...løsningsmetoder for ligninger. Herunder også andengradsligninger. Ligninger med én ubekendt: En ligning med én ubekendt er et udtryk med en variabel (oftest x) og et lighedstegn. En løsning til ligningen er en værdi for den variable (x), der giver samme resultat på begge sider af lighedstegnet. Der findes mange forskellige ligninger, båge enkle og vanskelige ligninger. En af de enkle ligninger er: x-4=5 Løsningen er det x der gør at venstresiden (3x+4) er lig højresiden (7). I praksis løser man ligninger ved at isolere x på den ene side af lighedstegnet. Regler for omformning af ligninger: Det er tilladt at: * Lægge samme tal eller ubekendt/variabel til på begge sider af lighedstegnet. * Trække samme tal eller ubekendt/variabel fra på begge sider af lighedstegnet. * Gange med samme tal eller ubekendt/variabel på begge sider af lighedstegnet, blot tallet ikke er nul eller den ubekendte/variablen ikke har værdien nul. * Dividere med samme tal eller ubekendt/variabel på begge sider af lighedstegnet, blot tallet ikke er nul eller den ubekendte/variablen ikke har værdien nul. Når vi jeg hjælp af reglerne for omformning af ligninger omformer en ligning til en anden, bruger jeg dobbeltpilen , som her: x-4=5 x=5+4 x=9 Se matematikbog side 20 og 21, for eksempler. To ligninger med to ubekendte: Hvis to variable (x og y) optræder i to ligninger der er sammenhørende kan de værdier af x og y der opfylder begge ligninger i mange tilfælde beregnes. Dette kan gøres ved...
Words: 4851 - Pages: 20
...ax2+bx+c=0 a) 3x2+18x-21=0 a = 3 b = 18 c = -21 Formlen for diskriminanten: d=b2-4ac d=182-4·3·-21=324+252=576 d=576 Siden diskreminanten er større end 0, findes der 2 løsninger. Som er følgende: x=-18±√5762·3=-7 x=-18±5762·3=1 Som vist i udregningerne er den ene løsning x = -7 og den anden løsning viser at x= 1. b) 6x2+x-1=0 a = 6 b = 1 c = -1 Formlen for diskriminanten: d=b2-4ac d=12-4·6·-1=1+24=25 d=25 Siden diskreminanten er større end 0, findes der 2 løsninger. Som er følgende: x=-1±√252·6=-12 x=-1±252·6=13 Som vist i udregningerne er den ene løsning x = -12 og den anden løsning viser at x= 13. Øvelse 306 Formelen for: 2. Gradligninger: ax2+bx+c=0 a) -8+9x2+34x=0 a = 9 b = 34 c = -8 Formlen for diskriminanten: d=b2-4ac d=342-4·9·-8=1156+288=1444 d=1444 Siden diskreminanten er større end 0, findes der 2 løsninger. Som er følgende: x=-34±√14442·9=-4 x=-34±14442·9=29 Som vist i udregningerne er den ene løsning x = -4og den anden løsning viser at x= 29. b) 23-x-3x2=0 a = -3 b = -1 c = 23=0,66 Formlen for diskriminanten: d=b2-4ac d=-12-4·-3·23=1+8=9 d=9 Siden diskreminanten er større end 0, findes der 2 løsninger. Som er følgende: x= 1±√92·-3=13 x=1±92·-3=-23 Som vist i udregningerne er den ene løsning x = 13 og den anden løsning viser at x= -23. Øvelse 307 Formelen for: 2. Gradligninger: ax2+bx+c=0 a) x2-100=0 a = 1 b = 0 c = -100 Siden diskreminanten er større end 0, findes der 2 løsninger. Som er følgende: d=02-4·1·-100=0+400=400...
Words: 426 - Pages: 2
...PD PD F- XC h a n g e Vi e w F- XC h a n g e Vi e w er er ! O W N y bu to k lic C m C lic k to bu y N .c O W w .d o c u -tr a c k ! w o .d o c u -tr a c k .c R R : 1.7 R Development Core Team June 10, 2006 o m w w w w w w PD PD F- XC h a n g e Vi e w F- XC h a n g e Vi e w er er ! O W N y bu to k lic C m C lic k to bu y N .c O W w .d o c u -tr a c k ! w o .d o c u -tr a c k .c Contents 1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11 2 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8 3 3.1 3.2 3.3 3.4 4 4.1 4.2 4.3 5 5.1 5.2 5.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . tapply() ragged . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (index vector); . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....
Words: 3308 - Pages: 14
...Pr o j e c t Manag eme nt : c o n c e pt s & k e y t e rms, e v olu t io n o f i nt e g r a t e d pr oj e c t ma na g eme nt s y s t em, a l i g ni n g p r oj e ct s wi t h or ga ni za t i on s t r a t e g y, e f f e c t i ve p r oj e ct p or t fol i o ma na g eme n t s y st em, p r oj e ct l i f e c y cl e , f ea s i bi l i t i e s o f pr oj e c t s -di f f e r e nt forms o f p ro j e ct c o nt r a c t i n g. 2 . Pr o j e c t Sc ope Man ag ement : d e fi ni n g p r oj e ct s c op e , c r ea t i n g work br ea k d own st ru c tu r e (WBS) , pr oj e ct r ol l u p , pr o c e s s br ea k d own s t ru ctu r e , r e s p o n s ib i l i t y ma t r ix . 3 . Pr o j e c t Sche d ul ing : n e twork mo d el s , PERT & CPM u si n g s o f twa r e s , mea su r in g r i sk . 4 . Pr o j e c t Ri s k Man ag eme nt : c o nt i ng e n c y p l a nn i ng , s c h edu l i n g r e s ou r c e s , r edu c in g pr oj e ct du r a t i on . 5 . Pr o j e c t Te am Man ag eme nt : bu i l di n g hi g h -p er forma n c e p ro j e c t t eams , ma na gi n g v i r tu a l pr oj e c t t eams, pr oj e c t c o nt ro l p ro c e s s . Pe r forma n c e mea su r eme n t a nd eva lu a t i o n , pr oj e c t qu a l i t y, p l a n n in g , qu a l i t y a s su r a n c e , qu a l i t y a u di t , pr oj e ct cl o su r e , p o s t c ompl e t i o n a u di t . 3.2 Entrepreneurship 1 . Fou nd a t io ns o f Ent r e pr e neur s hi p: na tu r e o f Ent r ep r e n e u r s hi p , so c i a l & cu l tu r a l fa c to r s i n...
Words: 3290 - Pages: 14
...TRACT Aft er t h e en d o f t h e C ul tu ral R evo l u t io n i n 1 97 0 ’s, Ch in a t ran s fo rms it s elf fro m a cen t rall y p l ann ed econ o my t o an eco no my wi t h “C hi n es e ch aract eri s ti cs ” o r wh at is k n o wn as t h e s o ci al is t mark et eco n o my i n t h e 1 9 80 ’s . As a res ul t, s mal l an d med i u m -s i zed en t erp ris es fl ou ri sh ed an d ent rep ren eu rs hi p fro m p ri vat e s ect o r co nt ri bu tes s ub st an ti all y t o t h e econ o my e ver s i n ce. Th is p ap er is to ex ami n e th e ch aract eri s ti cs and t h e d is ti n ct i ve at t rib ut es o f p ri vat e en t rep ren eu rs i n t h e P eo pl e’s R ep ub li c o f C hi n a i n th e s ett in g o f a t ran si ti o n al eco no my u n d er t h e co mmu n i s t -co nt rol l ed p ol it i cal en vi ro n me n t . KE Y WOR DS : en t rep ren eu r, C hi n a, man age men t , Co n fu ci an is m, ch aract eri s ti cs , at t rib ut es , gu anx i , fen g s hu i 1 . INTRO DUCTIO N C hi n a exp eri en ced t remen d o u s eco n o mi c gro wt h si n ce th e ti me wh en t h e co u n t ry ad o p t ed a mark et -o ri ent ed p ol i cy t o ward s t h e d evel o p men t o f a mo re “o p en ed ” an d “cap i t ali st ” econ o my i n t h e 1 9 80 ’s . B efo re t h e 1 98 0 ’s, p ri vat e s ect o r p arti ci p at i on i n t h e eco no my was l i mi t ed du ri n g t h e C ul t u ral R evo l u t io n i n t h e 1 9 70 ’s . In t h e l ast t wen t y fi ve years , t h e eme rgen ce o f C h in es...
Words: 18676 - Pages: 75
...Forskriften for en harmonisk svingning parametrenes betydning for svingningens udseende Forskriften er givet ved følgende funktion: f(x) = asin (bx + c) + d eller f(x) = acos (bx + c) + d hvor a,b,c og d er tal a Tallet a foran henholdsvis sin x og cos x angiver størrelsen af udsvinget på kurven a kaldes for amplituden. a værdierne kan være såvel positive som negative. Hvis a f.eks. er 3, betyder det, at svingningen svinger 3 op fra svingningsaksen og 3 ned. Hele udsvinget vil altså være på 6. [pic][pic] Hvis a er negativ, betyder det, kurven går modsat normalt. (den spejles i x-aksen.) Cos starter normalt i (0,1) og går derefter ned. Hvis a er – 1, vil kurven starte i (0,-1) og gå op. [pic] [pic] (Det svarer til, at grafen for f(x) = -x2 er en almindelig parabel, der vender nedad!) a har betydning for værdimængden. Hvis man skal bestemme værdimængden skal man tage svingningsaksen d og dertil lægge/trække fra a-værdien. Ex. Beregn Vm(f) når f(x) =2½sin(2x)-3 Vm(f) = [-3+2½;-3-2½] =[-½;-5½]=[-5½;-½] b Tallet b viser hastigheden. En ”normal” kurve kører med en fart, så der indenfor 2[pic] netop er en tur ( 1 periode). Hvis b bliver større, kører grafen hurtigere, hvilket betyder en svingning ikke fylder så meget. Hvis b er 2 (altså dobbelt fart) bliver perioden [pic]. [pic][pic] [pic] [pic] Man bliver ofte bedt om...
Words: 655 - Pages: 3
...Ligebenet trekant I den ligebenet trekant ABC er siderne AC og BC lige lange, som jeg sætter til a. Siden AB er 2 enheder længere en a, som jeg derfor sætter til a C 2 a) Bestemmelse af a, når vinkel C d 90 = 90 Når vinkel C = 90 gælder Pythagoras sætning, for at finde a. a d solve a2 C a2 = a C 2. 2 = 4.828427125, K 0.8284271248 Der er 2 løsninger til siden a, men da den ene løsning er negativ forkastes den. Opgave 3.004 - Ekspontentiel aftagende funktion En eksponentielt aftagende funktion er givet ved 0.2$t 1 f t d 100$e K = t/100 e K $0.2 t a) Bestemmelse af halveringskonstanten Jeg definere a 0.2 a d e K = ,82 Nu kan halveringskonstanten findes 1 2. log a log TH d = 3,47 Dvs. halveringskonstanten er 3,47 Opgave 3.005 - Radioaktivt stof Det radioaktive stof strontium 90 henfalder, så der pr. år forsvinder 2,45% af stoffet. Et laboratorium indkøber 7 g af stoffet i 2004. a Bestemmelse af hvor mange gram der er tilbage efter 2 år K 2.45 K d 7$ 1 C 100 2 = 6,66 Dvs. at efter 2 år er strontium henfaldet til 6,66 g b) t = antal år efter år 2004 s t = mængden af strontium efter t år K 2.45 = 0.9755000000 100 og b, som er startværdien er b d 7 = 7 Nu er a altså a d 1 C Derfor er s t d b$at = 7 0.9755000000t Dvs. at funktionsforskriften er s t = 7$0, 98t c) Bestemmelse af hvornår der er mindre end 1 g tilbage solve s t = 0.99 = 78,85 Dvs. at efter 78,85 år, er der mindre end 1 g tilbage. Bemærkning: Hvad...
Words: 573 - Pages: 3
...v=s=udev=s=ut=] dev=] - k]:s=c==[=Urm=d*n=m=< +
dev=k:0p=rm==n=nd] - k&:{[=] v=nde j=g=d
Words: 52690 - Pages: 211
...truct ure i n t h e Un ited Sta tes is outda te d and in effici ent . En ergy com pa n ies p rovide power to con su m ers , but th e grid pro vides no i nfor m ation abo ut ho w th e con su me rs are usin g th at energy, m akin g it difficult to develop m ore efficie nt approache s to distribution . Also, t h e curre nt elec tric ity grid offers few ways to h andl e pow er p rovided by alte r na tive e nergy sources, wh i ch a re critical com po ne nts of mo st e fforts to go "gre en ." E nter th e s mar t grid. A s mart grid deliv e rs elec tric ity fro m supplie rs to cons u me rs u sing digital te chnol ogy to save ene rgy, r edu ce costs, a n d increase reliability and trans paren cy. T he s m art grid enables in formation to flow ba ck a nd f orth b etwe en e lectric pow er p roviders a n d individual hous eholds to allow b oth cons u me rs an d e ne rgy com pa n ies to m a ke m or e i nt elligent d ecision s regarding ene rgy cons um ption an d p rodu cti on . I nfo rmation from s ma rt grids would show utilities w he n to raise prices w h en d emand is high a nd low er th em w he n d em and less ens . Sm art grids would also h elp c ons u m ers program h igh-use e lec trica l applia nces lik e h ea tin g a nd a ir condition ing syst em s to r edu ce cons um ption du r in g t im es o f p eak u sage. If i mpl em ented nati onwide, p ropon ent s beli eve, sm a rt grids would lead to a 5 to 15 p ercent d ecrease in e nergy c ons um ption . Elect ricity grids are sized to...
Words: 3332 - Pages: 14
...Kristjánsson Prófið er 6 síður með forsíðu. Öll gögn eru leyfileg en öll samskipti bönnuð, hafiðþví tæki til samskipta ekki í gangi á próftíma. Internetið má nota í þessu prófi. Brot á samskiptabanni eða ritstuldur getur varðað brottrekstri úr skóla. Merkið úrlausnir með nafni, blaðsíðutali og fjölda blaðsíðna. Það er á ykkar ábyrgð að skila áritaðri úrlausn að prófi loknu inn á námsvefinn og öryggisafriti á netfangið prof@bifrost.is. Sýnið öðrum tillitsemi og skiljið gögn og tölvu eftir á borðum ef þið ljúkið prófi áður en próftíminn er liðinn. Ekki er leyfilegt að yfirgefa próftökustað síðustu 30 mínútur próftímans. Nafn : ______________________________________________ Leystu eftirfarandi verkefni á næstu 90 mínútum. Skipuleggðu tímann vel. Mundu að lesa spurningarnar vel áður en þú svarar. Gott er að byrja á því að lesa lauslega yfir allt prófið áður en farið er í að leysa einstök dæmi til að gera sér grein fyrir helstu spurningum. Hafa ber í huga að best er að byrja á þeim verkefnum sem maður ræður best við. Ef þú lendir í tímahraki er gott að reyna við sem flest verkefni þó ekki sé unnt að klára þau öll til hlítar. Vinsamlegast vandið frágang ! Gangi þér vel! I. (60%) Krossaspurningar Eftirfarandi eru 12 krossaspurningar. Aðeins eitt rétt svar er við hverri spurningu og því verður gefið 0 fyrir spurningu ef merkt er við fleiri en einn möguleika. Setjið stórt X fyrir framan rétta setningu. Dæmi: 0. Þetta er sýnishorn til...
Words: 2082 - Pages: 9
...Matematik aflevering til d. 05/09/12 Opgave 1 A Jeg er blevet givet ligningen: 7x ² - 3x + 5 = 0 Jeg vil løse ligningen grafisk vha. Geo-Gebra: Da parablen ikke rammer x-aksen, er der derfor ingen løsning til ligningen. Sagt på en anden måde, diskriminaten er minus. Jeg vil løse ligningen: -x ² - 5x - 6 = 0 Jeg vil denne gang bruge samme fremgangsmåde. Denne parabel rammer x-aksen 2 steder, diskriminanten for denne parabel er derfor positiv. Vores 2 løsninger til denne ligning er derfor således: -3 eller -2 Jeg vil løse ligningen: 2(x - 1)(x + 4) = 0 Jeg vil igen bruge Geo-gebra til at beregne den. Vores parabel rammer igen 2 steder på x-aksen, vi har derfor 2 løsninger, 2 rødder. Diskriminanten er positiv. Vores løsninger er: -4 eller 1 B Jeg vil beregne de 3 førnævnte ligninger analytisk. Jeg vil starte med ligningen: 7x ² - 3x + 5 = 0 Jeg starter med at regne diskriminanten: d=b2-4ac⟺d=-32-4∙7∙5⟺d=-131 Som vi også fandt ud af tidligere, så har denne ligning ingen løsning, da diskriminanten er negativ. Jeg vil nu løse ligningen: -x ² - 5x - 6 = 0 Diskriminanten: d=b2-4ac⟺d=-52-4∙-1∙-6⟺d=1 Diskriminanten er 1, vi har derfor 2 løsninger. Dem vil jeg finde vha. diskriminantformelen: x=-b±d2a⟺x=--5+12∙-1⟺x=-3 x=-b±d2a⟺x=--5-12∙-1⟺x=-2 Vi har nu fundet de 2 løsninger til ligningen: x=-3 eller-2 Jeg vil nu løse ligningen: 2(x - 1)(x + 4)=0 Jeg vil allerførst reducere ligningen: 2x-1x+4=0⟺2x2+4x-x-4=0⟺2x2+3x-4=0⟺2x2+6x-8=0 ...
Words: 397 - Pages: 2
...FORMELSAMLING FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER I MATEMATIK FORMELSAMLING FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER I MATEMATIK Redaktion og tilrettelæggelse af indhold for Skolestyrelsen: Lektor Hans Jørgen Beck, adjunkt Thomas Kaas og fagkonsulent Klaus Fink Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation – www.schwander.dk Foto: Colourbox 1. udgave, februar 2010 ISBN (WWW) 978-87-92140-60-9 Internetadresse: www.skolestyrelsen.dk Publikationen findes kun i elektronisk format Udgivet af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolestyrelsen) Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold Tal og algebra Geometri i et koordinatsystem 6 6 6 8 8 10 10 12 14 46 48 50 Tal Primtal Sammensatte tal Intervaller Brøker Kvadratrødder Potenser Parentesregler Procent Økonomi 18 18 20 Rente Sammensat rente Valuta Geometri 22 22 24 26 26 26 28 30 32 32 32 32 34 Trekanter Linjer ved trekanten Areal af en trekant Ensvinklede trekanter Ligebenet trekant Ligesidet trekant Retvinklet trekant Trigonometri Firkanter Rektangel Parallelogram Trapez Cirkler Rumfang og overflade 36 36 36 38 38 38 Kasse Prisme Cylinder Kegle Pyramide Kugle Geometri – flytninger 40 40 42 Spejling Parallelforskydning Drejning Koordinatsystemet Ligning for ret linje Grafisk ligningsløsning Funktioner ...
Words: 5420 - Pages: 22
...radius på 1 og som er et centrum I et koordinatsystems begyndelsessystem. Vi har sat en vinkel v med det ene ben ud af x-aksen. Punktet R (tan(v)) hvor vinklens andet ben skærer cirklen, kalder vi vinklens retningspunkt. Dette første punkts førstekoordinat kaldes cos (v) og andenkoordinaten kaldes sin (v). Det betyder altså at R= (cos v, sin v). Der hvor punktet sin (v) står, skrives der også 0,6 og hvor punktet cos (v) står, skriver vi også 0,8. Altså man kan ved hjælp af enhedscirklen aflæse cosinus og sinus til en vinkel og der hvor vi har punktet R, kalder vi også tan (v). Bevis sinusrelationen og formlen for arealet af en vilkårlig trekant: Formlen for arealet af en vilkårlig trekant 3.1: Jeg beviser nu arealet af en vilkårlig trekant 3.1: Generelt: Arealet T af en vilkårlig trekant er: T=12absinC ------------------------------------------------- Fordi at a og b er de hosliggende sider til vinkel C. Og tilsvarende gælder det at ------------------------------------------------- T=12bc sinA og T=12ac sinB Beviset: På disse to figurer har jeg tegnet højden ha fra vinkel spidsen A. Højden falder inden for trekanten, hvis den er spidsvinklet. Hvis vinklen til B er stump falder den udenfor. Vi kalder altså højdens fodpunkt for D. Da vi ved at trekantens areal er givet ved formlen: T=12ha a Vi finder nu altså højden ha ved at regne på ⊿ADC. Trekanten er retvinklet og derfor gælder Sin C=hab Jeg har gangen med b på begge sider og den er derfor gået ud...
Words: 1832 - Pages: 8
...29, kobber, Cypern c) Cl nr 17, chlor, græsk: gulligt – grøn Br nr 35, brom, græsk: bromos = stank Cr nr 24, chrom = krom, græsk: chroma = farve P nr 15, phosphor = fosfor, græsk: phôs = lys phoros = bærende Os nr 76, osmium, græsk osme = en lugt Rb nr 37, rubidium, latin rubidus = mørkerød (rubiners røde farve) d) Cm nr 96, curium, Marie og Pierre Curie som fandt radium No nr 102, nobelium, Nobel institut i Sverige, Alfred Nobel som opfandt dynamit Es nr 99, einsteinium, Albert Einstein som udtænkte relativitetsteorien Md nr 101, mendelevium, Dmitrij Mendelejev som opstillede det periodiske system Bh nr 107, bohrium, Niels Bohr, atomets opbygning og kvantemekanik e) He nr 2, heliun, græsk Helios = Solen Np nr 93, neptunium, planeten Neptun Pu nr 94, plutonium, dværgplaneten Pluto Se nr 34, selen, græsk: Selene = Månen Te nr 52, tellur, latin: Tellus = Jorden U nr 92, uran, planeten Uranus 1.2 a) og b) Guld Au nr 79, aurum, latin: gul, glødende daggry (Sol) Sølv Ag nr 47, argentum, latin fra gammel græsk: hvidt, skinnende (Månen) Kviksølv Hg nr 80, hydragyron, græsk: vandsølv, flydende sølv, (Merkur) Kobber Cu nr 29, cuprum, opkaldt efter Cypern, latin: aes Cyprium kobberholdige lagringer på Cypern (Venus) Jern Fe nr. 26, ferrum, latin = grå (Mars) Tin Sn nr. 50, stannum, latin dryppende og let(smelteligt metal), Jupiter Bly Pb nr 82, plumbum, latin = blødt metal, (Saturn) c) Mercury, Quicksilver d) Mars var gud for krig...
Words: 5371 - Pages: 22
...erttäb retsäf mos ,lede msdd ykstsor tt e de m ednaldnahebröf rä anrottalP ~åêçíí~äé=~ííÉÜéér åÉêÜÉÄääáí=êÖåÉo .trrot akrot hco jlökS .lede mksid -dnah hco nettav tmrav i . m. m annapgnål ,tålp aksiD T .ecivr es atkatnok ,aregnuf ratuls ed mO .dgnälsvil gnål tlamron rah hco p ytep malmilg va rä anrop mallortno K ~åêçéã~ääçêíåçh 1a llit derV dervtatso mreT apmallortno K apmallortno K . mrav tekc ym rilb nesipS !tkisppu rednu nrab llåH åÉåÖì=î~=åå®ê_ åÉÖåáåíëìêíìëíÉÜêÉâ®p 1 . trrot akroT .lede mksiddnah hco nettav t mrav d em rag ets h co ak cul ,ngu va akroT .tröhppu gnilkcevtukör h co tkul rän n engu va gnätS .tekök i ardäV .dgnäts arav aks nak culsngU . rutarep met la mixam åp t ed ervsngu ni llätS j~åîÉêé~åÉäÉå 4 3 1b 3 2 PLATTORNA UGNEN SPISEN UGNEN 1 2 3 max.°C 4 °C °C U .g n i n k o k era d i v röf eg ä l ta ks nö n i na d es l lätS .sir h c o atsap l lit n ett av va g n i n k o kpp u röf t g i lp mä L .t g it far k .sitat op v a g n in k o k e ra d iv h c o r...
Words: 1249 - Pages: 5
