så mig sammen med Alexander. Alexander er en dreng, han bor nedenunder og jeg har tit kigget på ham, når han om morgenen tog sin cykel, for at tage op på byens gymnasium. Jeg vil ønske, at jeg også gik på gymnasium, at jeg var ligsom alle de andre unge på min alder, men desværre er jeg anderledes....
Words: 1147 - Pages: 5
