...Demokratidebat opgave 1: Læs de to artikler fra videnskab.dk http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen http://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-er-ikke-et-folkestyre Gå sammen to og to og svar på følgende spørgsmål: Hvor kommer begrebet ”tredeling af magten” oprindeligt fra? Folketinget har den lovgivende magt i Danmark. Politiet og henholdsvis regeringen har den udøvende magt. Til sidst er det så domstolene der har den dømmende magt. Hvad var oplysningsfilosofferne bange for i forbindelse med det direkte demokrati? 1. Stemmeret til alle beslutninger betyder ikke, at man kan sætte dagsordenen. Man kan altså kun stemme for eller imod og ikke vælge, hvad der bliver stemt om. 2. Individerne i store grupper føler sig mindre ansvarlige for fælles beslutninger end individer, som tager beslutninger i mindre grupper. 3. Mængden af informationer den enkelte borger ville skulle sætte sig ind i ville under et fuldstændigt direkte demokrati ville være overvældende. Hvilke tre ulemper lister Christian Rostbøll op udover frygten for ”pøbelvælde”? At folket får for meget magt, og at man ville misbruge den og lade det gå ud og enkeltpersoner. folket ville misbruge deres flertals-magt til at forgribe sig på den enkeltes personlige rettigheder som for eksempel den personlige ejendomsret eller ytringsfrihed. | | | Hvornår oplever vi reelt direkte demokrati? Vi oplever direkte demokrati ved folkeafstemninger...
Words: 492 - Pages: 2
...Demokratiidealer Joseph Schumpeter og elitedemokratiet I denne aflevering vil jeg redegøre for hvad? Det hedder med udgangspunkt i artiklen ”Joseph Schumpeter og elitedemokratiet” for konkurrence/elitedemokrati, derefter vil jeg lave en faglig diskussion af, om konkurrencedemokratiet eller deltagelsesdemokratiet er den bedste egnede styreform i dagens Danmark. Jeg vil benytte mig af begreber fra vores demokrati forløb. Demokrati Demokrati er et gammelt græsk ord som betyder folkestyre. Der er to former for demokrati i verden, den ene er direkte demokrati og den anden er indirekte demokrati. I det antikke Grækenland benyttede de sig af det direkte demokrati, hvor de frie, mandlige borgere mødtes i Athen og diskuterede statens udformning. De græske mænd kunne således direkte være med til at få en afgørende stemme om hvordan samfundet skulle indrettes. I Athen levede der på den tid 20.000 mennesker, så forsamlingen var overskuelig. I dagens Danmark ville det ikke kunne lade sig gøre at have direkte demokrati, da vi lever 5.3 mio. mennesker på 48.000 km2, derfor benytter vi os af det indirekte demokrati. Borgerne giver politikerne magten til at tage beslutninger om hvorledes landet skal styres. Elitedemokrati/konkurrencedemokrati I dagens Danmark er der blevet indført det repræsentative demokrati, hvor man lader valgte repræsentanter varetager éns interesser. Der stilles ligeledes en række krav til dets afholdelse, såsom ytringsfrihed og pressefrihed, så politikerne kan fremlægge...
Words: 1460 - Pages: 6
...Sovjetunionen og senere med Kina. Frem til 1990 var Albanien et meget isoleret og lukket land. De første frie valg blev afholdt i 1991, og siden har det socialistiske og det demokratiske parti skiftes til at have regeringsmagten. I 2005 fik det demokratiske parti igen magten. Samfund og politik Albanien var jo det sidste land i Europa, som ligesom opgav kommunismen. Da frie og demokratiske valg blev indført i 90erne, var det afslutningen på næsten 50 år med kommunistisk styre. Landet var alligevel fortsat præget af ustabilitet og mange af indbyggerne flyttede til udlandet. Til trods for udvandringsstrømmen er befolkningsvæksten i Albanien en af de højeste i Europa. Albanerne stemte i 1998 for en ny grundlov, som gjorde den politiske styreform mere demokratisk. Præsidenten vælges ligeledes for fem år ad gangen, og præsidenten udnævner statsministeren. Statsministeren udnævner andre ministre og dette bliver godkendt af præsidenten. Albanien blev medlem af NATO i april 2009 og har ligeledes søgt om...
Words: 402 - Pages: 2
...Noter: Enevældens tidsalder 1650 – 1750 * Standsning af renæssances økonomiske svingninger, tiden præget af økonomisk stagnation * stadig væk statisk landbrugssamfund. * 80% fæstebønder. * Jorden ejedes af kongen, adel og i katolske lande også af gejstlige. * Holland & England, anderledes, økonomisk udvikling, førte frem til industriel revolution, aldrig endevælde. (grund: kæmpe velhavende købmandsklasse) Fransk enevælde. * Frankrig, næst største land, splittet i mange provinser, sprog, retsregler, kristne religioner. * første minister, kardinal Richelieu, styrke centralmagten, valgt af Ludvig 13. * Ludvig 14.(solkongen) overtog i en ung alder den politiske ledelse efter sin fars død. * Den endevældige konge, vedtog love, udskrev skatter, afsagde domme og første krig, uden samtykke med nogen. * Regerings mål, forstærke statsmagten(kongen). * Frankrig blev styret fra hovedstaden paris med hård hånd, og retning af moderne enhedsstat(datidens hjælpemidler var ikke så udviklede, så det var svært at have enevælde) * Kongen valgte embedsmænd, som skulle overvåge lokaladministrationen adelen fik ikke lov at lave befæstede gårde, og selvtægt var forbudt, samt kamp mellem adelige gårde. * Statslønnede embedmænd sørgede for at der komme skattekroner til kongen, adel havde før hen sørget for at mange af pengene kom i egen lomme. * Gejstelige skulle ikke betale skat, men derimod give “frivillige gaver” * Ludvig 14. finansminister...
Words: 950 - Pages: 4
...kaldt ´´Den kolde krig´´ er, fordi man mere brugteretorik dvs. man kæmpede ideologisk ved ord og konkurrence om magt og indflydelse end man kæmpedefysisk og militært. Det er også, fordi den varede i så lang tid. Denne krig var altså en politiskmagt kampsom dermed var udviklingen til vores nuværende samfund og hvordan verden er indrettet i dag.Under krigen var der to supermagter som modstandere. Det var USA (United States of Amerika) og USSR(Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker). De var de to magter som nærmest havde hovedrollen i helekrigen. Både USA og USSR var i det internationale rampelys. USA havde NATO på sin side og USSRhavde landene fra Warszawapagten. De havde hver især deres egne synspunkter og meninger om, hvordanden bedste styreform og levestandard skulle være. USSR sammen med store dele af Østen var underlagtkommunistisk styre. Modsat var Vesten liberalistisk og demokratisk (kapitalistisk).Ved NATOs dannelse, blev den oprindeligt kaldt Atlanterhavspagten*. Den gik ud på sammenhold ogselvbestemmelse. Det siger sig selv, at alle landene omkring Atlanterhavet holdt sammen.Atlanterhavspagten blev oprettet d.9 og 12.august i 1941 og offentliggjort 14. august. Det blev aftalt på ethemmeligt møde i et amerikansk slagskib, hvor Winston Churchill og Franklin Delano Roosevelt var med.Atlanterhavspagten/NATO var et fremskridt til oprettelsen af FN.Senere hen blev Warszawa-pagten også oprettet. Den blev oprettet og baseret på samme baggrund somAtlanterhavspagten. Selvom det var...
Words: 427 - Pages: 2
...Politiske systemer i andre lande Hvad er en forbundstat? En forbundstat er en stat bestående af ’’mindre stater’’, der i fællesskab danner en nation. Et godt eksempel er USA, som bekendt består af 50 stater, som har hver deres lovgivende, udførende og dømmende magt. Hvad er en republik? Republik er en betegnelse for en styreform, som har en valgt præsident eller en statshoved. Replubikken omfattes normalt som en demokratisk statsform. Hvad er en nationalstat? Der findes stater, som ikke udgør en nation, og nationer uden en stat. Nationalstaten er en anden for for statsdannelse. Hvad er forskellen på organisk nationalsme og republiknationalisme? Forskellen på organisk nationalisme og republiknationalisme er at i organisk nationalisme er at folket har en fælles sprog, de har fælles historie og fælles kultur, hver nation opfattes som en organisme. Republiknationalisme er en stat som USA hvor den Amerikanske forfatning har en typisk kendetegn indenfor: demokratiet og dets institutioner, frihedsrettighederne og markedsøkonomien. Så forskellen mellem de to er at for eksempel Danmark stemmer man for hele landet fordi Danmak er så småt et land, hvorimod man i USA stemmer for ens egen stat fordi det netop er svært at skulle tage stilling til alle de andre 50 stater der er. Hvad menes der med ’’exceptionalisme’’? Exceptionalisme er en stat der ser sig selv som en meget unik stat, og som nogen der ser sig selv som en meget vigtig del af verden, for eksempel USA. ...
Words: 1043 - Pages: 5
...Opgave 1a 1. Jeg hedder Sophie og er 25 år jeg er lige blevet færdig med mit HG grundforløb og leder nu efter en elevplads ved siden af mine flex fag. Til dagligt bor jeg sammen med min kæreste og min søn på snart 2 år lidt uden for Århus. Udover at tag samfundsfag C-B tager jeg engelsk C-B og håber at disse fag er med til at styrke mig ude på arbejdsmarkedet. Ved siden af studierne og min familie så arbejdes jeg ude på DHL og har jeg gjort det i snart 4 år. 3. 3a. Grundloven er den dansk forfatning og den lov som er hævet over alle andre love. I grundloven er de enkles borgers rettigheder og pligter også beskrevet såsom ytringsfriheden, religionsfriheden og værnepligten. I grundloven er står er også at den øverste magt deles mellem tre den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den lovgivende er folketinget som er dem som vedtager lovende Den udøvende er regeringen som sørger for at loven bliver til i samfundets Den dømmende magt som er domstolen som er dem som sørger for at loven bliver håndhævet. (http://www.ft.dk/Demokrati/Grundloven.aspx) 3b. Magtens tredeling Magtens tredeling Opgave 1b. A. Rede gør begrebet den det senmoderne samfund? Det senmoderne samfund, er det begreb som beskriver vores nuværende samfund det var allerede i 1970erne at man viste at der var en ny samfundstype på vej det vi nu kalder det senmoderne samfund. Man var i starten ikke enige om hvad der karakteriserede det senmoderne samfund som fik navne såsom servicesamfund...
Words: 2604 - Pages: 11
...Indholdsfortegnelse Indledning 3 Polis og det Athenske Demokratis Opbygning 3 Befolkningen 4 Borgerne 4 Metoikerne 5 Slaverne 5 Institutionerne 5 Folkeforsamlingen 5 Folkedomstolen 5 Femhundredemandsrådet 6 Embedsmændene 6 3. Hvordan så Athenerne på demokratiet 7 3.1 En sand demokrat? 7 3.2 Kritikernes syn på demokratiet 7 3.2.1 Medbestemmelse 8 3.2.2 Lighed i valg 8 3.2.3 Opnåelse af begrundet indsigt 9 3.2.4 kontrol med dagsorden 9 3.2.5 Ingen udelukkelse af voksende 9 4. Var det Athenske demokrati overhovedet demokratisk? 9 5. Er det demokrati vi lever i i dag magen til det athenske demokrati 9 6. Konklusion 10 7. Litteraturliste 11 1. Indledning Det demokrati vi kender i dag bygger på to aspekter: dels et politisk system, med dertilhørende demokratiske institutioner og dels en politisk ideologi med frihed og lighed som nøgleord[1]. Dette demokrati har sine rødder i det antikke Grækenland, hvor man så det, historikerne kalder verdens første demokrati. Demokratiet dukkede frem igen ved Den Amerikanske Frihedskrig (1776-1783) og ved Den Franske Revolution (1789-1799), men vi skal helt frem til omkring 1848, efter revolutionerne, før de europæiske stater begyndte demokratiseringen[2]. På trods af demokratiets skrøbelige historie er det i dag et ideal, der stræbes efter i mange samfund, da det giver, dem der vil have det, indflydelse og medbestemmelse...
Words: 3883 - Pages: 16
...INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Apartheid – Race adskillelse 2 Ny regering – nye regler 3 International storkapital til landet 4 Rhodesia og Syd – vest Afrika – to ømme punkter 4 Hvordan kunne Sydafrika modstå verdenens pres/embargo 7 Nye tider 7 FN’s indflydelse på Sydafrika 8 Nelson Mandela 11 Konklusion 13 Kildeangivelser 15 Bilag 1 16 Bilag 2 17 Indledning Min motivation for at skrive denne opgave, kom ved at jeg fik Mandela skrevet af Nelson Mandela i bog, som gave her til jul. Og den har fanget min interesse, og tidligere har jeg også været grebet af racismen der foregik i USA. Og nu senere er interessen faldet på situationen i Sydafrika. Og nu er vi i det 21. århundrede og der er stadig spor fra apartheiden. I min større skriftlige opgave har jeg derfor valgt at skrive om apartheid. Jeg vil starte med at kort at beskrive og redegøre for hvad apartheiden indebar og hvilke konsekvenser den havde for det sorte folk i Sydafrika. Dernæst vil jeg analysere hvordan omverdenen så på Sydafrikas politiker, herunder det pres FN pålagde Sydafrika, med diverse boykots og sanktioner, både økonomisk og kulturelt. Endeligt vil jeg vurdere Nelson Mandelas rolle og betydning for at, Sydafrika kunne finde tilbage til et Sydafrika hvor race og farve ikke spiller nogen rolle, et Sydafrika der kan modtage internationalt anerkendelse i stedet for internationalt afsky. Slutteligt vil jeg komme med min egen mening om, jeg nu synes det var godt det økonomiske og kulturelle pres FN og omverdenen...
Words: 5028 - Pages: 21
...Fedmeepidemien i USA Af: Oliver Skeen, 3.t Abstract This paper examines the obesity epidemic in the United States, which has developed into a global epidemic. The main focus of this paper is the special circumstances in the United States, which promotes the epidemic. Furthermore the paper investigates, how the government of the United States can reduce the number of obese people. The paper also the mechanisms in the body, which controls satiety and what role this has to play in the epidemic. This paper concludes, that there is a desperate need of a cultural change especially in the United States if this epidemic is to be stopped. Besides it is important to make a larger effort to give our school the opportunity to provide better information regarding nutrition, healthier school lunches and more physical education. All of these things are possible; there is just a need for more political involvement, but also involvement from the individual human. Indholdsfortegnelse Abstract 2 Indledning 2 Definition af overvægt 2 Fedme på individ niveau 4 USA’s særlige forhold 9 Reducering af antallet af fede 16 Litteraturliste 17 Indledning ”Fedmeepidemi” er et ord, som de fleste danskere skal til at vænne sig til. Det er et fænomen, der har taget sit udspring i USA, og det har været i rivende udvikling siden 80’erne. Dette fænomen er nu kommet til Europa, og blev i 2000 erklæret som værende en ”global epidemi” af World Health Organisation. Fedt er faktisk et...
Words: 7794 - Pages: 32
...Kortfilm, d. 16/08/2012 Gruppe 7, min gruppe, har om den syvende parameter – helhed. Uvæsentligt: Da Marianna blev stukket af en myg. Helhed: At den slutter godt, Marianna går tilbage til Morten. Vellykket: Fordi hvis det havde været Morten, der var gået over til Marianna var de døde, men det var omvendt. Så de overlevede og fik endt deres diskussion lykkeligt. Koncentratet: Det der er tilbage af det væsentlige er fint, men der er en scene der gør det dårligt, og det er når Marianna bliver stukket. Richard Raskin: Richard mener, at filmen skal slutte så man føler sig tilfredsstillende ved at forlade historiens behagelige rum. Og det gør man, fordi det begge overlever og bliver hos hinanden. Dansk, d. 17/08/2012 Læs teksten ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ Vi har om åbne og lukkede tekster, og ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ er en åben tekst fordi man har så mange overvejelser, og tænker videre på slutningen. En åben tekst: Er en tekst fuld af tomme pladser, således at læseren har frit valg på mange fortolkningshylder. En lukket tekst: Er en tekst, der forsøger at skabe en lydig læser i den forstand, at læseren loyalt fortolker teksten sådan som forfatteren lægger op til, at der skal fortolkes. Teksten handler om et par, der forbereder sig til deres egen fest, men alting går dårligt, og de skal til at lave maden færdig og gøre toilettet rent. De mangler også at tage deres fine tøj på. Men den ender meget sær, fordi kvinden i historien forlader pludselig huset...
Words: 21864 - Pages: 88
