...Critique- Urine Town Urinetown tells the story of Assistant Urinal Custodian; Bobby Strong. The play opens with a gloomy welcome from Officer Lockstock, a policeman. According to Little Sally and Officer Lockstock, a twenty year old drought has caused water shortage making private toilets unconsidered to own. Therefore, public amenities are controlled by a megacorporation called Urine Good Company (UGC). In order to control water consumption, UGC ordinates the people to pay to use the public amenities. These are harsh laws of “paying to pee” and if a person breaks the law, he or she is sent to “Urinetown.” The hero (Bobby) realizes he has had enough and leads the rebels into a revolution. Bobby Strong is portrayed by actor: Glenn DeVar. The character is an assistant at Public Amenity #9 who witnesses his father being sent to ‘’Urinetown’’ for not using a toilet. As the play develops, the character realizes he has had enough with this system and develops a plan to start a rebellion. The character’s Goals are: 1) Provide free amenities for the poor. 2) Wants to know what Urinetown is. 3) Make the town a better place. The character’s Obstacles are: 1) He doesn’t have the money or authority. 2) Officer Longstock tells him it is a mystery and a penal place. 3) And main obstacle is that UGC controls everything in the town even the police. There are no rights for the people. The Actor made some interesting choices that caught my attention; 1) He chose to be a sweet and charismatic...
Words: 414 - Pages: 2
...Opgave 4: Essay om Magt Magt og autoritet Magt er et meget interessant emne. Ordet kan have forskellige aspekter såsom kontrol og indflydelse, og anvendes i mange sammenhænge. Ordet magt kommer fra det tyske ord ”Macht”. Den grundlæggende betydning peger mod situationer, hvor nogle mennesker tvinger dres vilje igennem fx ved brug af vold, love og regler. Magt er evnen til at påvirke andre, for eksempel i en debat ville man beskrive det mest indflydelsesrige hold som det mere magtfulde holde. Denne kontekst af magt findes også i historien. Et eksempel der kunne være tale om er Adolf Hitler, der med sine kraftfulde, indflydelsesrige og propaganda taler, var i stand til at hjernevaske, påvirke og styre en hel nation. Hitler havde magt i så høj en grad at mennesker adlød hans mindste befaling uden at stille spørgsmålstegn ved deres egne grufulde handlinger, og historien gentager sig fx i Mao Zedongs tilfælde der også havde en fantastisk evne til påvirke en hel nation ved hjælp af sine taler. Magt og penge En anden ting der kunne give en person magt, ud over at være en god taler, kunne være penge. Mange mennesker mener at penge er magt og magt er penge. Denne type magt bliver brugt hver eneste dag i vores liv, når vi bruger penge på at købe forskellige ting, når vi giver penge til folk i bytte for varer eller tjenesteydelser. For eksempel hvis nogen hyrer en tjenestepige, hun bliver betalt penge for bl.a. at gøre huset rent osv. Som tjenestepige kan hun...
Words: 289 - Pages: 2
...udførende og dømmende magt. Hvad er en republik? Republik er en betegnelse for en styreform, som har en valgt præsident eller en statshoved. Replubikken omfattes normalt som en demokratisk statsform. Hvad er en nationalstat? Der findes stater, som ikke udgør en nation, og nationer uden en stat. Nationalstaten er en anden for for statsdannelse. Hvad er forskellen på organisk nationalsme og republiknationalisme? Forskellen på organisk nationalisme og republiknationalisme er at i organisk nationalisme er at folket har en fælles sprog, de har fælles historie og fælles kultur, hver nation opfattes som en organisme. Republiknationalisme er en stat som USA hvor den Amerikanske forfatning har en typisk kendetegn indenfor: demokratiet og dets institutioner, frihedsrettighederne og markedsøkonomien. Så forskellen mellem de to er at for eksempel Danmark stemmer man for hele landet fordi Danmak er så småt et land, hvorimod man i USA stemmer for ens egen stat fordi det netop er svært at skulle tage stilling til alle de andre 50 stater der er. Hvad menes der med ’’exceptionalisme’’? Exceptionalisme er en stat der ser sig selv som en meget unik stat, og som nogen der ser sig selv som en meget vigtig del af verden, for eksempel USA. Hvad er et konstitutionelt demokrati? Konstitutionel demokrati er den øverste lov i USA, hvor man kan overtrumfe lovene i de enkelte delstater. Hvad menes der med ’’magtens tredeling’’? Magtens tredeling er den lovgivende magt som ligger hos kongressen...
Words: 1043 - Pages: 5
...kolonibesiddelser i Amerika, hvordan var disse kolonier opbygget, herunder administration, økonomi og handel? - England havde 13 kolonier, som hver havde en repræsentativ forsamling, som sørgede for love for den enkelte koloni. Den udøvende magt lå hos en guvernør som var blevet udnævnt af den engelske konge. - Økonomisk set skulle al handel gå gennem moderlandet (England), det vil sige at handel mellem kolonier i Amerika var forbudt medmindre at vare kom til England hvorefter de kunne sælges videre. Kolonierne skulle også være råstofleverandør til moderlandet. Et merkantilistiske samfund. 2. Redegør for grundlæggende og udløsende faktorer for uafhængighedskrigen mellem England og kolonierne i Amerika - I april 1775 skulle en engelsk styrke konfiskere et våbenlager i Boston. De blev mødt af en flok bevæbnede kolonister. Dette endte i en kamp hvor mange englændere blev slået ihjel. - Kolonisterne havde forklædt sig som indianer, og var gået om bord på et engelsk skib, og kastet the’en overbord. - En engelsk soldat havde følt sig provokeret, og havde dræbt tre borger - Stor told. Et borgerskab som havde var blevet rige på at handle med hinanden De begynder at stille krav om politisk magt(the,landområder osv) 3. Hvorfor tøvede repræsentanterne for kolonierne med at erklære sig uafhængige af England? - mange forskellige holdninger omkring adsplittelsen 4. Uafhængighedserklæringen (1776) byggede på tanken om almengyldige...
Words: 440 - Pages: 2
...Sikkerhedspolitik med nye poler Indledning: Det internationale system var under den kolde krig et stabilt system præget af to dominerende magter, og med staterne som de primære, og i mange sammenhænge de eneste aktører. Efter den kolde krigs ophør har kloden bevæget sig mod et mere labilt system, der trods amerikanske dominans på det militære område, er præget af både statslige og ikke-statslige aktører, samt ændrede magtforhold mellem staterne. Altså et system der for en umiddelbar betragtning en mere multipolær struktur. Samtidig er international politik præget af både et stadig tættere samarbejde mellem staterne via globalisering og øget konkurrence om verdens ressourcer. Hertil kommer nye former for sikkerhedstrusler som terrorisme og klimaforandringer. Underspørgsmål: 1. Redegør for hvordan det internationale system og dets magtstrukturi, har ændret sig siden den kolde krig. Forklar herunder hvordan Vestens sikkerhedspolitiske situation har ændret sig. 2. Sammenlign de opfattelser af USA’s rolle i verden, som kommer til udtryk i bilag C1, bilag C2 og bilag C3. I besvarelsen skal du inddrage teori om international politik. 3. Diskuter, i hvor høj grad USA har mulighed for at bevare sin status som unipol i det internationale system. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag bilag C4 og inddrage de øvrige bilag. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale. Redegørelse: Det internationale system og dets magtstrukturi, har ændret sig meget siden...
Words: 2040 - Pages: 9
...http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen http://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-er-ikke-et-folkestyre Gå sammen to og to og svar på følgende spørgsmål: Hvor kommer begrebet ”tredeling af magten” oprindeligt fra? Folketinget har den lovgivende magt i Danmark. Politiet og henholdsvis regeringen har den udøvende magt. Til sidst er det så domstolene der har den dømmende magt. Hvad var oplysningsfilosofferne bange for i forbindelse med det direkte demokrati? 1. Stemmeret til alle beslutninger betyder ikke, at man kan sætte dagsordenen. Man kan altså kun stemme for eller imod og ikke vælge, hvad der bliver stemt om. 2. Individerne i store grupper føler sig mindre ansvarlige for fælles beslutninger end individer, som tager beslutninger i mindre grupper. 3. Mængden af informationer den enkelte borger ville skulle sætte sig ind i ville under et fuldstændigt direkte demokrati ville være overvældende. Hvilke tre ulemper lister Christian Rostbøll op udover frygten for ”pøbelvælde”? At folket får for meget magt, og at man ville misbruge den og lade det gå ud og enkeltpersoner. folket ville misbruge deres flertals-magt til at forgribe sig på den enkeltes personlige rettigheder som for eksempel den personlige ejendomsret eller ytringsfrihed. | | | Hvornår oplever vi reelt direkte demokrati? Vi oplever direkte demokrati ved folkeafstemninger. Er der ulemper ved det repræsentative demokrati? Et af problemerne...
Words: 492 - Pages: 2
...Arbejdsspørgsmål til det danske demokrati (Luk samfundet op s. 119-126) 1. Hvem udgør den lovgivende og den udøvende magt i Danmark? Den lovgivende er Folketinget, og den udøvende er regeringen. 2. Hvordan kontrollerer de to magtinstanser hinanden? (brug figur 6.15) Folketingets hovedopgave er kontrollen med regeringen, og bestemmer regeringsdannelsen, påvirker lovforslag, debatter, forespørgsler og spørgsmål. Regeringens kontrolmidler er initiativmonopol, administrativ magt, opløsningsret og retten til at gå af. 3. Beskriv lovgivningsprocessen i Danmark (brug figur 6.14) 1. Initiativfasen: behov for ny lovgivning formuleres af organisationer og ministerier. 2. Lovforberedelsesfasen: lovforslag forberedes evt. I en kommission/lovforberedende udvalg. 3. Beslutningsfasen: 1. Behandling – stående behandling. 2. Behandling – ændringsforslag, evt. udvalgsbehandling. Her stemmes også. 3. behandling - vedtagelse. 4. Implementeringsfasen: ministerier og andre myndigheder gennemfører loven. 4. Hvilke andre aktører end den lovgivende magt spiller en rolle i processen? Interesseorganisationer indgår, udover regeringen, folketinget og ministerier, i det formelle lovgivende magt. Derudover har medierne også en ret stor rolle, idet de udgiver hvad de selv vælger. 5. Hvad er positiv parlamentarisme? I lande med positiv parlamentarisme skal de partier, der danner regering, fra starten have et flertal i parlamentet bag sig, mens de regeringsdannende...
Words: 296 - Pages: 2
...Historiens Kernestof side 26-31 Hvordan fik man magt? Man skulle have meget jord eller være adelig. Man skulle være jordejer. Bestikkelse. Efter Cæsar - hvordan fik man så magt? Demokratiske processer fik mindre og mindre betydning. Kejser Augustus førte Cæsars plan videre. Magten bliver centraliseret - altså samlet under kejseren. Måden at vinde popularitet var at bygge en masse termer, men det skulle man betale skat for og derfor flygtede borgerne. 1. Gør rede for den økonomiske struktur og det politiske system i Rom. Økonomisk struktur: Politiske system: (krigsførende stat) landbrug og politik - tæt forbundet. Semidemokratisk republik - afgørende magt i senatet (medlemmer = repræsentanter for adelige, jordejende familier). Kejserstyret = løste problemerne. Ingen af bønderne eller de rige havde magten - kun kejseren. Kejseren øverste magt. Han skulle tilbedes som en gud og han måtte eliminere en hver fjende. Dog kunne folket også vælte ham, hvis de ville. Deres stemmeret var blevet illusorisk. Magten = Byggede på stemninger. Gjorde meget ud af at sikre sig opbakning gennem skuespil, gladiatorkampe, badeanlæg osv. 2. Gør rede for Roms ekspansion ud fra kortet side 26 + teksten Hvilken betydning fik erobringerne for udviklingen i Italien: Økonomisk, socialt og politisk? Konkurrence mellem bønder og de politiske adelsfamilier. Bønder blev konkurreret ud af deres gårde pga. produktionen af oliven og vin. De rejste til Rom for at finde arbejde, men...
Words: 604 - Pages: 3
...eller flere personer vælger at styre en land på. Der er Monarki som giver vidre via arv, der er republik hvor man vælger et overhovede for en periode, der er også Aristokrati hvor magten tilfalder en lille og lukket gruppe af mennesker, og selvfølig Diktatur hvor der er en enkelt leder som styre landet via vold, og sidst men ikke mindst findes der Anarki hvor der ikke er nogen leder og er typisk et eksempel på borgerkrig. Der er mange flere og jeg uddybber dem en for en i denne rapport. Monarki er ordet for den form for styre der bruges når der er en konge/dronning indblandet i landets regering. Der findes mange former for Monarki i forhold til hvor meget magt Regenten har. Der findes Enevælde og der findes Konstitutionelt monarki og jeg tror vi starter med enevælde. Enevælde er en styreform hvor kongen har ubegrænest magt over landet og er enehersker. Danmark har haft enevælde indtil 1848 hvor man gav demokrati til det danske folk. Så er der jo også Konstitutionelt monarki som det vi har i Danmark. Det er et styr hvor der er en regent som har givet magten til en regering eller folket. Regenten er der for kun en person der tager sig af formelle ting som overdragelse af nye regeringer. Regenten har ingen politisk indflydelse på landets politik. Der er styreformer der minder meget om Monarki, der er blandt andet Aristkrati som var kendt i sparta, der er Plutokrati...
Words: 1352 - Pages: 6
...stat, som kommer til udtryk i bilag A, B & C. Du skal inddrage viden om dansk udenrigspolitik – herunder mål og midler. Fælles for Bilag A, B og C er at de alle omhandler problematikken om islamistisk stat. Artiklernes forfattere præges af deres teoretiske ståsteder og ideologiske forskelle. Bilag A er imod en aktivistisk udenrigspolitik med brug af hård magt. Den er altså imod en bombekampagne, chancen for at ramme IS er meget lille i forhold til risikoen for at skade store dele af civil befolkningen og konsekvenserne kan være helt fatale. Sådan er situationen i følge Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen. Han mener tværtimod at man skal bidrage ved at støtte de demokratiske kræfter militært. Enhedslisten går altså ind for en indirekte brug af hård magt. Bilag B går ind for en bombekampagne imod Islamisk stat. Martin Lidegaard (R) går altså ind for en aktivistisk udenrigspolitik med brug af hård magt hvilket står i modsætning til Bilag A. På baggrund af den store militære udvikling IS har været igennem de sidste 8 måneder, mener Martin Lidegaard og dele af folketinget at IS skal stoppes med hård magt, da IS udgør en reel trussel i mellemøsten og de vestlige lande. Bilag A og B er altså præget af de ideologiske holdninger der ligger til grund for artiklen. Bilag A er fortalt fra Nikolaj Willumsen synspunkt som er medlem af Enhedslisten, derfor er den ideologiske holdning præget af en passiv udenrigspoltik. Som modsætning til Bilag A er Bilag B, som er præget...
Words: 426 - Pages: 2
...Afsender Tidspunkt Kilde nr. 27: Præsident George W. Bush’ ultimatum til Irak 18.3.2003 Mine kære medborgere. Modatagerene er Amerika Begivenhederne i Irak er nu nået til afgørelsens time. I mere end et årti har USA og andre nationer gjort tålmodige og hæderlige forsøg på at afvæbne det irakiske regime uden krig. Samme regime afgav løfte om at afdække og destruere alle dets masseødelæggelsesvåben som en betingelse for at afslutte krigen i den Persiske Golf i 1991. Siden har verden har engageret sig i 12 års diplomati. Vi har vedtaget mere end et dusin resolutioner i FN’s Sikkerhedsråd. Vi har sendt hundreder af våbeninspektører til at overvåge afvæbningen af Irak. Vores gode vilje er ikke blevet gengældt. Det irakiske regime har udnyttet diplomatiet til at vinde tid og fordele. Det har over hele linjen trodset FN’s resolutioner, som kræver en total afvæbning. I årenes løb er FN’s våbeninspektører blevet truet af irakiske embedsmænd, blevet elektronisk aflyttet og er systematisk blevet bedraget. Fredelige forsøg på at af-væbne Irak har gang på gang slået fejl, for det er ikke fredelige mænd, vi har med at gøre. De efterretninger, denne og andre regeringer har indsamlet, efterlader in-gen tvivl om, at det irakiske regime fortsat besidder og skjuler nogen af de mest dødbringende våben, som findes. Regimet har allerede brugt masseødelæggelses-våben mod Iraks naboer og mod Iraks befolkning. Regimet har en fortid med fandenivoldske aggressioner i Mellemøsten. Det nærer et...
Words: 1810 - Pages: 8
...at gøre ingenting og at smadre et land, når konflikten dukker op?” (side 12, linje 1-3) Det er altså her tydeligt, at Øberg er utilfreds og stærkt uenig i at man skal blande sig i et lands konflikter med militære midler. Han mener at den bedste konflikthåndtering gøres med fredelige midler så som samtale og styrkelse af demokratiet. Han mener fred kan læres, og det skal gøres nu når vi har med et land at gøre, hvor en civil befolkning på 98% ikke griber til vold, men netop ønsker fred. Derfor kan demokratiet med fordel styrkes og derved mindske den militæret, som i øvrigt ville spare verden for 1700 milliarder dollars. Øberg er altså tilhænger af blød magt som konflikthåndtering og ikke hård magt i form af militær og økonomisk hjælp. Bilag 1 taler altså om udefra og indefra. Han mener, at det militære og generelt hårde magt pres, som kommer udefra. Fra vesten, det internationale samfund og FN ikke kan gøre en eneste forskel andet, end at gøre de allerede eksisterede problemer større. Det er altså...
Words: 1115 - Pages: 5
...Noter: Enevældens tidsalder 1650 – 1750 * Standsning af renæssances økonomiske svingninger, tiden præget af økonomisk stagnation * stadig væk statisk landbrugssamfund. * 80% fæstebønder. * Jorden ejedes af kongen, adel og i katolske lande også af gejstlige. * Holland & England, anderledes, økonomisk udvikling, førte frem til industriel revolution, aldrig endevælde. (grund: kæmpe velhavende købmandsklasse) Fransk enevælde. * Frankrig, næst største land, splittet i mange provinser, sprog, retsregler, kristne religioner. * første minister, kardinal Richelieu, styrke centralmagten, valgt af Ludvig 13. * Ludvig 14.(solkongen) overtog i en ung alder den politiske ledelse efter sin fars død. * Den endevældige konge, vedtog love, udskrev skatter, afsagde domme og første krig, uden samtykke med nogen. * Regerings mål, forstærke statsmagten(kongen). * Frankrig blev styret fra hovedstaden paris med hård hånd, og retning af moderne enhedsstat(datidens hjælpemidler var ikke så udviklede, så det var svært at have enevælde) * Kongen valgte embedsmænd, som skulle overvåge lokaladministrationen adelen fik ikke lov at lave befæstede gårde, og selvtægt var forbudt, samt kamp mellem adelige gårde. * Statslønnede embedmænd sørgede for at der komme skattekroner til kongen, adel havde før hen sørget for at mange af pengene kom i egen lomme. * Gejstelige skulle ikke betale skat, men derimod give “frivillige gaver” * Ludvig 14. finansminister...
Words: 950 - Pages: 4
...efter den blev skrevet), har værket været ombrust af stærkt følelsesladet debat, dybt forkætret og højt beundret, i lige grad til inspiration for Shakespeare som for Hitler. »Fyrsten« er en lærebog i statsmandskunst, skrevet ..i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan' .. krisen kan løses. I bogen fremfører Machiavelli s...in berømte og berygtede tanke om, at målet helliger. ";nidlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå • ~.; magt i en given situation. . Problemstillingen har levet siden, hvad historien . Hm taler sit alt for tydelige sprog om, og »Fyrsten« er ;?i .stadig et af de mest kontroversielle værker i verdens-' . litteraturen. ~ -~~ ~ f I.· jt: ", .p ~~, .! .~..;:- ., '. I l,· ~~ . --. ~II~' - -- s:, "~ :-"'-"'"-","~_ ."-.,, ," "-,-- _ stærkere. Det koster ikke erobreren store anstrengelser ar vinde de svage, da de gerne tilslutter sig en ny hersker, og passer han på, at de ikke får for megen indflydelse og magt, kan han let med sine egne stridskræfter og ved de svages hjælp holde landets mægtige nede og herske over dem. Men den, som ikke passer på her, vil nemr tabe, hvad han har vundet, og så længe han bevarer de nye be siddelser, kun have evige vanskeligheder og ærgrelser. Romerne har i deres provinser taget hensyn til dette. De oprettede kolonier, srøttede de svage uden at styrke dem, svækkede de mægtigste og undgik al fremmed ind flydelse. Jeg vil her...
Words: 16448 - Pages: 66
...Folkedrab: Definition på folkedrab: Hvad er et folkedrab ifølge konventionen af 1948? * At dræbe eller skade medlemmer af en speciel gruppe. * Henholdsvis en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe. * At gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen. * Tage børn væk fra gruppen med magt. * Med hensigt at ødelægge gruppen helt eller delvist. * Hvilke vanskeligheder er der i forbindelsen med definitionen? * Nogle grupper er udeladt, og mener at de bliver overset. * Politiske grupper kom ikke med. * Kulturelt folkedrab kom heller ikke med. Fx at ødelægge en gruppes sprog Hvilke folkedrab har vi arbejdet med? * Bosnien * Bosnien ville gerne være selvstændige fra Jugoslavien, pga. Serbien ville gerne have mere magt. Den serbiske præsident: Slobodan Milosevic lavede propaganda, og blev medlem af kommunist partiet i 1986. Blev valgt til præsident i 1989. Ville have at alle bosniske muslimer blev udryddet. Også nogle af de bosniske kroatere. Krigen i Bosnien brød ud i 1992 som følge af, at Bosnien havde erklæret sin selvstændighed fra Jugoslavien. Konflikten kom til at koste op imod 250.000 menneskeliv. Og drev millioner på flugt, gennem de 4 år krigen varede. Konflikten i Bosnien stod mellem serbere, kroater og bosniere. Bosniske kvinder og piger blev sendt i voldtægtslejre, mens mændene blev sendt i koncentrationslejre. Man ville samle alle serbere i en stat, som betød at grænserne...
Words: 1107 - Pages: 5
